Samsung: Nu kommer vores hurtige og strømsparende flashdisk

Samsung har netop startet masseproduktionen af sine flashdiske på 128 GB, der adskiller sig fra de fleste andre drev på markedet ved at være både hurtigere og strømbesparende i forhold til traditionelle harddiske.

Der findes efterhånden utallige producenter af flashdrev, men for langt de fleste produkter gælder det, at de hverken er særlig hurtige, særligt holdbare eller strømbesparende, da de som regel produceres præcis som SD-kort.

Derfor imponerer Samsung med at fremstille drev, der har en skrivehastighed på 70 MB/s, mens læsehastigheden er helt oppe på 90 MB/s. Forbindelsen til omverdenen varetages af et SATA-interface på 3 Gb/s. Effektforbruget ligger på omkring 0,2 W i dvale og 0,5 W, når drevet er i brug, hvilket er mindre end en fjerdedel af roterende harddiske.

Samtidig har drevene indbygget avanceret wear leveling, som på dansk bedst kan beskrives som slidudjævning. Det sørger for, at alle de fysiske flash-blokke i drevet anvendes ligeligt for at maksimere levetiden.

Samsungs drev er baseret på MLC-teknologi (Multi Level Cell), hvor der gemmes to bit i hver flashcelle, hvilket øger kapaciteten i forhold til SLC (Single Level Cell), men samtidig mindsker ydeevnen en anelse.

Endelig har Samsung også udviklet en avanceret algoritme til rite amplification - forholdet mellem den datamængde, der skrives og drevets fysiske blokstørrelse. Det betyder meget for hastigheden, da der altid skrives en hel blok ad gangen, uanset hvor få data en blok indeholder.

Sidst på året forventer Samsung er starte produktionen af flashdiske på 256 GB.

Dokumentation

Samsungs pressemeddelelse

Emner : Datalagring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tror nu stadigvæk jeg venter til næste generation, at miste et 1 tal eller et 0 hist og her efter et stykke tid, er måske fint nok til en mobil tlf, men til et styresystem som feks. windows eller linux der har det somregel mere alvorlige konsekvenser for data sikkerhed på længere sigt

  • 0
  • 0

De fleste flashdiske er ekstremt hurtige til random read, med søgetider på under 1 ms.

Men de er også ekstremt langsomme til random write, med søgetider på over 100 ms.

Der findes enkelte produkter som har løst dette problem og har en random write søgetid på under 1 ms. Det er disse produkter som er fremtiden, og ikke de flashdiske som de fleste har stiftet bekendtskab med.

Læs f.eks. om Mtrons og Memorights SSD: http://www.tomshardware.com/reviews/ssd-me...

  • 0
  • 0

Tror nu stadigvæk jeg venter til næste generation, at miste et 1 tal eller et 0 hist og her efter et stykke tid, er måske fint nok til en mobil tlf, men til et styresystem som feks. windows eller linux der har det somregel mere alvorlige konsekvenser for data sikkerhed på længere sigt

En flashdisk har en levetid som er mindst på højde med en harddisk, uanset hvilket brugsmønster du udsætter den for. Det sørger wear leveling for.

Samtidig fejler de på en måde, så at data stadig kan læses. Man kan blot ikke længere skrive til en fejlet blok. Det er væsentligt bedre end en harddisk, hvor man opdager fejlen ved at man ikke kan læse data.

Solid state = ingen bevægelige dele. Hvis du er glad for dine data, burde du bestemt skifte allerede i dag.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten