Samråd om flytning af studiepladser: Tvivlsomt vidensgrundlag og underfinansiering
»Der er ingen konklusion på det her samråd, for den ligger mange år ude i fremtiden, hvor vi får at se, om de ikke-eksisterende analyser af aftalens virkningsgrad holder.«
Sådan rundede folketingspolitiker Henrik Dahl (LA) gårsdagens samråd om udflytning eller nedlukning af studiepladser af, efter at uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen blandt andet var blevet spurgt om, hvilke undersøgelser for virkningsgrad, aftalen tog afsæt i.
Læs også: Her er universiteternes plan for udflytningen af STEM-uddannelserne
Ministeren henviste ikke til forudgående undersøgelser i svaret på Henrik Dahls anke, men Ingeniøren har tidligere præsenteret konklusioner fra undersøgelser foretaget af IDA, EVA og tænketanken DEA, der kan give et bud. De tre undersøgelser peger i retning af, at tilslutningsgraden til de decentrale uddannelsestilbud fra studerende og undervisere er svag.
Sidste efterår, da universiteterne for alvor satte gang i planlægningen af udflytning og nedlukning, udtalte rektor på DTU, Anders Bjarklev, at det vil tage mindst 5-6 år, før nogen ved, om udflytning af uddannelsespladser til mindre byer overhovedet kan tiltrække nok forskere og studerende til at blive en succes, fordi man ikke havde nogen forudgående viden på området.
2. og 3.-prioriterede uddannelser har højere frafald
Henrik Dahl skelnede mellem kortere og længere videregående uddannelser i spørgsmålet om de studerendes tilslutningsgrad til uddannelser uden for de store byer, ligesom tænketanken DEA gjorde i deres undersøgelse af, hvorvidt videregående uddannelsespladser uden for de fire største, danske byer kan tiltrække nok studerende.
For de kortere, videregående uddannelser som sygeplejerske-, socialrådgiver-, pædagog- og læreruddannelsen var svaret ja, mens undersøgelsen ikke kunne dokumentere, at pladser på længere videregående uddannelser ville have samme tiltrækningskraft på fremtidige studerende.
Læs også: Synspunkt: Lokale uddannelser er nødvendige for sammenhængskraften
Politikere, studerende og rektorer havde allerede før samrådet spurgt ind til, hvilke undersøgelser der kan dokumentere, at flere uddannelsespladser på længere, videregående uddannelser uden for de fire største byer overhovedet vil kunne tiltrække nok studerende uden at få svar fra aftalepartierne. Beslutningen om udflytning eller nedlukning hviler altså fortsat i højere grad på et politisk ønske om flere uddannelsesmuligheder udenfor de største universitetsbyer end på forudgående undersøgelser, der kan dokumentere effekten af udflytningen.
Da Katrine Robsøe fra Radikale Venstre, der har stået uden for aftalen om udflytning fra start, spurgte ind til, om målet med aftalen var udflytning eller nedlukning, svarede ministeren at både udflytning og nedlukning var nødvendigt for virkningsgraden af omdimensionering.
»Når vi lukker pladser ned i storbyerne, vil det fungere som incitament til at de studerende vælger at uddanne sig i en mindre by,« udtalte Jesper Petersen.
Men ifølge undersøgelsen fra DEA, der ikke kan dokumentere tilslutningsgraden til længere, videregående uddannelser i mindre byer, er der lavere sandsynlighed for at studerende vil påbegynde en uddannelse, de har valgt som 2. eller 3. prioriteret. På samme tid er der færre studerende, der gennemfører uddannelser, der var lavere prioriteret. Ifølge DEA gennemfører 55 procent af de studerende, der er optaget på deres 1. prioritet, deres uddannelse, men tallet for 2. prioritet og 3. prioritet ligger nede på henholdsvis 42 og 37 procent.
Enhedslisten forlader aftalen
Et andet centralt spørgsmål til samrådet var rettet mod finansiering af udflytningen. Både Katrine Robsøe (RV), Henrik Dahl (LA) og Victoria Velasquez fra Enhedslisten stillede sig kritiske overfor tilstrækkeligheden af de midler, der er sat af til udflytning:
»Vi støtter fuldt og fast tanken om at forbedre uddannelsesmuligheder i Danmark, uagtet hvor man bor eller er vokset op. Vi vil gerne lave udflytning, for det behøver ikke være en modsætning til kvalitet. Det ser man også uden for danske landegrænser – men finansieringen skal følge med, og de midler, der er sat af, er ikke tilsvarende, hvis man spørger universiteterne,« udtalte Victoria Velasques.
Hun pointerede, at den politiske aftale så ud til at føre til mere nedlukning end udflytning, og på samme tid har universiteterne udtrykt forbehold for manglende finansiering ved halvdelen af de specifikke planer for udflytning af studiepladser.
Læs også: ATV-formand om »molboagtig« udflytning: I sætter universiteterne i stå
I kølvandet på samrådet trådte Enhedslisten ud af aftalen, fordi Jesper Petersen ikke anerkendte kritikken i at aftalen var underfinansieret. Også Alternativet har trukket sig, uden at det dog på nogen måde truer aftalens gennemførelse.
Jesper Petersen klargjorde, at der i den politiske aftale er afsat 400 millioner kroner til varig finansiering (blandt andet i form af øget tilskud for studerende, der fuldfører uddannelsen, og øget grundtilskud) af studiepladser, der ligger uden for storbyerne. Derudover er der afsat en udviklingspulje på 200 millioner kroner.
Men det tilskud nærmer sig ikke de beløb, der ifølge Anders Bjarklev fra DTU skal til, før man kan etablere nye uddannelses- og forskningsmiljøer af tilstrækkeligt god kvalitet:
»Vi kan ikke på egen hånd investere trecifrede millionbeløb i ny infrastruktur, der skal til ved siden af aftalens finansiering, medmindre vi er sikre på både at kunne bruge det til uddannelse og forskning. Og hvis vi skal bruge det til forskning, skal der være et forskningsmiljø, som dem vi i forvejen har brugt millioner på at etablere, til stede,« udtalte Anders Bjarklev til Ingeniøren i efteråret.
