Saltning af kunstgræs-fodboldbaner giver klorid i vandmiljøet
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Saltning af kunstgræs-fodboldbaner giver klorid i vandmiljøet

For fodboldspillere, der er vokset op med vintertræning på stenhårde, bulede grusbaner, er kunstgræsbaner ren lykke. Men for banernes nærmiljø kan en ofte omfattende saltning om vinteren være et problem.

Det fremgår af en ny rapport fra DHI om miljøpåvirkningen fra kunstgræsbaner, hvor DHI har indhentet analyser af 59 drænvandsprøver fra 19 sjællandske kunstgræsbaner for Lynettefællesskabet I/S.

Ifølge rapporten kan saltningen give anledning til meget høje koncentrationer af klorid i drænvandet fra banerne på op til 20.000 mg/l. Det er 20 gange over grænseværdien.

»I nogle kommuner anvendes der meget store mængder salt for at holde banerne fri for sne og is. Det er bestemt ikke uproblematisk,« siger Kristina Buus Kjær, der er miljørådgiver og projektleder hos DHI.

Læs også: Kunstgræs-fodboldbaner sender giftige blødgørere og metaller ud i vandmiljøet

Salt, eller NaCl, har flere negative sider, fremhæver rapporten. Dels kan det påvirke ferskvandsområder, dels kan klorid i drænvandet virke korroderende på kloaknettet. Endelig kan saltningen påvirke ph-værdien i det nedsivende vand. Det gør det lettere for tungmetaller som zink og bly at sprede sig i nærområdet.

»Stort set alle baner uden for kernen af de store byer leder drænvandet fra banerne til mindre vandområder som bække og søer. Der skal kun små mængder salt til at ændre den naturlige balance i de sårbare vandområder,« siger Kristina Buus Kjær, der har været hovedforfatter på analysen.

En af de kommuner, som er flittigst til at salte, er Frederiksberg, der salter forebyggende for at holde banerne fri for is og sne i vinterhalvåret.

»Vi har ikke andre muligheder,« siger Kim Wolfram, der er driftsleder i Frederiksberg Gartner og Vejservice.

Frederiksberg har over 50.000 m2 kunstgræsbaner, men banerne ligger så tæt, at sneen ikke kan ryddes mekanisk. Der er ingen opsamlingspladser ved banerne, og derfor ville banerne reelt blive ubrugelige efter bare mindre snefald, fordi kommunens folk kun kan skubbe sneen mellem banerne, fremhæver han.

Samtidig kan kommunen ikke komme af med sneen, der indeholder gummigranulat og derfor skal håndteres forsvarligt. Endelig ville det ødelægge banerne at køre med traktorer, der skubber tunge snelaster foran sig, lyder forklaringen.

»Man ville fjerne store mængder gummigranulat samtidig med sneen, hvor du rydder. Det skal erstattes, eller mister banerne deres egenskaber, og store mængder sne skal køres væk. Det vil være en besværlig og meget dyr løsning,« siger Kim Wolfram.

Han fremhæver, at de ældste baner nu er blevet erstattet af 3. generationsbaner, der ikke bruger sand som infill. Dermed kan kommunen nøjes med langt mindre salt, og det har reduceret det årlige forbrug fra cirka 100-150 tons frem til 2006 til 20 tons i 2012, fremhæver han.

DHI-rapporten anbefaler klart, at, kommunerne, når de bygger nye kunstgræsbaner, sørger for at bygge opsamlingspladser til sne, så man mekanisk kan fjerne og oplagre sneen frem for at rydde med salt.

Samtidig bør kommunerne overveje at lede drænvandet til renseanlæg og anvende svanemærkede tømidler som acetat og formiat, hedder det i anbefalingerne.

Her har der jo i mange år, været diskuteret om de fodboldbaner og golfbaner, der er over hele landet, i virkeligheden ikke forurener, langt mere en det samlede landbrug, her i landet. Men der har ikke rigtig været samme fokus på regler og forbud, som der har været på landbrugets brug af sprøjtegifte og gødning.

Så det er på tide at der bliver samme regler for disse baner, som landbruget har.

  • 5
  • 4

Men af en eller anden grund, har miljøfanatikere øjensynligt valgt, at lukket øjnene for dette massive svineri, som ydermere er ødelæggende for biler, cykler, barnevogne, dyr, planter, m.m.

Øh!? Nu er det om kunstgræs på fodboldbaner, det er allerhøjest det udstyr og fodtøj der bruges på banen det kan være ødelæggende for. Som artiklen er inde på: vandmiljøet.
Brug af urea vil måske være mere skånsomt på banen, men ikke i vandmiljøet.
Der laves forsøg på at minimere saltforbruget på vejene i sverige, men det slår nok ikke igennem i DK. Bilister skal ikke lære at køre forsigtigt, og lastbiler skifter ikke dæk.

  • 2
  • 4

Et fakta tjek for Jørgen Rasmussen.

De fleste Kommuner driver alle deres arealer pesticidfrit og udgangspunktet må derfor være, at de ikke forurener. Golfbanerne har siden 2005 arbejdet meget med at nedbringe deres pesticidforbrug og de fleste ligger nu omkring 0,1 kg aktivt stof pr. ha, mens landbruget generelt ligger solidt over 1 kg/ha. Det betyder at golfbanerne bidrager med langt under 1% af den samlede pesticidbelastning. Endvidere er der lige vedtaget en lov der alene retter sig mod golfbanernes pesticidforbrug og den er betydeligt strammere end tilsvarende regler i landbruget, så Jørgen - du er ude med ud dateret viden og en udtjent fordom.

.. Men med hensyn til kloridforbruget på kunstgræsbanerne så er det jo super spændende om kommunerne har tænkt over placering af banerne i forhold til deres vandindvindingsboringer !

  • 5
  • 1

det er saltet der er problemet
det har vel ikke så meget med kunstgræsset at gøre
vel mere at kommunerne ikke tænker sig om

  • 1
  • 2

Golfbanerne må efter lovgivningen forurene langt mindre end deres naboer, nemlig landbrugene, så når Jørgen Rasmussen påstår det modsatte så taler han mod bedrevidende, det er iøvrigt uforesåeligt at der gælder to forskellige regler for to naboer bare fordi de er i forskellig branche, endnu et tåbeligt eksempel på fejlagtig lovgivning.

Tror næppe kommunnerne har tænkt over hvor de kunstbaner som er godkendt er placeret, det er jo først kommet frem langt senere at der er et sådan problem.

  • 3
  • 0

Hvis 20 tons salt på kunstgræsbaner giver så store miljøproblemer, ser jeg med glæde frem til en miljøvurdering af de 300.000 tons vejsalt som udspredes årligt på vore landeveje. Og ikke mindst hvilken konsekvens sådan vurdering måtte få!

  • 2
  • 2

Tak for linket, Jan. Det er en fin rapport, som fortæller om risikoen for nedsivning af vejsalt til grundvandet. Men det jeg efterlyser, er faktisk miljøeffekterne - for hvis det er så alvorligt med de få tons der bliver brugt på fodboldbanerne, må vejsalt jo være en kæmpe miljøkatastrofe (hvilket man let kan konstatere på manglen af spændende blomster i vejkanten). Jeg kunne bare godt tænke mig at se noget dokumentation på det!

  • 1
  • 0

Jeg kunne bare godt tænke mig at se noget dokumentation på det!

Saltskader i enkelte saltfølsomme afgrøder har længe været kendt ligesom det er for vejtræer, buske og urter.
http://www.denstoredanske.dk/It,teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Uorganisk_stofkemi/salt/salt(Saltskader_på_planter)
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/a...

Det er ikke helt klart med hvad der kræves fra natursyrelsen (og EU)i fersk vandmiljø, men 0,5 promille er en grænse uden at det skal forståes som der skal fyldes op til grænsen.
En kunstgræsbane er ligesom vejene befæstede arealer med afløb, hvor afløb vil have en højere koncentration indtil en opblandingszone.
http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vand-i...

  • 1
  • 1

Nar man bruger salt vil al kloriden udvaskes, men derudov4er vil den negative ion trække en positiv ion med ned. Det vil øge udvaskningen af kalium, calcium, magnesium m.v.
I stedet for salt kunne man f.eks. anvende urea, der ikke har disse ulemper.
Forurening drejer sig ikke om mængderne i aktiv stof, men i hvor meget stof, der trænger ned i det dybere grundvand, derfor er Jens Peters faktachek misvisende.
De største forureninger af naturen sker med vinterhalvårets saltning af vejene, der langt overstiger landbrugets mikroskopiske udledninger. Til gengæld kan man køre hurtigere på vore landeveje - med de fordele og ulemper, der medfører. Men her ruller man ned for miljøbelastningen.

  • 1
  • 1

tak for info. Ja, jeg er godt klar over, at selv om natriumklorid er et udmærket herbicid, ville det aldrig kunne godkendes som pesticid, pga. de miljøskadelige virkninger, samt risiko for nedsivning i grundvandet. Så meget mere interessant er det, at vi spreder 300.000 tons årligt, uden at nogen løfter et øjenbryn! Jeg synes det er noget svineri, og jeg savner mangfolden af vilde blomster i grøftekanterne....

  • 1
  • 1

"jeg savner mangfolden af vilde blomster i grøftekanterne"

Saltet er da alletides for mangfoldigeden. Jeg beundrer altid de salttolerante blomster som engelsk græs og bidende stenurt som vokser tværs over Sjælland langs vestmotorvejen. (Det er bidende stenurt som giver den gule løber langs vejkanten i forsommeren.)

Nej, spøg til side. Det virker godt nok absurd at problematisere boldbanerne når man tænker på de vanvittige mængder der spredes på vejene.

  • 1
  • 1

@Nina,

tak for info. Ja, jeg er godt klar over, at selv om natriumklorid er et udmærket herbicid, ville det aldrig kunne godkendes som pesticid,


Enig.
Det er kun [Cl)-, der strømmer ned i undergrunden, natriumdelen bliver i overfladen og ødelægger jordens struktur - jfr. problemerne når havet oversvømmer jorden.
Du har ret i at det er forbudt at bruge det mod ukrudt da det ikke er godkendt som pesticid, men det dog sker ofte i parcelhuskvartererne, hvor man ofte hører man praler med at være miljørigtige og undlade brug af pesticider - man lægger i stedet et tykt lag vejsalt på fortovet..

@Claus, kom til Vestjylland, her lyser mange vejkanter i et rødt skær når Engelskgræs blomstrer. Problemer er blot, at de så tager pladsen op for andre planter, der er ikke mange andre blomstrende planter.
Man kunne bytte salt (NaCl) ud med f.eks. urea, men det har så andre ulemper.
Man vægter transporten højere end miljøforurening, og medier og politikere er enige om at snakke for højt om denne massive forurening.
Salt er meget giftigt, fantastisk af vi kan tiltrække masser af badeturister hvert år.

  • 0
  • 1