Samsø-færgen skal sejle på flydende naturgas

Overfarten mellem Samsø og Hou i Jylland vil fra oktober 2014 foregå med en gasfærge, som Samsø Kommune ifølge en meddelelse har bestilt på det polske værft Remontowa i Gdansk.

Færgen er et af kommunens stadigt flere grønne tiltag, og ifølge borgmester Jørn C. Nissen (K) vil turen på flydende naturgas (LNG) helt fjerne svovl fra udstødningsgassen, foruden at CO2- og kvælstofemissionerne vil blive kraftigt reduceret.

Udledningen skulle således ligge på 1.000 ton mindre CO2, 82 ton mindre NOx (nitrogenoxid) og 15 ton mindre SOx (svovloxid), foruden at kommunen regner med at spare en million kroner årligt på brændstof.

Til at begynde med vil den flydende naturgas blive leveret fra leverandører rundt omkring i Europa og afleveret på et gasfyldeanlæg i Hou, men ifølge Samsø Kommune er det planen, at øen selv skal stå for produktionen af gassen i fremtiden.

Chef for Teknisk Forvaltning på Samsø Søren Steensgaard understreger dog, at dette vil være en langsigtet plan, da det er omkostningstungt at producere den flydende naturgas selv.

Læs også: Norsk rederi søsætter verdens mest miljøvenlige cruisefærger

Færgen, som bliver Danmarks første indenrigsfærge på gas, vil få plads til 600 passagerer og 160 biler. Ud over naturgas vil den også kunne sejle på diesel.

Den bliver ifølge energianalyse-sitet biogasglobal.com tegnet af danske OSK-Shiptech, som også har bistået i arbejdet med prækvalifikationer og gennemførelsen af udbuddet.

Ud over Samsøfærgen er 27 andre LNG-færger på vej, og det norske rederi Fjord Line indsætter 14. juli den første af to indkøbte færger i fast rutefart mellem Hirtshals og Norge.

Norge benytter sig i rigt mål af LNG-færger. I 2012 bestilte Color Line en LNG-super speed-færge til en værdi af over en milliard norske kroner med plads til 2.000 passagerer og 500 biler mellem Norge og Sverige. Den skal bl.a. konkurrere mod ruterne fra Fjord Line.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det var da noget nyt: "Samsø-færgen skal sejle på flydende naturgas". Indtil nu had den jo sejlet på havoverfladen.

  • 6
  • 4

Det er en god idé, så mangler vi bare alle de andre skibe og Studstrup, for kigger man ud over Aarhusbugten, er der en gul stribe henover horisonten

  • 0
  • 0

Én brand, bare ét enkelt uheld med højeksplosivt brændstof = Slut med den slags eksperimenter. Der ER jo en grund til, at fuel er det mest anvendte brændstof.

  • 0
  • 2

@Steen,

Der er altså mange færger som sejler på LNG og CNG allerede. DNV har klassificeret dem. Det kan du let finde ved at google lidt. Faktum er at LNG ikke er mere højeksplosivt i sig selv idet det jo består af næsten rent methan v. meget lave temperaturer. Det eksplodere ikke bare lige sådan. Risikoen opstår når man en gang har fordampet gassen og har den under et vist tryk - men det er jo ikke forskelligt fra eksisterede gassystemer. Brand er en langt større risiko - og her tror jeg faktisk at diesel fører.

Jeg tror at grunden til at diesel/tung olie (som jeg går ud far at du mener med "fuel") er det mest populære brændstof er fordi at det er billigt - både at købe og at bygge?

  • 1
  • 0

Faktisk undre det mig lidt at man ikke bruger vores naturgas netværk i forbindelse med færger f.eks. Helsingør-Helsingborg til CNG drift? Fra USA har man erfaring med et system hvor færgen hver gang den anløber "lades op" fra en tank på land hvor trykket simplethen udlignes mellem tanken på land og færgens tank. Imens færgen en væk tilføres tanken på land så (langsomt) gas så trykket igen er højt når færgen atter anløber.

CNG kan laves meget sikkert idet tankene kan stillet på det øverste vejrdæk. Her vil der være lille risiko for at gas samler sig så det kan antændes/eksplodere - og skulle det ske alligevel vil eksplosinen ikke være i "et lukket rum" og dermed have mindre effekt.

  • 1
  • 0

Synes bare jeg lige ville kommentere på ordet Miljø-duks. Samsø er absolut ikke nogen Miljø-duks. Øen har nemlig meldt sig helt ud af klassen og skabt sit eget. De er i ordets egentlige forstand blevet "selvstændige". Et ord mange fejlagtigt forbinder med at stå i en købmandsbutik, eller at kunne hundse rundt med underordnede og bestemme hvad de skal have i løn og den slags pjat. Det er en fantastisk præstation og så midt i en verden fuld af "Olie-Junkier". Det kunne andre lære noget af. :-)

  • 0
  • 0

Hvis sikkerheden skulle være et problem er det også sjovt man lader biler køre rundt i trafikken med methan i tanken :)

@Hans, Jeg kan forestille mig en helt ny form for lyntrafik med færger baseret på "cavitation buubles" af methangas ala squall torpedoet ;)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten