Sæt flere internationale stole ved bestyrelsesbordet

Verden bliver mindre, nye markeder åbner sig, og der er i stigende grad behov for folk med globalt udsyn, som kan sparke døre op i den store verden og skabe netværk på tværs af landegrænserne.

Sådan lyder budskabet fra en række eksperter, og ikke mindst blandt de danske teknologitunge virksomheder er der grund til at overveje en internationalisering af bestyrelsen som et middel til at åbne døre og nye markeder og skabe økonomisk gevinst.

Dårligst i Skandinavien

»Det er jo ikke rocket science, at ledelsen - både bestyrelsen og direktionen - skal internationaliseres, når vi befinder os i en global økonomi,« fastslår Steen Thomsen, professor ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse på Copenhagen Business School.

Men det indlysende er tilsyneladende ikke indlysende nok, for virkeligheden er radikalt anderledes, når man studerer bestyrelserne i danske virksomheder. Faktum er, at danske virksomheder ligger i bund, når det kommer til andelen af udlændinge i bestyrelserne, forklarer Steen Thomsen, der har set på sammensætningen af bestyrelserne i de største virksomheder i Danmark, Norge og Sverige.

De danske bestyrelser har blot 6,5 procent udenlandske medlemmer, og han finder det paradoksalt, at der er så få udlændinge i danske bestyrelser. Ikke mindst i betragtning af, at vi befinder os i en tid, hvor internationalisering spiller en større og større rolle for danske virksomheder.

Heller ikke Morten W. Langer, som er redaktør på Ugebrev for Bestyrelser, forstår det sparsomme internationale tilsnit.

»Det er usundt kun at have bestyrelser med danske medlemmer, som sjældent har tilstrækkeligt internationalt udsyn. Sagen er, at hovedparten af de store og mellemstore virksomheder sælger til hele verden, og derfor er det vigtigt at have folk med internationalt perspektiv, kendskab til lokale markeder og et netværk med de nødvendige samarbejdspartnere i andre lande med i bestyrelsen,« siger han.

Internationale kræfter giver gevinst

Der kan være stor gevinst at hente ved at lukke internationale kræfter ind i bestyrelseslokalerne rundt omkring på de danske virksomheder.

»Det har en god signal-effekt at tage udlændinge ind i ledelsen. Det viser, at virksomheden har en international linje og tager hensyn til udenlandske investorer. I Sverige og Fortsættes på side 36 > Norge er der lavet undersøgelser, som viser, at en sådan professionalisering af bestyrelsen slår igennem i form af en højere aktiekurs,« siger Steen Thomsen.

Han vurderer desuden, at udenlandske bestyrelsesmedlemmer ofte vil være med til at træffe bedre beslutninger, ikke mindst på de overordnede, strategiske linjer, på grund af en større international forretningserfaring.

»Der er lavet casestudier, som viser, at internationale bestyrelser er mindre imponerede over for eksempel internationale virksomhedsovertagelser. Det betyder, at de stiller mere kvalificerede spørgsmål og dermed står for mere værdiskabende overtagelser, fordi deres udsyn er større,« forklarer Steen Thomsen.

Ifølge de to eksperter er der flere årsager til, at bestyrelseslokalerne i danske virksomheder generelt er meget nationale. Morten W. Langer forklarer, at det blandt andet handler om tryghed:

»Ved at vælge danskere, får man folk ind, som kender kulturen og den danske måde at drive virksomhed på. Internationale folk har måske en anden opfattelse af, hvordan en effektiv bestyrelse arbejder, og det kan give en utryghed.«

Desuden kan en del af forklaringen også findes i, at danske virksomheder traditionelt har været mindre virksomheder med lokale bestyrelser. Den tradition kan være svær at ændre, selvom virksomheden udvikler sig til at have væsentlige internationale interesser.

Rambøll har rykket sig fri

Der findes dog virksomheder, der har rykket sig fri af traditionerne, og som har vendt bestyrelsesblikket ud mod verden. En af de virksomheder, er rådgivningsvirksomheden Rambøll.

»Det er jo ikke længe siden, at Rambøll primært var en dansk virksomhed, og dengang hang det naturligvis bedre sammen med en ren dansk bestyrelse, selvom man da godt kunne ønske, at de havde haft udlændinge i bestyrelsen allerede der. Men i det mindste har virksomheden på nuværende tidspunkt taget konsekvensen og trukket folk ind udefra,« forklarer Steen Thomsen.

Andre virksomheder, der har valgt at give deres bestyrelser et internationalt tilsnit er blandt andet GN Store Nord, Novo Nordisk, Novozymes og Danisco.

Men det koster

Samtidig med, at der umiddelbart er mange fordele ved at bruge internationale kræfter i danske bestyrelser, er der dog også en række ulemper, som virksomhederne skal forholde sig til.

Ikke mindst er der en økonomisk faktor at tage hensyn til, for et udenlandsk bestyrelsesmedlem vil umiddelbart være et noget mere bekosteligt bekendtskab end et tilsvarende dansk.

De koster blandt andet flybilletter og ofte også hotelophold i forbindelse med bestyrelsesmøderne, og derudover forventer udenlandske bestyrelsesmedlemmer generelt et honorar, som er betydeligt højere end det danske niveau.

»Når vi er ude på det internationale marked, er professionalismen højere, og folkene derude har andet at bruge deres tid på. Hvis en dansk bestyrelsesformand for eksempel får 300.000 kroner for sit hverv, så kan man godt gange beløbet med fem, hvis man vil have en virkelig god udlænding - og så falder de i øvrigt ikke ned af stolen over tilbuddet,« forklarer Steen Thomsen.

Sproget spænder ben

En af de barrierer, som kan være med til at spænde ben for udenlandske bestyrelsesmedlemmer, er sproget. Når man indlemmer en udlænding i bestyrelsen, betyder det som regel, at al kommunikation og korrespondance skal ændres fra dansk til engelsk, og den hurdle kan være svær at overkomme i mange virksomheder.

»Der er lavet studier, som viser, at sproget kan være en barriere, fordi man kan ændre tonen i bestyrelsen, ligesom man kan miste noget af den pingpong, man normalt har haft ved møderne,« forklarer Steen Thomsen.

At sproget kan være en afgørende faktor for valget af bestyrelsesmedlemmer kan Jørgen Worning nikke genkendende til fra sin omfattende erfaring med bestyrelsesarbejde. Han sidder blandt andet som bestyrelsesformand hos Bang & Olufsen, FLSmidth & Co. A/S og hos Alk-Abelló A/S.

»Beslutningen om at ændre bestyrelsessprog fra dansk til engelsk kan være belastende for de øvrige medlemmer, især de medarbejdervalgte. Vi er nogle, som taler fint engelsk, men det besværer bestyrelsesarbejdet at skifte sprog. Man mister noget. Derfor er det et spring, man bør overveje nøje,« fastslår Jørgen Worning.

Gå efter skandinaver

En løsning kan i stedet være at fokusere sin søgning inden for de skandinaviske lande, så man kan få de udenlandske kompetencer ind i bestyrelsen uden at skulle have besværet med at skifte sproget, da de fleste nordmænd, svenskere og svensktalende finner vil kunne fungere på dansk.

»Kig i hele Skandinavien og blandt skandinaver, som arbejder i for eksempel England eller Tyskland. Der sidder mange særdeles dygtige folk i udlandet, så der er et bredt felt at hente af, selvom man holder fast i det skandinaviske sprog,« påpeger Jørgen Worning, som netop har hentet administrerende direktør for H&M, Rolf Eriksen, til Bang & Olufsens bestyrelse.

Steen Thomsen er enig i, at man kan komme et langt stykke ad vejen ved at lede i Skandinavien samt blandt danskere på topposter i udlandet, men han mener samtidig, at virksomheder begrænser deres muligheder ved at gøre det.

»Der er ikke noget galt i at vælge danskere med international erfaring, men det internationale udvalg er nemt 100 gange større. Tag for eksempel Bang & Olufsen, som er ved at indlemme Rolf Eriksen i bestyrelsen. Han er sikkert skidegod, men hvis man havde valgt en engelsktalende udlænding, så kunne man måske have fået en, som faktisk vidste noget om elektronik - man får selvfølgelig muligheden for at få opfyldt flere krav, hvis man har en større kvote at vælge imellem,« fastslår Steen Thomsen.