Samfundsforsker og arktis-ekspert:»Kollaps i Grønland farligt for hele Arktis«

Illustration: GME

Selv om der endnu ikke er udvundet et gram sjældne jordartsmetaller, giver bare potentialet for jordartsmetaller Grønland betydelig international indflydelse. Ressourcerne i Grønlands undergrund ser ud til at kunne gøre landet til verdens næststørste producent af et mineral, der er altafgørende for grøn teknologi og dermed en fremtidig fossilfri energisektor.

»Den position skal Grønland værne om. Men eftersom det er fraværet af politiske risici, der får internationale industrigiganter til at søge mod Grønland, bør Grønland tøve længe med at søge selvstændighed fra Danmark,« siger Damien Degeorges.

Den 28-årige franskmand er associeret forsker ved det franske institut for strategisk forskning, IRSEM, medlem af forskningsnetværket China-Sec, som beskæftiger sig med Kinas relationer i de arktiske egne, og forsvarede for nylig sin ph.d. i statsvidenskab om Grønlands rolle i Arktis. Den udkommer i et resumé i april.

Over indlandsisen som 14-årig

Interessen for Grønland stammer fra 1998, hvor han som 14-årig deltog i sin fars ekspedition over indlandsisen. Siden har han besøgt Grønland en halv snes gange, læst nordiske sprog på Sorbonne, studeret eskimologi på Københavns Universitet, været tilknyttet Europa-Parlamentet og deltaget i en lang række arktiske konferencer. Her har han bemærket en hastigt voksende interesse for jordartsmetallerne, som var så godt som alene om at bemægtige sig dagsordenen på en stor råstofkonference i Bruxelles for nylig.

Sjældne jordartsmetaller, eller REE (Rare Earth Elements), er de 17 såkaldte lanthanider samt yttrium, der bliver brugt i alt fra smartphones og krydsermissiler til cleantech-virksomheder. En af lanthaniderne er neodym, der kan omdannes til supermagneter, som spiller en central rolle i vindmøllegeneratorer.

Så eftersom fremtidens samfund bliver afhængigt af de sjældne jordartsmetaller, har det vital betydning for stabiliteten i såvel Arktis som, i et bredere perspektiv, hele verdens stabilitet, at økonomien i et fremtidigt Grønland forbliver stabil.

»Havner et selvstændigt Grønland i økonomiske problemer, eller kollapser landet, har de lande eller organisationer, som hjælper Grønland, let adgang til, i egen interesse, at lobbye sig ind i Arktis og få tilgang til de strategiske ressourcer, som de sjældne jordartsmetaller udgør,« siger Damien Degeorges.

Hvordan kan Grønland sikre sig mod den slags 'fjendtlige' interesser?

»Det er klart i Grønlands interesse at gennemføre selvstændigheden langsomt og pragmatisk og sikre sig, at de har styr på fremtiden. Skrækeksemplet er Island, hvor Kina for to år siden benyttede krisen som en strategisk adgang til Arktis og en ny nordøstpassage. De to landes centralbanker indgik en swap-agreement på 3,5 milliarder kroner, og siden har Kina bygget den største ambassade i Reykjavik. Jeg frygter, at det, der i dag sker i Island, kan ske i morgen i Grønland,« siger Damien Degeorges.

Rusland er bekymret

Hvordan reagerer USA og Rusland på Kinas interesse for Grønland og Arktis?

»Rusland er meget bekymret. USA, der betragter Grønland som sin 'backyard', er nok også. Kina kommer jo ikke med krigsskibe, men med investeringer. De råder over penge som ingen andre.«

Hvordan skal Grønland håndtere det?

»Med hjælp fra Danmark og EU. Problemet er, at mange grønlændere kun ser på pengene og deres mulighed for at skaffe landet selvstændighed, men ikke på det internationale spil bag ved. Den dag, Grønland bliver selvstændigt, har landet brug for penge for at forblive selvstændigt og ikke komme i en anden afhængighed.«

»Grønland skal have mulighed for at sige nej til investeringer, uanset om investeringerne er europæiske, amerikanske eller japanske,« tilføjer han.

Hvilken rolle skal EU spille i Grønland?

»Grønland skal sørge for at få flest muligt penge ud af EU. De sjældne jordartsmetaller har placeret Grønland højt oppe på EU's dagsorden. I forvejen har Grønland indgået et EU-partnerskab på knap 200 millioner kroner for 2007-2014. Pengene skal gå til uddannelse. Men det samme kan jo etableres på f.eks. råstoffer og erhverv. Det er i EU's interesse at spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud under landet, så det ikke kommer i uføre den dag, det bliver selvstændigt.«

Damien Degeorges vurderer, at der er meget drømmeri om selvstændighed i Grønland, men at det konkrete ligger langt ude i fremtiden:

»Grønlands selvstændighed er indtil videre bare en idé, selv om det teoretisk kan indføres den dag, Grønland ønsker det. Det vigtigste spørgsmål at afklare er, hvor selvstændig Grønland kan være. Det hænger først og fremmest på, hvor godt selvstyret håndterer de store udfordringer, som udgøres af mangler i uddannelsessektoren og behovet for at skabe en stærkere økonomi. De to ting er afgørende for at opbygge en stabil grønlandsk stat,« siger Damien Degeorges og fortsætter:

»Det er i Grønlands interesse at skabe en livskraftig stat for at kunne garantere kontrol over sin egen fremtid, men det er også i de arktiske naboers interesse.«

Risiko for udnyttelse

»En udvikling af landet og dets energisektor afhænger af investeringer i områdets infrastruktur. Også her er der risiko for, at udenlandske kræfter udnytter situationen,« påpeger Damien Degeorges:

»Hvis Grønlands økonomi er svag, kan det medføre, at andre lande skaffer sig adgang til Arktis ved at investere i grønlandsk infrastruktur.«

Så for at undgå at forstyrre den geopolitiske balance i Arktis er det i et selvstændigt Grønlands interesse at overveje et forsvarspolitisk samarbejde med Danmark, mener Damien Degeorges.

»Sådan et samarbejde vil kunne opretholde status quo i sikkerhedssituationen i regionen. Eftersom det er den politiske stabilitet, der er med til at gøre Grønland interessant for udenlandske investorer, er det i grønlændernes egen interesse at undgå geopolitisk uro i det arktiske område,« siger Damien Degeorges.

Det er ikke første gang, udenlandske interesser forsøger at gafle sig ind på Grønland.

Efter Anden Verdenskrig udviklede USA en geopolitisk interesse i Grønland og tilbød Danmark at købe landet for en milliard dollar. Danmark afslog, men tillod i 1950 USA at etablere Thule Air Base.

  1. juni 2009 indførte Grønland selvstyre, men Danmark har stadig ansvaret for udenrigsanliggender, sikkerhed og finanser og yder et årligt tilskud på 3,5 milliarder kroner plus udgifter, der i 2010 beløb sig til 700 millioner kroner.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som bekymret grønlandsk borger over den vældigt forcerede industrielle udvikling - herunder netop indenfor mineraludvindingsindustrien og dennes udvinding af REE´s og olieudvindingspotentialerne - så deler man den franske forskers bekymringer over de strategiske interesser, der ganske sandsynligt hurtigt kan løbe Grønlands demokratiske behovs over ende.

Netop visse politiske strømningers demokratisk helt uargumenterede - eller i hvert tilfælde på ingen måde sandsynliggjorte eller sagligt argumenterede - besyngelse af snarlig selvstændighed alt imens samfundsøkonomien er i lodret fald er den direkte vej til \"fjendtlig overtagelse\" og/eller underlæggelse af politisk overherredømme via nødvendige økonomiske investeringer.

Ingen af de herskende grønlandsk politiske partier - med blot nogen troværdig gennemslagskraft - anviser andre udviklingsscenarier end massive råstofudviklinger hellere idag end imorgen. Og dette hastværk begrundes ene og alene med den grønlandske samfundsøkonomis miserable tilstand med relativt beskedne indtægter - som stadig domineres af det danske bloktilskud - og enorme offentlige udgifter hvoraf overadministrationen udgør et åbenlyst misforhold til befolkningens størrelse.

Meget bekymrende er den politiske tendens i den vestlige verden - og dermed også i Grønland hvilket de grønlandske politikere også udmelder og praktiserer - at et hvilketsomhelst samfundsbesparende tiltag er nødvendigt herunder nedskæringer på åbenlyse velfærdsydelser såsom kvalitativ undervisning i folkeskolen, folkelige beskæftigelsestiltag og bedre udnyttelse og værdimaksimering af landets recourser.

Og sådanne grundlæggende velfærdsbeskærende tiltag samtidigt med at politikerne påstår at disse er nødvendige for at bevare velfærden. Man tager sig til hovedet over sådanne selvmodsigelser! Med disse fornægtelser af den nøgterne virkelighed er det mere end sandsynligt at samfundet på ingen måde er rustet til at tage kampen op mod større magters varetagelse af egne suveræne interesser hvad enten disse gennemtrumfes mod betaling eller andre drastiske midler.

Med venlig hilsen

  • 0
  • 0

Gang på gang ser man eksperter tale om mangel på de sjældne jordarters metaller og forekomsters store potentiale. Som jeg er oplyst er der store forekomster af de sjældne jordarter rundt om i verden. Her er ingen udsigt til mangel. Gennem mange år fik Kina monopol på udvinding af de sjældne jordarter fordi de solgte til så lave priser at andre ikke kunne konkurrere. Det er tilsyneladende slut nu, og med det nuværende ikke stabiliserede prisleje vil det formodentlig være forretningsmæssigt OK at etablere udvinding mange andre steder, måske endda på Grønland. Bagsiden af udvindingen er at den er stærk miljøbelastende = når det kommer til stykket er der ikke mange der har lyst til at have svineriet i deres egen baghave, sikkert heller ikke Grønland. Mvh Henning Kjær

  • 0
  • 0

Jeg forstår egentligt ikke, at staten ikke går ind og kick starter mindedrift i denne vigtige sag, vi mangler et større dansk firma som DONG eller lignende, evt. A.P Møller som går ind og gør en indsats her, om det er olie eller jordartsmetaller, det burde ikke være afgørende, og hvorfor forære evt. fordelagtige forekomster til udlandet?

Det her kunne blive Grønlands og Danmark nye økonomiske eventyr, men det kræver også at man investere og satser, ligesom man gjorde i nordsøen før den gav overskud!

  • 0
  • 0

De samme mineraler er fundet i Nord-Norge, og man kan så håbe på, at nordmændene gør ligesom med olien, selv udvikler den teknologi der er nødvendig. På den baggrund, kan man anbefale, at grønlænderne samarbejder med Norge. og ad den vej, og vi med, opnår størst frihed.

PS den største fare for Grønland er, det lave indbygger tal kun 35.000. det samme som en dansk kommune, og som Færøerne. Den politiske styring bliver svær, tænk på Islands bankeventyr, og de er 350 000 mennesker.

PS er der ikke noget om? at de Australske miner ejes af kineserne. Australien har 20 mill indbyggere ikke mange i det kæmpe land.

  • 0
  • 0

Hvor er det rart at se, at der ENDELIG bliver sat noget fokus på denne udfordring, som kun bliver større i de kommnede år. Jeg håber virkeligt at danske politikere, erhvervsliv, såvel som Grønlænderne formår at finde holdbare og gode løsningeri dette her. De industrielle eventyr der langsomt startes op i Grønland nu, kan blive himmel eller helvede for Grønland (Arktis og faktisk også gammel-danmark). Alt afhænger af om den politiske vilje og professionalisme er til stede og at man magter at strikke gode rammer og løsninger sammen til fordel for befolkningen og samfundet. Det kan ikke gå for hurtigt...

Jeg foreslår, at man styrker det lidt sløve Nordiske Samarbejde, for sammen har vi ekspertise til at gøre det endog rigtigt godt. Meget enig med Wentzlau...

http://ing.dk/artikel/127398-groenland-ing... http://ing.dk/artikel/128076-forsker-groen...

  • 0
  • 0

Et land der er baseret på vedvarende og grøn energi ( smeltevand fra indlandsisen genereres til el), vil have svært ved at gå helt ned. Især da alle kørertøjer er ved at blive omstillet til el eller brint. Så er alm. el, til lys, opvarmning og køretøjer baseret på el. Da miner tømmes og lukkes er de ikke et klart grundlag for et selvstændigt Grønland i det lange løb. Derimod er det vandkraftværkerne plus en indførelse af ressourceskat på minerne der skal danne grundlag for nye investeringer i mere vedvarende løsninger, så som en underskov af mange forskellige små og nye virksomheder der kører på billig el.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten