61 mio. ton CO2 om året stod der på klimaregningen, da Energistyrelsen i april opgjorde, hvor stort udslip af klimagasser danskernes forbrug forårsager, når man indregner forbruget af varer produceret i udlandet.
Men efter en granskning af styrelsens tal og beregningsmetoder har Klimarådet nu offentliggjort et vurderingsnotat, der finder flere kilder til usikkerheder.
»Vi vil gerne sænke vores globale udledninger, men det er svært at bruge modellen fremadrettet til at holde øje med klimaeffekten af ændret forbrug, når forskellige udledninger fra specifikke sektorer tæller for det samme,« siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard ifølge en pressemeddelelse fra rådet.
Her henviser han til, at hver sektor – eksempelvis landbruget – tillægges en vis emissionsfaktor pr. kg importeret vare. For landbruget er der eksempelvis tale om 140 gram CO2e pr. krone uanset varens egentlige CO2-aftryk.
»Det har rimeligvis en positiv klimaeffekt, hvis vi efterspørger flere ærter på bekostning af oksekød, men det vil ikke afspejles korrekt, når man bruger afrapporteringens metode,« fortsætter Peter Møllgaard med henvisning til, at et kg ærter og et kg oksekød vil koste det samme i CO2-regnskabet.
Læs også: Landbruget er den store klimasynder: Nu vil de skære 62 procent af udledningen
Ifølge en rapport fra Concito udleder et kg bælgplanter såsom ærter reelt 700 g CO2e pr. kg, mens oksekød udleder 26,0 kg CO2e pr. kg.
Tager man – for illustrationens skyld – udgangspunkt i dagens supermarkedspriser, svarer det til i omegnen af 35 g CO2e pr. kr. købte ærter og 433 g CO2e pr. kr. købt oksekød. Energistyrelsens 140 gram rammer altså i begge tilfælde forbi virkelighedens udledninger.
Som alternativ til den såkaldt koblede model, som sammenlægger udledningerne i hele sektorer, foreslår Klimarådet, at man supplerer opgørelsen med en følsomhedsanalyse, hvor klimaaftrykket for enkelte varegrupper kan beregnes med udgangspunkt i en global database.
Læs også: Rapport talte oksekødets CO2-aftryk ned: »Underlig sammenligning« var betalt af landbruget
Klimarådet lægger også vægt på, at der er gjort grundigt rede for metodevalgene – også selvom rådet vælger at kritisere dem.
Ud over sektorkoblingerne peger Klimarådet på flere svage punkter i analysen fra Energistyrelsen. Blandt andet efterlyser rådet indikatorer, i forhold til hvilken retning landets globale klimapåvirkning bevæger sig, samt mere håndgribelige tal for klimabistand. Her er kun i ringe grad kvalitative bud på, hvorvidt bistanden gavner.
Endelig peger Klimarådet på tendensen til at importere soja samt træ, der regnes for klimaneutralt. Her fører importen til lavere udledninger i Danmark, mens der ikke nødvendigvis indregnes tilstrækkelige udledninger på importen af produkterne, advarer Klimarådet.
»Den måde, virksomhedernes og borgernes forbrug påvirker skove rundt omkring i verden, er en meget vigtig del af vores globale klimapåvirkning. Klimarådet opfordrer Energistyrelsen til at arbejde videre med en metode til opgørelse af denne type af udledninger. Ambitionen skal være, at vi på dette område får et billede, som er så retvisende som muligt,« siger Peter Møllgaard ifølge meddelelsen.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det er dit svar på min tilbagevisning af din påstand, at kulstof bare kører rundt, og at der af samme grund ikke er nogen grund til at fokusere på det, der er bundet i jorden som husmus! Se mit svar:https://ing.dk/artikel/sammenligner-aerter-oksekoed-co2-regnskabet-forbrug-rammer-skaevt-248249#comment-1026986Kære Steen, måske bør du slå op i lexika før der fares i blækhuset. Særligt er personlige angreb fremfor faglig argumentation ikke befordrende for nogen debat.
Du er sammen med dine proselytter værd at gå efter, fordi I ikke kan argumentere. Nogle gange, ret ofte i disse tråde, er det persongalleriet, der er problemet, det, at man har nogle uhellige malkekøer, som man forsvarer! (konventionelle bønder, når de er værst)
Men kulstoffet kører bare rundt
Når kulstoffet kører rundt inde i en ko, kommer der en del metan ud, som har en kraftigere drivhus effekt end CO2.
Kære Steen, måske bør du slå op i lexika før der fares i blækhuset. Særligt er personlige angreb fremfor faglig argumentation ikke befordrende for nogen debat.Jeg tror ..
Der bydes øjensynlig ikke ind med noget omhandlende emnet i denne tråd. Kun afledning.
Dynamisk! Det handler om tidsperspektiv. Universet opstod for ca 15 milliarder år siden og det trækker sig måske sammen igen. Dvs. alt kan beskrives som et dynamisk fænomen. Ergo er det meningsløst at anvende, med mindre der sættes tidsperspektiv på.Deri ligger basis for misforståelsen. Det kulstof der indgår i landbruget er en del af et kulstofkredsløb, selv humus. Det er ikke statisk, men dynamisk.
Når man forbereder en byggegrund, afrømmer, dvs. går ned til bæredygtigt lag, så graver man det ORGANISKE lag væk! Dvs. man går typisk ned til det tidspunkt, det lag, hvor den sidste istid sluttede. Vi taler om en perioder på mere end 12000 år! Dvs. det som man graver væk, og som indeholder humus, er typisk dannet over en periode, der strækker sig tilbage til sidste istid!
Hvis man udstrækker denne periode til det dynamiske, og siger at det hele kører rundt, og at det derfor er ligegyldigt, hvor meget kulstof der er bundet i jorden, så taler man altså om en meget lang periode for det dynamiske.
Dansk konventionelt landbrug har minimeret det lag af organisk materiale, som har været under opbygning i mere end ti tusind år. Det er sket ved pløjning, fjernelse af organisk materiale, dræning osv. Iltningsprocesserne speeder omsætningern af det organisk bundne kulstof op, og frigør næringsstoffer til planterne. Men med denne frigørelse, så forsvinder der store mængder af bunden kulstof op i atmosfæren.
Det lille ord, "dynamisk", bruges med fuldt overlæg af landbrugslobbyen her som der, for at dække over at kulstof ikke bare kører rund i et tempo, der gør alle tiltag for at binde det i jord og planter ligegyldig.
Den systematiske form for misinformation, som Carsten Jensen og Jan C. Damgaard praktiserer her på den billige langside, er sat i værk, ret systematisk af foreninger som Bæredygtigt landbrug, på steder som landbrugsavisen.dk og af erhvervets skribenter rundt om i de kommercielle medier, der tager sig betalt for at sprede systematisk misinformation.
Jeg tror erhvervets repræsentanter skal til at smage lidt af sin egen medicin. Her på den billige langside kan man sige alt og det modsatte, der behøver ikke være fugls føde på noget som helst. Men når BL kan lægge sag an mod Stig Markager på så ekstremt tyndt grundlag, som det er sket, og sagen tages op af retsvæsenet, så er der godt nok meget at komme efter den anden vej.
Alt det åbenlyst løgnagtige der kommer fra erhvervets repræsentanter skulle måske tages op af retssystemet. Hvis der er grundlag for en sag mod Stig M. så er der ufatteligt meget mere grundlag for at lægge sag an mod BL, Landbrugsavisen, maskinbladet og alle de andre kommercielle medier, der har taget sig betalt for at sprede den slags misinformation, som Jan C. Damgård og Carsten Jensen gør her.
Deri ligger basis for misforståelsen. Det kulstof der indgår i landbruget er en del af et kulstofkredsløb, selv humus. Det er ikke statisk, men dynamisk. I jordbunden er det flere faktorer der betyder noget for omsætningen, som nedbør, temperatur og biologisk omsætning. Begrænsninger på næring begrænser også biomassen i jorden.Det kulstof, som er bundet som humus i jorden, er ikke bare ekstremt nyttigt for jordens evne til at holde på næringsstoffer og vand, men er i sig selv et varigt depot af kulstof, som dermed ikke udgør en del af atmosfærens CO2.
Øjensynligt ved Steen alt om hvordan han selv ønsker andre skal trælle efter hans uvidenhed og al landbrugsvidenskab er kætteri.
Her anerkender du eksplicit, at det er konstruktivt, at planterne optager og binder kulstof! Men kun for at gentage det meget alternativt sande budskab, som proselytterne på landbrugsavisen.dk kører frem med i en uendelighed:Med hensyn til energiforbruget til fremstilling af kunstgødning har du en pointe, men brugen af det fremmer planternes vækst og dermed planternes optag af CO2,
Men kulstoffet kører bare rundt
Totalt sammenbrud i logikken!
Det kulstof, som er bundet som humus i jorden, er ikke bare ekstremt nyttigt for jordens evne til at holde på næringsstoffer og vand, men er i sig selv et varigt depot af kulstof, som dermed ikke udgør en del af atmosfærens CO2.
Her på stedet har der været skrevet en del om, hvor meget humus der er forsvundet især fra de lave jorder, men også generelt. Der er også skrevet om, hvor stort potentiale der er i både at forbedre landbrugsjorden og klimasituationen ved at øge mængden af kulstof i jorden. Det står fast, at der er tale om faktuel viden og at man skal være mere eller mindre alternativ eller konventionel bonde for ikke at ville forstå det.
Forskellen på CO2 udledning fra produktion af henholdsvis kød og ærter er vel irrelevant idet den forskel er den samme om den produceres hjemme eller ude. Så det relevante er transportomkostninger som primært afhænger af vægt og kølingsbehov
Der er flere skjulte faktorer i beregningerne, oksekød er ikke bare oksekød, i de lande hvorfra vi får en del højt priste kødstykker Chile Argentina USA m.fl. sker opfedningen sådan som vist her https://www.youtube.com/watch?v=gi1zE1tJjsg smukt og naturligt indtil ca. 4.33 inde i videoen. Alene behandlingen af gylle ville lukke ethvert dansk landbrug. Dyrevelfærd er et helt ukendt fænomen disse steder.
Størsteparten af Dansk oksekød kommer fra køer som har leveret mælk i ca 4 år og som så slagtes. Der er også dansk kødkvæg, de leverer mindst også fine kødvarer, opfedningen sker mest ved afgræsning af arealer hvor kørsel med maskiner ikke er muligt eller praktisk.
Ja, der er gået lighedmageri i det. Skal kød sammenlignes med plantealternativer, er det nødvendigt at det er tilsvarende mængde amminosyrer, vitaminer, mineraler, proteiner pg energi. Vel at mærke det vi som mennesker optager og ikke hvad der teoretisk er i fødevaren.
I landbruget bruges "fe" for foderenheder, der bestemmes for dyreart. Kløvergræs, som kvæg fodres med, har en del protein, sukker og cellevæge. Men det er ikke en form vi kan bruge til mennesker.
Men concito er ikke noget orakel og jo slet ikke belastet politisk, vel?
Hej Steen. Vi kan hurtigt blive enige om at det er uhensigtsmæssigt at fragte foder den halve jordklode rundt. Vi kan formodentlig også blive enige om at der i både landbrug og den øvrige industri er et helt urimeligt overforbrug af fossilt brændsel, både som brændsel og som polymerer. (Sjovt / hyklerisk er det så at det i pressen lyder som en frygtelig samfundsmæssig katastrofe, at så mange fly er aflyst under coronakrisen) Med hensyn til energiforbruget til fremstilling af kunstgødning har du en pointe, men brugen af det fremmer planternes vækst og dermed planternes optag af CO2, hvilket dog ikke hjælper det mindste hvis planterne bare får lov at frigive det igen, her burde vi sætte ind, det vil være langtidsvirkende at lave biokul af plantematerialet, og det kan gøres med et pænt stort energioverskud.
Men kulstoffet kører bare rundt, hvis der skal ske andet må det være ved (en for mig ukendt) form for kernespaltning. Kul er et grundstof, det kan indgå i forbindelser, men der kan ikke blive hverken mere eller mindre af det, at binde det i træer eller humus er en meget medlertidig løsning, at opbevare kul som C er helt stabilt, det kan selvfølgelig brændes og derved indgå i CO eller CO2, men er det CO bør det øjeblikkelig afbrændes til CO2.
Den tilførsel af kul som er sket med klimamæssige konsekvenser gennem de seneste par hundrede år er sket ved at tilføre atmosfæren kul fra fossile brændsler, Det er helt urimeligt at sidestille frigivelsen af det CO2 som mine tomatplanter har optaget fra luften siden maj, med den CO2 som frigives ved afbrænding af millioner af år gammel olie.
1kg fødevare er ikke bare 1kg fødevare !
Burde man egenligt ikke kigge på hvor meget CO2 der udledes pr næringsgivende Kcal ?
Måske det faktisk burde være den samlede sundheds- og ernæringsværdi Kcal, Protein, Kulhydrat, Fedt, Vitaminer og mineraler mv. der skulle tages i ed? 0
Bladselleri er nærmst en kaloriemæssig nulsum. Hvor megen CO2 udledning kommer der hvis vi skal holde et menneske kørende på bladselleri ?
Og hvem kan vi mon overtale til at blive 2 ugers test person ? (vi skal jo tjekke om vi har regnet rigtigt på Kalorierne :-D )
Total sammenblanding, ulogisk eller intenderet nonsens!At undgå kød og plante skove og lade lavbundsjorde likke urørt samtidig med at vi fortsætter afbrænding af fossile brændsler svarer til det gode gamle udtryk "at pisse i bukserne for at holde varmen i en snestorm
Når man undgår kød, så bidrager man ikke til afbrændingen af urskovene i latinamerika, som finder sted med det formål at konvertere jungle om til sojamarker, der forsyner dansk kødproduktion med lige så meget protein, som dyrene udgør i sig selv i konsumtilstand.
Kødproduktionen, især hvad oksekød angår, handler om metan, dvs. en klimagas, der er mange gange værre end CO2.
Lavbundsjordene drænes, med det formål at gøre dem anvendelige til produktion af foder. Dermed iltes jorden og der frigives CO2 fra den omsatte humus. Problemstillingen, forsvindende humuslag, gælder generelt men mest udpræget for lavbundsjordene, på grund af de former for konventionel landbrugsdrift, der sigter til animalsk føde. 80 % af de ca. 62 % af det danske areal, som landbruget forvalter, anvendes til produktion af foder, dvs. som led i den animalske produktion.
Anderledes drevet landbrug, med fokus på vegetabilsk mad, fx ærter, kan ske fuldstændigt klimaneutralt. Ærter og andre bælgplanter beriger jorden med kvælstof uden om den ekstremt klimaskadelige tilførsel af kunstgødning.
De mængder af kulstof, som er bundet i jorden, i fx skove, skader ikke klimaet, så længe de er bundet og udfordringen er at øge mængden af bunden kulstof, dvs. øge mængden af organisk materiale. Det er faktuelt løgn at påstå, at det bare kører rundt. Dvs. intenderet og bevidst fremført falsk info., meget anvendt blandt bønder og andet godtfolk.
Det konventionelle landbrug bruger store mængder af fossil brændsel i både drift men også indirekte ved at efterspørge kvælstofgødning og det ødelægger depoterne af bunden kulstof i jorden og levende organisk materiale.
Carsten Jensen, det du står for, det kaldes alternativ sandhed. Jeg kalder det nonsens, men det er ikke tilfældigt, at du bringer det. Hvis man ser på landbrugsavisen.dk, så er den fuld af den slags. Bønderne svælger i fake news, og de tror nok til dels på det selv.
Hej Steen. Jo det kan man. Jeg blev så træt da jeg så den latterlige sammenhæng at jeg var faret i blækhuset før jeg så det lille e i CO2ekvivalenter.
Men fakta er at al den C som kommer fra dyr og planter er noget som planter har optaget fra luften. C (kul) er et grundstof man kan ikke ændre mængden af C. Ergo er C mangden den samme her på kloden som den har været gennem millioner af år. den mængde af c vi vil have på kloden vil også være konstant ud i fremtiden.
Problemet er at vi har ændret mængden af CIRKULERENDE kulstof, det har vi gjort ved at afbrænde store mængder af kul, og ved forbrændingen tilført kullet til atmosfæren i form af CO2. for hvert tons C vi har hentet op af jorden (i form af kul olie eller gas ) har vi bundet det til 2,6tons ilt (som så ikke er tilgængelig i vores indåndingsluft) og udledt 3,6 tons CO2 til atmosfæren. Der er her tale om C som har været fjernet fra atmosfæren i millioner af år.
Den CO2 som vi mennesker eller dyr udånder eller producerer når vi rådner, er alt sammen noget CO2 som er optaget fra atnosfæren i form af de planter vi spiser (eller de dyr vispiser har spist) hvis vi ikke spiser planterne vil de rådne, og igen frigive den CO2 de netop har optaget, en del vil være som CH4 og en del som CO2.
Løsningen på det problem vi har, er at stoppe med at afbrænde fossil C i form af fossil kul, olie og gas, og samtidig få reverceret processen ved at fjerne C fra kredsløbet og lagre det i jorden som rent "uforgængeligt" C. Det lagres bedst i landbrugsjord hvor det kan forbedre jordens evne til at modvirke udvaskning af næringsstoffer, og istedet frigive næringsstofferne til planterne.
At undgå kød og plante skove og lade lavbundsjorde likke urørt samtidig med at vi fortsætter afbrænding af fossile brændsler svarer til det gode gamle udtryk "at pisse i bukserne for at holde varmen i en snestorm"
det bliver væsentligt mere forståeligt, blot man fjerner det 2. 'at' fra udsagnet! ;)Logisk og grammatisk nonsens!
Ifølge en rapport fra Concito udleder et kg bælgplanter såsom ærter reelt 700 g CO2e pr. kg, mens oksekød udleder 26,0 kg CO2e pr. kg.
Man kan deraf konkludere at produktionen af 1 kg oksekød har krævet at planter som har optaget væsentlig mere CO2 fra luften, end produktionen af 1 kg ærter.