Samarbejdet i Signalprogrammet slår revner
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Samarbejdet i Signalprogrammet slår revner

Forårsstemningen har ikke indfundet sig i Signalprogrammet. Fem år inde i den 19,6 milliarder kroner dyre udskiftning af landets togsignaler slår samarbejdet med den franske jernbanegigant Alstom tværtimod revner, indikerer Banedanmarks seneste notat om projektet.

Alstom vandt i 2012 kontrakten på at udskifte de gamle signaler med det nye digitale ERTMS-system øst for Lillebælt, mens konsortiet Thales-Strukton udskifter signalerne i Vestdanmark.

Notatet viser, at Banedanmark har ‘varierende tillid til leverandørernes overholdelse af tidsplanerne’, hvorfor der ifølge notatet ikke kan ses bort fra risikoen for nye forsinkelser i det allerede forsinkede gigantprojekt. Banedanmark har siden efteråret haft ugentlige korrespondancer med Kammeradvokaten om projektets fremdrift.

Alvorlig usikkerhed om tidsplaner

Usikkerheden om tidsplanerne er kritisk, dels fordi den afslører, at Banedanmark og Alstom ikke har formået at finde hinanden, efter at Rigsrevisionen i januar netop pegede på, at Banedanmark ikke har fuld tillid til leverandørernes tidsplaner.

Samtidig berører notatet det allermest sensitive spørgsmål i programmet lige nu, nemlig hvorvidt den overordnede tidsplan skrider igen. Rigsrevisionen har påpeget, at der stadig er væsentlige risici forbundet med de nye tidsplaner, og programmet har ingen økonomisk eller tidsmæssig buffer tilbage.

I forligskredsen bag signaludskiftningen vækker sagen bekymring hos Villum Christensen, transportordfører for Liberal Alliance:

»Hvis vi allerede på dette stadie i processen har konflikter på et niveau, som kræver ugentlige samtaler med Kammeradvokaten, så udgør det en ekstra bekymring i spørgsmålet om, hvorvidt tidsplanen og økonomien i sidste ende holder,« siger han.

På Institut for IT-Ledelse ved CBS er professor Kim Normann Andersen ikke overrasket over, at den landsdækkende udskiftning af togsignalerne byder på vanskeligheder.

»Vi har både tidsmæssigt og økonomisk at gøre med et ekstremt stort projekt med mange interessenter. Projektet er måske ikke dømt til at få problemer, men det er ikke overraskende, at de opstår. Spørgsmålet er, om systemet nogensinde kommer til at virke, eller om det må skrottes. Risikoen stiger med kompleksiteten i projektet, og alt er skaleret op her,« siger han.

Klager fra togselskaber

Notatet afslører også sprækker i samarbejdet mellem Alstom og de togoperatører, der skal have installeret signaludstyr i deres tog. Banedanmark skriver, at ‘det er holdningen hos en række jernbanevirksomheder, at samarbejdet med Alstom derudover belastes af dårlig kommunikation og ressourcer, som virker uprofessionelle’. Banedanmark uddyber over for Ingeniøren, at både Nordjyske Jernbaner, Arriva og DSB oplever problemerne. Sagen har gentagne gange været drøftet med Alstoms ledelse, men uden forbedring, skriver Banedanmark i notatet.

»Det er en ret ny udvikling i store projekter, at parterne kritiserer hinanden offentligt i stedet for at klare problemerne i en lukket kreds. Ordvalget er hårdt, og man taler åbent om, at en samarbejdspartner ikke leverer varen. Det handler muligvis om, at hvis man siger den slags tidligt og højt nok, så har man skabt sig en fordel i diskussionen, hvis noget går galt,« siger Kim Normann Andersen.

Læs også: Minister bestiller kulegravning af Danmarks nye togsignaler

Hos Alstom Danmark ønsker adm. direktør Christian Algreen-­Ussing ikke at forklare, om Banedanmarks udlægning flugter med hans oplevelse.

»Konkret kan jeg sige, at Alstom lige har leveret 13 tog til Nordjyske Jernbaner. Vi er opmærksomme på, at der er punkter, der kan forbedres. Det er en del af vores opgave,« siger han.

Tager de tre togselskaber fejl, når de siger, at samarbejdet med jer er belastet af dårlig kommunikation og manglende professionalisme?

»Det er noget, som vi samarbejder med Banedanmark om. I denne sammenhæng er det Banedanmark, der er vores kunde.«

Ikke desto mindre har Banedanmark valgt at nedfælde sin kritik i et offentligt dokument, så jeg vil gerne høre jeres udlægning af sagen.

»Den vil jeg tage i en intern dialog med Banedanmark og sammen tage fornødne tiltag,« siger Christian Algreen-Ussing, som heller ikke ønsker at svare på, om Banedanmarks varierende tillid til Alstoms tidsplaner er begrundet.

Strid om ekstraregning

Endelig er Alstom og Banedanmark uenige om en ekstraregning på et ukendt beløb. Alstom har i forbindelse med en genopretningsplan for den forsinkede strækning København-Ringsted stillet ‘en samling af kendte og nye økonomiske krav til Banemark’.

Notatet afslører kun, at to af kravene vedrører sporskifter og kabelbakker. Alstom kræver desuden ekstrabetaling for udskydelsen af arbejdet på andre strækninger for at fokusere på Ringstedbanen og ‘håndtering af visse arbejdsmæssige begrænsninger, som Banedanmark havde pålagt Alstom’. Banedanmark har over for Ingeniøren ikke ønsket at uddybe.

»Det fremgår tydeligt, at man har modstridende interesser, men det er ofte tilfældet i den slags projekter,« siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

»Når der opstår spørgsmål om, hvorvidt kunden eller leverandøren betaler for fordyrelser, har man jo så modsatrettede interesser, som man overhovedet kan have. Problemet er, hvis det kommer i vejen for, at man samarbejder ordentligt om at minimere vanskelighederne,« siger han.

Alstoms Christian Algreen-Ussing ønsker ikke at forklare, om selskabet på sin side oplever vanskeligheder i samarbejdet.

»Der er fokus på, at vi skal holde fremdriften. Som organisation arbejder vi altid på at gøre det bedre. Vi står ved, at vi skal levere i vores projekter, og vi sætter alle kræfter ind på, at det skal lykkes,« siger Christian Algreen-Ussing.

Banedanmark har ikke ønsket at stille op til et interview, men programdirektør Jan Schneider-Tilli har sendt denne kommentar:

‘Som bekendt er der tre store leverandører til Signalprogrammet, og det er ikke en hemmelighed, at der har været forskel på, hvor godt de har leveret. Det har vi syntes var nødvendigt at informere ordførerne om, så de også får et tydeligt billede af, hvor udfordringerne særligt ligger – og hvor det går bedre.’

Toget har i al fald været ude af drift i over et år, og når DSB ligefrem klager over leverandøren offentligt, så er det jo nok ikke op over.
Rygterne siger, at toget er langtidsparkeret på et sidespor i Jylland, og måske aldrig kommer i drift igen, efter mødet med Alstoms onboard projekt?

  • 4
  • 0

Når både DSB, Banedanmark, Arriva og Nordjyske Jernbaner klager, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor mange af disse, der egentlig har erfaring med sådanne projekter? Det er Alstom ene om. Naturligvis har DSB sit IC4 projekt, hvor man også udbød noget, der ikke fandtes, og valgte den billigste leverandør, men alligevel.
Root cause i Signalprogrammet er jo at man har udbudt noget, der ikke fandtes, håbet af udviklingen i andre lande ville løse det, og så ellers valgt den billigste byder. Til at administrere det, har man indsat folk, der helt sikkert er dygtige, men aldrig har prøvet det før.
...og så klager man offentligt over, at det ikke går som planlagt!

I virkeligheden går det jo fuldstændig som forventet...og det bliver det jo nok ved med, indtil udviklingen i andre lande overhaler projektet eller man betaler det, som det burde koste, eller man laver en ny organisation, der har prøvet store offentlige indkøb tidligere (jeg udelader ordet "succesfulde" her, for trods alt at kunne finde nogen)

  • 5
  • 0

Det værste er vel, at BaneDanmark m.fl. overhovedet ikke kan se, at de har et
problem og sikkert anser alle andre for at være uvidende ignoranter der ikke
kan se, hvor geniale de er.

  • 4
  • 0