Sådan vil regeringen give danskerne mere grøn strøm og varme

Energistrategi 2050 tager de først skridt frem mod uafhængighed af fossile brændsler, skriver regeringen i Energistrategi 2050.
Konkret vil man gennem øget anvendelse af vedvarende energi reducere anvendelse af de fossile brændsler i energisektoren med 33 procent i 2020 i forhold til 2009.

Samtidig skal initiativerne sikre, at Danmark når en andel på 33 procent. vedvarende energi i det endelige energiforbrug 2020 - hvor kravet fra EU er 30 procent.

Regeringen vil også opfylde EU kravet om 10 pct. biobrændstoffer i i transportsektoren inden 2020.

Det er videre planen, at bruttoenergiforbruget skal reduceres med seks procent i 2020 i forhold til 2009 - hvor målet tidligere var fire procent.

Initiativerne skal reducere CO2 udledningen i de ikke-kvoteomfattede sektorer - bønder, boliger og biler - med fire-fem millioner ton CO2 i 2013-2020.

Fuldt finansieret

Planen er det, regeringen kalder fuldt finansieret. Den forventes at koste omkring 3,8 milliarder kroner i 2020.

Pengene skal hentes hos energiforbrugerne - primært hos virksomhederne og de private forbrugere - i form af øgede tariffer på el, varme gas og olie. Og via den såkaldte PSO-ordning, som betales over elregningen (1,4 milliarder).

En ny såkaldt forsyningssikkerhedsafgift skal kradse de sidste 1,6 milliarder kroner ind, som skal dække for det hul i statskassen, som opstår når de afgiftsbelagte brændsler udfases.

Kører i tre spor

Regeringens strategi kører i tre spor. Spor 1 kaldes omstillingssporet, som er her-og-nu initiativer. Spor 2 er forberedelse og planlægning af næste fase af omstillingen. Spor 3 indeholder forskning, udvikling og demonstration af nye løsninger til det lidt længere sigte

Her og nu initiativer

*Vedvarende energi *
+ Udbud af 600 MW havmøller på Kriegers Flak.
+ Udbud af 400 MW mindre havmølleanlæg tættere på kysten end de egentlige havvindmølleparker.
+ Initiativer til øget udbygning med vindkraft på land med henblik på yderligere 500 MW.
+ Skift fra kul til biomasse på centrale værker med øget aftalefrihed mellem producenter og aftagere.
+ Skift fra naturgas til biomasse i små decentrale kraftvarmeværker med frit brændselsvalg.
+ Forbedrede rammer om produktion af biogas.
+ Krav om iblanding af 10 pct. biobrændstoffer i transportsektoren i 2020.
+ Videreførelse af Vindmøllesekretariatet.

Effektivisering
+ Målretning af energiselskabernes energibesparelsesindsats mod boliger og erhverv.
+ Forøgelse af energiselskabernes energibesparelsesindsats.
+ Fremtidssikre krav til bygningskomponenter for mere energieffektive huse.
+ Stop for installation af oliefyr i nybyggeri fra 2012 og i eksisterende byggeri fra 2017.
+ Markedsfremme af VE baserede alternativer til olie- og gasopvarmning. + Fremme af opførsel af bygninger med meget lavt energiforbrug.
+ Skærpe energispareindsatsen for den offentlige sektor.

Initiativer forbereder omstillingen

*Vedvarende energi *
+ Pulje til strategisk energiplanlægning i kommunerne for bedre udnyttelse af lokale ressourcer, herunder fjernvarme. Analyse af anvendelsen og udnyttelsen af biomasse.
+ Effektivisering af udbud for havmøller.
+ Analyse af mulighed for placering af møller tættere på veje og jernbaner.

Effektivisering
+ Stramning af energikravene for nye bygninger i 2015 og 2020 for fremtidssikring af nybyggeri.
+ Model for udfasning af naturgas til individuel opvarmning.
+ Fortsat indsats for stramning af EU krav til energieffektivitet for apparater, produkter og eksisterende bygninger.

Intelligent energisystem
+ Ny international el-udvekslingskapacitet i forbindelse med havmøllepark på Kriegers Flak.
+ Analyse af behov udbygning af udvekslingsforbindelser til udlandet
+ Udrulning af intelligente elmålere
+ Strategi for udbredelse af smart grids.
+ Analyse af reguleringen af fremtidens gasstruktur.

Transport
+ Teknologivurdering for at understøtte rette rammevilkår for nye transportteknologier.
+ Pulje til understøttelse af udrulning af ladestandere til elbiler.
+ Indsats for skærpede EU krav til bilers energieffektivitet og CO2-udledning.
+ Indsats for EU harmonisering og standardisering af teknologi til elbiler## .

Tværgående og internationalt
+ Eftersyn af regulering af den danske elforsyningssektor.
+ Undersøgelse af tilskuds- og afgiftssystemet.
+ Fortsat indsats for en ambitiøs international klima- og energidagsorden.
+ Indsats for en langsigtet vision for et EU uafhængigt af fossile brændsler.
+ Indsats for en forøgelse af EU drivhusgasreduktionsmål i 2020 til 30 pct.
+ Indsat for en fordobling af forskningsmidlerne til energi i EU.

Initativer til udvikling af ny teknologi

Forskning, udvikling og demonstration
+ Styrket prioritering og sammenhæng i forskning, udvikling og demonstration på klima- og energiområdet.
+ Pulje til demonstrationsprojekter for store varmepumper i fjernvarmesektoren.
+ Pulje til forundersøgelser i forbindelse med geotermiprojekter.
+ Videreføre støtte til små elproducerende VE-teknologier.
+ Pulje til demonstrationsprojekter for solvarme.
+ Fremme af etablering af større testmiljøer.
+ Partnerskaber med virksomheder og forskningsinstitutioner om udvikling af cleantech-løsninger.
+ Analyse af fremtidige behov for forskere og kandidater på det grønne område.
+ Gennemførelse af teknologivurderinger på en bred vifte af områder.

Dokumentation

Energistrategi 2050

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Et samfund i vanskeligheder har det med at anskaffe sig mere af det, det allerede har for meget af" sagde den engelske historiker Arnold Toynbee.

I januar ydede de danske vindmøller i gennemsnit 985 MW. Fratrækker man time for time nettoeksporten, blev der 247 MW tilbage til os selv. Tilsvarende tal for 4. kvartal 2010 var 1123 MW og 479 MW.

Så hvis man endelig skal fjolle rundt med vindkraft, burde man dog gøre den anvendelig i Danmark, inden man kaster sig ud i at bygge flere vindmøller. Hvis det ellers er muligt.

Samtidigt viser det sig med overvældende tydelighed, at Norge og Sverige ikke er i stand til at yde back up, når vinden lægger sig, hvilket den hyppigt gjorde i de 4 omtalte måneder.

Ak,ak, Hvilken dårskab.

  • 0
  • 0

Den lovmæssige udfasning af oliefyr, synes jeg er meget ugennemtænkt. Jeg kan til nød acceptere det i områder, hvor man kan få gas, men alligevel. Hvis gas eller rimelig fjernvarme er en mulighed, hvor man bor, kan det til nød accepteres, men hvorfor ikke lade de "frie" markedskræfter arbejde. Det er jo i andre sammenhænge noget regeringen gør meget ud af. Alternativet for de berørte kan være et pillefyr eller varmepumpe, og det er oftest en større investering. Særligt for varmepumpens vedkommende, er det en stor investering, med en tvivlsom økonomi. De bedste til at vurdere egen økonomi, er borgeren selv. Hvis "samfundsøkonomien" ligger for langt fra privatøkonomiske vurderinger er der noget galt. Man kan også spørge hvor meget olie de tilbageværende fyr bruger relativt til hele Danmarks olieforbrug. Tænk blot på transportsektoren. Med hensyn til forsyningssikkerhed er det helt ud i skoven at fjerne kul. For at beholde den største forsyningssikkerhed, skal vi bruge alle strenge, så vi kan skifte afhængig af forholdene. Selv med en vild udbygning af vindkraft, skal vi have en betydelig reservekraft, eller vi skal have mulighed og garanti for at kunne importere/eksportere væsentligt større mængder end nu. Kul er rigtig godt at bruge i kraftværker, da det er svært at bruge andre steder. Heldigvis har klimaet ikke en stor plads i rapporten, for ellers ville jeg gerne høre hvilket klima tiltagene skulle medføre.

  • 0
  • 0

Hvad med andre vedvarende energikilder, som f.eks. bølgekraft og tidevandskraft? Der er også energi i elektriske ladninger i luften (ses f.eks. som lyn i tordenvejr). Hvad er potentialet i disse energiformer? Er der energimængder, som det er værd at gå efter? Det er vel fornuftigt at satse bredt på kendt teknologi, der, hvor der også på langt sigt, er noget energi at komme efter. Men samtidig mener jeg også, at der bør satses på at tæmme de vedvarende energikilder som ikke udnyttes i dag, under forudsætning af, at der er tilstrækkeligt potentiale af energimængder at gå efter. Bølgekraft synes umiddelbart oplagt, hvorimod tidevandskraft ikke har samme potentiale her i landet. Med hensyn til elektriske ladninger i luften, så har det indtil videre været problematisk at udnytte dem i større omfang, men hvor stort et energipotentiale er der egentlig at gå efter? Hvis energi potentialet er stort nok, så vil det være fornuftigt med en betydelig satsning i retning af at udnytte disse energiformer på langt sigt. Det er jo f.eks. også det man gør, når man støtter accelerator-projektet i CERN, og anden forskning som har relation til fusions energi udnyttelsen. Potentialet er til stede, og derfor satses der.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten