Salget af batterilagre stiger voldsomt i USA

I 2015 steg det amerikanske marked for batterilagre med hele 243 procent. Nu regner analytikere med, at salget i 2020 vil ramme 1,7 GW lagerkapacitet og nå en årlig markedsværdi på 17 mia. kroner. Herhjemme begynder vi at se en lignende tendens.

Amerikanerne er vilde med at gemme strømmen i batterier. Og vi taler ikke om laptop eller mobiltelefoner - næ, batterierne skal gerne kunne forsyne et mindre hus med energi, hvis elforsyningen skulle svigte, eller gemme elproduktionen fra solceller indtil mørkets frembrud eller en dag, hvor det er overskyet.

Statusrapporten 'U.S. Energy Storage Monitor 2015 Year Review', viser, at 2015 blev et succesår for installering af batterier som energilagre i USA. Hele 221 MW blev installeret, heraf 112 MW alene i årets sidste kvartal - det er mere end, hvad der blev installeret i 2013 og 2014 tilsammen. De 221 MW batterier kan tilsammen lagre 161 MWh.

I rapporten opdeles kunderne til de mange batterier i: beboelse, ikke-beboelse (især virksomheder) og forsyningsselskaber.

Udviklingen i batterilagre i USA frem mod 2020 Foto: GTM Research/ESA U.S. Energy Storage Monitor

Læs også: Ustabil strøm og høje elafgifter tiltrækker små batterianlæg

Californien har oplevet den største vækst

Det er især forsyningsselskaberne, som i 2015 har trukket det store indkøbslæs med 85 procent af alle installationer. Forsyningsselskabernes interesse i batterianlæg bygger på et ønske om at sikre kunderne en bedre forsyningssikkerhed. Men det giver også forsyningsselskaberne en mulighed for at optimere driften og spare på net-udbygninger.

Når det gælder beboelse og virksomheder, er markedet godt nok en hel del mindre, men her har væksten været på hele 405 procent fra 2014 til 2015. Her er det især det solrige Californien, som har oplevet den største vækst.

Læs også: Små batterianlæg vil tilplastre danske tage med solceller

Hvis fremskrivningerne fra GTM Research, som står bag rapporten, holder, så vil mængden af installeret batterikapacitet i 2019 runde 1 GW om året og i 2020 nå 1,7 GW og en markedsværdi på 17 mia. kroner.

Matt Roberts, der er direktør for den amerikanske forening Energy Storage Association siger:

»Energilagre ændrer paradigmet for, hvordan vi producerer, distribuerer og bruger energi,«

Læs også: Flere batterilagre end elbiler solgt i Tyskland i 2015

Samtidig med at antallet af projekter stiger, vil prisen falde. I forhold til 2015 forudsiger rapporten, at prisen for forsyningsselskabernes projekter vil være 29 procent billigere i 2017.

Kort før jul annoncerede et af USA's største forsyningsselskaber PG&E, at de havde indgået de første kontrakter af en aftale på 1,32 GW, som skal være installeret i Californien i 2020. Kontrakten er på 75 MW og består af 42 MW lithium-ion-batterier, 13 MW zinck/luft-batterier og et projekt med 20 MW svinghjul.

Danmark godt på vej

En analyse fra Energinet.dk viste tidligere på året, at i forbindelse med, at der bliver udbygget med flere og flere solceller, vil Danmark kunne se frem til 420 MWh installeret batterikapacitet i 2025 og hele 3 GWh i 2040.

Hvor udbygningen i USA primært er drevet af ønsket om forsyningssikkerhed, så er det især afgifterne, som er på spil i Danmark.

Høje energiafgifter gør det nemlig attraktivt for private at anvende så meget af deres egenproducerede strøm som muligt. Energinet.dk forventer at udbygningen med solceller vil nå 7,5 GW i 2040. Men hvis afgiftsfordelen forsvinder, vil solcelle­anlæggene begrænse sig til 5,5 GW.

Kommentarer (13)

Menes der MW/GW hele vejen eller skulle der stå MWh/GWh nogen steder?

Så vidt jeg forstår er energimængden som lagres som regel den begrænsende faktor

  • 2
  • 0

Jeg tror ikke rettelserne er udført korrekt, og det vil her være for omfattende at kommentere hver enkelt, nødvendig, rettelse.

Som udgangspunkt er det mest sandsynligt at der overalt tales om energi, som måles i MWh eller GWh. Kun sidste afsnit om solceller handler om effekt (GW) eller måske energi per år (GWh/år). Hvilket kan ikke afgøres ud fra ordlyden.

  • 1
  • 0

Hvis du ser på søjlediagrammet så er det i MW.

Her en omtale fra Greentech Media:
the U.S. deployed 112 megawatts of energy storage capacity in the fourth quarter of 2015, bringing the annual total to 221 megawatts. This represents 161 megawatt-hours for the year.

  • 2
  • 3

Hvis du ser på søjlediagrammet så er det i MW.

I forbindelse med den ellers fantastiske udvikling indenfor batterier og deres bredere og bredere anvendelse, forventer jeg megen tåkrummen over folk, der ikke kan skelne mellem effekt og energi.

Det viste søjlediagram er et godt eksempel.

Titlen er 'Energy Storage Deployment', altså idriftsættelse af energilagring.

Og at sætte noget i drift kan udmærket illustreres ved hvor hurtigt det går, altså en aktivitet per tidsenhed her altså energi per tid, dvs. en effekt.

Så i år 2015 blev der således sat energilagring i drift med en hastighed på 221 MW, således at der over hele året blev sat i alt 221 MW * 24 h/d * 365 d, dvs. knapt 2 TWh i drift.

Nå, nej, det passer nok ikke.

Omvendt, hvis man tolker de givne tal som en faktisk installeret effekt (som det opgives for solceller og vindmøller, der er helt anderledes), så er det jo ikke forklaret om det er en effekt der kan optages eller afgives.

Og begge dele er vigtige.

Suk.

PS. P100D!

  • 6
  • 1

Flere har været inde og påpege, at jeg tager fejl, når jeg skriver, at USA har forøget mængden af batterier i elsystemet med 221 MW i 2015.

Jeg erkender, at der burde have stået om det var op eller afladning af batterierne disse MW henførte til, da den værdi kan være forskellig. Værdierne fremgår desværre ikke af rapporten.

Men, som jeg også har rettet ind i teksten, så kan disse ny batterier indeholde 161 MWh.

Tallene kommer blandt andet fra forening Energy Storage Association og beskriver "Total deployments" både i MW og MWh.

Så måske skulle vi lige slå koldt vand i blodet, og holde os til de tal som bliver oplyst.

  • 4
  • 0

Så måske skulle vi lige slå koldt vand i blodet, og holde os til de tal som bliver oplyst.

Jeg tror ikke kritikken går på din artikel, men på den underliggende information.

Iøvrigt er det planen at Tesla Motor's første Gigafabrik om 4 år skal nå en årlig celle-produktion, der opgives som en energi, nemlig 35 GWh.

Eller, som de færreste nok vil foretrække, en middelproduktion igennem år 2020 på 4.0 MW.

  • 7
  • 0

Jeg undrede mig også først men opgivelsen af effekt giver egentlig god mening: batterier skal aftage spidseffekt fra solceller og vindmøller. Det hjælper ikke med stor kapacitet(energilager) hvis batteriet ikke kan tage effekten. Der nævnes 221MW og 161MWh hvilket vil sige at batterierne kan lades op på under en time - det er temmelig hurtigt i betragtning af at et batteri typisk skal jævne forbruget ud over en døgn eller mere indtil solen skinner igen. Dvs der skal i huset installeres en meget stor peak effekt af solceller så et døgns forbrug kan lades på blot en time for at disse batterier kan udnyttes helt - det lyder ikke realistisk. Det er selvfølgelig praktisk at en elbil kan lades hurtigt (85kWh i en Tesla på en time kræver 3 faser og et tykt kabel...).

Måske skyldes den høje effekt ifht lagtingskapacitet at de bruges til at stabilisere elnettet?

  • 2
  • 0

For batterier gælder TO måltal:
- energi (bør måles i J eller Wh - eller afledede enheder)
Det modsvare mængden af øl i flasken. Pigeøl eller mandeøl ...
- effekt (bør måles i W eller J/s - eller afledede enheder)
Det modsvarer hvor hurtigt øl kan drikkes af flasken (sugerør eller nakken tilbage).

Måltallene er ikke kommensurable, og udtrykker hver sin egenskab.
Du har ret i, at batterier af den nævnte type skal kunne optage varierende effekter, men ikke det der normalt kaldes "spidseffekt", men det der kaldes "overskydende effekt". Altså den effekt som bliver til overs på en god, stormende, dag. Og tilsvarende afgive effekt som erstatning for e.g. Stoppede vindmøller.
Bortset fra deciderede udfald (af transmissionslinier eller kraftværker), så er gradientens for elektrisk energiforsyning trods alt begrænsede OG dæmpes af især to ting i nettet: små ændringer i spænding og frekvens.

Der er ingen tvivl om, at originalartiklen på engelsk, som journalisten har citeret for mig, taler om "megawatt storage capacity" - altså MWh.

  • 1
  • 0

Der er ingen tvivl om, at originalartiklen på engelsk, som journalisten har citeret for mig, taler om "megawatt storage capacity" - altså MWh.

Der er i Ing's artikel linket til den citerede artikel og heri - eller rettere i kortversionen af den - gennemgåes udviklingen både i installeret effekt og i installeret kapacitet, her klippet fra side 2 i præsentationen:
Beklager den rodede opstilling, men første tal er 2015, andet er 2014 og tredie er udviklingen fra 2014 til 2015

Total Deployments (MW) 221 65 Up 243%
Total Deployments (MWh) 161 86 Up 88%
Front-of-Meter Deployments (MW) 187 58 Up 223%
Behind-the-Meter Deployments (MW) 35 6.9 Up 405%
Utility-Scale System Price ($/kWh) $700-$1,200 $800-$1,300 Down 8% to 13%
Utility-Scale Pipeline (MW) 6,638 3,630 Up 83%

Læg mærke til opdelingen i, hvad der er installeret foran og bagved måleren.
Når effekten (i MW) er større end kapaciteten (i MWh) hænger det formentlig sammen med at stort set hele (96%) effekten installeret i 2015 er Li-ion.

Batterikapaciteten i f.ex. El-Biler er ikke medregnet.

  • 2
  • 0

Den har så vidt jeg husker aldrig været til salg i Danmark. Det var et produkt til det amerikanske marked hvor elnettet er noget mere ustabilt.

10 kWh var med en anden batterikemi så de skal have en del afsætning før det kan betale sig at producere.

Mon ikke mange har konkluderet at det er mere sikkert at betale lidt ekstra for daily cycle udgaven? På den måde er det muligt at det ikke var prisen men mere produktet den var gal med.

  • 2
  • 0