Saltkraft kåret som årets danske ingeniørbedrift
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Saltkraft kåret som årets danske ingeniørbedrift

Illustration: Lene Wessel

Opløbet var tæt mellem vinderen og nummer to. Men da afstemningen sluttede i går, havde Saltkraft fået flest stemmer i Ingeniørens læserkonkurrence Årets danske Ingeniørbedrift 2016, nærmere bestemt 36 procent.

Stemmerne fordelte sig således:

  • Saltkraft 36 procent
  • Shenzhong-forbindelsen 33 procent
  • Stjernekamera 14 procent
  • Vandret vandboring 11 procent
  • Modvindsbil 6 procent

I alt stemte 4.830 læsere.

Saltkraft er en vedvarende energikilde, som blev en realitet herhjemme, da konsortiet SaltPower i april i år åbnede et forsøgsanlæg i forbindelse med Sønderborg Fjernvarmes geotermianlæg. Se grafisk forklaring i slutningen af artiklen.

Jørgen M. Clausen er idémanden bag saltkraftanlægget, og det var også ham, der indstillede Saltkraft til læserkonkurrencen. Han glæder sig selvsagt over, at det netop er denne ingeniørbedrift, der modtager Ingeniørens læserpris:

Måske det tredje ben til VE

»De fire andre kandidater er også geniale hver på deres måde, men jeg er glad for, at saltkraft vandt, fordi det lige som sol og vind er noget meget fundamentalt, som kan blive det tredje ben blandt de vedvarende energikilder.«

Præmien er en original tegning lavet med et glimt i øjet af Ingeniørens tegner Lars Refn. Illustration: MI Grafik

Saltkraft producerer strøm ved hjælp af osmose, og forsøgsanlægget i Sønderborg bruger det meget salte vand fra byens geotermianlæg.

Læs også: Danfoss-boss: Geotermi­vand er den tredje vedvarende energiform

Ideen til et danske saltkrafteventyr fik Jørgen M. Clausen under et besøg på Sønderborg geotermianlæg, da han tog en slurk af det salte vand:

Fik ideen da han drak et glas vand

»Det kom til mig som lyn fra en klar himmel. ’Det må da kunne bruges til at lave strøm af.’ Og jo mere jeg dykker ned i det, jo mere overbevist bliver jeg om, at det virkelig kan bruges til noget,« siger han.

Allerede trekvart år efter den salte slurk vand var forsøgsanlægget en realitet.

Nordmænd måtte opgive

Norge har ganske vist tidligere forsøgt sig med saltkraftanslæg, men droppede det, fordi anlæggene ikke var rentable. Det skyldes ifølge Jørgen M. Clausen, at nordmændene brugte havvand med et saltindhold på blot tre procent, mens de danske anlæg er baseret på geotermivand, hvor saltindholdet er langt højere: I Sønderborg er det på 16 procent, mens det ved Hofors geotermianlæg på Amager er helt oppe på 20 procent.

Inden forsøgsanlægget blev en realitet, bad han Aalborg Universitet om en analyse af energipotentialet i saltvand:

»Det var ikke gjort før, og de matematiske beregninger viste, at der så sandelig var rigeligt med energi til saltkraft,« siger han.

I kombination med geotermianlæg er saltkraft et grønt alternativ til kulkraftværker. For mens geotermien sørger for varme, kan saltkraften producere strøm, forklarer Jørgen M. Clausen:

»I dag bruger man kulkraftværker til varme og strøm, men om ganske få år får man ikke lov til at lave flere kraftvarmeværker, og så er det et godt, grønt alternativ, fordi det er 100 procent CO2-frit, og allerede lønsomt,« forklarer han.

Bro og tunnel-forbindelse på andenpladsen

Andenpladsen gik til Shenzhong-forbindelsen i det sydlige Kina, som det rådgivende ingeniørfirma Cowi har vundet sammen med arkitektfirmaet Dissing + Weitling. Her skal bygges en 24 km lang forbindelse, som består af broer, tunnel og en kunstig ø.

Sådan virker kraftværket. Saltet i havvandet tiltrækker ferskvandet, der øger trykket i saltvandskammeret. Det tryk kan overføres til en turbine. Illustration: Statkraft

Læs også: Cowi og Dissing+Weitling designer 24 km bro- og tunnelforbindelse i Kina

Udover hæder og ære modtager vinderen en tegning fra Ingeniørens tegner Lars Refn, som illustrerer bedriften med et glimt i øjet.

Desuden er der brætspil sponseret af Bezzerwizzer Nordic til henholdsvis den læser, der har nomineret årets vinder og blandt de læsere, der har nomineret de øvrige kandidater.

Jørgen M. Clausen vinder et brætspil for sin nominering af Saltkraft, mens Søren Larsen vinder et spil for nomineringen af omvendt fotosyntese, et forskningsgennembrud, som viser, at lys kan drive enzymer, der nedbryder træer.

Læs også: Omvendt fotosyntese kan producere kemikalier og energi

Læs et lidt længere interview med Jørgen M. Clausen i Ingeniøren på fredag.

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne det være økonomisk muligt at bruge salt inddampet fra havvand. Hvis man fx brugte store ørkenarealer til inddampning, og brugte saltet derfra til energiproduktion? Eller er energidensiteten for lav?

  • 3
  • 1

Så kan opsamlet regnvand fra bygningerne benyttes til at fortynde vandet i kavernerne så der kommer til at overholde miljøkrav og samtidigt laves lidt strøm i mens.

Tungmetaller har intet at gøre i havmiljøet, hverken fortyndede eller ufortyndede.

Men man kunne jo passende bruge brinen fra den ene fyldte kaverne i osmose/strøm processen og lede retur-brinen ned i de næste kaverner. På den måde kan vi efterhånden få fyldt alle kavernerne med brine og derefter lukke gaslageret i Lille Torup. Naturgassen skal jo alligevel udfases og erstattes med vedvarende energi.
Sideløbende kunne anlægget i Lille Torup måske endda omdannes til ren produktion af geotermisk energi - kavernerne ligger jo i omkring halvanden kilometers dybde.

  • 0
  • 4

Det er et skægt princip, men de 15kWh/m3 skal måske sammenholdes med at det svarer til at trække 15K yderligere ud af vandet. Man kan i øvrigt også direkte lave koncentrationsforskellene om til strøm i specielle celler.

  • 0
  • 0

Har ladet mig fortælle at disse membraner til Salt Kraft er ret dyre og derved ødelægger indtjeningen, eller er det bare USA propaganda?

  • 0
  • 0

Der savnes et link til de energiberegninger, som åbenbart er blevet foretaget på Ålborg universitet. Det bliver en teknologiske udfordring af dimensioner, når det meget salte vand under højt tryk skal drive en turbine. Jeg håber, at dansk industri vil tage denne udfordring op og møde op med nogle brugbare løsninger.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten