Regeringspapiret: Sagkundskaben får ører, men ingen penge
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringspapiret: Sagkundskaben får ører, men ingen penge

Jo grundigere redaktionens lederskribenter læste det aftalepapir, som gav Mette Frederiksen nøglerne til Statsministeriet natten til onsdag, des flere flueben kunne vi sætte. Hvis ikke det havde været hybris, så ville vi have svoret, at vores lederartikler fra de seneste par år har ligget til gennemsyn på partikontorerne. Så mange af de sager, som vi har kritiseret og med udgangspunkt i vurderinger fra landets fremmeste eksperter foreslået ændret, er med i aftalen, at vi ikke har plads til at opremse dem alle her.

Klimaet springer naturligvis først i øjnene. Målsætningen om at nå 70 pct. reduktion af vores udledning af drivhusgasser i 2030 er – også i globalt perspektiv – virkelig ambitiøs. Det er vel at mærke det absolut første punkt i papiret, hvilket stemmer godt overens med, at både vi her på Ingeniøren og vælgerne havde klimaet som væsentligste valgtema.

Papiret skiller klogt klima og miljø, hvor der er mange tiltrængte tiltag. Miljøzonerne skal strammes, hvilket vi har argumenteret for, fordi forskningen i luftforureningens skader på helbredet er klart dokumenteret. Vi skal bruge færre kemikalier i plast, ikke kun fordi de kan være hormonforstyrrende, men også for kunne genanvende bedre. Af samme grund skal emballage indeholde færre typer af plast. I vores fjorde skal der være renere vand og mindre iltsvind, sådan som EU kræver, også selv om det kræver reduktion af landbrugets gødning.

Ingeniørerne har over en bred kam rystet på hovedet af, at et loft over antallet af engelsksprogede uddannelser har betydet lukning af grønne teknologiske studieretninger, hvor erhvervslivet skriger på kandidaterne. Det skete af hensyn til udlændingepolitikken, men nu bliver loftet fjernet. Det sker sammen med uddannelesesloftet, som vi her i spalterne har tordnet imod. Det har forhindret danskere i at tage mere end én uddannelse, stik imod parolen om livslang læring og behovet for mere tværgående viden, og at flere tilegner sig kompetencer inden for teknologi.

Også aftalepapirets formuleringer om mere kollektiv trafik og cyklisme samt opmanding på kompetencer i Skat svarer på nogle af de problemer, vi har rejst.

Hvor skal pengene komme fra, når alle de dyre løfter skal indfries, spørger den nye borgerlige opposition helt som forventet og ganske berettiget. For sikkert er det, at det koster at slippe mindre forurening ud i atmosfære og vandmiljø, øge biodiversiteten og mindske vores CO2-udslip.

Men det koster også at lade stå til, og derfor er det interessant, at en markant del af ‘den nye retning’, som regeringen og dens støttepartier har meldt ud, er, at klima og grøn omstilling rykker ind i Finansministeriet, som skal udvikle grønnere regnemodeller. Samtidig får Danmarks Statistik en bunden opgave med at udarbejde et grønt nationalregnskab.

Aftalepapiret i sig selv indeholder ikke de konkrete planer for at nå de mange grønne løfter. Det arbejde skal først til at gå i gang. Hvis vi ser tilbage på historien, er der al mulig grund til tvivl. De seneste regeringer har måttet opgive at levere løsninger på centrale udfordringer, for eksempel knuden om en grøn omlægning af bilafgifterne.

Når der er grund til lidt optimisme, så skyldes det ikke blot, at aftalepapiret lover at lytte til den kommission for omlægning af afgifterne, som den afgående regering nedsatte med dygtige fagfolk. Det stiller os i udsigt, at uafhængige eksperter løbende skal inddrages i den grønne omstilling, ligesom der også er en passus om, at man vil værne om forskningsfriheden. Det er et tiltrængt skifte, hvis vi kan få tilliden til og troen på sagkundskaben tilbage.

Den nye tillid til sagkundskaben følges imidlertid ikke op med en vilje til også at styrke den, og det er en af de helt store skuffelser i den nye regeringsaftale. Når det gælder forskningsområdet, forbliver målsætningen den samme som under den forrige regering, nemlig at man vil leve op til Barcalona-målet om én pct. af BNP til offentlig forskning. Godt nok opererer papiret med ‘mindst’ én procent, hvor den afgående regering snarere pejlede efter lige at nå dette mål. Men hvis vi både skal understøtte den grønne omstilling i Danmark og udvikle de løsninger, der kan bruges kloden rundt og blive en vigtig eksportvare, så bør der skrues op her, og det bør ske hurtigt. Forskning tager tid, og den har vi ikke meget af med 2030-målet.

Så mens vi tager hatten af for, at den nye regering og dens støttepartier i høj grad har valgt at lytte til de faglige eksperter og tage deres indsigter alvorligt, så savner vi, at man også investerer mere i at styrke forskernes arbejde, så de også kan levere fremtidens nødvendige løsninger.

mbr/trb
Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

https://videnskab.dk/teknologi-innovation/...

"Fossile brændstoffer er så billige, at ingen eksisterende eller ny teknologi vil have en chance for at slå dem af pinden, så længe markedskræfterne afgør deres udbredelse. Hvis grønne brændstoffer eller anden ny teknologi skal vinde frem, kræver det massiv støtte fra det offentlige."
Alternativt, eller sideløbende, burde man nok fjerne støtte/tilskud til fossile brændsler, og i stedet pålægge dem afgifter.

  • 8
  • 2

.burde man nok fjerne støtte/tilskud til fossile brændsler og i stedet pålægge dem afgifter

= dagens griner! :)

Har du grinet færdig, Hans Henrik? ;-)

"Rapport: Regeringer bruger 550 milliarder dollars årligt på at understøtte fossile brændstoffer"

"Verdens regeringer poster langt flere penge i klimaskadelig end ren energi, viser nyt studie fra Nordisk Ministeråd"
https://globalnyt.dk/content/rapport-reger...

  • 2
  • 3

Alene ved at omlægge afgifter, og finde peng til lettelser de rigtige steder, kan der flyttes rigtigt meget lokalt i Danmark, frem mod 2030.

Der hvor teknologien for alvor skal udvikles, er omkring lagring.
Hvis vi skal have op imod 100% grøn EL, må der være en stor og fluktuerende overproduktion, der skal kunne lagres.
Det kan næppe dækkes af stort-netværks-udjævning, inde 2030.

Vi mangler at se gode og ikke mindst billige storskala løsninger på, lagring af el, som kan anvendes i Danmark.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten