Det sagde de ikke i skåltalerne: Biogas løber med en tredjedel af støtten til vedvarende energi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Det sagde de ikke i skåltalerne: Biogas løber med en tredjedel af støtten til vedvarende energi

Et af Nature Energys nye biogasanlæg, som er mellem de vigtigste årsager til den voksende støtte. Illustration: Nature Energy

Du husker det måske, hvis du nåede at stille ind på en nyhedskanal, lige inden Danmark lukkede ned med indgangen til skolernes sommerferie:

En række smilende politikere, som foran de snurrende kameraer erklærede sig glade for et samlet energiforlig og roste, at der kommer tre nye havmølleparker i det kommende årti.

Læs også: Energiforlig: Alle partier enige om nye havvindmølleparker og 55 pct. VE i 2030

Hvad ingen samme dag lagde vægt på, var et svar, som den stolte energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) midt i virakken oversendte til det politiske udvalg, hvoraf de fleste af de smilende politikere er medlemmer.

13 pct. af energien, 54 pct. af tilskuddene i 2030

I svaret til Enhedslistens energiordfører Søren Egge Rasmussen har Lilleholts ministerium beregnet, hvor mange procent af den offentligt støttede vedvarende energi, de forskellige energiformer vil levere fra i år og frem til 2030, hvor det nye energiforlig udløber. Samtidig svarer det på, hvor mange procent af støtten hver enkelt energiform modtager.

Søren Egge Rasmussen havde bestilt beregningerne for at kunne bringe biogas ind i forhandlingerne, men det nåede han ikke. Det havde der måske ellers været god grund til, mener han.

Læs også: Minister: Det vil være uanstændigt at trække tæppet væk under biogassen

For biogas står til at levere 13 procent af den vedvarende energi herhjemme i 2030 og nogenlunde samme andel i årene forinden.

Samtidig vil biogas i 2030 modtage 54 procent af støtten – altså mere end alle vindmøller og solceller tilsammen.

I årene op til er støtteandelen ikke lige så høj, for den stiger, i takt med at vindmøller og solceller får mindre støtte. Men allerede i 2023 vil biogas modtage mere end hver tredje støttekrone.

»Det er helt vildt,« udbryder den røde ordfører som det første, da Ingeniøren opremser tallene for ham, og vi vender tilbage til ham og hans kolleger lidt længere nede i teksten.

Her kommer et par forbehold

Først må vi have forbeholdene frem. Beregningerne er ikke foretaget ud fra selve energiforliget, men fra regeringens udspil til et forlig. Det indeholdt kun en enkelt havmøllepark, ligesom de fremtidige afregningspriser for biogas blev sat ned i årene fremover, ikke som del af forliget, men samtidig med at det blev indgået.

Begge dele kan forrykke opgørelsen noget, men den er stadig det bedste bud fra Energiministeriet, som endnu ikke har nået at regne konsekvenserne af forliget igennem.

Årsagen til biogassens andel af støttekronerne skal ikke findes i den nye støtte, som energiforliget lover fra 2021. Dér er afsat en pulje på 240 millioner kroner årligt i 20 år.

Snarere skyldes de mange milliarder kroner, som biogasanlæggene i en årrække står til at modtage, tidligere aftaler. Flere gange er politikerne blevet overraskede over, hvor meget de danske skatteydere betaler for biogas.

Støtten stiger til to milliarder kr. årligt

Sidste år løb støtten ifølge Biogasbranchen op i 1,35 milliarder kroner, næste år ventes den at stige til 1,7 milliarder, og når det nye forligs støttepulje kommer oven i, ender vi på runde to milliarder kroner årligt.

Det nye energiforlig sætter imidlertid ikke en prop i de gamle støtteordninger de næste par år. Tværtimod lover det, at alle anlæg, der står færdige frem til 2020, kan få støtte i minimum 20 år. Og de nuværende anlæg kan få støtte frem til 2032, selv hvis de på det tidspunkt har fået udbetalt offentlige kroner i mere end 20 år.

Frank Rosager, der er direktør for Biogasbranchen, skønner, at produktionen af biogas vil stige med 15-20 procent frem mod 2020 på grund af de anlæg, der nu er under planlægning. Først i rækken står Nature Energy, tidligere Naturgas Fyn, som før jul blev solgt til bl.a. en britisk kapitalfond og har store udbygningsplaner.

Læs også: Biogas forgylder otte fynske kommuner: Nyt, grønt industrieventyr på vej

Branchen: Ja, vi er det værd

Frank Rosager fremhæver, at biogassen har en række fordele, som bl.a. sol- og vindenergi ikke kan hamle op med.

For det første kan gassen lagres, så den kan udnyttes, også når det ikke blæser.

For det andet kan den bruges til lastbiler og busser og kan således hjælpe med at reducere transportsektorens udledning af klimagasser.

For det tredje reducerer den udvaskningen af næringsstoffer og udslippet af drivhusgasserne methan og lattergas fra landbrugets gylle.

Men faktor fire mere i støtte end andre former for vedvarende energi: Er I virkelig det værd?

»Ja, det mener jeg. CO2-reduktioner er ifølge Finansministeriet fire gange mere værd uden for kvotesektoren (dvs. i transporten og landbruget, red.) end inden for.«

»Energien fra vind er stort set ingenting værd, når det rigtig blæser. Biogas kan sagtens konkurrere med vind, hvis elleverancen skal følge forbruget, så der skal bygges lagre til vindstrømmen,« siger biogasbranchens direktør.

Han peger desuden på, at biomasse, som typisk benyttes af fjernvarmen herhjemme, er fritaget for afgift, mens der er afgift på at brænde biogas af, som løber op i 28 øre per kWh. Det skal sammenholdes med, at tilskuddet til opgraderet biogas blev sænket til 41 øre per kWh. Opgradering af biogas indebærer at rense CO2 ud af gassen, så den kan sendes ud på gasnettet sammen med naturgas.

»Vi skal ikke mange år tilbage, før tilskuddet til havvind var det dobbelte,« konstaterer Frank Rosager.

Læs også: Anholt-møller vil koste elkunderne 7 mia. kr. ekstra

Socialdemokrater ville beskytte investorerne

Samme pointe fremhæver den socialdemokratiske energiordfører, Jens Joel.

»Sol og vind er modne teknologier, som snart ikke har brug for tilskud længere. Derfor kommer procenterne til at se voldsomme ud for biogassen,« siger han.

Jens Joel oplyser, at han under forhandlingerne om energiforliget fik at vide af ministeriet, at planlægningen af et biogasanlæg tager så lang tid og er så dyr, at investorerne ville lide store tab, hvis ikke ordningen fortsatte til 2020.

Der har flere gange de seneste par år, mens støtten til biogas er tordnet i vejret, tegnet sig et politisk flertal for at gribe ind, men det er ikke sket.

Læs også: Statsstøtte til biogas dyrere end al anden energistøtte

Et helt andet forhold til solcelleejere

»Vi har hele tiden syntes, det er forkert, når regeringen holder hånden under biogas,« siger Jens Joel.

Læs også: Politikere klar til at skære ned på høj støtte til biogas

Han henviser til, at Folketinget i en stribe tilfælde greb ind og stoppede støtteordninger til solceller, da de truede med at blive for dyre for staten.

Læs også: Leder: For femte gang – stop nu hovsa-lovgivningen om solceller

»Det er mærkeligt, at regeringen har et andet forhold til biogasanlæg end til solcelleejere,« siger Jens Joel.

Han understreger dog, at Socialdemokratiet er positivt over for biogas og ikke så det som sin opgave at reducere støtten under forhandlingerne om det nye energiforlig.

»Vi har brugt vores krudt på at skrue op for de øvrige teknologier, så vi kan få mere vedvarende energi,« siger han med henvisning til de tre havmølleparker.

Enhedslisten: Det er indirekte landbrugsstøtte

Så er vi endelig tilbage ved Enhedslistens Søren Egge Rasmussen, som fik sat gang i beregningerne af støtten til biogas.

»Det fylder for meget i energiaftalen. Der kan være et ædelt formål i at reducere methanudslipet fra landbruget, men så skal det være som landbrugsstøtte,« siger han.

»Når det gælder solceller, har vi været meget rigide og grebet ind med det samme. Det er forkert, at vi har forskellige støtteregimer over for forskellige energiformer,« fortsætter den røde ordfører.

»Men typisk vil mange partier ikke røre ved støtten til biogas, fordi det er indirekte landbrugsstøtte.«

Ingeniøren følger op en artikel med energiminister Lars Chr. Lilleholts begrundelser for den høje støtte til biogas.

Rettet: Denne artikel angav tidligere i både overskrift og tekst, at biogas modtager halvdelen af støtten til vedvarende energi i årene fra 2018 til 2030. Det er, som det fremgår af teksten nu, forkert. Støtteandelen stiger jævnt gennem perioden og ender over 50 pct. i 2030. Vi beklager fejlen.

Alt imens afregningspriserne på svin er nede på niveau med priserne i 1973 (kr 8,36) 2018 (8,30), hvad er potentialet i dette lavprisprodukt og hvorfor smide så mange resourcer efter det?Ydermere er en ekstrem del af den danske kornproduktion afsat til dette galimatias projekt!

  • 16
  • 6

I Tyskland dyrkes meget majs, udelukkende til biogasanlæg. Så er gyllen fra svin kun en dråbe til biogasproduktionen.
Det har større konsekvenser for kvægbruget, der skal konkurrere om pagt til statsstøttet(incl. politisk) biogasanlæg. I et tørkeår som i år, giver uvandet majs dog et meget lille udbytte.
Alternative afgrøder er heller ingen løsning.

  • 4
  • 1

Nu hyler man op over et par milliarder til biogas men har man bare overvejet hvor mange milliarder der er hældt i vindmøller gennem tiden? Både i direkte støtte og malkning af elkunderne?

Biogas er en måde at bruge en industris affalds produkt og er det egentlig et problem? Eller er problemet at vindmølle ejerne ikke får stats penge lige ned i lommen? Eller at folk er forarget over at man afhjælper en industri med affaldshåndtering?
Lige fra overskriften i artiklen og spørgsmålene som bliver stillet lugter det af at "landbruget er onde" og de skal ikke have noget.

Hvis biogas er indirekte landbrugsstøtte hvad er tilskud, garanterede mindstepriser på vindmøllestrøm? Som bygges uden at skulle betale for at elnettet kan modtage strømmen? tja.. direkte statsstøtte ?

  • 11
  • 17

Kun landbruget får tilskud til at komme af med deres affald. Produktionen af svin er helt ude af kontrol. Bønderne står med store mængder af gylle, som de ikke kan sprede på markerne p.g.a. deres areal. Derfor bygger vi biogasanlæg, som er helt afhængige af en konstant tilførsel. Anlæggene er derfor helt i lommen på bønderne!

  • 14
  • 5

......men biogas lyder økologisk og CO2 frit, men jeg "VE" ikke om det det er sandt ;)

Og alt med VE betegnelsen bør man støtte mener politikerne, når det kan kamuflere, at man ikke i virkeligheden ønsker at udfase de fossile brændstoffer, kulbrinterne, men bare søger erstatninger.

  • 7
  • 5

Dansk Landbrug mangler allerede 5,6 milliarder danske kroner som direkte følge af århundredets tørke. Situationen i vore nabolande minder om den danske.

Støtten til biogas er sat i verden med det slet skjulte formål at forsøge på at legitimere den store danske produktion af svin.

Danske svin konsumerer sojaprotein fra den nye verden, syd- og nordamerika i mængder og kvaliteter der nærmer sig det, som eksporten af dansk svinekød udgør.

I år bliver der et sted mellem en tredjedel og det halve mindre korn til svinene takket være den menneskeskabte globale opvarmning.

Der kommer til at mangle biomasse til de eksisterende biogasanlæg, som allerede klager over, at energimængden i det, som man modtager fra svinebesætningerne, er for lav.

Dansk landbrug fik i forvejen tæt på 10 milliarder i offentlig årlig støtte. Næste år vil det forlange kompensation for de skader, som skyldes den globale opvarmning.

Støtten til dette erhverv vidner om, hvordan løsningsforsøg, som giver mening i en snæver kontekst (øjeblikkelige problemer for bønderne, politiske partier og finanssektor (som fortsat har 350 milliarder i klemme hos bønderne)) og som skyldes gigantiske problemer, kun danner mening i relation til snævre og lokale problemstillinger samtidigt med at de kan tælles ind i et kommulativt mål for menneskets bidrag til de helt store problemer/læs den globale opvarmning.

Biogas kan slet ikke legitimere svineproduktionen, som må siges at være meget lidt bæredygtig i forhold til klimaudfordringen.

Den manglende biomasse og årets fejlslagne høst er et vink med en vognstang om, at nu kan vi lige så godt tage hele den her produktion op til genovervejelse. Den er dysfunktionel på alle overordnede og mere rationelt forpligtende parametre.

Hvis landbruget skal have mere støtte, så skal det være til at nedlægge svineproduktionerne, omdanne landskabet til noget, som har værdi for andet og mere end partiet venstre (og socialdemokratiet(familien Hækkerup med Karen i spidsen), særinteresser under falsk varebetegnelse som "Bæredygtigt landbrug og finanssektoren med dens falske penge (markedsendogent skabte penge).

Det nuværende globale klima såvel som det globale økonomiske klima er under opbrud. Det hele hænger sammen på en måde som de individuelle særinteresser slet ikke kan tåle at forstå, uden at stå afsløret i egne øjne som illegitime og destruktive.

  • 15
  • 9

“For det andet kan den bruges til lastbiler og busser og kan således hjælpe med at reducere transportsektorens udledning af klimagasser.“

Sindssygt at plædere for st noget der burde være forbudt skulle være en fordel.

Jens Joel fra Social Demokratiet er fuldstændig fra den, hvis han tror at vindenergi og solenergi er modne teknologier. Man forventer i år at solcelle moduler falder 34% på det kinesiske marked. Sidste år var det prisen på vindenergiprojekter der faldt med 30% i USA.

Ikke lige kendetegnende for modne teknologier.

Iøvrigt er jeg ok med at bruge penge på biogas da vi alligevel gerne vil have liv på landet pg bare skal smide endnu dummere penge efter landboere hvis ikke vi øremærker til biogas.

Biogas har potentiale for at blive billigere og passer fint sammen med elektrolyse og Synfuels.

  • 3
  • 9

Det må være muligt at lære af erfaringerne. Så hvis man ikke mulighed for at ændre støtteordningen for eksisterende biogasanlæg, så kan man som minimum stoppe for nye anlæg.
Som alle andre steder må man kunne forvente "value for money" altså må man også ved VE vælge, hvor vi får mest for støttekronerne.

  • 9
  • 1

Biogas er en vigtig del af planen for at udfase den fossile brændsel... Det er ikke planen at de skal have ret mange produktionstimer, men der skal laves gas nok til at vi kan komme igennem de skrækscenarier som hele tiden luftes... En tørkeperiode, uden ret meget vind, hvor selv atomkraften lukkes ned pga. for varmt kølevand...

Biobrændsel og Biogas skal så have generatorer stående klar til at dække behovet.

  • 7
  • 6

Og alt med VE betegnelsen bør man støtte mener politikerne, når det kan kamuflere, at man ikke i virkeligheden ønsker at udfase de fossile brændstoffer, kulbrinterne, men bare søger erstatninger.

Mener du fossile brændstoffer eller kulbrinter?

For ganske vidst er alle de fossile brændstoffer kulbrinter, men det gælder ikke den anden vej.

Hvis ikke vi må sæsonlagre VE-strøm som biogas (kulbrinte), hvad foreslår du så vi skal bruge til at lagre op mod 2000 timer med fuldt forbrug (8.000.000 MWh)?

  • 5
  • 0

Det må være muligt at lære af erfaringerne. Så hvis man ikke mulighed for at ændre støtteordningen for eksisterende biogasanlæg, så kan man som minimum stoppe for nye anlæg.
Som alle andre steder må man kunne forvente "value for money" altså må man også ved VE vælge, hvor vi får mest for støttekronerne.

Så nu hvor vind er ved at være konkurrencedygtigt, så skal man gå efter value for money..?

Det er nødvendigt at huske, at man kan ikke køre en omstilling til bæredygtig og CO2-fri energi serielt, eller sekventielt. Det er ikke rationelt først at opstille vind og sol til at dække 100-
120% og derefter finde på en lagerteknologi.

I mellemtiden skal man afprøve, lave fejl med, ændre, raffinere, osv. de teknologier, som skal støtte op om vind og sol, så der er strøm i kontakterne og varme i radiatorerne hele tiden.

Biogassen kan blive prøveklud for methanisering af CO2, der af mange, inkl. mig selv, ses som en vigtig brik i at skaffe ikke-fossil og helst ikke-biomasse energi om vinteren. Og hvis ikke, så leverer den selv ikke-fossil naturgas til vinterens varmeforsyning.

Det er muligt, at der findes forgasningsteknologier, som kan gøre det mere effektivt end biologien, og som kan returnere salte og næringsstoffer til markerne i en form, som afgrøderne kan anvende. Men med 100-vis af afprøvede forgasningsprojekter, så halter det lidt med de markante succeser.

Biogasproduktion er en relativt robust proces, som måske ikke er optimal, og har snitflader til en branche, som mange (til dels også jeg selv) mistror, men det fungerer i det mindste.

  • 7
  • 2

Så nu hvor vind er ved at være konkurrencedygtigt, så skal man gå efter value for money..?

@Thomas
Ja - for begge teknologier har haft god tid til udvikling. Vind har vist sig at være mere konkurrencedygtig.
Biogas kan evt komme på tale til transportsektoren, men p.t. er støtten ikke andet end skjult landbrugsstøtte, og simpelthen en dårlig anvendelse af støttemidlerne.

Biogasproduktion er en relativt robust proces,

Hvis du som jeg havde haft mulighed for at følge processen de sidste 20 år, så er robust ikke ordet der falder først for. Gang på gang har man f.eks. i bladet Bioenergi kunne læse om budgetter der ikke holdes, om tekniske nedbrud osv osv.

  • 5
  • 0

En af de største barrierer for el-bilen er infrastrukturen til opladning. Hvis man istedet for at have kastet pengene efter dette hovedløse projekt, kunne man istedet have banet vejen for el-bilerne - hvilket kunne forhindre nødvendigheden af så megen gas.

Hvis man istedet lavede en aggressiv plan gennem udbygning af infrastruktur, støtte til el-biler samt højere afgifter på/direkte forbud mod benzinbiler, så kunne vi bringe samfundet hen på lagring af el på el-bilernes batterier, hvilket igen ville nedsætte behovet for grundlast, hvilket igen ville nedsætte behovet for gas.
Når en del af lagringsproblemet dermed var løst, kunne man udbygge aggressivt med vind og sol, som er langt de billigeste vedvarende energikilder.

Men istedet har man lavet en finte, hvor politikerne kan kalde sig grønne, mens der gives landbrugsstøtte, uden at bringe os videre ad den grønne vej.

Forstår politikerne ikke alvoren af situationen vi er i? Forstår landmændene det ikke? De har ellers været på første parket denne sommer.

  • 10
  • 1

Biogas er ikke skjult landbrugsstøtte. Den går til biogas anlæggene og til de investorer som har financierer via forskellige tilskudstariffer. Ørsted, bigadan, Nature Energy, Vestforsyning m. fl er ikke lig med landbruget. Samtidig klarer biogasanlæggene en stor miljømæssig opgave mht ja husdyrgødning, men også andet organisk industriaffald og husholdningsaffald. Ligesom spildevandsanlæg i byerne gør. Ovenikøbet produceres en nyttevare. Folk I branchen kan nu også se ind i en fremtid hvor støtten i 2021 er på vej væk og den har mest til formål at hjælpe med at opbygge kapacitet i branchen, i særdeleshed til ophraderingsanlæg så biogas opgraderes til biomethan og sendes ud på gasnettet. Fornuftigt fordi vi også kigger ind i en nær fremtid hvor den danske produktion af gas fra Nordsøen ebber ud.
Vindmøller er vist efterhånden modne til at klare sig selv, men ærgerligt at der ikke gøres mere for at få solceller på bygningstagene.

  • 3
  • 6

Bilparken har en værdi på ca. 4-500 mia kr. Der hjælper 2 mia. om året ikke meget. Men OK, lidt har også ret.

Folk afstår ikke fra at købe elbiler pga. mlg. ladestandere. Det er pga. rækkevidden i biler, der er til at betale sig fra. Når de biler kommer, så vil der blive solgt flere elbiler, og efterspørgslen efter ladestandere vil stige.

Jeg har ikke noget imod støtte til elbiler, men de løser nogle andre problemer såsom emissioner i tætbefolkede områder, samt udligning af elproduktion og -forbrug på time-dagsbasis. Vi burde gøre begge dele.

Jeg går ind for biogas fordi:

  • jeg hader gyllestank
  • jeg bekymrer mig om udledningen af drivhusgasser fra rå gylle
  • jeg bekymrer mig om udvaskningen af næringsstoffer til åer og vandløb
  • jeg vurderer, at det vil blive nødvendigt at lagre VE på en tidsskala på op til 5 år (store udsving i årligt forbrug og produktion), og her kan ingen batterier være med.

Påstande om skjult landbrugsstøtte m.m. er for mig 1-2 størrelsesordner mindre væsentlige.

PS. Dermed har jeg ikke sagt, at jeg er 100% enig i niveauet af støtte. Vi skal ikke hælde for mange penge efter "udenlandske gyllebaroner". Jeg opponerer blot mod meget af retorikken imod biogas.

  • 2
  • 0

Det ville jo ikke være staten som skal købe el-bilerne, vel? Det ville være brugerne, så jeg kan ikke se relevansen i din kommentar.
Statens rolle kunne være at presse folk over på el-biler gennem forskellige incitamenter, bl.a. dem jeg nævner overfor.

Rækkevidden i el-biler er fin, og hvis først el-bilparken var mere omfattende, er jeg sikker på, at man ville finde smarte løsninger, såsom leje af batteri og udskiftning til et opladt batteri på vejen.
Tesla's biler har faktisk en ret stor rækkevidde.

  • 2
  • 0

Det ville jo ikke være staten som skal købe el-bilerne, vel? Det ville være brugerne, så jeg kan ikke se relevansen i din kommentar.

Jamen så lad mig se, om jeg kan forklare det bedre. Hvis staten har 2 mia. kr. om året at bruge, så kan kan de gives som diverse tilskud/incitamenter. Men dette tal skal sættes i forhold til værdien af bilparken, forstået på den måde, at hvis ikke det flytter væsentligt ved regnestykket ved en elbil, så kan det være lige meget.

Statens rolle kunne være at presse folk over på el-biler gennem forskellige incitamenter, bl.a. dem jeg nævner overfor.

Netop. Se ovenfor

Rækkevidden i el-biler er fin, og hvis først el-bilparken var mere omfattende, er jeg sikker på, at man ville finde smarte løsninger, såsom leje af batteri og udskiftning til et opladt batteri på vejen.
Tesla's biler har faktisk en ret stor rækkevidde.

Jeg regner ikke Tesla for at være en betalelig elbil. Og rækkevidden i de øvrige biler er ikke fin. Den er i (for) mange tilfælde utilstrækkelig. Det bliver der forhåbentlig lavet om på snart, f.eks. når VWs I.D. elbil kommer. Men det skal komme fra producenterne af biler og batterier. Og når det først kommer, så vil tilskud ikke være nødvendige.

Store tilskud kan formentlig kun flytte optaget af elbiler med 1-3 år i DK, og vil dårligt være målbart på den globale scene. Fair nok, er noget vi gør i DK overhovedet målbart på den store scene? Ja, udviklingen af vindmøller har været decideret revolutionerende. Jeg siger ikke at biogas kan få samme fremtid, men mindre kan også gøre en forskel.

  • 2
  • 2

Store tilskud kan formentlig kun flytte optaget af elbiler med 1-3 år i DK, og vil dårligt være målbart på den globale scene.

Mon ikke der vil ske en ret stor ændring når batteripriserne kommer ned omkring (eller under) 50 US$/KWH... mon ikke der så vil komme konverteringskits til for eksempel eksisterende hybridbiler, og måske ovenikøbet almindelige benzin og dieselbiler, fordi det simpelthen vil kunne betale sig at konvertere sin bil og køre på el...
Og så vil (næsten) offgrid solceller på taget nok stort set blive standard.

Og ja, jo bedre opladningsnet der er jo hurtigere går det vel... men batteriprisen er nok den stærkeste faktor i denne sammenhæng...

  • 2
  • 0

Jeg går ind for biogas fordi:

jeg hader gyllestank  

Det gør jeg også, og det hjælper ikke at læse at et internationalt forskerhold har målt luftbårne koncentrationer af antibiotikaresistente bakterier på mange lokaliteter.
https://pubs.acs.org/doi/ipdf/10.1021/acs....
https://gylle.dk/antibiotikaresistente-gen...

jeg bekymrer mig om udledningen af drivhusgasser fra rå gylle

Også jeg, men der er end ikke tilløb til at opbevare gyllen lufttæt, eller for den sags skyld lukke svinestalde lufttæt.

jeg bekymrer mig om udvaskningen af næringsstoffer til åer og vandløb

Ændres det ved at gyllen køres igennem et biogasanlæg først?

Påstande om skjult landbrugsstøtte m.m. er for mig 1-2 størrelsesordner mindre væsentlige.

Det er heller ikke sikkert påstanden om skjult landbrugsstøtte holder, men det er uden for enhver tvivl at biogasanlæg, og anden efterbehandling af gylle, i årtier med urette er anvendt massivt for at holdt modet oppe hos de alt for mange gylleramte.

Når byboer klager hånes de med betegnelser som Morten Korch nostalgi, men branchen klynger sig til netop samme glansbillede når de skal sælge deres industrielt fremstillede produkter.

Svineproduktion er af hensyn til et besynderligt faldende overskud blevet en stærkt forurenende industri og det vil skade det allerede faldende salg og eksporten hvis branchen tager flere højest tiltrængte industrielle metoder i brug.

  • 0
  • 0

Ændres det ved at gyllen køres igennem et biogasanlæg først?

Det tror jeg, men jeg er usikker. Har hørt mange gange, at næringsstofferne bliver lettere at optage, og så ekstrapolerede jeg selv til at konkludere, at hvis mere bliver optaget, så bliver mindre udvasket...

Når byboer klager hånes de med betegnelser som Morten Korch nostalgi, men branchen klynger sig til netop samme glansbillede når de skal sælge deres industrielt fremstillede produkter.

Jeg er bestemt ikke fan af det nuværende landbrug, men jeg forsøger at holde min irritation over ødelagte landeveje og beton-hårde lerklumper placeret der, hvor jeg skal cykle (samt alle de andre større og mere væsentlige ulemper, bivirkninger og gener), ude af min generelle vurdering af en teknologi, som både dæmper ulemperne ved landbrug og giver lagerbar energi.

Jeg tror allerede jeg har ladet det skinne rigeligt igennem, at jeg ser denne teknologi som noget der kan være positivt for Danmark ved at understøtte mere VE (gennem hydrolyse og methanisering af VE-strøm) og samtidigt for min karriere det næste årti eller 2.

Men jeg ser ikke noget klart og tydeligt alternativ til at gemme energi som gas til "dårlige tider". Norges vandmagasiner bliver ofte nævnt, og de er fine til udglatning. Men de har også underskud nogle år. Og desuden er det strategisk uklogt af et land at basere sin energiforsyning på gode forbindelser til udlandet.

Det er ikke så underligt, at nogle af de elementer der indgår i en VE-baseret energiforsyning har nogle ulemper; såvel tekniske som økonomiske. Hvis ikke, så havde vi vel gjort det allerede.

  • 2
  • 0

Thomas Pedersen:
Det er sjovt som vi "aldrig kan gøre noget i det store billede" er det ikke? Bortset fra da vi igangsatte vindmølleeventyret under Auken. Det er også sjovt som el-bilen er slået igennem i Norge. Men det kan man åbenbart på INGEN måde gøre i Danmark?

Vinderne af fremtiden bliver dem, som udvikler fremtidens teknologi.
Fremtidens teknologi er grøn, for hvis den ikke er det, så bliver er der ingen fremtid (for os).

  • 1
  • 1

Vinderne af fremtiden bliver dem, som udvikler fremtidens teknologi.

Jamen, det er jo netop det vi forsøger med biogas! :-)

Ved at poste penge i biogas og forhåbentlig opnå en førerposition der, så er der da en chance for at gøre noget, der påvirker hele verden - og kaster en skilling af sig til os danskere.

Norge udvikler praktisk talt intet til elbiler. Det foregår i Tyskland, Japan, Kina, Korea og USA. De løber med gevinsten, og det vil de også gøre, hvis Danmark poster mange penge i at få elbilerne lidt hurtigere ud på markedet (jeg er overbevist om, at elbilerne kommer til at dominere helt af sig selv, inden for en kort årerække).

Udviklingen af elbiler foregår næsten så hurtigt, som det kan lade sig gøre. Flere tyske bilproducenter har annonceret 3-cifre milliardbeløb som investeringer i elbiler. Tesla er gode til batterier, men døjer med at lære at producere biler i en fart. Det tager tid at modne de nye teknologier til et niveau, hvor de kan holde til at komme i hænderne på almindelige mennesker. Man kan ikke gøre som med Apolloprogrammet eller Manhattanprojektet, som skulle komme frem til ét brugbart eksemplar, som kunne anvendes af højt specialiserede personer.

Mvh
Thomas

  • 1
  • 0

Vinderne af fremtiden bliver dem, som udvikler fremtidens teknologi.

Jamen, det er jo netop det vi forsøger med biogas! :-)

Forsøger er det rigtige ord. Og nu har vi været udervejs i flere årtier.
Min tålmodighed er nok bare ved at være opbrugt. Ellers må der opstilles nogen skrappere succeskriterier til biogasselskaberne for at kunne få udbetalt støtte ?

  • 2
  • 1

Kim, det er noget vås.
Enhver husdyravler skal kunne opfylde lovens krav til husdyrhold, den såkaldte harmoniregel.
Landbruget får ingen støtte, men EU har sørget for, at befolkningen er sikret adgang til rigelige og billige fødevarer.
Men det lyder jo bedre at kalde den landbrugsstøtte, mens man får stadig billigere fødevarer.

Det er politikerne har tildelt støtte via PSO-midlerne til biogasanlæg, desværre kan man ikke producere biogas unde støtte. Mange anlæg er gået konkurs gennem tiderne, endda med gratis brændsel, idet landmanden ikke får betaling for gødningen.
Til vinter skal jeg for resten opvarme min bolig med biogas har man besluttet. Det koster mig lidt i form af en justering af gasfyret.

  • 2
  • 1

Der nævnes ret mange og ret store beløb samt en del procenter. Men hvor store mængder "råstof" ryger der gennem biogasanlæg om året. Svjh. så smides der årligt madvarer i størrelsesorden 5-700.000 tons om året ud. Men er det kun en fluelort i ft. de mængder der ryger i biogasanlæggene?

  • 0
  • 0

Jeg er bestemt ikke fan af det nuværende landbrug, men jeg forsøger at holde min irritation over ødelagte landeveje og beton-hårde lerklumper placeret der, hvor jeg skal cykle


@Thomas,
fint du ikke bliver ret meget irriteret over, at landmanden bruger landevejen til at køre på med sin traktor.
Det er sjældent at der svines med lerklumper på vejen, landmanden skal i øvrigt rense vejen, hvis der.

Men du skal da være glad for at der er en vej at køre på.
Den er ofte eksproprieret af myndighederne, der har okkuperet en del af landmandens ejendom, for at du og andre kan komme lidt hurtigere frem.
Til gengæld må landmanden finde sig i at bruge en masse tid på landevejskørsel, hvor en stor trafik sinker ham i hans arbejde, samt øgede udgifter til brændstof.

Biogas bruger i øvrigt ikke næringsstofferne i anlægget, de findes i den gylle, der er tilbage i anlægget.
At næringsstofferne er blevet lettere tilgængelige er nok ikke rigtig. Det er meget usikkert, der er forsøg, der viser nogle usikre resultater i den retning.

  • 2
  • 2

fint du ikke bliver ret meget irriteret over, at landmanden bruger landevejen til at køre på med sin traktor.
Det er sjældent at der svines med lerklumper på vejen, landmanden skal i øvrigt rense vejen, hvis der.

@Per
Der må være nogen meget regelrette landmænd i dit nærområde. Omkring Sydfyn er det sjældent, at landmanden renser vejen efter sig. Hvis det står højt, så opsættes der advarselstavle (A39)

[quote]
Den er ofte eksproprieret af myndighederne, der har okkuperet en del af landmandens ejendom, for at du og andre kan komme lidt hurtigere frem.
/quote]

Nej - det er meget sjældent, at der bliver eksproprieret til eksisterende vej. Men fra gammel tid har vejarealet i landområder ofte været tilskødet den "hosliggende" matrikel. Så landmanden betaler faktisk skat af arealet, om end vurderingen så tilsvarende er gradueret efter det.

Der ud over betaler landmanden ikke samme registreringsafgift af køretøjer der ikke er indregistreret eller kun er registreret til kørsel med egne produkter, så landmanden skal da også være glad for at der er en vej at køre på.

  • 2
  • 1

@Per
Der må være nogen meget regelrette landmænd i dit nærområde. Omkring Sydfyn er det sjældent, at landmanden renser vejen efter sig. Hvis det står højt, så opsættes der advarselstavle (A39)


Selvfølgelig er der mange regelrette landmænd i mit område ligesom alle andre steder.
Jeg har kørt rigtig meget på de sydfynske veje, og har sjældent set spor fra landbrugets kørsel.
Hvis ikke landmanden renser vejen for jord inden en bestemt tid, så kan han få en bøde.
Det er da fint med en tavle der viser forurening af gyllespredere eller lign., for rensningen af vejen skal ikke ske momentant, men omkring normal arbejdstids ophør.
Problemet er vokset siden landmænd i stor stil har udvidet deres bedrifter med opkøb. En fornuftig investering, men det har medført større behov for transporter på vejene med stadig større maskiner.

Det kan være irriterende for en travl bilist, men oftest er der kun tale om korte vejstrækninger.
Man skal ikke sætte hånden på tudehornet fordi man kører bagved en gyllespreder. Det gjorde en mand for at vise sin aversion mod gyllespredning, der var rigelig plads til overhaling.
Det blev landmanden så irriteret over, at han åbnede for sprederen. Det kostede en ekstra rengøring, men han fik da hornet slukket!
Det er for øvrigt ikke landbruget, der har bestemt at gyllen skal spredes i den perioder, hvor lugten generer mest, nemlig om foråret/sommer i stedet for den gode gamle efterårsudbringning.
Det skyldes kilder udenfor landbruget.

  • 2
  • 3

Min tålmodighed er nok bare ved at være opbrugt. Ellers må der opstilles nogen skrappere succeskriterier til biogasselskaberne for at kunne få udbetalt støtte ?

Jeg er nysgerrig - hvad er det præcis der gør, at din tålmodighed er ved at være opbrugt?

Måske ved du noget, jeg ikke ved.

Men jeg er naturligvis enig i, at støtten bør sænkes, samtidig med at man giver tilladelse til at opgradere med hydrogen produceret fra VE-strøm og stadig kalde det biogas.

  • 0
  • 0