Det sagde de ikke i skåltalerne: Biogas løber med en tredjedel af støtten til vedvarende energi
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Det sagde de ikke i skåltalerne: Biogas løber med en tredjedel af støtten til vedvarende energi

Et af Nature Energys nye biogasanlæg, som er mellem de vigtigste årsager til den voksende støtte. Illustration: Nature Energy

Du husker det måske, hvis du nåede at stille ind på en nyhedskanal, lige inden Danmark lukkede ned med indgangen til skolernes sommerferie:

En række smilende politikere, som foran de snurrende kameraer erklærede sig glade for et samlet energiforlig og roste, at der kommer tre nye havmølleparker i det kommende årti.

Læs også: Energiforlig: Alle partier enige om nye havvindmølleparker og 55 pct. VE i 2030

Hvad ingen samme dag lagde vægt på, var et svar, som den stolte energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) midt i virakken oversendte til det politiske udvalg, hvoraf de fleste af de smilende politikere er medlemmer.

13 pct. af energien, 54 pct. af tilskuddene i 2030

I svaret til Enhedslistens energiordfører Søren Egge Rasmussen har Lilleholts ministerium beregnet, hvor mange procent af den offentligt støttede vedvarende energi, de forskellige energiformer vil levere fra i år og frem til 2030, hvor det nye energiforlig udløber. Samtidig svarer det på, hvor mange procent af støtten hver enkelt energiform modtager.

Søren Egge Rasmussen havde bestilt beregningerne for at kunne bringe biogas ind i forhandlingerne, men det nåede han ikke. Det havde der måske ellers været god grund til, mener han.

Læs også: Minister: Det vil være uanstændigt at trække tæppet væk under biogassen

For biogas står til at levere 13 procent af den vedvarende energi herhjemme i 2030 og nogenlunde samme andel i årene forinden.

Samtidig vil biogas i 2030 modtage 54 procent af støtten – altså mere end alle vindmøller og solceller tilsammen.

I årene op til er støtteandelen ikke lige så høj, for den stiger, i takt med at vindmøller og solceller får mindre støtte. Men allerede i 2023 vil biogas modtage mere end hver tredje støttekrone.

»Det er helt vildt,« udbryder den røde ordfører som det første, da Ingeniøren opremser tallene for ham, og vi vender tilbage til ham og hans kolleger lidt længere nede i teksten.

Her kommer et par forbehold

Først må vi have forbeholdene frem. Beregningerne er ikke foretaget ud fra selve energiforliget, men fra regeringens udspil til et forlig. Det indeholdt kun en enkelt havmøllepark, ligesom de fremtidige afregningspriser for biogas blev sat ned i årene fremover, ikke som del af forliget, men samtidig med at det blev indgået.

Begge dele kan forrykke opgørelsen noget, men den er stadig det bedste bud fra Energiministeriet, som endnu ikke har nået at regne konsekvenserne af forliget igennem.

Årsagen til biogassens andel af støttekronerne skal ikke findes i den nye støtte, som energiforliget lover fra 2021. Dér er afsat en pulje på 240 millioner kroner årligt i 20 år.

Snarere skyldes de mange milliarder kroner, som biogasanlæggene i en årrække står til at modtage, tidligere aftaler. Flere gange er politikerne blevet overraskede over, hvor meget de danske skatteydere betaler for biogas.

Støtten stiger til to milliarder kr. årligt

Sidste år løb støtten ifølge Biogasbranchen op i 1,35 milliarder kroner, næste år ventes den at stige til 1,7 milliarder, og når det nye forligs støttepulje kommer oven i, ender vi på runde to milliarder kroner årligt.

Det nye energiforlig sætter imidlertid ikke en prop i de gamle støtteordninger de næste par år. Tværtimod lover det, at alle anlæg, der står færdige frem til 2020, kan få støtte i minimum 20 år. Og de nuværende anlæg kan få støtte frem til 2032, selv hvis de på det tidspunkt har fået udbetalt offentlige kroner i mere end 20 år.

Frank Rosager, der er direktør for Biogasbranchen, skønner, at produktionen af biogas vil stige med 15-20 procent frem mod 2020 på grund af de anlæg, der nu er under planlægning. Først i rækken står Nature Energy, tidligere Naturgas Fyn, som før jul blev solgt til bl.a. en britisk kapitalfond og har store udbygningsplaner.

Læs også: Biogas forgylder otte fynske kommuner: Nyt, grønt industrieventyr på vej

Branchen: Ja, vi er det værd

Frank Rosager fremhæver, at biogassen har en række fordele, som bl.a. sol- og vindenergi ikke kan hamle op med.

For det første kan gassen lagres, så den kan udnyttes, også når det ikke blæser.

For det andet kan den bruges til lastbiler og busser og kan således hjælpe med at reducere transportsektorens udledning af klimagasser.

For det tredje reducerer den udvaskningen af næringsstoffer og udslippet af drivhusgasserne methan og lattergas fra landbrugets gylle.

Men faktor fire mere i støtte end andre former for vedvarende energi: Er I virkelig det værd?

»Ja, det mener jeg. CO2-reduktioner er ifølge Finansministeriet fire gange mere værd uden for kvotesektoren (dvs. i transporten og landbruget, red.) end inden for.«

»Energien fra vind er stort set ingenting værd, når det rigtig blæser. Biogas kan sagtens konkurrere med vind, hvis elleverancen skal følge forbruget, så der skal bygges lagre til vindstrømmen,« siger biogasbranchens direktør.

Han peger desuden på, at biomasse, som typisk benyttes af fjernvarmen herhjemme, er fritaget for afgift, mens der er afgift på at brænde biogas af, som løber op i 28 øre per kWh. Det skal sammenholdes med, at tilskuddet til opgraderet biogas blev sænket til 41 øre per kWh. Opgradering af biogas indebærer at rense CO2 ud af gassen, så den kan sendes ud på gasnettet sammen med naturgas.

»Vi skal ikke mange år tilbage, før tilskuddet til havvind var det dobbelte,« konstaterer Frank Rosager.

Læs også: Anholt-møller vil koste elkunderne 7 mia. kr. ekstra

Socialdemokrater ville beskytte investorerne

Samme pointe fremhæver den socialdemokratiske energiordfører, Jens Joel.

»Sol og vind er modne teknologier, som snart ikke har brug for tilskud længere. Derfor kommer procenterne til at se voldsomme ud for biogassen,« siger han.

Jens Joel oplyser, at han under forhandlingerne om energiforliget fik at vide af ministeriet, at planlægningen af et biogasanlæg tager så lang tid og er så dyr, at investorerne ville lide store tab, hvis ikke ordningen fortsatte til 2020.

Der har flere gange de seneste par år, mens støtten til biogas er tordnet i vejret, tegnet sig et politisk flertal for at gribe ind, men det er ikke sket.

Læs også: Statsstøtte til biogas dyrere end al anden energistøtte

Et helt andet forhold til solcelleejere

»Vi har hele tiden syntes, det er forkert, når regeringen holder hånden under biogas,« siger Jens Joel.

Læs også: Politikere klar til at skære ned på høj støtte til biogas

Han henviser til, at Folketinget i en stribe tilfælde greb ind og stoppede støtteordninger til solceller, da de truede med at blive for dyre for staten.

Læs også: Leder: For femte gang – stop nu hovsa-lovgivningen om solceller

»Det er mærkeligt, at regeringen har et andet forhold til biogasanlæg end til solcelleejere,« siger Jens Joel.

Han understreger dog, at Socialdemokratiet er positivt over for biogas og ikke så det som sin opgave at reducere støtten under forhandlingerne om det nye energiforlig.

»Vi har brugt vores krudt på at skrue op for de øvrige teknologier, så vi kan få mere vedvarende energi,« siger han med henvisning til de tre havmølleparker.

Enhedslisten: Det er indirekte landbrugsstøtte

Så er vi endelig tilbage ved Enhedslistens Søren Egge Rasmussen, som fik sat gang i beregningerne af støtten til biogas.

»Det fylder for meget i energiaftalen. Der kan være et ædelt formål i at reducere methanudslipet fra landbruget, men så skal det være som landbrugsstøtte,« siger han.

»Når det gælder solceller, har vi været meget rigide og grebet ind med det samme. Det er forkert, at vi har forskellige støtteregimer over for forskellige energiformer,« fortsætter den røde ordfører.

»Men typisk vil mange partier ikke røre ved støtten til biogas, fordi det er indirekte landbrugsstøtte.«

Ingeniøren følger op en artikel med energiminister Lars Chr. Lilleholts begrundelser for den høje støtte til biogas.

Rettet: Denne artikel angav tidligere i både overskrift og tekst, at biogas modtager halvdelen af støtten til vedvarende energi i årene fra 2018 til 2030. Det er, som det fremgår af teksten nu, forkert. Støtteandelen stiger jævnt gennem perioden og ender over 50 pct. i 2030. Vi beklager fejlen.

Alt imens afregningspriserne på svin er nede på niveau med priserne i 1973 (kr 8,36) 2018 (8,30), hvad er potentialet i dette lavprisprodukt og hvorfor smide så mange resourcer efter det?Ydermere er en ekstrem del af den danske kornproduktion afsat til dette galimatias projekt!

  • 16
  • 6

I Tyskland dyrkes meget majs, udelukkende til biogasanlæg. Så er gyllen fra svin kun en dråbe til biogasproduktionen.
Det har større konsekvenser for kvægbruget, der skal konkurrere om pagt til statsstøttet(incl. politisk) biogasanlæg. I et tørkeår som i år, giver uvandet majs dog et meget lille udbytte.
Alternative afgrøder er heller ingen løsning.

  • 4
  • 1

Nu hyler man op over et par milliarder til biogas men har man bare overvejet hvor mange milliarder der er hældt i vindmøller gennem tiden? Både i direkte støtte og malkning af elkunderne?

Biogas er en måde at bruge en industris affalds produkt og er det egentlig et problem? Eller er problemet at vindmølle ejerne ikke får stats penge lige ned i lommen? Eller at folk er forarget over at man afhjælper en industri med affaldshåndtering?
Lige fra overskriften i artiklen og spørgsmålene som bliver stillet lugter det af at "landbruget er onde" og de skal ikke have noget.

Hvis biogas er indirekte landbrugsstøtte hvad er tilskud, garanterede mindstepriser på vindmøllestrøm? Som bygges uden at skulle betale for at elnettet kan modtage strømmen? tja.. direkte statsstøtte ?

  • 11
  • 17