Samlet opposition slæber tavs minister i samråd om forværret vandmiljø
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Samlet opposition slæber tavs minister i samråd om forværret vandmiljø

Illustration: Syddansk Universitet

Den nye miljøminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), bliver nu slæbt i et af sine første samråd. Det kommer til at handle om vandmiljø og er indkaldt, efter at Ingeniøren har beskrevet, hvordan tilstanden i fjorde og indre farvande er gået tilbage de seneste fem år.

En samlet opposition står bag samrådet. Oppositionen stemte også imod den landbrugspakke, som ligger til grund for den nuværende regulering af udvaskningen af kvælstof fra de danske marker.

Læs også: Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år

Oppositionen vil først og fremmest have ministeren til at forholde sig til forskernes konklusion om, at vandmiljøet er gået tilbage de seneste fem år. Det sker med direkte henvisning til Ingeniørens historier om emnet.


Nok så væsentligt er det for forskerne, at der på de store linjer ikke er sket forbedringer de seneste 15 år. Forskerne konkluderer desuden, at det allerede er for sent at leve op til kravene om god økologisk tilstand i samtlige 119 vandområder i 2027, når den sidste EU-frist udløber.

Samrådet er blevet til på initiativ af Enhedslistens miljøordfører, Søren Egge Rasmussen. Han vil gerne vide, om den nye minister er enig med forgængeren, Esben Lunde Larsens, vurdering af, at der er et såkaldt miljømæssigt råderum til at oprette nye havbrug, selv om de udleder mere kvælstof.

Esben Lunde spøger også i et andet af samrådsspørgsmålene. Han var nemlig selv i samråd, umiddelbart inden han forlod posten, på baggrund af afsløringen af årelange analysefejl af det danske vandmiljø. Under det samråd sagde han blandt andet, at 50 af de 119 vandområder havde været på vej mod god økologisk tilstand.

Læs også: Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø

Den påstand kan ingen af de forskere, som undersøger det danske vandmiljø, dog nikke genkendende til. Kun to områder lever i dag op til kravene.

Læs også: Professorer: Esben Lunde talte usandt på samråd om analysefejl

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Søren Egge Rasmussen vil derfor have den nye minister til at svare på, hvor mange områder, der ser ud til at komme i god økologisk tilstand, nu da vi kender konsekvenserne af analysefejlene. Desuden vil han have ministerens bud på, hvilke tiltag der er nødvendige for at leve op til kravene i det vandrammedirektiv, som kræver god økologisk tilstand.

Forskere har advaret om, at det kan blive nødvendigt at lægge store dele af landbrugsdriften om og særligt gå væk fra at dyrke vinterhvede og majs tæt på de følsomme vandområder.

Læs også: Professor om vandmiljøets fremtid: Vi skal have ådalene tilbage

Endelig kommer den forkætrede baselineeffekt igen til debat. Det er den effekt, som forskerne har regnet sig frem til. Den er resultatet af tidligere tiltag, og som burde sikre, at udvaskningen af kvælstof falder over en årrække.

Læs også: Alger og iltsvind: Danske fjorde lider stadig

Et led længere tilbage i ministerrækken, hos Eva Kjer Hansen, blev baselineeffekten medregnet i landbrugspakkens forudsætninger år for år, hvilket forskerne ikke fandt, at der er belæg for. Det endte med at koste den nuværende ligestillingsminister sin første post i Venstre-regeringen.

Efter at analysefejlen er kommet frem, tyder intet på, at udvaskningen af kvælstof falder over en årrække. Derfor vil oppositionen vide, om Jakob Ellemann-Jensen vurderer, at forudsætningen om den faldende kvælstofudvaskning fortsat er gældende.

Der er endnu ikke sat dato på samrådet med nye miljøminister, som ikke har ønsket at kommentere Ingeniørens artikler om det forværrede vandmiljø.

Læs også: Konservative afviser at gribe ind over for beskidt vand, før Miljøstyrelsen siger til

Problemerne hænger sammen med, at danske forskere - i modsætning til deres udenlandske kolleger - bygger hele deres opfattelse op på Justus von Liebigs minimumslov, som kun gælder i laboratoriet. Forskerne bygger på, at reduktion af kvælstofudledning er hovednøglen til et bedre vandmiljø i fjordene, hvor der er fysiologisk kvælstofbegrænsning.
Men ude i vandmiljøet er det økosystemet, der hersker. Her er det Redfield Ratio og tilhørende "komfortzone", der betyder noget.
Det siger den internationale forskning tydeligt, og det siger logikken.
Den fysiologiske tilstand ”kvælstofbegrænsning”, der hersker i fjordene er jo netop fremkaldt af rigelig tilstedeværelse af fosfor.
Når de danske fjorde og indre farvande lider under stadigt flere alger med lavere sigtbarhed og dårligere vandkvalitet til følge, så prøv lige at se, hvor problemerne er. De findes i nærheden af spildevandsudledninger – herunder de tidligere udledninger, der er i sedimentet.
Problemerne findes i fosforbelastede områder, der i sagens natur er kvælstoffølsomme (”kvælstofbegrænsning”). Men årsagen er IKKE udledning af kvælstof. Årsagen er fosforbelastning i reglen fra kloakvand med lavt N:P. Danmark udleder mere fosfor med spildevandet end vore nabolande, fordi vi har stirret os blinde på kvælstof.
Hvis disse fosforbelastninger skal repareres ved begrænsning af kvælstof, bliver det en uendelig opgave til en uendelig stor pris – både for landbruget og samfundet. Derfor skal fosforforurening bekæmpes ved bedre rensning for fosfor.
Når Aarhus-professorerne hænger sig så meget i fejlanalyserne, er det i øvrigt ikke helt forståeligt: For det første er den økologiske tilstand vel, som den er, uanset analysefejl. For det andet skulle kvælstof vel logisk set ”afkriminaliseres”, hvis den eksisterende tilstand i virkeligheden relaterer sig til et højere kvælstofindhold end antaget. Men for det tredje er analysefejlene vel specielt knyttet til det organisk bundne (partikulære) kvælstof, som ikke spiller den helt store rolle, da det er mindre bioaktivt.
Det er heller ikke relevant at hænge sig i et antal tons kvælstof. Det, algerne styrer efter, er koncentrationen og dens relation til andre næringsstofkoncentrationer.
Så alt i alt ligner historien endnu et opkog på forskernes fejlbedømmelse af den såkaldte landbrugspakke.
Det er på tide, at forskerne får smidt Justus von Liebig ud, når det gælder det marine miljø. Brug i stedet oceanografen Alfred Redfield!
Det gør økosystemet nemlig!

  • 6
  • 17

lyder forklaringen om N:P forholdet lidt "søgt".

Vi er i en situation hvor det er manglende N, der er styrende for algevækst.
Er løsningen så ikke netop at lade være med at udlede N?? - i stedet for at sige: Grundet fortidens (og nutiden) synder med P, er vi i denne situation, så det er ikke vores skyld, at alt det N, vi udleder, skaber problemer.

Dermed ikke sagt, at vi ikke skal gøre alt for at reducere udledningen af P - det giver på alle plan rigtig god mening, men at bruge overskud af P som en undskyldning for ikke at reducere N-udledningen, lyder for mig anelse bias'ed.

mvh Flemming

  • 12
  • 5