Sådan vil Risø bekæmpe kræft

Mediko er for alvor ved at bide sig fast på Risø, som nu danner ramme for mere end 30 medikoprojekter.

Ude på den yderste spids af Risøhalvøen er håndværkere i færd med at opbygge et isotoplaboratorium. Det bliver verdens smukkest beliggende laboratorium, siger laboratoriets begejstrede nøglefigurer, nyansatte programleder Lars Martiny og seniorforsker og specialkonsulent Mikael Jensen om deres kommende arbejdsplads.

Spaden er netop stukket i jorden til cyklotronen, der kommer til at ligge som et muldvarpeskud neden for laboratoriet. Den 35 kvadratmeter store betonbunker skal rumme en partikelaccelerator til produktion af radioaktive isotoper og vil stå klar til nytår.

Imens er Dansk Dekommisionering ved at strippe 1.200 kvadratmeter isotoplaboratorier for bestrålet indmad, så det til næste år kan genopstå som Hevesy-laboratoriet, opkaldt efter ungareren George de Hevesy, der i mange år arbejdede på Niels Bohr Institutet, og som fik sin nobelpris for at finde grundlaget for isotopteknik og nuklearmedicin. Han opdagede, hvordan man kan bruge radioaktive sporstoffer til at studere kemiske processer.

Så langt ligner den tidligere atomstation egentlig sig selv, men Risøs nye prestigeprojekt – cyklotron og isotoplaboratorium – vokser frem på rekordtid som et synligt tegn på medikoforskningens fremdrift på forskningscenteret. Selv på verdensplan er det unikt at kombinere reaktorbaseret isotopproduktion med cyklotronen. Det vil gøre Risø meget synlig på kræftbehandlingens verdenskort.

Cyklotronen er bare ét af over 30 store og mindre medikoprojekter, der alle bygger på en filosofi om, at Risø er specialister på forskningsfelter, som sundhedsvæsnet kan drage nytte af, og som er rettet mod at diagnosticere og behandle alvorlige sygdomme. Flere står foran deres gennembrud, og når det sker, vil de hver især være et knytnæveslag mod kræft.

Mikael Jensen har altid lavet isotopproduktion, bl.a. på Niels Bohr Institutet, Rigshospitalet og Risø. Lars Martiny kommer også fra Rigshospitalet og siden Novo Nordisk. Han bliver chef for et projekt, der kan takke en 13,8 millioner kroner stor donation fra John og Birthe Meyers Fond for sin eksistens.

»Cyklotronen skal først og fremmest bruges til at forske i radioaktive lægemidler til nye diagnostiske og terapeutiske formål. Det er der perspektiver i,« siger Mikael Jensen, der forsikrer, at laboratoriet allerede fra næste år kan hjælpe sygehuse, højere læreanstalter og farmaceutisk industri med stoffer, der skønt selve behandlingerne for længst er færdigudviklede, afventes med længsel, fordi så få steder er leveringsdygtige.

Ud af elfenbenstårnet

Mediko er for alvor ved at bide sig fast på Risø, som nu danner ramme for mere end 30 medikoprojekter.

Lars Martiny ser et stort potentiale i samarbejdet med den farmaceutiske industri:

»Vi vil ikke sidde i et elfenbenstårn, men blande os med industri og sundhedssektor. Der findes stærke industrielle samarbejdspartnere og højere læreanstalter, der ofte mangler kilder til radioaktive stoffer, f.eks. Danmarks Farmaceutiske Universitet og KVL (landbohøjskolen), som Risø traditionelt har et godt samarbejde med. Desuden skal vi være delvist selvbærende økonomisk.«

»Vi er en lille, men smart spiller i forhold til Panum og Farmaceutisk. Vores isotopbaggrund giver gode chancer. Vi ved, hvordan man producerer radioaktive sporstoffer. Og jo længere tid man arbejder med det, des mere fokuseret bliver man på isotopteknikkens muligheder. Vi fører en vigtig arv videre,« siger Mikael Jensen, der glæder sig dobbelt over, at arven kan anvendes til at hjælpe syge mennesker. At Risø satser på sundhed, er meget populært blandt forskerne.

Lars Martiny siger:

»Vi får den fantastiske chance at lave det fra starten. Vores langsigtede mål er i løbet af seks-syv år at blive identificeret som en succes for Risø. Risø skal bevæge sig derhen, hvor vi kan give samfundet en viden, som det endnu ikke ved, at det har behov for.« Han fortsætter: »Det mest fantastiske er alle de legekammerater, man har her. På hospitaler har jeg følt mig isoleret. Men her – det er som at komme i himmelen.«

Nyt dosimetrisystem

Mediko er for alvor ved at bide sig fast på Risø, som nu danner ramme for mere end 30 medikoprojekter.

Der er synergieffekt i den anselige samlede medikoviden på Risø. Også seniorforsker Claus Andersen fra Afdelingen for Strålingsforskning betoner samarbejdet med kollegerne på Risø, hvor koordineringen og deling af viden stadig er i en opstartfase. Men også samarbejdet med hospitalerne, der er meget interesseret i Optisk Stimuleret Luminescens (OSL) – et nyt dosimetrisystem vendt imod kræft. Og samarbejdet med den amerikanske virksomhed, Landauer, der ikke alene skal kommercialisere projektet, gearet som de er til at sælge på verdensplan, men også sponserer forskningen på Risø.

Metoden udnytter, at en krystal af aluminiumoxid, der udsættes for stråling ved eksempelvis kræftbehandling, »opsuger« strålingsenergi. Når krystallen senere bliver belyst, afleverer den atter energien i form af luminescens. Det er dét, som Claus Andersen og fire kolleger anvender til metoden, der allerede har vist sig at være en meget præcis kontrol af strålingsdosis ved behandling af kræftpatienter og ved røntgendoser til kvinder under mammografi (diagnostik), hvor det gælder om ikke at påføre patienten kræft.

»Det er højpræcisionsarbejde og går ud på at skyde en tumor ned – uden at patienten dør,« siger Claus Andersen.

Balancen mellem at stråledosis skal være tilstrækkelig høj til at ødelægge svulsten og på den anden side ikke så høj, at de vitale organer omkring svulsten bliver skadet, er ofte hårfin. Hos en patient med kræft i hoved- eller halsregionen er det muligt gennem næse og hals at anbringe den lille krystal, der måler stråledosis, tæt på svulsten.

Risøs interesse for optisk stimuleret luminescens kommer fra et langvarigt engagement i udforskning af OSL i naturligt forekommende materialer som kvarts og feldspat.

»Det er ny teknologi, simpelthen. Og det gælder om at have blik for dets anvendelse,« siger Claus Andersen.

Samfundets behov

Mediko er for alvor ved at bide sig fast på Risø, som nu danner ramme for mere end 30 medikoprojekter.

Lic.techn. Paul Michael Petersen, er programleder for lasersystemer og optiske materialer samt leder af Center for Biomedicinsk Optik, Biop, der er etableret i samarbejde mellem DTU, Risø, danske hospitaler og virksomheder.

Efter hans mening skal Risø-forskerne holde fast i lasersystemer, materialer og optiske sensorer som de centrale specialer på internationalt topniveau og til gengæld lade den medicinske ekspertise forblive på hospitalerne.

»Jeg er meget begejstret for Risøs profil, for vi arbejder med fundamentalforskning, men har hele tiden et øje på samfundets behov. Her udvikler vi lasersystemer til forskningsformål, men især giver vi med teknologien en udstrakt hånd til medicinsk anvendelse,« siger han.

Selv har han arbejdet med lasere i tyve år – de første ti på DTU, derefter på Risø:

»Laserlys har den fantastisk egenskab, at det med ultrahøj opløsning kan afbilde hud. Men det er et kompliceret system, hvor det tekniske bare er én vinkel, det medicinske en anden. Dertil kommer software, analyser osv. Det tvinger læger, biologer, kemikere, fysikere og ingeniører til at arbejde sammen. Hvor vi forskere tidligere typisk sad for os selv med hver vort område, har det på få år ændret sig, så vi nu er nødt til at arbejde sammen,« siger Paul Michael Petersen.

Laser fjerner kræft

Mediko er for alvor ved at bide sig fast på Risø, som nu danner ramme for mere end 30 medikoprojekter.

Paul Michael Petersen ser også et potentiale for at udvikle lasere, der kan fjerne kræftsvulster:

»Fotodynamisk terapi er allerede udviklet og klinisk testet på Lunds universitetshospital, hvor det har givet meget positive resultater. Det går ud på at føre en tynd lysleder direkte ind i kræftsvulsten og sende kraftige laserstråler gennem lyslederen, så den fotokemiske proces bryder cancercellerne ned. Der er allerede en eksperimentel behandling på bl.a. Roskilde Amts Sygehus, der én gang ugentligt behandler patienter med fotodynamisk terapi, men bliver forhåbentlig udbredt til også at omfatte universitetshospitaler herhjemme. Fordelen er, at laserstråler ikke er ioniserede, dvs. ikke afsætter radioaktive rester i kroppen, og der ikke er samme begrænsning for strålingsdosis som ved tradionelle metoder. Den eneste gene er, at patienterne bliver lysfølsomme og irriteres af sollys,« siger Paul Michael Petersen.

»Lasreudstyret bliver ekstremt billigt. Ud over at apparaturet skal fylde så lidt – og være så brugervenligt – som muligt, er vi meget bevidste om, at prisen skal være, så alle sygehuse får råd til at erhverve sig udstyret.«

Det er Paul Michael Petersen, der har taget på sig at finde ud af, hvor mange steder på Risø, forskerne har fingre i medikoprojekter og siden koordinere dem og derved indhøste synergieffekten. Han skønner, at omkring 50 forskere arbejder med mere end 30 medikoprojekter, der udgør mellem fem og ti procent af Risøs samlede budget på 550 millioner kroner. Målet på Risø er en fordobling af medikoandelen på fem år.