Sagen opklaret: Derfor opstod der mystiske ringe ud for Møns Klint

Cirkelformationer ud for Møns Klint har i årevis interesseret biologer såvel som ufo-entusiaster. For hvad skyldes disse ringe, som så ud til at være opstået ud af det blå?

Det har forskere fra Syddansk Universitet og Københavns Universitet nu svar på. En del af svaret havde de såmænd allerede i 2011, da biologer konstaterede, at der var tale om ålegræsvækster, men selve ringdannelsen var fortsat et mysterium.

Nu viser det sig, at det er giftstoffet sulfid, som gør det af med det ålegræs, der ellers ville have optrådt i midten af en klynge af ålegræsplanter, fortæller biologerne Marianne Holmer fra SDU og Jens Borum fra KU.

De mystiske cirkelformationer blev allerede opdaget ved Møns Klint i 2008, men først i 2011 var ringene så mange, at biologerne gik ind i sagen. (Foto: Jacob T. Johansen) Illustration: Syddansk Universitet

»Det har ikke noget med hverken bombekratere eller landingsmærker at gøre. Og heller ikke med hekse, som jo ellers har fået skyld for at stå bag lignende fænomener på land – tænk f.eks. på de velkendte hekseringe i græsplæner,« siger de i en pressemeddelelse, hvor de fortæller, at det er mudder inde i ålegræscirklen, der indeholder det giftige stof.

»De fleste steder bliver mudderet skyllet væk fra den golde havbund, men ligesom træer kan holde på jord på en udsat bjergskråning, kan ålegræsplanterne holde på mudderet. Og derfor bliver der samlet store koncentrationer af sulfidholdigt mudder blandt ålegræsplanterne,« lyder forklaringen videre.

Ålegræs (Zostera marina) har brug for lys og vokser derfor ikke på dybere vand end, at ca. 10 procent af solens lys kan nå ned til planterne. (Foto: Syddansk Universitet) Illustration: Syddansk Universitet

Læs også: Er det kvælstof eller fosfor som er betydende for miljøtilstanden i kystvande?

Årsagen til, at sulfid overhovedet finder vej til Møns Klint, skal findes i den kalkrige og meget jernfattige havbund. Og at mudderet og sulfidet ikke rammer selve ringen, skyldes, at yderkanten af mudderet er meget tynd, og derfor kan ålegræsset vokse til højder og mængder, som kan ses oppefra.

Ålegræsset begynder nemlig med en kraftig vækst i det tykke mudder, hvorefter det breder sig ud med udløbere til en cirkelformet eng. Sulfidet får herefter først fat i det ældre ålegræs i midten og begynder at dræbe det, til der kun er kanten tilbage i det tynde mudder.

Sulfid bliver især dannet i iltfattige miljøer, så Møns Klint er ikke det eneste sted, der har problemer med kvælning af ålegræs. Især er drivalger og plankton et problem samt udryddelse af vegetation ved kyster, hvor næringsstoffer får frit lejde til at strømme ud i vandet.

Ålegræsset har for dyrelivet den funktion, at det agerer hjem for en række smådyr og filtrerer vandet. Derfor arbejder biologer over hele verden på at redde græsserne i havmiljøet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Møns Klint er et rimelig velbesøgt sted, så når de først er opdaget i 2008, må man antage at de først er begyndt at opstå umidelbart inden.

Hvad har gjort at de pludselig er begyndt at opstå?

  • 2
  • 0

Nu viser det sig, at det er giftstoffet sulfid, som gør det af med det ålegræs, der...

  • hmm...måske en kende ubehjælpsom formulering for et ingeniørtidsskrift!(?) :)
  • 1
  • 2

Det er ikke særligt præcist, svovlbrinte ville være mere rammende. Især da det omhandler sedimentation i ålegræsset af noget organisk. Lidt mere var nok forventet fra syddansk universitet.

  • 5
  • 1

Hvis man læser pressemeddelelsen er det både Københavns Univeristet og Syddansk Universitet.

Da dette er en pressemeddelse føler de sig nok ikke forpligtet til at blive for detaljerede i deres beskrivelse af problemet. I det større perspektiv er det vel lettere ligegyldigt om, det er svovlbrinte eller kviksølvsulfid etc., da de begge må antages at være giftige i højere koncentrationer for ålegræs, og da det sandsynligvis er flere forskellige sulfider hjælper det da ikke meget at fremhæve et over alle andre. At stirre sig blind på enkelte detaljer hjælper ikke på overblikket.

Essencen i sagen er vel, at gøre opmærksom på de problemer der sker ved bl.a. overgødning i landbruget. Som delvist mange folk selv er skyld i ved at købe de billigste madvarer istedet for de mest bæredygtige, som f.eks statskontrollerede økologiske madvarer. Landmændende er jo meget indirekte styret af alle os andre og vores indkøbsvaner. Så giv de landmænd som tager risikoen ved økologisk landbrug en hånd.

"Det sker fx, når havbunden tilføres store mængder organisk materiale som drivalger efter algeopblomstringer eller fra plankton, som vokser op, når vandet tilføres næringsstoffer fra landbruget. Tilførsel af næringssalte og partikler kan også komme, når der fx ryddes arealer ved kysten. Når vegetationen er væk, har jorden sværere ved at holde på sine partikler, som så kan strømme ud i vandet." (af Jens Borum og Marianne Holmer)

I pressemeddelsen står der at de har udgivet en artikel, hvor det muligvis er beskrevet mere detaljeret hvilke metoder de har brugt og evt. koncentrationer af sulfider og hvilke sulfider de har fundet.

"Eelgrass fairy rings: sulfide as inhibiting agent. Borum, Holmer, et al. Mar Biol. Published online 12. oktober 2013".

Så læs den gerne og kom så med jeres lidt mere bedrevidende kommentarer bagefter.

  • 5
  • 4

At stirre sig blind på enkelte detaljer hjælper ikke på overblikket.

Nu er det jo kendt at svovlbrinte sammen med methan dannes anearobt. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer...

At jeg nævner stenrev er jo netop fordi jeg forstår problemet vi ser symptom for.

Men det er vist "bedrevidende" at nævne landbruget som synderen og økologisk som frelseren. Især når vi alle ved hvordan Møns klint ser ud og ved at af og til store dele styrter ned. Nær skrænten er der meget lidt landbrug kun skov (klinteskoven). Hvor næringssaltene kommer fra her er der slet ikke gjort rede for.

  • 2
  • 2

Ja, tak for det svar, og dermed understregede du netop overskriften. Som forøvrigt ikke var rettet mod din kommentar angående stenrev.

"Hvor næringssaltene kommer fra her er der slet ikke gjort rede for." Jo.. Det er det jo netop, jeg skrev det endda i mit indlæg. "Det sker fx, når havbunden tilføres store mængder organisk materiale som drivalger efter algeopblomstringer eller fra plankton, som vokser op, når vandet tilføres næringsstoffer fra landbruget".

Velvidende om, at der er noget som hedder havstrømme, og drivalger betyder, at det er alger som driver med havstrømmene. Derfor kan der tilføjes en del næringssalte fra landbrug længere væk en Møns Klint (jeg antog dette for almen viden). Møns klint er jo ikke ligefrem isoleret fra resten af verden. Hvis ikke næringssaltene kommer fra landbruget, som det er veldokumenteret, at der udledes store mængder af næringssalte fra, hvor kommer de så fra? Men det kunne da sikkert være udemærket at undersøge dette nærmere, hvis det er nødvendigt, muligt og der er penge til dette.

Det er et stort problem mht. ålegræs som forsvinder i Danmark, og jo landbruget er en del af løsningen på problemet. Landbruget er ikke synderen!! Hvis du læser og forstår mit indslag!

Min pointe var at vi direkte kan være med til at forbedre miljøet i Danmark ved at tænke lidt over vores indkøbsvaner. Et bedre miljø er til gavn for alle danskere på mange områder og stensikkert økonomisk rentabelt i det længere løb, hvis tiltagene udføres korrekt.

Stenrev er et andet emne, og er da helt sikkert også en god ting at udføre som en del af løsningen på problemet, ifølge nuværende viden på området (dog ikke direkte for ålegræs). Stenrev kan jo være med til at skabe bedre levevilkår for mange makroalger (tang) og dyr i havet.

  • 1
  • 2

@Luke,

Essencen i sagen er vel, at gøre opmærksom på de problemer der sker ved bl.a. overgødning i landbruget.

- frisk nyt fra medierne? For du kan ikke have de mange misforståelser landbugsfaglige kilder.

Sagen er desværre den, at dansk landbrug gøder mindre end planternes behov, der medfører et alt for lille udbytte i forhold til vore konkurrenter i udlandet - et pålæg som myndighederne har trukket ned over erhvervet af miljøsektoren, som flere gange har fået dårlige karakterer ved evalueringer af udenlandske eksperter - uden det har haft effekt! Landbrugets udledninger er nødvendige for livet i vandmiljøet, og de udleder ikke sulfider som der nævnes i artiklen!

Hvad angår hentydningen til økologisk landbrug kun den ene bemærkning, at det kræver husdyrhold, der igen har en langt større udledning af N og P i forhold til landbrug uden husdyr.

De største kilder til kvælstof er tilførsel fra Jyllandsstrømmen og fra floderne i Østersøen. Derefter et stort nedfald fra atmosfæren - herunder kvælstof fra forbrændingsprocesser. Som en af de mindste kilder står landbruget med ca. 10% af den totale udledning, som hovedsagelig sker i det tidlige forår, hvor det sætter gang i væksten i vandmiljøet.

Fosforoverskuddet i vandmiljøet stammer ikke fra landbrugets udledninger (der er på 40-100 g P/år) , men fra fortidens udledninger fra rensningsanlæggene, fosfor forsvinder ikke fra vandmiljøet, men genbruges af flere generationer af alger. Det var et lidt kort svar på dit spørgsmål, hvor næringsstofferne i vandmiljøet kommer fra.

Du nævner korrekt at der tilføres organisk stof fra døde alger, men begår samme fejl som så mange andre - nemlig at kvælstofmangel i vandmiljøet begunstiger vækst af uspiselige blågrønalger, der har et negativt iltregnskab. Alle blågrønalger ender på bunden - grønalgerne bliver derimod spist af organismerne i stort omfang.

At der udsendes store mængder iltforbrugende organisk stoffer fra rensningsanlæggene forbedrer ikke ligefrem vandmiljøet - men rart at man så kan lægge skylden på landbruget som så mange gange før.

  • 3
  • 2

Så giv de landmænd som tager risikoen ved økologisk landbrug en hånd.

Kvælstof udvaskningen per arealenhed fra økologisk jordbrug er den samme som for konventionelt. http://orgprints.org/4663/1/4663.PDF

Heraf følger at den må være væsentlig højere per produktenhed pga. de lavere udbytter.

Specielt for miljøet omkring Møns klint forestiller jeg mig at millionbyen lidt mod nord også kan have en indflydelse, men det er naturligvis ren spekulation fra min side ;-)

Melder historien noget om hvad dette betyder for brugen af "ålegræsværktøjet" til at måle kvælstofkoncentrationer i vand?

  • 3
  • 0

@Claus,

Kvælstof udvaskningen per arealenhed fra økologisk jordbrug er den samme som for konventionelt. http://orgprints.org/4663/1/4663.PDF

Tak for linket til en publikation fra 2004, der ligesom sætter tingene på plads efter det sjusk man lavede i en rapport fra Foulum tidligere, hvor man fandt at økologisk landbrug udledte mindre kvælstof - 28-30 kg N/ha - hvor man brugte DAISY-modellen til økologisk landbrug og målte tal på traditionel landbrug. Godt den blev sat på plads. I DAISY håndteres bælgplanter ikke - bortset fra ærter - derfor kan man få et hvilket som helt ønsket tal for N-udvaskning alt efter, hvor mange % kløver man regner med. Et landbrug med megen kløver o.a. bælgplanter vil altid udlede mere kvælstof end bedrifter uden bælgplanter og gødskning med mineralsk kvælstof, det viser alle forsøg her og i udlandet. Se f.eks.:

Beregningerne af kvælstofbindingen i økologiske jorder ved ophobning af organisk materiale er meget usikre, idet der efter få år indstiller sig en ligevægt, man kan regne med at det medfører øget N-udvaskning om kort tid. hvor hurtigt det sker afhænger af, hvor gode forhold mikroorganismerne får.

Det viser gamle Askov-forsøg.
Jeg savner i rapporten en beskrivelse af, hvorledes man har fundet tallene, herunder hvor mange der er fundet i de lidt upålidelige EDB-modeller.

I den lidt famøse anvendelse af ålegræs som miljøindikator skulle en øget udvaskning af kvælstof jo stimulere væksten af ålegræsset, det sker tilsyneladende ikke.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten