Sædkvalitet er kommet på finansloven

Af Camilla Hebo Buus Pengene bør bruges til flere danske undersøgelser, fastslår en af de førende forskere indenfor østrogene stoffer, professor Niels E. Skakkebæk, for vi ved faktisk ikke, hvordan det står til med sædkvaliteten i Danmark.

Umiddelbart forbinder man ikke mænds sædkvalitet og finansloven med hinanden, men i forslaget for finansloven 1997 er der afsat 20 millioner kroner fordelt med 5 millioner kroner over fire år til forskning indenfor hormonlignende stoffer.

En af ophavsmændene til østrogenhypotesen professor Niels E. Skakkebæk fra Afdelingen for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet, mener, at disse penge vil være et vigtigt skridt på vej mod en eventuel bekræftigelse af østro- genhypotesen.

Østrogenhypotesen siger, at østrogenlignende stoffer kan påvirke hormon- balancen og være ansvarlige for unormal kønsmodning, faldende sædkvalitet samt et stigende antal af testikelkræft-tilfælde, men hypotesen er endnu ikke blevet bekræftet.

RYGNING OG LUNGEKRÆFT Østrogenhypotesen blev bl.a. behandlet i en dansk rapport ''Male Reproductive Health and Environmental Chemicals with Estrogenic Effects'' fra foråret 1995, som Niels E. Skakkebæk var med til at udarbejde.
Østrogenhypotesen blev bl.a. behandlet i en dansk rapport ''Male Reproductive Health and Environmental Chemicals with Estrogenic Effects'' fra foråret 1995, som Niels E. Skakkebæk var med til at udarbejde.

  • Rapporten skabte så megen debat, at der blev afsat penge til et forskningsprogram, som involverer miljøet og dyr i miljøet. Men da der også er et stort behov for humane projekter, har politikerne nu planer om at indføre en særlig pulje, der skal
    vedrøre de humane aspekter.

Mange af de østrogene stoffer er i dag forbudt, men ifølge Niels E. Skak- kebæk cirkulerer mange af de forbudte østrogene stoffer såsom DDT, stadig i vores fedtvæv. Desuden vides det endnu ikke, hvor mange stoffer, der har hormonlignende effekter.

  • På den ene side er det utroligt vigtigt, at der afsættes disse midler - de er et klart signal om, at samfundet interesserer sig for problematikken.

Men på den anden side må man gøre sig klart, at vi står overfor en meget kompliceret problemstilling, der kan minde om rygning og lungekræft. Der gik mange år, før man så en sammenhæng.

  • Man må ikke glemme, at østrogenhypotesen endnu ikke er bekræftet, og det vil tage mange år og kræve en stor indsats fra mange forskere og laboratorier, før man kan få fuldt overblik over den cocktail af østrogene stoffer, som det drejer sig om.

FLERE DANSKE UNDERSØGELSER -

Vi har brug for bedre viden om problemets omfang, siger Niels E.

Skakkebæk. Vi aner ikke hvordan det rent faktisk står til med sædkvaliteten i Danmark. Den forskning, vi har lavet, er baseret på et fald i sædkvaliteten internationalt belyst gennem internationale publikationer.

I Danmark foreligger der kun nogle sporadiske undersøgelser, som ikke nødvendigvis er repræsentative. De tyder på, at det ikke står alt for godt til med sædkvaliteten i Danmark.

Dette synspunkt er overlæge Per Emil Rasmussen fra Fertilitetsklinikken på Odense Universitetshospital ikke enig i. Han har udført en endnu ikke publiceret undersøgelse af 1000 mænds sædkvalitet, der viser, at sædkva- liteten ikke er så ringe som
tidligere troet.

Niels E. Skakkebæk vil gerne udnytte den nye mulighed for forskning til at undersøge bestemte befolkningsgrupper - f.eks. mænd, der har gjort deres koner gravide, eller unge mænd.

  • Vi har planer om at igangsætte en undersøgelse af unge værnepligtige, da vi gerne vil have så mange som muligt til at deltage.

  • Der bør også udføres systematiske undersøgelser af nyfødte med henblik på, hvor hyppigt testiklerne ikke er på plads ved fødslen, og hvor hyppigt der er misdannelser.

  • Et andet område, vi gerne vil beskæftige os med, er dyreforsøg, hvor effekten af østrogener undersøges. Der er også behov for at kigge på hvilke vækstfaktorer, der spiller en rolle for forstadierne af f.eks. testikelkræft i menneskelige celler.

INTERNATIONALE TENDENSER Men det er ikke kun Danmark, der har fået øjnene op for vigtigheden af forskning indenfor østrogene stoffer. Industrien har sammen med European Science Foundation i Strasbourg lavet et nyt forskningsprogram, der skal fokusere på
Men det er ikke kun Danmark, der har fået øjnene op for vigtigheden af forskning indenfor østrogene stoffer. Industrien har sammen med European Science Foundation i Strasbourg lavet et nyt forskningsprogram, der skal fokusere på
østrogenlignende stoffer.

Ifølge Jan Henrik Kock, der sidder i European Science Foundation, bliver der afsat 5 millioner dollar til første fase af programmet, og hvis første fase forløber tilfredsstillende yderligere 4 millioner dollar til anden fase af programmet.

På EU-plan arbejder man i øjeblikket også på at få opstillet et forskningsprogram indenfor EU sammen med WHO og det engelske miljøministerium.