Samlet opposition slæber tavs minister i samråd om forværret vandmiljø
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Samlet opposition slæber tavs minister i samråd om forværret vandmiljø

Illustration: Syddansk Universitet

Den nye miljøminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), bliver nu slæbt i et af sine første samråd. Det kommer til at handle om vandmiljø og er indkaldt, efter at Ingeniøren har beskrevet, hvordan tilstanden i fjorde og indre farvande er gået tilbage de seneste fem år.

En samlet opposition står bag samrådet. Oppositionen stemte også imod den landbrugspakke, som ligger til grund for den nuværende regulering af udvaskningen af kvælstof fra de danske marker.

Læs også: Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år

Oppositionen vil først og fremmest have ministeren til at forholde sig til forskernes konklusion om, at vandmiljøet er gået tilbage de seneste fem år. Det sker med direkte henvisning til Ingeniørens historier om emnet.


Nok så væsentligt er det for forskerne, at der på de store linjer ikke er sket forbedringer de seneste 15 år. Forskerne konkluderer desuden, at det allerede er for sent at leve op til kravene om god økologisk tilstand i samtlige 119 vandområder i 2027, når den sidste EU-frist udløber.

Samrådet er blevet til på initiativ af Enhedslistens miljøordfører, Søren Egge Rasmussen. Han vil gerne vide, om den nye minister er enig med forgængeren, Esben Lunde Larsens, vurdering af, at der er et såkaldt miljømæssigt råderum til at oprette nye havbrug, selv om de udleder mere kvælstof.

Esben Lunde spøger også i et andet af samrådsspørgsmålene. Han var nemlig selv i samråd, umiddelbart inden han forlod posten, på baggrund af afsløringen af årelange analysefejl af det danske vandmiljø. Under det samråd sagde han blandt andet, at 50 af de 119 vandområder havde været på vej mod god økologisk tilstand.

Læs også: Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø

Den påstand kan ingen af de forskere, som undersøger det danske vandmiljø, dog nikke genkendende til. Kun to områder lever i dag op til kravene.

Læs også: Professorer: Esben Lunde talte usandt på samråd om analysefejl

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Søren Egge Rasmussen vil derfor have den nye minister til at svare på, hvor mange områder, der ser ud til at komme i god økologisk tilstand, nu da vi kender konsekvenserne af analysefejlene. Desuden vil han have ministerens bud på, hvilke tiltag der er nødvendige for at leve op til kravene i det vandrammedirektiv, som kræver god økologisk tilstand.

Forskere har advaret om, at det kan blive nødvendigt at lægge store dele af landbrugsdriften om og særligt gå væk fra at dyrke vinterhvede og majs tæt på de følsomme vandområder.

Læs også: Professor om vandmiljøets fremtid: Vi skal have ådalene tilbage

Endelig kommer den forkætrede baselineeffekt igen til debat. Det er den effekt, som forskerne har regnet sig frem til. Den er resultatet af tidligere tiltag, og som burde sikre, at udvaskningen af kvælstof falder over en årrække.

Læs også: Alger og iltsvind: Danske fjorde lider stadig

Et led længere tilbage i ministerrækken, hos Eva Kjer Hansen, blev baselineeffekten medregnet i landbrugspakkens forudsætninger år for år, hvilket forskerne ikke fandt, at der er belæg for. Det endte med at koste den nuværende ligestillingsminister sin første post i Venstre-regeringen.

Efter at analysefejlen er kommet frem, tyder intet på, at udvaskningen af kvælstof falder over en årrække. Derfor vil oppositionen vide, om Jakob Ellemann-Jensen vurderer, at forudsætningen om den faldende kvælstofudvaskning fortsat er gældende.

Der er endnu ikke sat dato på samrådet med nye miljøminister, som ikke har ønsket at kommentere Ingeniørens artikler om det forværrede vandmiljø.

Læs også: Konservative afviser at gribe ind over for beskidt vand, før Miljøstyrelsen siger til

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Problemerne hænger sammen med, at danske forskere - i modsætning til deres udenlandske kolleger - bygger hele deres opfattelse op på Justus von Liebigs minimumslov, som kun gælder i laboratoriet. Forskerne bygger på, at reduktion af kvælstofudledning er hovednøglen til et bedre vandmiljø i fjordene, hvor der er fysiologisk kvælstofbegrænsning.
Men ude i vandmiljøet er det økosystemet, der hersker. Her er det Redfield Ratio og tilhørende "komfortzone", der betyder noget.
Det siger den internationale forskning tydeligt, og det siger logikken.
Den fysiologiske tilstand ”kvælstofbegrænsning”, der hersker i fjordene er jo netop fremkaldt af rigelig tilstedeværelse af fosfor.
Når de danske fjorde og indre farvande lider under stadigt flere alger med lavere sigtbarhed og dårligere vandkvalitet til følge, så prøv lige at se, hvor problemerne er. De findes i nærheden af spildevandsudledninger – herunder de tidligere udledninger, der er i sedimentet.
Problemerne findes i fosforbelastede områder, der i sagens natur er kvælstoffølsomme (”kvælstofbegrænsning”). Men årsagen er IKKE udledning af kvælstof. Årsagen er fosforbelastning i reglen fra kloakvand med lavt N:P. Danmark udleder mere fosfor med spildevandet end vore nabolande, fordi vi har stirret os blinde på kvælstof.
Hvis disse fosforbelastninger skal repareres ved begrænsning af kvælstof, bliver det en uendelig opgave til en uendelig stor pris – både for landbruget og samfundet. Derfor skal fosforforurening bekæmpes ved bedre rensning for fosfor.
Når Aarhus-professorerne hænger sig så meget i fejlanalyserne, er det i øvrigt ikke helt forståeligt: For det første er den økologiske tilstand vel, som den er, uanset analysefejl. For det andet skulle kvælstof vel logisk set ”afkriminaliseres”, hvis den eksisterende tilstand i virkeligheden relaterer sig til et højere kvælstofindhold end antaget. Men for det tredje er analysefejlene vel specielt knyttet til det organisk bundne (partikulære) kvælstof, som ikke spiller den helt store rolle, da det er mindre bioaktivt.
Det er heller ikke relevant at hænge sig i et antal tons kvælstof. Det, algerne styrer efter, er koncentrationen og dens relation til andre næringsstofkoncentrationer.
Så alt i alt ligner historien endnu et opkog på forskernes fejlbedømmelse af den såkaldte landbrugspakke.
Det er på tide, at forskerne får smidt Justus von Liebig ud, når det gælder det marine miljø. Brug i stedet oceanografen Alfred Redfield!
Det gør økosystemet nemlig!

  • 6
  • 17

lyder forklaringen om N:P forholdet lidt "søgt".

Vi er i en situation hvor det er manglende N, der er styrende for algevækst.
Er løsningen så ikke netop at lade være med at udlede N?? - i stedet for at sige: Grundet fortidens (og nutiden) synder med P, er vi i denne situation, så det er ikke vores skyld, at alt det N, vi udleder, skaber problemer.

Dermed ikke sagt, at vi ikke skal gøre alt for at reducere udledningen af P - det giver på alle plan rigtig god mening, men at bruge overskud af P som en undskyldning for ikke at reducere N-udledningen, lyder for mig anelse bias'ed.

mvh Flemming

  • 12
  • 5

Til Flemming, der siger: "... men at bruge overskud af P som en undskyldning for ikke at reducere N-udledningen, lyder for mig anelse bias'ed".

  • Landbruget har faktisk - med milliardomkostninger - halveret N-udledningen, som var målsætningen ved første VM-plan. Men i modsætning til P, kan vi ikke bestemme mængden af N i fjordene mv. For økosystemet lader sig ikke diktere af politikere. Kommer du for langt uden for Redfields komfortzone, sker der en tilpasning af N ved fixering eller denitrifikation.

Vi gjorde ikke nok ved P, som ellers er langt billigere. Derfor nåede vi ikke de målsatte 80% reduktion, og det fosser stadig ud med overløb af urenset spildevand, fordi nogen troede, at man kunne koncentrere sig om N (og lade landbruget trække læsset fra dårlig spildevandsbehandling). Det elementære i sagen er, at vi ikke kan bygge et godt miljø op på at bekæmpe økosystemets funktion. Det har vi prøvet i tre årtier.

Hvorfor skulle vandmiljøet være det eneste sted, hvor vi ikke respekterer naturlovene?
Økosystemet tenderer mod N:P = ca. 7.
Danske miljømyndigheder forsøger derimod at bringe forholdet længere ned, hvis det først er nået under 7.

Hvad der virkelig er "bias'ed" er, at opretholde en lavt N:P ved rigelig tilførsel af P fra kloakkerne, for derefter at sætte landbruget på den umulige opgave at bekæmpe eutrofieringen ved begrænsning af N-udledning til et niveau, der mange steder via N-modellerne er beregnet til mindre end den naturlige baggrundsudledning fra eksempelvis naturarealer.

Det holder ikke!

  • 7
  • 12

Vi gjorde ikke nok ved P,

Nej - men det er der vi er nu, og så er vi pinedød pisket til at opretholde et lavt N:P for, at det ikke skal gå amok. Jeg er ikke ude i et blame-game her, jeg forsøger blot finde ud af, hvordan problemet kan løses.

Hvis der - som du siger - ligger kæmpe ophobninger af P, har vi ikke andre håndtag at skrue på end N, indtil dette P er opbrugt.

Igen: Selvfølgelig skal vi kigge på P udledningen (af mange andre gode grunde også), men hvis vi ikke skal styre på N-håndtaget i den nuværende situation, hvad vil du så foreslå?

mvh Flemming

  • 10
  • 4

"...vi pinedød pisket til at opretholde et lavt N:P for, at det ikke skal gå amok", siger Flemming.

NEJ !
Det er her, det går galt. Hvis vi opretholder et lavt N:P ødelægger det vandmiljøet. Når der er meget fosfor accelerer væksten (celledelingen), og kvaliteten af primærproduktionen bliver dårlig (lavt protein) for fødekæden. Hvis der er højt N:P, indeholder primærproduktionen mere protein og går bedre ind i fødekæden. Til gengæld dæmpes celledelingen ved relativt lav P-koncentration.

Derfor gælder det om, at have N:P mindst på 7 - og gerne over. I mange vellykkede vandmiljøer er der op til 30 eller mere. Men væsentlig under 7 giver problemer.

  • 7
  • 9

Problemerne hænger sammen med, at danske forskere - i modsætning til deres udenlandske kolleger - bygger hele deres opfattelse op på Justus von Liebigs minimumslov, som kun gælder i laboratoriet.

Vrøvl og fake news! Enhver nogenlunde logisk tænkende vil da kunne sige sig selv, at danske forskere naturligvis ikke har en helt anderledes opfattelse af tingene end udenlandske forskere.

"Over the past two decades, a strong consensus has evolved among the scientific community that N is the primary cause of eutrophication in many coastal ecosystems."

Citeret fra: https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e...

Hvad er egentlig formålet med dine indlæg? Forestiller du dig, at dine indlæg kan vinde sympati for nogen, der ikke i forvejen befinder sig i det trange faktaresistente ekkokammer? Som jeg ser det, er du rigtig god til at underminere landbrugets troværdighed og generelt give landbruget et ry, som mange ikke fortjener. Jeg tror du undervurdere læsernes evne til at gennemskue hvad der er sandt og falsk. Hvad skal landbruget med fjender, når det har den slags "venner"?

  • 12
  • 5

"Vrøvl og fake news!" meddeler du.
Der er ingen grund til at hidse sig op:
Hvad jeg skriver er hverken vrøvl, fake eller news.

Din vedhæftede artikel om N-begrænsning passer fint til min beskrivelse.
Hvor der er meget P-belastning, opstår der jo fysiologisk N-begrænsning. Det konstaterede Miljøstyrelsen allerede i deres NPo-redegørelse i 1984. Og i fjordene er der stor P-belastning - både fra 1000-vis af overløb og fra sedimentet. Hvad blev der af "Forureneren skal betale" i denne sammenhæng?

Siden har fantasterne taget over med regnemodeller og rådgivet politikerne om, at alt kan klares med at drosle N-udledningen ned. Samtidig har de forsømt at gøre tilstrækkeligt ved P-udledninger, der ellers er meget billigere at komme til livs end N.

Faktisk er det skandaløst, men det må man jo ikke sige.

  • 5
  • 9

Fint! Du tilslutter dig artiklens indhold. Jeg går ud fra det også omfatter følgende citat fra samme artikel:

Both a ‘‘whitepaper panel’’ of the Ecological Society of America (Vitousek
et al. 1997) and the Coastal Marine Team of the National Climate Change Assessment (Boesch et al. 2000; Scavia et al. 2002) concluded that N pollution is one of the greatest consequences of human-accelerated global change on the coastal oceans of the world. The global distribution of reactive N is far from uniform, and N pollution in coastal waters is greatest where agricultural activity and urbanization are greatest.

Eller er det bare som det plejer? Altså, hvor du finder en lille snæver pasus der lige passer lidt ind i din dagsorden og ser fuldstændig bort fra hovedbudskabet?

  • 4
  • 5

Vrøvl og fake news!


Måske bør følgende læses:

In coastal marine ecosystems where the salinity is low, N-fixation by planktonic cyanobacteria is often observed, notably in the Baltic Sea and its tributaries (Wallstrom et al. 1992; Moisander et al. 2003; Stal et al. 2003) but also the Peel-Harvey inlet in Australia (Huber 1986), the Neuse River estuary in North Carolina (Piehler et al. 2002), and several other coastal ponds and estuaries. For most of these ecosystems, planktonic N fixation is only observed when the salinity is ,<10 to 12, and generally much lower yet. As far as we are aware, N-fixing cyanobacteria have not been reported in any estuary or coastal sea where the salinity is persistently >10 to 12.

Hvad er den målte salinitet?

  • 4
  • 4

Jeg læser dårligt og fatter langsomt, men snakker I om det samme?

Normalt måles næringsstoffer i vægt, kg.
Har man 100 N og 100 P, så er forholdet 1.

Redfield Ratio beregnes atomart, altså i mol. Så 100 N er 100/14=7,14 og 100 P er 100/31=3,22 og Redfield Ratio dermed 2,22.

  • 3
  • 0

Derfor gælder det om, at have N:P mindst på 7 - og gerne over. I mange vellykkede vandmiljøer er der op til 30 eller mere. Men væsentlig under 7 giver problemer.

Jamen hvis det er sandt, så er her et forslag som kan spare en masse penge og besvær. Jeg kan forstå på Poul Vejby-Sørensen at landbruget først og fremmest anvender kunstgødning for at rette op på vandmiljøet.

Så i stedet for besværet med at sprede kunstgødning ud over en masse marker og afvente udvaskningen, så hæld gødningen direkte i vandet!

Vi sparer de uundgåelige tab til nedsivning til grundvandet med mere, og kan derfor bruge langt mindre gødning.

Og landmændene sparer en sikkert ikke ubetydelig omkostning til indkøb af kunstgødning. Samt besværet med at sprede den ud over markerne!

  • 4
  • 5

Tingene skal åbenbart bukkes i neonrør. Du får her en forklaring på video.

Du kan selv google David Schindler. Men jeg kan allerede afsløre, at han er højt estimeret i Canada og er ikke til salg for store kapitalinteresser. Ej heller spildevandskarteller.

  • 4
  • 4

Her har du klassikeren som Ida Auken gør meget ud af ignore. Så er vi på rette vej.

Forsøget er foretaget i ferskvand og anklagerne har kørt på, at så beviser det ikke noget, da der gælder andre regler i saltvand. Vedr. blågrønalger er der vel også noget om snakken.

Men vi har så bælthavet og Østersøen der har et forholdsvis lavt saltindhold.
Derfor giver det mening, at tage Davids konklusioner seriøst.

I det mindste burde det efterprøves under danske forhold, så godt det kan lade sig gøre.

Fandt lige en mere med David Schindler

  • 4
  • 5

Det heder et akvarium

Altså et akvarium med samme bundforhold som en fjord, med samme plante og dyreliv som en fjord, samme solindfald, samme strømforhold osv. Det bliver vist et akvarium på adskillige kvadratkilometer.

Er det ikke nemmere og mere realistisk at bruge en rigtig fjord?

  • 4
  • 2

Altså et akvarium med samme bundforhold som en fjord, med samme plante og dyreliv som en fjord, samme solindfald, samme strømforhold osv. Det bliver vist et akvarium på adskillige kvadratkilometer.

Er det ikke nemmere og mere realistisk at bruge en rigtig fjord?

Et miniskala forsøg i et akvarium en novice kan løfte, må være rigelig. Koncentrationer kan overvåges, lys og vandpumper som iltningsten. et 100 liters akvarium må være rigeligt.
Form bare en model af en fjord i legoklodser.
Lægfolk skal ikke lege med virkeligheden eller dyrt legetøj, det gavner ikke den pedagogiske læring.
I øvrigt så var der linket til en der beskæftigede sig med akvarier. Der er også en fin tabel og beregner.

  • 2
  • 4

Hvert efterår bliver der kastet millioner tons alger op på de danske kyster ,nogle år ser man det ligge i kilometer lange meter høje bænke ,de ligger et par dage så tager havet denne mødding igen ,en entreprenør og et deponi med henblik på udnyttelse af forrådnelsesgasserne kunne hurtigt bringe balance i næringstoffernes vandring fra land til vand.
Man kan selvfølgelig også bare skændes om hvem der har tisset i vandet.

  • 2
  • 1

Forsøg i et akvarie er jeg meget skepsis overfor, med mindre det kan laves på sådan en måde at bølgeskvulp, Redfield effektens påvirkning og havets øvrige karakteristika indbygges.

Billedlig talt skal man passe på med alene at lave forsøg på melorme med medicin der er beregnet til mennesker.

Det ideelle vil nok være at finde noget der lignede forholdene i Lake 227 med forskellig saltindhold.

Taget i betragtning hvilke følelser nitratkvælstof fremprovokerer, skulle det nok være umagen værd.

  • 3
  • 1

Der er den store fordel ved akvarieforsøg, at man kan vælge forholdene så man får det resultat, man ønsker.
At Liebigs minimumslov ikke gælder i vand lyder usandsynligt.
Redfields Ratio er uden betydning, når der er overskud af alle næringsstoffer - sådan er det for potteplanter, og mon ikke det også gælder for alger?

Prøv at kigge på https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.101...

  • 3
  • 1

Jeg har været perifert involveret i at finde metoder til restaurering af et par af søerne i Københavns udkant.
Søerne er i ringe økologisk tilstand – altså tydeligt eutrofierede.
Der har længe ikke været landbrug i disse søers nærhed og opland, så kvælstofreduktion er ikke mulig.
Derfor er alle involverede enige om, at problemet er fosfor-puljerne i søernes sediment!
Man ved også, at fosforen stammer fra tilledning af mere eller mindre urenset byspildevand.
Denne tilledning er stoppet for mange år siden. Men søerne har det stadig dårligt.
Jeg formoder stærkt, at fosfor i sedimenterne også er det egentlige problem i fjorde, bælter osv.

  • 4
  • 4

Fosfat udskilles og udledes af alle levende organismer - både mennesker og dyr - men især hårdt vand og Mg-salte på åbent hav begrænser koncentrationen i vandfasen.

Dicalciumfosfat CaHPO4 -
er ved neutral pH den met stabile Calciumfosfatform.

https://en.wikipedia.org/wiki/Dicalcium_ph...

Vandpløseligheden heraf er ca. 0,02 g pr. 100ml, svarende til 200 mg/l (Dihydrat molekylvægt 172)

Dette svarer til ca. 46 mg Ca og 34 mg P pr. l.

Det er rigeligt til at opretholde en eutrofiering, f.eks. hvor der findes et bundfald af fosfatslam I en sø, men vil forbruges, hvis der borttages afgrøder.

I hårdt vand og I havvand nedbringes P-koncentrationen imidlertid betydeligt, som det ses af det følgende.

Vands hårdhed angives I grader, hvor 1 grad er 10 mg CaO, svarende til 8 mg Ca pr. l.
Calciumfosfat vil altså af sig selv give en hårdhedsgrad på ca. 5,7.

I hårdere vand end dette vil P-opløseligheden på grund af opløselighedsproduktet undertrykkes.

I middelhårdt vand, af grad 10-12, er Ca-indholdet ca. 80-100 mg Ca/l, og P-opløseligheden vil dermed undertrykkes til ca. det halve.

I hårdt vand, hårdhedsgrad 0-24, er Ca-indholdet ca.. 200 mg pr l, og fosfatet vil dermed undertrykkes til ca. ¼.

Endnu længere ned vil P-opløseligheden komme I Mg-holdigt havvan med indhold omkring 1300 mg pr. l, Østersøen ca. det halve.
Når fosfatstrømme når åbent hav, vil de således nedbringes stærkt af Mg.

Vi kan således I undersøgelsen på forhånd udskille <i>hårdt vand</i> og <i>ægte havvand</i>, der ikke kan indeholde store mængder fosfat.

Udstrømmende blødt vand kan dermed medføre fosfat - både kilder fra byer og åer og søer dannet ved regnafstrømning.
Også afstrømning fra gødede marker efter regn, og dermed åløb og fjorde med delvis fersk vand kan rumme fosfat.

Et kort over blødt og hårdt vand I Danmark findes på GEUS

http://data.geus.dk/geusmap/?mapname=drikk...

Man ser, at de sandede jorder I Vest- og Sønderjylland har blødt vand.

Disse er imidlertid også fra naturens hånd på grund af sandet fattige på fosfat.

  • 4
  • 0