Sælg din afføring og tjen op til 70.000 kroner på det om året
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sælg din afføring og tjen op til 70.000 kroner på det om året

Hvis økonomien er stram, og du bor i nærheden af Boston – så kan du tjene penge på at sælge din afføring.

Her efterspørger nonprofit-selskabet Open Biome nemlig sunde afføringsprøver til behandling af patienter med en bakteriel tarm-infektion kaldet Clostridium difficile. En regelmæssig leverance kan give op til 70.000 kroner om året.

Ifølge Washington Post kan introduktion af sund afføring i tarmen hos en patient med Clostridium difficile – enten i form af endoskopi eller kapsler, der sluges – komme tarminfektionen helt til livs. En antibiotika-behandling holder derimod kun et stykke tid.

Men at skaffe en donor kan være besværligt, og det var disse erfaringer fra en ven af Open Biomes grundlæggere, der inspirerede dem til at åbne den første landsdækkende bank for afføring.

I praksis forvandler virksomheden afføringen til en pille, og siden 2013 har de sendt omkring 2.000 behandlinger til 185 hospitaler rundt om i landet.

Det er dog et krav for at kunne levere afføring til banken, at man ikke bare er sund, men meget sund. Og at man bor i nærheden af firmaet, der har base i forstaden Medford.

Hvis en meget omfattende screening lader én komme gennem nåleøjet som leverandør, så skal man nemlig for at tjene de 70.000 kroner årligt levere afføring til selskabet tre til fire gange om ugen.

Ifølge Washington Post er 50 gram afføring nok til at hjælpe én patient.

Den danske Sundhedsstyrelse har et helt tema om netop Clostrium difficile (CD), som er en bakterie, der findes naturligt i tarmen hos nogle mennesker.

Men den er samtidig årsag til diarré i forbindelse med behandling med bredspektret antibiotika, som forstyrrer den normale tarmflora og dermed giver CD optimale betingelser for at formere sig og producere de toksiner, der forårsager sygdommen.

Bakterien Clostridium difficile har den særlige egenskab, at den kan danne sporer. Sporer er et dvalestadie, hvor bakterien er inaktiv, men kan overleve længe i omgivelserne.

Bakteriesporer kan derfor spredes via personales og patienters hænder efter kontakt med forurenede omgivelser. Sporerne kan senere aktiveres til levedygtige bakterier, der kan fremkalde sygdom.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ifølge Washington Post er 50 gram afføring nok til at hjælpe 1 patient.

Man spekulerer uafværgeligt på hvad en almindelig størrelse pølse (af den slags der kommer ud af bagenden) vejer. Nogen der er friske på at bruge deres køkkenvægt til formålet? Tvivler på badevægten og før og efter-vejning er præcist nok.

  • 1
  • 1

Jeg kiggede nogle artikler igennem på Pubmed, og i vesten ligger vi på 80-150 g/dag, hvilket skulle være i den lave ende. Kønnet har også indflydelse på vægten af afføringen, hvor vægten af kvinders afføring er lidt lavere end mænds. Fiberrig kost giver en højere afføringsvægt, og lav afføringsvægt er forbundet med forhøjet risiko for tarmkræft.

Weight of feces and its daily fluctuation in young women. Part 1. A survey of the relation fecal weight and dietary habits and life-styles

Fecal weight, colon cancer risk, and dietary intake of nonstarch polysaccharides (dietary fiber)

  • 3
  • 0

...kan det virkelig blive til kun 150g afføring? Jeg har aldrig vejet det, men det må da være mere?

Jeg vil tro, asiater laver en mindre klat fordi de er små, til gengæld spiser de ret meget, så måske bliver det alligevel til en del. Men fiber er der ikke meget af i deres ris, så måske bliver det alligevel ikke til så meget. Til gengæld er der mange af dem, så altialt bliver det til lidt af et bjerg hver dag. Sikkert større end mount Fuji, selvom det selvfølgelig ikke ligger sammen i een bunke.

  • 1
  • 1

Her er et par andre ting at overveje.

  1. En stor del af vægten i din kost er vand som bliver udskildt igen i urinen.
  2. Du indånder en del Ilt (O2) som hvor en del kommer ud igen som (CO2), mindes at have set at du udskiller omkring 250g carbon hver dag via åndedræt.
  3. Udskiller også en del ud igennem huden, sved og lign.

Derudover taber vi også en del masse i form af hudceller/hår, så det er meget muligt at 1000g eller mere ind kun bliver til 150g afføring, der er mange andre måder kroppen kommer af med massen på igen, der er ikke som sådan et stort overskud af masse, medmindre man spise for meget selvfølgelig.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten