Kunne man tænkes at to diagonalt placerede møller roterer den anden vej - vil det midske turbulensen?
I højt solskin og meget lidt vind skød Vestas’ teknologidirektør Anders Vedel torsdag den egentlige testperiode i gang af selskabets sære fire-rotors forsøgsmølle på DTU Vinds test-plads på Risø.
»Første fase er gået med test af styring, sikkerhedssystemer, kørsel med fuld last og typegodkendelse med mere. Nu skal vi i gang med de egentlige målinger af belastninger, turbulens og energiproduktion på vindmøllen,« sagde han ved et velbesøgt Åbent Hus arrangement på Risø anledning af test-start.
Vestas møllen, som blev stillet op under stor opmærksomhed på Risø i april i år, markerer selskabets bud på en anden vej end bare at bygge større og større trevingede hurtigløbere, som dem, vi kender i dag.
Her støder man nemlig dels på den særlige ’square-cube’ lov, som medfører, at vægten af vingerne og dermed belastningen på konstruktionen øges mere end den ekstra effekt, man får ud af møllen – dels går transportudgifterne amok i takt med at vinger og tårndele bliver længere og tungere.
Derfor vil Vestas nu undersøge, hvad der sker, hvis man i stedet sætter flere og mindre rotorer op på samme tårn. Og om det samlet set kan resultere i billigere vindmøllestrøm end ved at fortsætte ud af den slagne vej.
Ifølge Vicepresident i Concept Development, Kristoffer Qvist Nielsen, er det et udtryk for et kompromis, at der nu er endt med at være fire rotorer på vindmøllen – der kunne også have været to eller otte:
»Et af hovedformålene er at teste, om den turbulens, som vingerne skaber for hinanden, er en ulempe eller ligefrem en fordel for energiproduktionen. Der findes teorier, der mener, at det er en fordel, men vi har ingen modeller, der kan simulere det her, og derfor må vi afprøve det i praksis,« forklarer han.
Også belastningerne på tårnkonstruktionen og problemer med resonans og interferens skal undersøges i måleprogrammet, der løber resten af året og 2017 med.
Kristoffer Qvist Nielsen pointerer, at det ikke er tilfældigt, at man kalder vindmøllen for Babylon efter det bibelske tårn, der aldrig blev bygget færdigt.
»Vi vil ikke love for meget. Det her er jo et forsøg på at tænke ud af boksen, og vi kan ikke sige, hvad resultatet bliver. Men vi skal kunne tænke nyt - som én af verdens førende vindmøllerfabrikanter«, siger han.
Man forbinder ikke umiddelbart Vestas med et selskab, der afprøver vilde ideer?
»Det gør vi nu en hel del, men indtil i dag nok mere på komponentniveau, hvor vi kan køre forsøg internt – af hensyn til konkurrenterne. Med Babylon-møllen er det nogle fysiske love, vi skal afprøve – og en hel vindmølle kan man altså ikke gemme væk,« siger han og tilføjer, at det da også har været et skisma omkring hele projektet, at det var nødt til at køre offentligt.
Målingerne skal som nævnt foretages i samarbejde med DTU Vindenergi på Risø, hvor viceinstitutdirektør i DTU Vind, Peter Hjuler Jensen, er begejstret:
»Det er et fantastisk spændende, at Vestas prøver at tænke ud af boksen på den her måde, og at vi skal være med til at måle på konstruktionen. Det vil kunne give rigtig meget ny viden om for eksempel turbulens«, siger han.
Kunne man tænkes at to diagonalt placerede møller roterer den anden vej - vil det midske turbulensen?
Hvis dette koncept bliver fremtiden (hvem ved?) vil det være meget smukkere og roligere for øjet, hvis de fire turbiner kører synkront. På videoen kører turbinerne asynkront. Vil det ikke være en fordel hvis måleprogrammet allerede nu måler på turbinerne kørende synkront, da dette vil have indflydelse på resonans, støj mm.
tænkte det samme
I stedet for at bygge møllerne større og større kunne man måske bygge mange små. Hvis man nu lavede plader eller måtter med masser af bevægelige vinger, som kunne generere strøm. Måtterne kunne monteres på tage og husfacader og således generere strøm til brug i bygningerne.
Det kan ikke svare sig at skulle servicere så mange så vindmøller - derfor få, men større, er vejen frem.
Hvis dette koncept bliver fremtiden (hvem ved?) vil det være meget smukkere og roligere for øjet, hvis de fire turbiner kører synkront.
De 4 rotorer ser ikke helt den samme vindbelastning, derfor vil det ikke være optimalt at låse denne frihedsgrad. Specielt det at de to rotor sæt ikke sidder i samme højde betyder at de ikke ser samme vindhastighed, pga. at vindhastigheden stiger med højden. Normalt vil man for at optimere effekten ud af møllen køre rotoren med dens optimale 'tip-speed ratio', i partial load (vinden er mindre end den vindhastighed hvor den kan producere nominel effekt), medmindre det strider imod kontrol strategier for last eller støj.
Hvor stor andel af energi produktionen vil du tro det koster? Hvis man kan holde det under 1% kunne det godt have et marked for placeringer på særligt synlige steder.
Er vi ved at kunne se en øvre grænse nærme sig?
Er der nogen som kender effektiviteten af det system som windpro sælger ? Ville det kunne opskaleres til MW turbiner.
Er der nogen som kender effektiviteten af det system som windpro sælger ?
Ja, den er elendig. Vertikal akse vindmøller har fysikken imod sig, så der er pt. ingen teoretisk mulighed for at de kan slå den klassiske horisontal akse.
De findes forøvrigt allerede i MW klassen som forsøgs-projekter. Men det er svært at sætte noget i produktion som markant under-performer konkurrenterne.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard