Sammenfiltring - fra filosofi til kvanteinformatik
Kvanteinformatik såsom teleportation er et barn af den berømte fysisk-filosofiske diskussion mellem det 20. århundredes giganter, Albert Einstein og Niels Bohr. Einstein kunne ikke lide kvantemekanikkens ubestemthed, og han mente, at enhver lokal begivenhed måtte have en lokal årsag. Derfor opstillede han i 1935 sammen med Podolsky og Rosen et berømt tankeeksperiment.
Udgangspunktet er to sammenfiltrede partikler, for eksempel to fotoner med hver sin polarisation. Polarisationen er ukendt, indtil man måler den. Men når man måler polarisationen af den ene partikel, fastlægger man samtidig polarisationen på den anden. De tre fysikere spurgte nu, hvordan kan den ene partikel vælge sin polarisation i det øjeblik, man måler på den anden? Bohr svarede, at de to partikler var dele af et fælles system. Men hvad der sker så, hvis de to partikler fjernes så langt fra hinanden, at der i måleøjeblikket ikke kan sendes et signal mellem dem med lysets hastighed? Her blev Bohr svar skyldig, men han mente, at partiklerne godt kunne være forbundne alligevel. I 1982 beviste den franske fysiker, Alain Aspect, eksperimentelt, at Bohr havde ret. To partikler, som engang har været sammenfiltrede, kan altså være koordinerede på en måde, der ikke kan beskrives ud fra lokale årsager.
På det filosofiske plan er konsekvenserne nærmest ufattelige, for forsøget viser faktisk, at begivenheder kan være forbundne over afstande i tid og rum, som svarer til universets alder og udstrækning.
På det praktiske plan er ysikerne nu på vej til at kunne udnytte de forunderlige sammenfiltrede kvantetilstande til kvantekryptografi og udvikling af kvantecomputere. Man skal bare være snedig og undgå enhver direkte måling. [rnh]
