Samspilsramte huse spilder energi

Danske bygningsejere går glip af store energibesparelser, fordi de ikke stiller præcise krav til, hvad bygninger skal kunne, når de først er opført.

I USA er det flere steder et ufravigeligt krav, at bygherrer bruger en proces kaldet commissioning, der blandt andet sikrer, at de stadigt mere komplekse systemer til ventilation, opvarmning, varmegenindvinding, køling og lysstyring spiller sammen, den dag et byggeri bliver taget i brug.

I et amerikansk studie med 643 renoverede og nybyggede bygninger dokumenterede forfatterne, at energiforbruget med commissioning var 16 procent lavere i renoverede bygninger og 13 procent lavere i nybyggerier end i lignende byggerier uden commissioning.

Trods succesen er metoden endnu ikke blevet bredt anvendt andre steder. Heller ikke i Danmark, hvor der ellers er stor opmærksomhed på energiforbruget i bygninger.

Store beløb at spare

Overføres de amerikanske tal til nybyggede danske erhvervsbygninger, ville man ellers kunne have sparet omkring 86.000 MWh årligt for erhvervsbygninger opført i årene 2011 til 2014.

Det viser en konservativ beregning, som Ingeniøren har udarbejdet med hjælp fra Statens Byggeforskningsinstitut. Energitabet svarer til det samlede energiforbrug i knap 4.400 husstande – eller det private forbrug minus transport i en by med godt 9.000 indbyggere.

Hvis metoden blev anvendt på andre typer byggerier og til renoveringer, ville besparelserne naturligvis blive endnu større.

Og det er realistisk at regne med de samme besparelser, vurderer professor Per Heiselberg fra Strategisk Forskningscenter for Energineutralt Byggeri på Aalborg Universitet.

»Hvis man bare fokuserer på bedre kontrol i forbindelse med idriftsætningen af bygningen, kan besparelsen let være i størrelsesordenen 16-17 procent. Og hvis man også tager efterfølgende tjek med, når bygningen er i drift, er potentialet endnu større.«

Professorens vurdering understøttes blandt andet af en undersøgelse af effekterne af renovering, som rådgivningsvirksomheden Niras gennemførte for Energistyrelsen i 2013. Undersøgelsen konkluderede, at bygherrerne i gennemsnit kun fik realiseret halvdelen af den energibesparelse, som de havde regnet med og betalt dyrt for.

‘Erfaringerne fra spørgeskema­undersøgelserne peger på, at der i flere af de behandlede cases ikke er foretaget den nødvendige indregulering og idriftsætning af varme- og ventilationsanlæg, som kan sikre den nødvendige styring af anlæggene. Dette kan være en væsentlig faktor i, at energiforbruget ikke falder som forventet efter energirenoveringen’, skrev forfatterne.

Hemmeligheden er målbare krav

Commissioning går kort fortalt ud på, at bygherren allerede i byggeriets idéfase får opstillet en række målbare krav. Både rådgivere og entreprenører bliver derefter kontraktligt forpligtet til at deltage i bygherrens commissioning-gruppe, som skal verificere, om man er på rette vej med disse krav gennem alle projekteringsfaserne, byggefasen og driftsfasen. Det kan eksempelvis være krav til, hvor meget energi der må bruges til at opvarme eller køle bygningen til en bestemt temperatur. Desuden skal det sikres, at driftspersonalet er klædt på til at betjene og vedligeholde byggeriet korrekt.

Inden bygherren overtager byggeriet, testes det, om målene er blevet overholdt. Desuden testes byggeriet igen i løbet af det første år efter overtagelsen, så man kan få klarlagt, om byggeriet både fungerer i sommervarmen og vinterkulden.

Metoden har i årtier været brugt inden for skibsbyggeri, flykonstruktion og ved opførelsen af industrielle anlæg. Men det har taget længere tid for metoden at blive taget i brug i byggesektoren, hvor konsekvensen ved fejl og mangler både har mindre dramatiske konsekvenser og er billigere at rette efter byggeriets aflevering.

Herhjemme har flere rådgivere siden årtusindskiftet uden det store held presset på for at sælge ydelsen til forskellige bygherrer.

»Vi har vores standardaftaler, AB92, hvor der er krav om, at de enkelte leverandører laver kvalitetssikring på deres egne leverancer. Det gav sikkert god mening i 1992, da aftalen blev lavet, men det har været en sovepude for byggebranchen, for i dag er systemerne i bygningerne meget mere komplekse, og de skal spille sammen på en helt anden måde,« siger chefrådgiver Ole Teisen fra Grontmijs commis­sioning-gruppe.

Hos de statslige bygherrer har man imidlertid løftet hovedet nu. Københavns Universitet har siden 2011 brugt commissioning på 12 byggerier, og Bygningsstyrelsen har indført såkaldte perfomancetests på flere af deres nye byggerier.

RETTET: I avisudgaven af denne artikel fremgik det, at man kunne have opnået en årlig energibesparelse på 660.000 MWh, hvis man havde anvendt commissioning på erhvervsbyggeri opført fra 2011 til 2014. Det er ikke korrekt. 660.000 MWh er det skønnede årlige energiforbrug i erhvervbyggeri opført i denne periode. Bygninger opført med commissioning har vist sig gennemsnitligt at have et 13 procent lavere energiforbrug end bygninger opført på normal vis. Det giver en samlet årlig energibesparelse 86.000 MWh - som svarer til energiforbruget i 4.400 danske husstande. Ingeniøren beklager fejlen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Samspilsramt, hvad er det for et ord? Det findes ikke! Hvordan skal en bygning rammes af et samspil ? Det kan rammes af uheld, ulykke, jordskælv, men dog ikke af et samspil. Undlad at konstruere ord, der ingen mening giver og i dette tilfælde heller ikke hænger sammen med de informationer, artiklen vil formidle.

  • 3
  • 7

Er du i tvivl om hvad journalisten mener med "samspilsramt"? Hvis nej, så er det en unødvendig kommentar, helt i stil med denne.

"Ingeniøren"´s formål er "fokus er på udviklingen indenfor teknologi og naturvidenskab sat i en samfundsmæssig sammenhæng". Og ikke et fagblad for retorikkere, her vil dagblade som Politikken måske falde bedre ind.

  • 2
  • 1

Hvordan kan det overraske at man ikke udnytter disse systemer optimalt? Man har jo netop aldrig regnet på eller målt på hvad et system betyder for et andet og hvordan det påvirker brugen af bygningen og folks adfærd. Problemet er at hver har sit regneark og giver et tal videre til et andet regneark der så regner det hele sammen. Men disse regneark optimere jo ikke de enkelte komponenter i det samlede system.

Den amerikanske metode vil jo sikkert give nogle i byggebranchen og nogle leverandører af de systemer der bruges nervøse trækninger hvis de skal stå til ansvar for om deres komponent lever op til kravene hele året, ikke bare på papiret men ude i virkeligheden. Kan alene forestille mig leverandører af varmepumper vil få vanskeligheder med pumpens virkelige COP set over et år eller to ud fra aktuelle målinger, bliver nok ikke de i dag lovede ydelser de tør skrive ind i en bygge kontrakt.

  • 2
  • 0

..Hvordan skal en bygning rammes af et samspil ?

Mit hus er ramt af samspilsproblemer, efter at jeg skiftede fra oliefyr til fjernvarme. Ikke et ondt ord om fjernvarme, men en erkendelse af, at den "nye" teknologi kræver en anden måde at drifte på.

1.1: Gamle installation. Stor kedel, brænder on/of. Langsom temperaturvariation. 1.2: Radiatortermostaterne styrede rumtemperaturen og kunne sagtens følge med den langsomme kedel. ALTSÅ: En simpel regulering med én termostatfunktion - den virkede fint for mig i 35 år

2.1 Nye Unit. Kompakt, hurtigt reagerende veksler, Pumpe med regulérbar trykydelse, en computer, der styrer fremløbstemperaturen efter udetemperaturen. Endelig er der termostaterne på radiatorerne.

3.1: For at fuldende billedet er der på fjernvarmesiden monteret en differenstryks regulator.

ALTSÅ: Fire regulatorer, der kan komme op at slås, kombineret med en hurtigt reagerende varmeveksler i stedet for en langsom kedel og ét hold regulatorer.

Sådan noget virker bare ikke af sig selv, og jer er i gang med at få "føling" med det nye anlæg, og jeg kan se, at der er besparelser at hente. Jeg mener derfor, at Amerikanerne er inde på noget af det rigtige, når de kræver "samspilsredegørelser".

  • 4
  • 0

Sådan noget virker bare ikke af sig selv,

Ud fra annonceringen af diverse smarte styringskomponenter, virker det som om de er baseret på at resten af anlægget er originalt fra 1960. Det er måske på tide, at leverandørerne tænker lidt over, at deres komponenter skal fungere sammen med en masse andre styringer. Man sælger "smarte" radiatortermostater uden hensyn til at fremløbstemperaturen måske er styret af udetemperaturen. At de ydermere kan styres af en app, gør blot leverandøren endnu mere ansvarsfri. Er byggeri virkelig blevet så kompliceret, uden at parterne har opdaget det, så der kræves endnu en overbygning for at det skal virke. Er ansvaret tabt mellem alle parterne og reglerne?

  • 3
  • 0

...med en simpel løsning. Supertætte huse med mekanisk ventilation, emhætte og brændeovn, er en skidt kombination hvis man ikke tænker sig om. Man kan ikke trække den samme luft ud af huset flere steder på en gang.

Jeg forslog på et møde hos SBI for en del år siden, at man bør kunne dæmpe udsugningen på ventilationen, når andre enheder har brug for den samme luft. Tænder man op i sin masseovn, kan en lille switch på spjældstangen dæmpe udsugningen så det passer med den del af udsugningen som ovnen nu overtager et par timer. Samtidig afbrydes emhætten midlertidigt.

Den forstod ventilationseksperterne hos SBI ikke, men mente det ville være bedre at tage forbrændingsluften udefra, hvilket reelt er en rigtig dårlig ide, da det vil sænke virkningsgraden på ovnen med 10-15% og iøvrigt kan være farligt under uheldige omstændigheder.

SBI holdt fast i, at det var mig der kom med problemet, så derfor måtte jeg også selv løse det. Stenovne er vist noget ældre end tætte huse og mekaniske ventilationssystemer, men det er efter min mening et barnligt argument.

Men altså Svend - det er ikke altid leverandørerne der ikke tænker. Det er efter min mening lige så ofte dem der kommer med anbefalinger og anvisninger.

  • 2
  • 2

Da jeg flyttede ind i huset hvor jeg bor, lagde jeg mærke til at gas fyret somme tider startede op selvom samtlige gulvvarme kredsløb var slukket og cirkulationspumpen kørte hele tiden i fyret. Det irriterede mig faktisk lidt hele tiden. Det var så usmart.

Jeg bladrede igennem dokumentationen på fyret og styringen af gulvvarmen og fandt ud af at fyret vist havde mulighed for at man kunne montere en on/off thermostat(ikke variabel som der stod), således at den ikke ville varme eller forsøge at pumpe vand rundt hvis der ikke var brug for det.

Gulvarmestyringen(fra Wirsbo) havde mulighed for at bryde strømmen(220v) til en cirkulationspumpe hvis alle kredsløb var slået fra. Desværre var relæet en ekstra funktion og den model jeg havde, var udgået af produktion. Så hvor relæet skulle sidde, var der bare en sokkel. Enkelte steder kunne man dog købe dette relæ for ca 500kr. Jeg googlede nummeret på soklen til relæet og så hurtigt at det var et standard relæ som der blev brugt og jeg bestilte straks et for 30kr + 39kr i forsendelse hos en elektronik butik.

Nu kører cirkulationspumpen kun 1/3 af tiden(SPT analyse har ikke logget det) og fyret har ikke flere af de konstante start/stop opvarminger. Og jeg behøver ikke sætte den i sommertilstand for at spare penge da den stopper alt når der ikke er brug for det. Når jeg er ude at rejse, skruer jeg ned for varmen og jeg ved at fyret ikke kommer til at bruge strøm eller gas med mindre der vitterligt er brug for det til frostsikring.

Det kostede mig 100kr at lave og et par timer med at kigge på manualer og jeg ved at samtlige 40 boliger i kvarteret er lavet på samme måde. På andre måder var jeg ellers imponeret af installationen. Alle kabler er markeret med hvor de går hen, der er gemt testresultater af installationen om det så er ledninger til thermostater, eller cat-5e ledningerne rundt i huset, så har det været en fornøjelse. Men at få tingene til at spille sammen er åbenbart for svært.

  • 2
  • 0

Den danske bygningsmasse indeholder en enorm mængde Danfoss termostatventiler på radiatorerne, som vanskeligt lader sig styre centralt. Amerikanernes forkærlighed for zonekontrol med on/off termostater tilbyder langt lettere overgang til central og koordineret styring.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten