Leder: Sæt høje mål og følg op med teknologiske trædesten
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Sæt høje mål og følg op med teknologiske trædesten

Klimavalget er overstået - nu skal det rigtige klimavalg tages. I de igangværende regeringsforhandlinger har klimapolitikken været et af de centrale punkter, og tre partier Radikale Venstre, SF og Enhedslisten har nu fået Socialdemokratiet med på deres oprindelige krav om en klimalov og et 70 pct. CO2-reduktionsmål i 2030 i forhold til FN’s basisår 1990, så Danmark kan leve op til Parisaftalen. Kongelig undersøger, Mette Frederiksen (S), har ellers under valgkampen stået fast på et 60 pct. reduktionsmål med henvisning til, at vi skal sætte mål, vi er sikre på er realistiske, og som vi kan anvise en vej hen til.

Men hvis ellers radikales Morten Østergaard ender med at acceptere den samlede aftale, hvor han også har stillet krav til en økonomisk plan, får vi altså nu et historisk ambitiøst klimamål. Målet kan nås med de teknologiske og politiske værktøjer, vi har i dag. Men skal vi alene bruge dem, har Mette Frederiksen ret i at betvivle det realistiske i 70 pct. målet, for vejen vi kan se i dag er unægtelig belagt med relativt store ofre for både samfundet og den enkelte, der må ændre vaner, betale mere og give afkald på friheder, vi har som forbrugere i dag.

Sagen er imidlertid, at vi jo har andre værktøjer om ti år - i hvert fald teknologisk. Med den hast, teknologiudviklingen har, ville det ikke bare være uambitiøst, men også et tilbageskridt, hvis vi kun turde sætte mål ti år frem i tiden, som man allerede i dag kan anvise en farbar vej til. Mennesket havde næppe nået Månen, hvis ikke John F. Kennedy i 1961 havde turdet sætte gang i Apollo-programmet med ordene: »I believe that this nation should commit itself to achieving the goal …« Teknologien var ikke klar, men målet blev som bekendt nået. Fordi det blev sat, og ikke mindst fordi der blev investeret i at nå det.

For selvfølgelig er det ikke nok bare at blive enige om målet. Det viser dansk politik-historie med al tydelighed. Vi skal kun tilbage til 2009 for at finde et eksempel på, at end ikke mål med brede flertal bag er garanti for, at der sker noget. Dengang indgik et politisk flertal således en ambitiøs aftale om, at halvdelen af væksten i transporten skulle finde sted i bus og frem for alt tog. Fem år senere havde de samme partier ikke taget initiativer, som ledte mod målet, og biltrafikken buldrer i vejret, mens antallet af togpassagerer i bedste fald er stagneret. Skal 70 pct.-målet nås, skal der sættes delmål, og der skal handles på dem.

Et af delmålene må være at få rettet op på 10 års stilstand i statens forskningsbevillinger, der har ligget stabilt på omkring 16 mia. kr. Den afgående regering startede med at halvere den statslige støtte til bæredygtig energi, der er skåret ned på Det Frie Forskningsråd, og de fondsmidler, danske forskere henter hjem fra EU, trækker Finansministeriet fra i egne bevillinger. Danmark lever kun lige op til Barcelona-målene med forsknings­investeringer på 3 pct. af BNP fordelt med 2 pct. fra private og 1 pct. i offentlige bevillinger. Vores nabolande har allerede sat højere mål, idet Tyskland vil op på 3,5 pct. i 2030, og Sverige vil helt op på 4 pct. Én investeret forskningskrone har et afkast på mellem 20 og 40 pct., så et løft er ikke bare nødvendigt for klimaet, men også for dansk økonomi.

Og når vi løfter forskningen, skal vi turde gå uden om de humanistiske og samfunds­faglige områder. Socialdemokratiet har allerede erklæret, at der skal investeres mere i teknologisk forskning. Og det blev bakket op af flere partier på Ingeniørens valgmøde om forskningspolitik op til valget. Smarte energiløsninger, udvikling af bæredygtigt brændstof, energioptimering af it-teknologi og cirkulære løsninger inden for byggeriet er områder, hvor danske forskere står stærkt. Tør vi målrette ekstra forskningsmidler mod disse områder, vil der komme løsninger, der kan udgøre farbare trædesten på klimavejen.

Et andet delmål er en solid satsning på elektrificering. Elsystemet udgør en stadigt vigtigere del af energiinfrastrukturen, og vi kommer ikke uden om at styrke elnettet og skrue voldsomt op for vindmøller, solceller og andre VE-kilder. Ikke alene fordi datacentre sluger mere af vores el, og elbiler er en del af løsningen på transportsektorens CO2-reduktioner. Også fordi især to eltunge teknologier tegner fremtiden: varmepumper og elektrolyse. Varmepumperne skal erstatte træpillerne, og elektrolysen skal skaffe alternative brændstoffer til transportsektoren.

Et tredje delmål er at styrke og tilpasse vores uddannelser, så vi kan sikre de rette kompetencer til opgaven. Her må politikerne holde valgløfterne om at droppe det årlige omprioriteringsbidrag og tilbagerulle uddannelsesloftet, så flere kan tilvælge en teknologisk uddannelse. For mens vi med teknologiens hjælp nok kan nå et ambitiøst klimamål uden at gå fuldstændig på kompromis med vores nuværende friheder, så når vi det ikke uden forandringer i kompetencer og arbejdsopgaver blandt landets tech-professionelle.trb

mbr/trb

Bemærk: Indledningen i lederen er ændret i forhold til den udgave, der er bragt i fredagens papirudgave af Ingeniøren. I den oprindelige udgave fremgik det, at Socialdemokratiet stod fast på et 60 procents-mål for CO2-udledningen. De politiske realiteter har imidlertid ændret sig efter avisens deadline, idet Socialdemokratiet nu er gået med på en aftale om en reduktion på 70 pct. i 2030. Derfor er lederens indledning tilpasset den nye situation.


Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det glæder mig at de radikale kræver en ny retning for Danmark.
Klimaudfordringen kræver det og ikke kun små justeringer, som vi er vant til.
Mit navn er Palle R Jensen
Jeg er civ.ing. og opfinder siden 1974
Jeg er manden, der vandt førstepræmien i idekonkurrencen om hvordan S-togs dørene kunne lukke om vinteren.
Jeg er også (sammen med min bror) manden bag det koncept til en pendler cykel kaldet GANGEREN, som DSB bakkede op omkring, og som var tæt på at vinde en million i TV2's "Danmarks bedste ide" konkurrence. Gangeren fylder kun 1/5 af hvad en almindelig cykel fylder i et S-tog.
Mest kendt (globalt) er jeg for min ide til en ny type transport kaldet RUF DualMode. RUF står officielt for Rapid Urban Flexible og gør det muligt at skabe et kollektivt trafiksystem, som kan konkurrere med bilen.
RUF viser en helt ny retning for transportsystemer i hele verden. Det anerkendte tidsskrift New Scientist skrev i en artikel om RUF at: ”..Jensens system could transform cities”.
RUF er et helt nyt system, hvor køretøjerne kan køre på 2 måder: som et skinnekøretøj på en særlig trekantet skinne eller som elektrisk vejkøretøj på de almindelige veje. Dette princip, som kaldes DualMode løser en række af de udfordringer, som transport sektoren står overfor. Der er udstedt 4 patenter på denne teknologi i den periode, hvor jeg havde et samarbejde med firmaet Balslev A/S.
Med støtte fra Energistyrelsen og Miljøstyrelsen i Svend Aukens tid lykkedes det i år 2000 at bevise systemets grundlæggende kvaliteter på en lille testbane ved Ingeniørhøjskolen i Ballerup. Resultatet blev meget positivt omtalt på CNN, som efterfølgende udnævnte mig til at være en af verdens få ”Principal Voices” indenfor transport. Mange andre TV kanaler globalt har rapporteret positivt fra testbanen.
Martin Lidegaard har stiftet bekendtskab med RUF flere gange og har erklæret at man burde finde 100 mio kr fra de frie forskningsmidler til at få færdigudviklet RUF.
Jeg har haft et positivt møde med Pia Olsen Dyhr om RUF, samt talt med Sten Gade på en udstilling for RUF under Klimatopmødet i 2009.
Formanden for Dansk Metal, Max Bæhring udtalte ved en jubilæumskongres i år 2000 at Danmark bør satse massivt på RUF, da det både løser trafikproblemer og kan blive et nyt dansk industrieventyr.
Jeg havde et møde med Erik Elsborg fra Banestyrelsen hvor jeg forklarede RUF kvaliteterne. Efterfølgende fik jeg et anerkendelsesbrev fra trafikselskaberne hvor de erklærede at: "Trafikselskaberne er opmærksom på RUF konceptet og følger det nøje. Vi ser frem til at nogen realiserer det i stor skala"
På Ingeniørhøjskolen var der 3 dygtige studerende, som tog afgang på at analysere hvad der ville ske hvis DSB i stedet for at opgradere S-togene, omlagde to linier til RUF teknologi baseret på den kollektive maxi-ruf enhed. De konkluderede at det for samfundet ville være 15 (femten) gange så godt at bruge RUF teknologi. Vejleder og censor var fra DSB og Banestyrelsen. De fandt ingen fejl i analysen og de studerende bestod med topkarakterer.
I 2000 til 2004 blev RUF støttet af EU hvor jeg deltog i to forskningsprojekter: CyberMove og CyberCars. I den sammenhæng blev der lavet Cost Benefit Analyse på RUF anvendt til at dække Hovedstadsområdet. Dette projekt til over 20 mia. kr blev analyseret til at have en intern rente IRR(30) på 29%.
I 2004 skrev jeg kontrakt med SREI, som er Indiens største finansierings firma for infrastruktur. De vil gerne bygge et kollektivt RUF system i Calcutta til 3 mia. kr på betingelse af at de kan se det køre i Danmark først. De vil betale 1% licens af anlægssummen pr år i 30 år for hvert projekt i Indien. Det kan blive en kæmpe eksport succes for Danmark.
En lang række andre anbefalinger har jeg fået fra forskere globalt:
Se: www.ruf.dk/recommendations.pdf
Mit største ønske vil være at en stor danske virksomhed stiller sig bag koncepterne økonomisk og mandskabsmæssigt, så de kan blive udviklet og seriøst afprøvet. Det kræver politisk opbakning.
Transportcenteret i Køge har indvilget i at stille areal til rådighed for en ny testbane for RUF. Der har været forhandlinger i Køge med borgmester og lokale støtter om at bruge RUF teknologi til at bringe folk videre fra Køge Nord station til Campus og sygehuset samt til resten af byen.
I lyset af klima krisen vil der komme stor fokus på udvikling af mere effektive transportformer. Jeg har et par gode bud og sammen med en passende stor partner er det min plan at relancere RUF og fortælle om de nyudviklinger, jeg i hemmelighed har udviklet gennem de sidste 15 år, hvor RUF har holdt lav profil i håb om bedre tider. De tider er nu ved at komme og jeg er parat til at lave en ny aftale efter at min tidligere partner Balslev A/S måtte trække sig på grund af dårlig økonomi.
Jeg håber du vil give mig mulighed for at fremlægge perspektiverne i RUF både som en ny form for kollektiv trafik og som en suveræn løsning på elektrificeringen af bilparken.
Jeg har holdt et utal af foredrag om RUF og er sikker på at især unge mennesker vil værdsætte denne nye og langt mere klima skånsomme transportform.

  • 4
  • 5

Rasende Ufornuftigt Forslag. Maglev er fremtiden og det kinesiske firma CRRC med 125.000 ansaette og staten i ryggen, driver udviklingen frem. 3200 km Maglev bane er i planlaegning i Kina, som også overvejer at aendre højhastigheds jernbane linjer til nye Maglev baner.

  • 0
  • 6

Vi har IKKE nogen epokegørende ny teknologi om 10 år.

Da Præsident Kennedy satte Månelandings projektet igang, VAR raketter opfundet og bemandet rumfart var forudset 20 år før.

Vores teknologiske udvikling er 99% evolutionær, med kun få revolutionære skridt undervejs.

Hvis vi skal nå vores mål om at nedsætte vores miljø og klima forurening, så skal vi bruge EKSISTERENDE teknologi, og ikke drømme om ny revolutionerende teknik.

Den eneste måde vi kan nå målet, er ved at bruge fusk og svindel, og kreativ bogføring, ganske som vi plejer.

Vi svindler allerede massivt med CO2 regnskabet, ved at satse på biomasse, som kun teoretisk er CO2 neutralt, men i praksis er det stik modsatte.
Vi kan udflage vores skibsfart, så tallene forsvinder fra vores regnskab, men ikke i virkeligheden.
Vi kan saboterer vores hjemlige landbrug, som vi er i gang med, men så bliver maden bare sejlet, fløjet og kørt her til, med endnu værre forurening tilfølge.
Vi har lukket vores industri og flyttet den til Kina, og nu sejler vi produktet her til.

Vi gør KONSEKVENT det modsatte af alt hvad vi burde gøre, og plejer samtidig et "grønt" image.

Dette image, holder vi i live med eksport af Vindmøller, som er en teknologisk blindgyde, og som også er på vej ud af landet, til lande hvor produktionen er MINDRE miljøvenlig.

Så hvis vi skal nå et REELT mål om at reducerer vores klima aftryk, så skal vi satse på eksisterende og velafprøvet teknologi, som vi kan se fungerer upåklageligt hos Nabolande.

Sverige byggede 12 atomkraftreaktorer fra 1972 til 1985, så vi ved det kan lade sig gøre at bygge dem, og vi har 11 år til at bygge de 4-5 der skal til for at gøre vores nuværende el-forsyning CO2 fri.

Det bliver dyrt, især hvis vi først bruger pengene på vindmøller og solceller, for derefter at fejle stort.

  • 3
  • 4

Jeg vil hævde at det er den måde vi bevæger os på idag, som er rasende ufornuftig.
1) Når vi kører i bil på en motorvej kører vi med nogle meters afstand til andre biler hele tiden. Det giver anledning til et meget stort og unødvendigt energiforbrug.
Ved at lade køretøjerne danne en "platoon" kan vi potentielt reducere luftmodstanden til 1/10
Det er umuligt at gøre effektivt på en motorvej, men nemt på en RUF skinne.
2) Når vi kører i bil på en motorvej har vi brug for friktion hele tiden for at kunne styre og bremse når som helst. Det giver en stor rullemodstand og dermed unødvendigt energiforbrug. Elbiler er værst, da de er tungere.
Ved at lade en trekantet monorail bære køretøjet bliver det muligt at bruge bærehjul med glat overflade. Det reducerer rullemodstanden kraftigt. Det er muligt fordi drivhjulene har lodrette akser og kan justere presset mod skinnen, så der kun er den nødvendige friktion til at drive køretøjet eller bremse.
3) Elbiler skal slæbe rundt på tunge og dyre batterier. Ved at bruge skinnen til at forsyne køretøjerne med strøm (ligesom metroen) udnyttes strømmen mest effektivt og rækkevidden bliver potentielt uendelig. De små RUF batterier bliver opladet under kørslen.
4) Kollektiv trafik med store enheder passer meget dårligt til den måde byerne er indrettet på. Det gør det umuligt at få lokket bilister over i kollektiv trafik ved hjælp af roadpricing. Ved at udnytte RUF DualMode princippet kan man skabe en langt mere attraktiv form for kollektiv trafik. En UltraLet bane med meget høj frekvens kan være starten på et helt nyt niveau i transport systemet. Dør-til-dør kollektiv trafik hurtigere end med bil.
Det synes jeg vil være Rasende Fornuftigt :-)

  • 2
  • 0

Hvis ikke en af teknologiens fanebærere som Ingeniøren vil bidrage til at bringe atomkraft i spil politisk, så ser det sort ud for beslutninger taget på velinformerede grundlag og for fremtiden i øvrigt. Desværre.

  • 0
  • 3

Jeg er fuldstændig enig med Michael Fos . Det er fuldkommen beskæmmende at Ingeniøren som medie snakker klimamål og andet politisk sludder. Det er dog helt rigtigt at vi skal elektrificere, men så længe strømmen frembringes af VE er det et økonomisk blålys. Energien fra havmølleparker kræver et energilager på godt 8 % af årsproduktionen. Etableres dette lager med batterier koster en kWh ca. 15 kr. Det er det Ingeniøren og politikere burde koncentrere sig om!
I stedet lader hele det politiske system, som om vores elforsyning snart er grøn. Det er den kun tilsyneladende fordi vi nasser på Europæisk atom og vandkraft, samtidig med at vi brænder de russiske skove af og kalder det CO2 neutralt.
Hvis vi inden for en kort årrække skal nedlægge olie- og gasproduktionen og få en CO2 fri energiproduktion skal der produceres el.
MEGET EL.
Det kan gøres med atomkraft meget gerne suppleret med VE. Det hjælper ikke meget i den sammenhæng, at omlægge sine spisevaner. Udjævning af elproduktionen må ske ved store brintproduktionsanlæg.
Da dette ikke sker, kan Ingeniøren, politikeren og de små skolebørn, gentage sig selv i en uendelighed. Foreløbig er verdensproduktionen af CO2 steget støt og rolig i de sidste 20 år i samme omfang som båltalerne om afskaffelsen af samme.

  • 2
  • 3

Forskningsresultater fra over there?
Fint at forskningen støttes. Jeg vil foreslå at man starter med at kigge på de rapporter der allerede ligger, og så forfølge dem der ser spændende ud: Eks. På New Mexico State Univ arbejdes bl.a. med landbrugets potentiale. 30 ton CO2/ha/år kan lagres i en årrække. Præcis hvad verden har brug for. Det viser sig at man kan sparke "quorum sensing" i gang i mikrolivet i jorden. Der sker det at mikroberne udvikler en evne de normalt ikke besidder, når de er nok til at løfte en opgave. Og når det sker, så sparkes der røv. Man avler mere end i regnskov, uden gift og gødning. (Findes også som videnskabelig rapport) https://www.youtube.com/watch?v=dmj611RfBgs
Her rapport https://peerj.com/preprints/789v1/
Forsøget kører på 5. år. Der må være basis for danske forsøg...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten