Saltsyreudslip fra det tidligere Grindstedværket
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Saltsyreudslip fra det tidligere Grindstedværket

Sydøstjyllands Politi har udsendt en advarsel til borgerne i Grindsted, efter at der er sluppet saltsyre ud fra det tidligere Grindstedværket, i dag Dupont Nutrition.

Meddelelsen indeholder ingen detaljer om, hvor meget saltsyre, der er i luften i byen, eller hvorfor udslippet skete. Men politiet beder folk, der bor op til to kilometer nord for fabrikken, om at opholde sig inden døre, lukke døre og vinduer samt at slukke evt. ventilationsanlæg. Ifølge Jv.dk skete udslippet fra en utæt tank, og da syren blandede sig med regnen, dannedes en syresky, der drev ind over byen.

Ophold i området kan medføre svie i øjne, hals og næse, skriver politiet ifølge TV2 i en såkaldt beredskabsmeddelelse. Udslippet er dog langt fra livstruende, pointerer vagtchef Lars Grønlund.

»Det er ikke farligt, medmindre man kommer i direkte kontakt med det,« forklarer han til TV2.

»Udslippet er stoppet, og folk er nu igang med at rydde på, men vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvor lang tid det kommer til at tage, før skyen (med saltsyre, red.) er væk,« tilføjer vagtchefen.

Klokken 16.45 blev alarmen afblæst igen.

Emner : Kemikalier
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten