Samsung på vej med 8 nanometer-chips

Illustration: Nick Knupffer

Samsung er parat til at starte produktionen af chips baseret på FinFET-kredsløb med 8 nanometer-teknologi. Det skriver Hothardware.

Den nye fremstillingsproces skulle generere kredse, der benytter 10 procent mindre strøm end selskabets nuværende proces, der bygger på 10 nanometer-teknologi. De nye kredse har også et overfladeareal, som er 10 procent mindre.

Læs også: Stabler af nano-ark skal gøre processorer 40 pct hurtigere

Ifølge Samsung kan teknologien betyde forbedringer for mobile enheder, men kan også benyttes i forbindelse med udstyr til netværk og servere og andre anvendelser, som kræver høj ydelse.

8 nanometer-teknikken bygger på samme teknologi som 10 nanometer-processen, og Samsung mener, at det vil betyde et stabilt udbytte af produktionsprocessen. Det næste trin er 'ekstrem ultraviolet-teknologi' på 7 nanometer.

Chip-producenten Qualcomm forventes at være det første selskab, som benytter Samsungs nye procesteknologi i firmaets kommende Snapdragon-kredse til mobile enheder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er en noget overfladisk betragtning. Når man går ned i størrelse er det for at mindske den ladning der skal flyttes, når chippen arbejder. Derfor kan man ikke sige noget om strømforbruget uden samtidig at se på hvor hurtigt chippen arbejder. Ideen med at skulle flytte mindre ladningsmængder er, at det kan gøres hurtigere, og chippen kan dermed arbejde hurtigere. Så mon ikke strømreduktionen ved 10% er ved sammenligning ved samme arbejdshastighed? Og er det så den hastighed chippen arbejder ved? Næppe - den vil køre full speed, hvor den formodentlig bruger lige så meget strøm som større chips, men bevares - man får da hastighed for pengene eller strømmen.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten