Samtlige bakterier i danske renseanlæg er nu kortlagt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Samtlige bakterier i danske renseanlæg er nu kortlagt

Aalborg-forskernes øgede viden om bakterier betød, at man sidste vinter hurtigt kunne finde ud af, hvordan forureningen af dette tjekkiske renseanlæg kunne slås ned. Illustration: Aalborg Universitet

Danske forskere har nu fået identificeret samtlige bakteriearter i vores renseanlæg. Det giver langt bedre muligheder for at drive og optimere renseanlæggene – og kan give den cirkulære økonomi et betydeligt løft.

»Man kan nu tage en prøve af bakterieforekomsterne og analysere den på et par timer på selve renseanlægget - og har så mulighed for at reagere på resultaterne med det samme ved at skrue på forskellige håndtag, så antallet af forskellige bakterier går op og ned, alt efter hvad man ønsker,« siger Per Halkjær Nielsen, projektleder og professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

Dermed er det blevet langt nemmere at løse konkrete problemer, som for eksempel at et renseanlæg pludselig oplever meget skum i bassinerne – som på det foto ovenfor, som Per Halkjær Nielsen fik tilsendt fra en nærmest desperat kollega i Tjekkiet omkring jul i fjor.

»Vi fik så en prøve og lavede bakterieanalysen. Det viste sig så at være et af de kræ, vi kendte – og som kunne slås ned med et bestemt kemikalie. Så de blev rimelig glade, for de havde bare lukket næsten urenset spildevand ud i flere dage,« fortæller Per Halkjær Nielsen.

Så grelle problemer er uhyre sjældne på danske renseanlæg – der betaler afgifter i forhold til, hvor godt renset spildevandet er, når det lukkes ud. Men bakteriekortlægningen kan også hjælpe med f.eks. at fjerne fosforen i bassinerne mere effektivt, begrænse energiforbruget i rensningen eller mindske den dyre overdimensionering, der altid installeres på renseanlægget ud fra et forsigtighedsprincip.

De to forskere og de andre deltagere i projektet OnlineDNA vurderer, at store danske renseanlæg på sigt kan spare 100-160 millioner årligt på grund af forbedret drift og udløbskvalitet og reduceret kemikalie- og energiforbrug.

Selv står de bag det storstilede projekt Microflora Danica – hvor kortlægningen af spildevandsbakterierne også er en væsentlig del.

Dette er en forkortet udgave af en artikel oprindeligt bragt hos WaterTech. I den fulde version kan du blandt andet læse, hvordan forskerne bag Microflora Danica navngiver og artsbestemmer de bakterier, de finder ved hjælp af håndholdt dna-sekvensanalyse, hvor kortlægning af bakterier har sin store fordele i forhold til spildevandsrensing, og hvordan de danske forskere er nogle erfarne herrer. De modtog prisen Årets Danske Forskningsresultat i 2015, også for en bakterieopdagelse.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten