En opdateret version af en smeltet salt-reaktor kan blive et billigere og mere sikkert alternativ til gængs atomkraft.
Det mener amerikanske forskere fra spinoff’en Transatomic Power, der har sin baggrund på Massachusetts Institute of Technology (MIT).
Fordelen ved sådanne saltreaktorer er, ifølge Technology Review, at de er meget modstandsdygtige over for nedsmeltning.
Læs også: Svensk ekspert i reaktorsikkerhed: »Vi skal kigge på kraftværkernes udholdenhed«
Godt nok er reaktoren endnu ikke bygget, men ideen er, at reaktoren kan bygges i en mindre udgave uden at miste effektivitet, ikke behøver så meget beton og stål som sikkerhed, fordi salt kapsler de farlige materialer inde ved uheld, og at det mere effektive design gør, at der bliver mindre affald i sidste ende.
Faktisk kan kraftværket trække mere energi ud af eksisterende atomaffald. Virksomheden anslår selv på sin hjemmeside, at reaktorerne kan omdanne nutidens atomaffald til så meget strøm, at det dækker hele verdens behov for el frem til 2083.
Fidusen er at opløse atomaffaldet i smeltet salt i stedet for at bruge brændselsstave. Smeltet salt har et kogepunkt, der ligger væsentligt over temperaturen på det atombrændsel eller atomaffald, det bliver blandet med, og derfor bidrager det til sikkerheden, så der kan trækkes mere ud af brændslet.
Atomkraftværker bliver normalt kølet med vand, som der stadig er brug for, selv om reaktoren er lukket ned, fordi temperaturerne forbliver høje længe, og dermed er der stadig en risiko for nedsmeltning, som det skete i Fukushima for godt to år siden.
En termostat i reaktoren holder herefter øje med temperaturen, og hvis den kommer for højt op, udvider saltet sig og spreder brændslet, så kædereaktionen bliver forhalet, og blandingen får en chance for at køle ned under ordnede forhold.
Går strømmen, er der en åbning i bunden af reaktoren, hvor blandingen kan løbe ned i en stor tank og blive spredt ud, når proppen i hullet smelter.
Når kædereaktionerne så endelig stopper, bliver også saltet kølet ned til fast form, hvorved det kapsler atomaffaldet inde.
Læs også: Nedsmeltning i Japan: Baggrund og forklaring
Faktisk er ideen om saltreaktorer ikke ny. Allerede tilbage i 1960’erne kørte en saltreaktor i de amerikanske sydstater i seks år, men det kom ikke så meget længere på det tidspunkt.
Dette nye design bruger andre materialer. Transatomic Power ikke vil ud med nærmere detaljer, men siger dog, at de ikke bruger grafit, som ellers var et meget brugt materiale i reaktorer fra 1960’erne.
Den kommende reaktor skulle blive 20 gange så effektiv, og det betyder ifølge virksomheden, at atomkraft er blevet mere mobil, fordi det ikke længere er nødvendigt at fragte store komponenter til det valgte område.
I stedet kan man nøjes med et mindre kraftværk, der bliver samlet på fabrikken og fragtet med tog. Dette har også været muligt tidligere, men ikke oppe i 500 MW-klassen, som det nu er tanken.
Den højere effektivitet og muligheden for at bruge atomaffald skyldes, at denne reaktortype producerer hurtigere neutroner, så den stadig kan bruge de brændsler, som ellers i andre tilfælde ville være skrottet som atomaffald.
Læs også: Forskere: Politikere har for travlt med at placere atomaffald
Ifølge virksomheden producerer en konventionel reaktor ca. 20 ton højaktivt affald om året, som skal deponeres i 100.000 år. En 500 MW-reaktor af denne slags producerer kun 4 ton højaktivt affald om året, da det meste får kortere levetid, og dermed mener virksomheden ikke, at amerikanerne nødvendigvis får behov for f.eks. Yucca Mountain i Nevada som slutdepot.
Virksomheden mener også, at reaktorer som denne kan drive atomsektoren fremad, efter at den har været sat så godt som på standby i lang tid på grund af høje priser, bekymringer om sikkerheden og usikkerhed om, hvor atomaffaldet efterfølgende skulle deponeres.
En 500 MW-saltreaktor vil koste godt 9,5 mia. kroner at bygge, anslår opfinderne. Dette er cirka halv pris pr. MW i forhold til gængse reaktorer.
At prisen er så lav, skyldes ikke kun, at reaktoren vil være nemmere at bygge og transportere, men også at den øgede sikkerhed mindsker behovet for beskyttende stål og beton. Og så har den heller ikke brug for det høje tryk, en normal reaktor kræver, men drives ved atmosfærisk tryk.
Læs også: Stolelegen om det danske atomskrot
I det hele taget kan eneste forhindring være diverse lovgivninger, da der skal gives tilladelse til at bruge mindre beskyttelse rundt om reaktoren.
Men i første omgang skal Transatomic Power også have samlet penge til at komme videre med ideen. Først drejer det sig om 28 millioner kroner til eksperimenter, der kan bevise, at designet holder vand.
Virksomhedens direktør, Russ Wilcox mener, at det vil tage otte år at bygge prototypen, og at denne vil koste et stykke over en milliard kroner at få i gang.
Samtidig vokser presset fra Kina, som også har set fidusen i smeltet salt i reaktorer og har planer om en 2 MW testreaktor inden for de næste syv år.
