Sæbe preller i stigende grad af på sygdomsfremkaldende bakterier

Flere sygdomsfremkaldende bakterier overlever en tur med desinfektionsmidler.

De udvikler øget tolerance, uden at forskerne er helt sikre på årsagerne til den større modstandsdygtighed. Det viser to studier foretaget uafhængigt af hinanden, der er blevet publiceret i denne måned.

Det første studie, publiceret i Science Translational Medicine , er foretaget på et amerikansk hospital og viser, at nyere stammer af tarmbakterien Enterococcus faecium er blevet hele ti gange mere modstandsdygtig over for alkohol-baserede desinfektionsmidler end ældre stammer af samme bakterie.

Det andet studie er publiceret af Miljøstyrelsen og udarbejdet af forskere Københavns Universitet. På Hvidovre Hospital har forskerne undersøgt forekomsten af to typer hyppigt forekommende sygdomsfremkaldende bakterier før og efter vask eller desinfektion af hospitalsudstyr såsom senge, vugger og kørestole.

Der var dels tale om bakterien Listeria monocytogenes – et meget relevant fødevarebårent patogen – dels bakterien Staphylococcus aureus, også kaldet gule stafylokokker.

Undersøgelsens resultater viser, at bakterier, der i længere tid har været udsat for lave koncentrationer af desinfektionsmidler, efterfølgende kan overleve almindelige brugskoncentrationer. Bakteriernes tolerance over for desinfektionsmidlerne øges altså.

Signifikante ændringer med stafylokokker

På hospitalet anvender rengøringspersonalet desinfektionsmidler og sæbevand med opløsninger, der indeholder biocider, altså kemiske stoffer beregnet til at angribe bakterier. Forskerne koncentrerede sig om effekten af biociderne hydrogenperoxid, altså brintoverilte (H2O2) og benzalkoniumklorid (BZK) samt sølv-nanopartikler (Ag-NP).

Bakterierne og specielt stafylokkerne udviste tydelig adaptering til de anvendte biocider.

»Især S. aureus var i stand til at vokse i højere koncentrationer af H2O2 efter eksponering til ikke-dødelige doser af H2O2 og endda ved koncentrationer som langt oversteg dem, der var anvendt under adaptationen,« skriver forskerne i studiet.

Antibiotikaresistens er uændret

På den positive side viser undersøgelsen, at bakterier, der har udviklet øget tolerance for desinfektionsmidler, ikke samtidig udvikler antibiotikaresistens, samt at bakteriernes sygdomsfremkaldende egenskaber generelt mindskes, når de udsættes for desinfektionsmidler.

Forskerne undersøgte også, om vaske- og desinfektionsprocesserne på Hvidovre Hospital kunne være en årsag til udvikling af bakterier med øget tolerance for desinfektionsmidler på sygehuset.

Undersøgelsens resultater kunne ikke bekræfte denne hypotese. Derfor konkluderer forskerne, at brug af desinfektionsmidler ikke er den eneste grund til udvikling af bakterier med øget tolerance for desinfektionsmidler.

Den danske forskning når frem til samme råd, som forskerne og hospitalskollegerne på den anden side af Atlanten også er nået frem efter konstateringen af, at færre bakterier kradser af efter at være blevet udsat for desinfektionsmidler:

Jævnlige skift mellem anvendte desinfektionsmidler kan være et vigtigt værktøj for at hindre udvikling af øget tolerance hos bakterier på sygehuse og i fødevareindustrien, lyder det i det danske studie.

I USA anbefalerne forskerne konkret, at hospitalssektoren bør supplere med alternative desinfektionsmidler, eksempelvis klor-baserede.

Frygtet scenario

Den globale tendens til, at hospitalerne skal finde nye metoder til at tackle øget resistens hos bakterier over for desinfektionsmidler er i øvrigt et scenarie, som tidligere er blevet varslet.

Allerede i 2011 i Ingeniøren advarede Maria Amalie Seier-Petersen, civilingeniør i bioteknologi fra DTU, om det scenarie, som nu er realitet på hospitalerne.

»Resistens over for desinfektionsmidler anses for at være mindre almindeligt end antibiotikaresistens. Dette skyldes sandsynligvis de høje brugskoncentrationer, og at desinfektionsmidler generelt har flere angrebspunkter i cellen i forhold til antibiotika, men resistens over for desinfektionsmidler er stigende,« sagde civilingeniør Maria Amalie Seier-Petersen, som dengang var i gang med en ph.d., der omhandler bakteriers reaktion på stress forårsaget af desinfektionsmidler.