Samtlige borgmestre i opråb: 'Lad os nu få solceller på de tage'

Plus19. december 2022 kl. 16:2319
Samtlige borgmestre i opråb: 'Lad os nu få solceller på de tage'
Solcelleanlæg på taget af en servicebygning på Hvidovre Hospital. Illustration: Hvidovre Hospital.
Borgmestrene beder Folketinget fjerne bureaukrati og unødvendige regler, der blokerer for solceller på kommunale tage.
Artiklen er ældre end 30 dage

»Hvis I vil den grønne omstilling, så rykker vi i kommunerne.«

Sådan står der i det brev, som 99 borgmestre har underskrevet og sendte til samtlige politikere i det nye folketing.

Borgmestrene er gået sammen om et opråb imod de barrierer, de mener, der holder kommunerne fra at smække solceller op på skoler, rådhuse og sportshaller.

Alle kommunernes borgmestre samt teknik- og miljøborgmesteren i Københavns Kommune står på som medafsendere.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
19 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
19
23. december 2022 kl. 11:34

Husk at undersøge bæreevnen af tagkonstruktionen, tyngdeloven dispenseres der ikke fra.

Jeg tror ikke at de 99 borgmestre kender så meget til kravene i Eurocodes eller har tænkt sig at efterregne de tage der bliver lagt solceller op på. Vi kan kun håbe på mindre sne i fremtiden. Endelig bliver vedligehold af tagene (som i forvejen er en stor (forsømt) post i kommunerne ) endnu dyrere da man for at reparere eller udskifte et tag lige skal demontere og reetablere et solcelleanlæg oveni. Endelig skal man kende tagets opbygning, for hvis det er uventileret med hygrodiode, er solceller no go.

18
20. december 2022 kl. 20:38

Hej :-)

Så sidder der en DJØF'er her og der, plus alle mulige afgifter og umulige afgifter og rigide regler

Alt sammen, noget jeg tænker, Klimaet er ligeglad med

Vi er så grønne her i Danmark, at vi skal nå 70% - 80% inde 2060 eller var det 2030

Hvad med, hvis staten laver et selskab som administreret alt, vedvarende energi

Det statslig selskab skulle administrere alt energi ind, og ud kunne det være en mulighed?

Hilsen Martin

17
20. december 2022 kl. 17:20

Det gør det jo nærmest idag. Virksomhedr betaler reelt ikke elafgift, så der er ikke nogen spekulation.

Kommunerne vil sikkert også kunne registreres som virksomhed, så der gælder samme regler.

Vil tro det ikke kun er elafgiften. Den pris du får for strømmen, er væsentligt under den som du skal give for strømmen - jeg forstår det sådan, at kommunerne ønsker, at de kan bruge strømmen som de producerer med deres solceller gratis, uden at betale hverken afgifter eller distributionsselskaberne for at distribuere strømmen mellem matriklerne. Det kan man ganske enkelt ikke.

Den nemmeste måde at løse problemet på, er at staten f.eks. giver et tilskud til kommunerne til at bygge solceller for. Det er langt bedre, end at vi skal til at flytte statens indtæger over til kommunerne. Hvis staten skal flytte sine indtægter over til kommunen, kan det nemt blive skruen uden ende.

Kommunerne kan derimod nemt gøre lidt for at løse problemet indenfor lovens rammer. På de bygninger, der har stor overskud af strøm, laves en parkeringsplads til kommunens el-biler, så de kan oplade. Antallet af parkeringspladser til elbiler sættes efter antallet af solcellepaneler. Strømme flyttes så ved at flytte elbilerne.

16
20. december 2022 kl. 16:52

Og skal det så også gælde virksomheder? Måske ønsker en stor virksomhed, at eje en solcellepark på Lolland, og bruge strømmen i Billund.

Det gør det jo nærmest idag. Virksomhedr betaler reelt ikke elafgift, så der er ikke nogen spekulation. Hvad er det i øvrigt med den der afgift på grønne VE former - vi skal FREMME brugen af grøn strøm, så skal det gøres attraktivt. Liberale erhverv betaler afgift, men det er jo tosset hvis vi kunne få dem på grøn strøm med bedre fleksibilitet.

Store virkesomheder har meget lave transport tarriffer. Og de kan tegne en PPA, uden om markedet.

Så ja, og det vil give små private samme muligheder.

15
20. december 2022 kl. 16:44

Du må ikke frobinde elkunder tilsluttet kollektive målere påtværs af matrikler, svjv. Så det går ikke med eget elnet.</p>
<p>Du har som forbruger og solcelle producent to målere i en derhjemme:</p>
<p>M1 = Kollektivt forbrug (øjebliksafregnet)
M2 = Produktion til kollektivt net (øjeblikafregnet)
Det virtuelle består i at du nu har flere målere på nettet tilføjet iht. ejerandel</p>
<p>0.01% x VEx = VM1 - Eksport VE størrere anlæg
0.02% x VEy = VM2 - Eksport VE anlæg 2
0.03% x VEz = VM3 - Eksport VE anlæg 3
Dit forbrug er nu: M1 - M2 - VM1 - VM2 - VM3, timeafregnet. NEgative værdier bliver til kollektivt salg.</p>
<p>Din forbrugs transport der skal betales er: M1</p>
<p>Det synes ikke kompliceret? Det udregnes i datahubben, uafhængig af leverandøren. Men det kræver timeafregning komme tilbage, evt. at frekvensen for aflæsninger øges til f.eks. 15min.

Og skal det så også gælde virksomheder? Måske ønsker en stor virksomhed, at eje en solcellepark på Lolland, og bruge strømmen i Billund.

Spørgsmålet er om det ikke er afgiftsspekulation. Os private, har jo ikke samme mulighed. Vi vil da gerne være med en solcelleforening, hvor dem med masser af strøm fra deres solceller på tagene, kan levere billig afgiftsfri strøm til os andre, med færre solceller eller ingen solceller.

Det er rigtig nok, at det er penge fra det offentlige til det offentlige. Og naturligvis kunne vi ligeså godt flytte alle afgifter fra el over til kommunekasserne. Lad os tage det hele med, nu vi er i gang med at flytte rundt. Det skulle nok sætte gang i sunde investeringer.

14
20. december 2022 kl. 13:19

ad #13: Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår dit indlæg.

Der har været lavet flere ændringer omkring private solcelle-anlæg efter de oprindelige, komplicerede, men måske gunstige regler.

Så til glæde for os, som ikke kender detaljerne, hvordan virker reglerne idag for private med solceller(eg. nyt anlæg) ?

Det vises bedst med et regneark som viser:

  1. udgiften til køb af strøm (måske tidsafhængig) incl. alle 4 afgfter, hvoraf elafgift og nettarif er henholdsvis forbrugs- og tidsafhængige. Desuden abonnementer.

  2. indtægt ved salg af strøm incl. alle x afgifter og ......

13
20. december 2022 kl. 13:08

Det samme gælder for solceller og alle de nævnte hindringer. Indtil videre ville en netto-ordning - sikkert med differentierede afgifter - være simpel og formålstjenlig. Mange indvendinger er pseudo. Ingen af de mulige tagflade-ejere opsætter solceller for at lave en solcelle-farm og tjene på det. OG skulle den frygt overleve i en DJØF-hjerne, så kan særreglen vel være rettet mod anlæg+forbrug der på årsbasis har energioverskud.

Hvorfor lave det komplekst, når det kan laves simpelt? Ensartede afgifter og et fungerende marked løser problemet.

En netto-ordning pålægger alle andre en omkostning med at gemme og transportere strømmen. Måske betyder det ikke alverden for en tagflade, men så kommer der en øvre grænse, og så er vi tilbage ved bureaukratiet. Jeg tror, at du kan være vis på, at kan der tjenes penge på at spekulere i afgifter, så opstår der ”innovation”.

12
20. december 2022 kl. 12:00

Flere debatindlæg hæfter sig ved gældende regler og bekendtgørelse f.eks. #10.

Alle disse er noget som er lavet med en hensigt og på et tidligere tidspunkt. Det betyder jo ikke at det er sandt, fornuftigt, formålstjenligt og ikke kan ændres.

For eksempel er reglerne om overskudsvarme (afgifterne) lavet FORDI en DJØFer i et øjebliks vildfarelse så en mulighed for at eksportøren af varme ville misbruge muligheden OG skabe en forretning på eksport. Altså i modsætning til reelt, fornuftigt, genbrug af overskudsvarme.

Det samme gælder for solceller og alle de nævnte hindringer. Indtil videre ville en netto-ordning - sikkert med differentierede afgifter - være simpel og formålstjenlig. Mange indvendinger er pseudo. Ingen af de mulige tagflade-ejere opsætter solceller for at lave en solcelle-farm og tjene på det. OG skulle den frygt overleve i en DJØF-hjerne, så kan særreglen vel være rettet mod anlæg+forbrug der på årsbasis har energioverskud.

Naboerne skal nok bruge time-overskuddet på det lokale lavspændingsnet og netselskabet betales vi netafgiften for brug af kablerne.

Så glem de gamle regler, og argumenter for et nyt, simpelt, system; sikkert et netto-system. Lige som moms.

11
20. december 2022 kl. 11:16

Du må ikke frobinde elkunder tilsluttet kollektive målere påtværs af matrikler, svjv. Så det går ikke med eget elnet.

Der kan være mange forhold som gør det kompliceret.

Men man kunne tillade det indenfor matriklen med et pennestrøg. Det er svært at finde andre årsager end afgifter som årsag.

Så vil det selvfølgelig konkurrere med de selskaber som havde tænkt sig at tilplastre marker i stedet. Og her er jeg ikke sikker på at vi har en fordel med den nye energiminister.

10
20. december 2022 kl. 10:55

Hvis bygningerne får strøm fra egen måler, er det selvstændige installationer, og måske får kommunen strømmen fra forskellige udbydere, og levere solenergi til forskellige udbydere. Jeg mener derfor, at det faktisk er svært at administrere. Ligger bygningerne tæt, kan de måske sættes på et fælles elnet, eller solcellerne kan forbindes til den bygning, der har brug for strøm. I begge tilfælde kræves, at der trækkes nye ledninger, da ledningerne er distributionsselskabets.

Du må ikke frobinde elkunder tilsluttet kollektive målere påtværs af matrikler, svjv. Så det går ikke med eget elnet.

Du har som forbruger og solcelle producent to målere i en derhjemme:

  • M1 = Kollektivt forbrug (øjebliksafregnet)
  • M2 = Produktion til kollektivt net (øjeblikafregnet)

Det virtuelle består i at du nu har flere målere på nettet tilføjet iht. ejerandel

  • 0.01% x VEx = VM1 - Eksport VE størrere anlæg
  • 0.02% x VEy = VM2 - Eksport VE anlæg 2
  • 0.03% x VEz = VM3 - Eksport VE anlæg 3

Dit forbrug er nu: M1 - M2 - VM1 - VM2 - VM3, timeafregnet. NEgative værdier bliver til kollektivt salg.

Din forbrugs transport der skal betales er: M1

Det synes ikke kompliceret? Det udregnes i datahubben, uafhængig af leverandøren. Men det kræver timeafregning komme tilbage, evt. at frekvensen for aflæsninger øges til f.eks. 15min.

8
20. december 2022 kl. 10:33

dele strømmen mellem kommunale bygninger

Hvis bygningerne får strøm fra egen måler, er det selvstændige installationer, og måske får kommunen strømmen fra forskellige udbydere, og levere solenergi til forskellige udbydere. Jeg mener derfor, at det faktisk er svært at administrere. Ligger bygningerne tæt, kan de måske sættes på et fælles elnet, eller solcellerne kan forbindes til den bygning, der har brug for strøm. I begge tilfælde kræves, at der trækkes nye ledninger, da ledningerne er distributionsselskabets.

Bruger de samme udbyder, så er det måske muligt. Men, der vil så også skulle åbnes for, at virksomheder kan gøre det samme, og f.eks. sætte en stak solceller op et øde sted i Jylland, og bruge strømmen hos virksomhedens hovedkontor i centrum af københavn. Ved samme distributionsselskab, er ingen forskel på, om de to adskildte installationer er 500 meter væk fra hinanden indenfor kommunen, eller om den ene er på Lolland, og den anden i Hørsholm.

Hvis kommunen nedgraver sit eget elnet, og kun har en måler til kommunen, burde det ikke være svært - men jeg tror ikke at det går, uden at eldistributionsselvskaberne får penge for at transportere strømmen, eller at kommunen laver deres eget eldisributionsselvskab.

7
20. december 2022 kl. 10:21

Dette cirkus skyldes, - lige som ”problemet” med at udnytte overskudsvarme, differentierede afgifter.

  • Og afgifter pålægger vi jo det vi gerne vil have mindre af, - eller??

Det burde være tiden til at fjerne elafgiften, og i stedet pålægge afgiften ved kilden i form af en forureningsafgift. Prisen for el burde alene være baseret på spotprisen, og distributionsselskabets pris for transporten.

Bliver overgangen for brat, så burde man i det mindste pålægge alt og alle den samme (lave) elafgift for forbrug, så der ikke er incitament for at handle med tab.

Som tilgift vil man kunne konvertere en masse bureaukrati til mere nyttigt arbejde.

5
20. december 2022 kl. 09:08

Det har altid været et problem at finansministeren og skatteministeren har højere status end miljø og klima ministrene. Det betyder at en positiv indsats ved de 2 sidste ikke må give et negativt bidrag ved de første, så bliver tiltaget stoppet eller forvansket til ukendelighed = ubrugelig. Sådan er det gået så længe jeg kan huske.

4
20. december 2022 kl. 08:07

»De høje afgifter og de begrænsede muligheder for at dele strømmen mellem kommunale bygninger begrænser rentabiliteten for kommunen. Det betyder uheldigvis, at det kan være dyrere at producere sin egen grønne energi på taget end at købe strøm fra elnettet.«

Engang tilbage i 00'erne evt. lige i starten af 10'erne, blev det lovet at man ville tillade virtuelle VE-ejerskab fra/til lokale andelsforeninger. Datahubben skulle tillade at man som privat havde ejerskab at en større installation som privat og fik timemodregnet denne i sit eget forbrug i privaten.

Sidenhen skete der aldrig noget. Hvis transport-tarriffen var kostægte, så burde virtuelle solcelle i privaten være kode i databubben - men det ville malke elafgiftsgrundlaget som regeringerne har været så afhænge af, og det ville øge uligheden ved at give private med midler mulighed for let at frikøbe sig af et afgiftsåg - så det blev lagt i syltekrukken, selvom det havde været i samfundets interesse. Klimaet måtte lide for at afgiftsnarkomanen Danmark kunne fixe.

Det Borgmesterne efterspørger er reelt lige præcis dette virtuelle ejerskab af VE. El fra forskellige målere kan time-modregnes med ejerandel fra forskellige VE-producenter, ligeledes med målere. Det være sig vindmøller, Solceller, biogas-el-producenter osv. På elnettet har vi den data-tekniske infrastruktur klar - vi mangler blot politisk velvilje, og at man rydder op i djøfferi-rodet som er vores lovgivning på området.

Der ville være influx af kapital til at realisere drømmen om det grønne samfund, og der ville være fleksibilitet hos forbrugerne til dette når de så deres VE-producent producere, så de kunne udnytte.

3
19. december 2022 kl. 23:53

samtlige 99+1 borgmestre

Nu er der "kun" 98 kommuner, så den ekstra fra København var indregnet. ;-)

Alle kommunernes borgmestre samt teknik- og miljøborgmesteren i Københavns Kommune står på som medafsendere.

2
19. december 2022 kl. 17:54

Husk at undersøge bæreevnen af tagkonstruktionen, tyngdeloven dispenseres der ikke fra.

1
19. december 2022 kl. 16:55

Det er SÅ flot, at samtlige 99+1 borgmestre prøver at råbe Folketinget op.

Hvorfor skal det være så svært at sætte solceller op på offentlige .. eller for den sags skyld: private bygninger. Der er oceaner af flade tage i bolig- og industriområderne.

'Græsørkenerne' mellem industribygninger råber også på at få installeret solceller. Altså el-produktion tæt på forbruget = mindre krav til det overordnede elnet. Og mere plads til reel natur ude på landet.

Men 'papir-nusserne' på Slotsholmen vil hellere holde fast i deres cigarkasse-tænkning.