For første gang løfter selskabet bag rejsekortet selv sløret for, hvad det koster at indføre og drive Danmarks elektroniske bus- og togbilletter.
Det sker i en række svar, som selskabet har givet til transportminister Henrik Dam Kristensen (S), og som ministeren har sendt videre til Folketingets transportudvalg.
Heri oplyser Rejsekort A/S, som er ejet af landets bus- og togselskaber, at alene transaktionsudgifterne ventes at løbe op i 275 millioner kroner årligt i 2016. Til den tid topper driftsudgiften, og rejsekortet forventes fuldt implementeret.
Læs også: Forsker: Rejsekort bliver en møllesten om halsen på den offentlige transport
Dertil kommer, at der skal betales 19 millioner kroner for nye rejsekort til passagererne. Desuden kommer det til at koste bus- og togselskaberne 49 millioner kroner at få leverandøren af systemet, franske Thales, til at vedligeholde deres terminaler på stationer og i busserne.
Ingeniøren har på baggrund af svaret og forklaringer fra Rejsekort A/S justeret driftsudgifterne for hvert enkelt år af rejsekortets forventede afskrivningsperiode. Dermed kommer vi frem til, at regningen for både at indkøbe og drive kortet løber op i knap fem milliarder kroner over 16 år.
Hidtil har det kun været offentligt kendt, at Thales får 1,3 milliarder kroner for selve leverancen af kortet, standerne og det bagvedliggende system.
Læs også: Rejsekortet er tre gange dyrere for trafikselskaberne end klippekort
Hovedparten af den samlede regning for rejsekortet, i alt 3,7 milliarder kroner, betales af transaktionsafgifterne, som selskaberne bliver opkrævet, hver gang passagererne tjekker ind og ud.
Transportministeren gør i et af svarene opmærksom på, at der også er driftsudgifter ved de nuværende papirbilletter og klippekort. Dem oplyser ministeren imidlertid ikke.
Et notat, som Movia tidligere har udarbejdet for Ingeniøren, viser, at bus-selskabet på Sjælland forventer, at Rejsekort koster tre gange så meget at drive som klippekort. Movia ejer knap en tredjedel af Rejsekort A/S.
Læs også: Se regnestykket bag ekstraregningen på flere milliarder
På baggrund af notatet estimerede betalingskort-eksperten Henning N. Jensen fra konsulentfirmaet Pluscon, at rejsekort over 15 år vil koste bus- og togselskaberne 2,7 milliarder kroner mere end klippekortene.
Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, som efterspurgte Rejsekort-udgifterne, er godt klar over, at Rejsekortet i en lang periode bliver dyrere end papirbilletter.
»Men jeg synes, at fem milliarder kroner lyder som mange penge til at dække omkostningerne ved at drive systemet. Der er kun én gruppe til at betale i sidste ende, og det er kunderne,« konstaterer han.
Læs også: Rapport: Umuligt at gennemskue rejsekortets billetpriser
Kim Christiansen håber, at rejsekortet 'i sidste ende' bliver billigere end at fortsætte med papirbilletter.
»Hvis vi skal have folk over i den offentlige transport, skal den fungere godt, det skal være nemt, og det skal være økonomisk attraktivt at lade bilen stå,« siger Kim Christiansen.
Han er i denne uge på rundtur på de alle danske jernbanestrækninger. Her er det lige blevet muligt at betale med rejsekort, men der er stadig mange problemer forbundet med kortet, konstaterer DF-ordføreren. Han henviser blandt andet til manglende turistkort og for få stationer, hvor kortet kan tankes op.
Læs også: Movia: Pendlerkort kommer først som mobil-app
Notatet fra Movia indikerer, at Rejsekort A/S i hvert fald ikke har pustet driftsudgifterne op. Ingeniøren har ganget Movias oplysninger om udgifter til kortet op i forhold til selskabets nuværende ejerandel af rejsekortet. Resultatet bliver årlige driftsudgifter på 582 millioner kroner, 70 procent mere end i Rejsekort A/S' opgørelse.
Det er nødvendigt at understrege, at der er tale om den nuværende ejerandel. Rejsekort A/S skriver nemlig, at selskabets opgørelse tager udgangspunkt i, at Midttrafik, Fynbus og BAT (Bornholm) tilslutter sig rejsekortet. Det er ingen af de tre selskaber i dag, og Fynbus bliver det ikke de kommende fem år.
Alt det med småt
Dermed har vi taget hul på alt det med småt om forudsætningerne for beregningerne. Vi starter med Rejsekort A/S' egne tal:
De omfatter kun alle omkostningerne i 2012 og 2016, hvor de ventes at toppe. Ingeniøren har foretaget en lineær fremskrivning af udgifterne fra 2012 til 2016. Vi har også nedskrevet omkostningerne lineært fra 2016 til 2023, hvor en delmængde, nemlig udgiften til Thales, er angivet.
Vi får dermed 16 år med, selv om Rejsekort normalt opgives til at have en normal afskrivningshorisont på 15 år. Det regnes imidlertid først fra 2013, hvor systemet bliver betegnet som landsdækkende.
Kontrakten med Thales om driften af systemet gælder i 11 år fra 2013. De sidste år af perioden har vi anslået omkostningerne til at være de samme som med Thales ved roret.
De samlede omkostninger lander på den måde på 4,6 milliarder kroner. De skal betale både for driften og for Rejsekort A/S' gæld.
Læs også: Chokregning: Rejsekort har brug for 668 millioner kroner
Selskabet er ejet af bus- og togselskaberne, som har givet en stor del af indskuddet i form af lån. De forventes tilbagebetalt inden for budgettet.
Det gælder derimod ikke det indskud af ansvarlig kapital i Rejsekort A/S, som bus- og togselskaberne har foretaget siden 2003. Det løber op i godt 307 millioner kroner.
Dertil kommer, at Rejsekort A/S har brug for flere penge i kassen for at dække underskuddet frem til at med 2014, hvorefter indtægterne fra kortet kan gøre det alene.
Det drejer sig om 668 millioner kroner, som ejerne stadig skændes om, hvordan de skal fordele og indskyde. Hvis nogle af de penge også bliver tilført som ansvarlig kapital, kommer det oven i knap fem milliarder kroner.
Læs også: Ejerne skændes om millionregning for rejsekort
Rejsekort A/S kan naturligvis betale pengene tilbage til sine ejere, f.eks. som udbytte, hvis selskabet senere får tilstrækkeligt stort overskud.
