Sådan vil solsystemet se ud for en tilrejsende
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan vil solsystemet se ud for en tilrejsende

Ved at samle en lang række billeder fra Nasas Messenger-rumsonde har forskere sammensat et nyt familieportræt af solsystemet. Mosaikken består af 34 billeder og er et supplement til det billede, som Voyager-1 rumsonden tog af solsystemet i 1990.

Billedet minder os om, at Jorden er en del af planetfamilien, kaldet solsystemet, som blev skabt for omkring 4,5 milliarder år siden. Messenger er snart ved at være fremme ved solsystemets inderste planet, Merkur, og skal i gang med udforskningen.

Taget over 14 dage

Billederne til mosaikken blev taget med Messengers vidvinkelskamera mellem 3. og 16. november sidste år. På mosaikken ses alle solsystemets planeter bortset fra Uranus og Neptun, der med en afstand på henholdsvis 3 og 4,4 milliarder kilometer var for små til at kunne ses. Både Jordens måne, samt månerne Callisto, Ganymedes, Europa og Io kan ses på billederne.
Da solsystemet befinder sig på en af spiralarmene i Mælkevejen kan man også nederst se dele af Mælkevejen midt for.

Familieportræt af Solsystemet taget af Messenger-rumsonden. (Foto: NASA, Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory, Carnegie Institution of Washington) Illustration: NASA, Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory, Carnegie Institution of Washington

Brett Denevi fra Messengers billedebehandlingshold og fra John Hopkins Universitet forklarer i en pressemeddelelse:

"Den buede form af mosaikken skyldes hældningen af Messengers bane i forhold til Solsystemets plan, hvor de fleste planeter kredser, heriblandt Jorden. Derfor må kameraet se op for at fange nogle planeter og ned for at se andre. Billederne er trukket lidt ud, for at det er nemmere at få øje på planeterne, men det betyder også at nogle af dem ikke er helt runde."

Omhyggelige beregningen inden fotograferingen

Det har ikke været nemt for forskerne at samle dette portræt. Via simulatorer har man beregnet de rigtige tidpunkter at tage de forskellige billeder på, således at for eksempel Solen ikke har blændet, så det var muligt at se planeterne på billederne.

Efterfølgende er der blevet beregnet, hvor lang eksponeringstid der skal til på hvert enkelt billede i mosaikken.

"Det at se vort Solsystem blot som disse små spredte pletter af lys, minder os om hvor heldige vi er. Vi har via mange rummissioner fået mulighed for at se disse planeter i nærbilleder, lande på nogle af dem og udforske den diversitet og geologi, som hver planet og måne består af. Merkur har blot været en lille plet i horisonten i det meste af historien, men nu får vi mulighed for også her at fylde flere detaljer på her. Hvilken fantastisk mulighed," konstaterer Brett Denevi.

Messenger bliver 17. marts i år den første rumsonde til at gå i kredsløb om Merkur.

Se mosaikken i høj opløsning HER

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Nasa
Se mosaikken i høj opløsning

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"The mosaic, pieced together over a period of a few weeks, comprises all of the planets except for Uranus and Neptune, which were too faint to detect."

Så er der altså bare Venus, Jorden, Månen og Jupiter på billedet. Og månen er ikke en planet. Jeg får det kun til 3.

  • 0
  • 0

"The mosaic, pieced together over a period of a few weeks, comprises all of the planets except for Uranus and Neptune, which were too faint to detect." Så er der altså bare Venus, Jorden, Månen og Jupiter på billedet. Og månen er ikke en planet. Jeg får det kun til 3.

Talt fra venstre mod højre: Venus, Jorden, Jupiter, Mars, Merkur og Saturn. Jeg får det til 6.

  • 0
  • 0

læs Søren's indlæg, Martin.
Det er et andet link end det artiklen oprindelig gav. I Artiklens oprindelige link til høj opløsning er billedet beskåret.
tak. (til Søren) sukker lidt opgivende

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten