Sådan vil partierne styrke matematik-undervisningen
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan vil partierne styrke matematik-undervisningen

Ing.dk har spurgt partiernes folkeskole- og uddannelsesordførere, hvordan de mener, at matematikundervisningen i Danmark skal højnes.

Pisa-undersøgelsen har nemlig vist, at de danske elever kun lige ligger over OECD-gennemsnittet i matematik og bliver slået af Finland og flere lande i Asien.

Læs mere i Ing.dk's tema 'Matematik: Sådan!'

Hvilket parti er du enig med? Diskuter forslagene i debatten.

Venstre: Danmark skal være i top i Pisa i 2020

Anne-Mette Winther Christiansen, der er uddannelsesordfører i Venstre, mener ikke, at de danske elevers matematikresultater i Pisa-undersøgelserne er gode nok.

»Målet er, at vi i 2020 skal være i top inden for Pisa. Vi har et klart mål om, at i 2020 skal eleverne i 8. klasse kunne det, som de kan i 9. klasse i dag. Vi skal leve af vores faglighed, og derfor skal vores folkeskole også være bedre til at give kundskaber til eleverne.«

I indskolingen foreslår Venstre, at eleverne er i skole fra 8-14, og at der er mere bevægelse lagt ind i undervisningen, så der bliver mulighed for at få de urolige til at bruge uroen til noget godt.

»Vi skal ikke fra Folketinget bestemme de metoder, der undervises efter! Derfor må 'hvordan' ligge hos lærerne,« siger Anne-Mette Winther Christiansen.

Derudover vil Venstre have, at der oprettes 100 ph.d.-studiepladser, som forsker i fag i folkeskolen.

»Vi ville gerne give skolerne mulighed for at sætte skemaer sammen på en helt anden måde. Det ville være spændende at se, hvordan de naturvidenskabelige fag kunne samarbejde meget mere, end det sker i dag. Derfor vil vi gerne lave ti forsøgsskoler, som skal prøve ting af, og som så skal give meldinger tilbage om, hvilke erfaringer de har høstet.«

Hun henviser til, at hele regeringens folkeskoleoplæg 'Faglighed og frihed' giver forslag til forbedringer til Folkeskolen. Se oplægget her (pdf).

»Vi vil sammen med folkeskoleforligskredsen gennemføre 'Faglighed og frihed' i sin helhed, så vi kan komme videre for at få folkeskolen på rette spor.«

Konservative: Det skal være i orden at være dygtig

Uddannelsesordfører for Det Konservative Folkeparti og formand for Folketingets uddannelsesudvalg, Charlotte Dyremose, er ikke tilfreds med det danske Pisa-resultat i matematik.

»Vi har brug for at ligge i toppen for at klare os i den internationale konkurrence med hensyn til arbejdskraft og drivkraftige virksomheder.«

Hun er ikke i tvivl om, at niveauet skal løftes:

»Vi satser på at løfte undervisningen ca. det, der svarer til et klassetrin. Det skal ske hurtigst muligt netop for at give danske elever de bedste forudsætninger i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det har vi brug for, for at vi som samfund kan klare os godt og have råd til velfærd i fremtiden.«

Det Konservative Folkeparti mener, at der skal tilføres flere timer til matematikfaget og at der skal uddannes flere matematikvejledere og ressourcelærere, ligesom lærernes efteruddannelse skal styrkes.

Dertil kommer, at lærere og skoler skal have flere redskaber til at undervise eleverne bedst muligt på deres eget niveau. For eksempel skal det være muligt at benytte mere holddannelse, påpeger hun.

»Det er også nødvendigt at gøre op med nogle af dogmerne i folkeskolen. Det skal være i orden at være dygtig. Vi skal dyrke talenterne og støtte dem, der kan noget ekstra. Det er utroligt vigtigt at støtte de svageste elever og give dem særlig hjælp. Men det er tilsvarende vigtigt, at de dygtigste elever får de nødvendige udfordringer, både for at vi kan drage nytte af deres talent, men også for at undgå, at de ganske enkelt sakker bagud, fordi de keder sig i timerne og derfor ikke engagerer sig. Så der skal meget mere fokus på både top og bund. Og i det hele tager fokus på, at hver elev skal udfordres til sit eget yderste.«

Charlotte Dyremose fortæller, at partiet vil kæmpe hårdt for ovenstående i forligskredsen, også selvom der er modstand mod det.

Dansk Folkeparti: Mere idræt og disciplin

Marlene Harpsøe, der er uddannelsesordfører i Dansk Folkeparti er ikke tilfreds med de danske Pisa-resultater i matematik.

»Vi bruger som samfund mange penge på folkeskolen, og derfor skal vi også kunne tillade os at have store forventninger til denne.«

Hun er ikke i tvivl om, at matematikundervisningen skal løftes, men påpeger, at man ikke bare kan sige, at hvis vi gør lige præcis sådan og sådan, så lærer vores elever dét og dét. Ellers var det jo allerede sket for længst, påpeger hun - ikke mindst taget i betragtning af, at Danmark netop bruger mange penge på området.

»Men området skal løftes, da det er vigtigt at beherske matematik. Uanset hvilket job, du bestrider, skal du kunne matematik på et rimeligt niveau, når du bor i Danmark. Ellers vil du have svært ved mange ting. Det kan være sådan noget som at udregne sin trækprocent, få sin økonomi til at hænge sammen, men det er også sådan noget som at forstå det samfund, du bor i. Nu siger jeg ikke, at man skal være nationaløkonom for at kunne følge med i samfundsudviklingen, men det kræver en fornemmelse af, at pengene ikke bare hænger på træerne. Men hvis vi i fremtiden skal klare os i globaliseringskapløbet, så er det også af yderste vigtighed, at vores børn bliver bedre til matematik. Det kræves for at udføre forskning og være innovativ, og ikke mindst for at få sine innovative ideer realiseret.«

Hvad skal der til for at løfte matematikundervisningen?

»Først og fremmest skal der disciplin i klasserne. Børnene lærer ikke noget, hvis der er uro i klassen. Der skal også mere idræt i folkeskolen, da alle undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem indlæring og motion. Det lyder måske ikke umiddelbart som noget, der har ret meget med matematik at gøre, men jeg mener, at de nævnte ting er store problemer i forhold til børns indlæring i folkeskolen. I forhold til fremtidens matematikundervisning er det jo ikke til at sige, hvordan den teknologiske udvikling kommer til at påvirke folkeskolen. Men her og nu ønsker jeg langt mere brug af alternative læringsstile i folkeskolen,« siger Marlene Harpsøe.

Liberal Alliance: IT skal gøre matematik spændende

Uddannelsesordfører for Liberal Alliance, Villum Christensen, er ikke tilfreds med de danske elevers matematikevner.

»Det er naturligvis ikke tilfredsstillende. Vi tror ikke på, at test og flere prøver er midlet, og der er ikke råd til flere timer. Vi bør gøre matematiktimerne mere spændende via IT-mediet, som slet ikke er udnyttet nok. Det kunne være en god opgave for det nye naturvidenskabscenter at arbejde intensivt med metodeudvikling i matematikfaget.«

Radikale Venstre: Fagfolk skal forbedre undervisning

Marianne Jelved, der er folkeskole- og uddannelsesordfører for Radikale Venstre, er ikke nødvendigvis tilfreds med de danske Pisa-resultater, men det afhænger af kvaliteten af Pisa, mener hun.

»Desværre er det ikke muligt at få en faglig diskussion af kvaliteten af Pisa, eftersom testene/prøverne ikke offentliggøres. Det er et grundproblem ved Pisa, at der testes, men testene kan ikke evalueres.«

Hun så bestemt gerne, at matematikundervisningen i Danmark blev løftet. Men til hvilket niveau og hvor hurtigt må afhænge af faglige vurderinger.

»Hvem kan være imod, at niveauerne hæves - men hvilke omkostninger er der? Det må jo belyses af de fagligt kompetente, før politikerne kan forholde sig til det.«

Hun mener, at det er brug for, at matematiklærerne går sammen og inddrager forskning mm. og kommer med deres bud på den bedste undervisning i faget.

»Politikere har ikke forudsætninger for at forholde sig til matematikundervisning som sådan. Det er fagfolk, der må komme med anbefalinger og forskning, der kan bruges. Det er på tide, at vi baserer undervisning på viden og ikke på vaner, som statsministeren har udtrykt det. Jeg vil opfordre de fagfolk, der har viden om området, til at lægge den viden frem for politikerne. Er det flere timer? Er det efteruddannelse af lærerne Er det ...? Hvor er fagfolkene henne?« spørger Marianne Jelved.

Socialdemokraterne: Flere timer og digital værktøjskasse

Folkeskoleordfører for Socialdemokraterne Leif Lahn Jensen, mener, at eleverne generelt skal lære mere - og det gælder også i matematik.

»Vi arbejder for flere timer til eleverne og med et særligt løft i indskolingen. Her ønsker vi to-lærerordninger i dansk og matematik som de grundlæggende fag, alle elever skal mestre så tidligt som muligt. Samtidig vil vi indføre et loft på 24 elever i klassen, så der er mere lærertid til hver enkelt.«

Desuden henviser han til det nye S-SF skoleudspil. Se hele udspillet her (pdf).

»Vi ønsker, at alle elever skal have en digital værktøjskasse, herunder adgang til en transportabel PC. Det skal være fagfolk, der udvikler undervisningsmetoderne også i matematik. Det er ikke os politikere, der skal gøre det. Men vi vil styrke mulighederne for dels efteruddannelse af lærerne, så de hele tiden er opdateret på de nyeste undervisningsmetoder, dels styrke etablering af nationale videncentre samt udvide det netop vedtagne professions-ph.d.-program i samarbejde mellem læreruddannelserne og universiteterne for at styrke udviklingen af bl.a. undervisningsmetoder.«

Dette vil de opnå med planen for 'en ny start for folkeskolen', hvor der er øremærket et løft på to mia. kr. årligt til folkeskolen.

Socialistisk Folkeparti: To-lærer-ordninger

Pernille Vigsø Bagge, der er folkeskoleordfører for Socialistisk Folkeparti er bestemt ikke tilfreds med de danske elevers resultater i matematik i Pisa-testen. Hun mener, at vi bør kunne gøre det bedre.

»Matematikundervisningen skal løftes hurtigst muligt, fordi det er af afgørende betydning, at vi klarer os bedre i de naturvidenskabelige fag. Tilfredsstillende matematikkundskaber er en forudsætning for at kunne tage næsten en hvilken som helst ungdomsuddannelse, og da der endnu er en stor gruppe, der ikke får en ungdomsuddannelse, skal vi løfte det matematikfaglige niveau. Desuden har vi alt for få studerende på naturvidenskabelige fag, hvilket også skal løftes gennem bedre matematikkundskaber hos grundskoleleverne.«

Hun mener, at løsningen blandt andet er, at lærerne skal have en bedre uddannelse og bedre mulighed for efteruddannelse.

»Desuden foreslår vi to-lærer-ordninger i 1.-3. klasse i matematik, og højst 24 elever i klassen, så alle elever kommer med på vognen fra skolestart. Nye undervisningsmetoder og bedre forskning i, hvordan undervisningen differentieres og udvikles bedst, skal prioriteres.«

Hun påpeger, at de i S og SF's udspil til en folkeskoleplan har afsat to milliarder fra bankernes lønsumsafgift til udvikling af en bedre folkeskole med fokus på både tid til det enkelte barn og efteruddannelse af lærerne.

Enhedslisten: Spild ikke tid på nationale test

Enhedslistens folkeskoleordfører Johanne Schmidt-Nielsen er ikke tilfreds med resultaterne i Pisa-testen.

»I Enhedslisten så vi da meget gerne, at de danske elever var bedre og - måske mindst lige så vigtigt - mere interesserede i matematik og i de naturvidenskabelige fag generelt. Hvis faget skal løftes, er det helt afgørende, at de danske skoleelever får nogle flere timer. Alt for mange skoler lever ikke engang op til minimumstimetallet.«

Men der skal mere til end det, mener hun.

»Derudover så vi gerne, at der blev mulighed for en langt mere eksperimenterende folkeskole. Også i forhold til at udvikle matematikundervisningen. Og så er den løbende efteruddannelse af vores folkeskolelærere naturligvis afgørende. Bedre muligheder for tolærerordninger - og lektiecafeer til de elever, der ikke kan få hjælp ved mor eller far - står også højt på vores liste.«

Hun påpeger, at Enhedslisten både arbejder for, at der tilføres flere ressourcer til folkeskolen og for at de ressourcer, der bruges i dag, bruges bedre.

»Vi synes for eksempel, det er tåbeligt at spilde både lærernes og elevernes tid på de nationale test. I England er man rent faktisk ved at gå væk fra de nationale test. Man har simpelthen fundet ud af, at de ikke virker efter hensigten. Flere ressourcer er for eksempel forudsætningen for, at vi kan få banket timeantallet op.«

Ingeniøren har også sendt spørgsmålene til Kristendemokraternes folketingsmedlem, men har ikke fået noget svar.

Hvilket parti er du enig med? Diskuter forslagene i debatten.

Er de eneste der siger noget fornuftigt; nemlig at man skal spørge dem der ved noget om at undervise.

  • 0
  • 0

Der er 2 årsager til at jeg i dag er god til matematik:
1. Min matematiklærer fra 1. - 6. klasse tvang tabeller ind i knolden på os.
2. Man blev opfordret til at lave "ekstra ark", en A4 side med forskellige matematik spørgsmål (der var MANGE ekstra ark).

De to ting gjorde at jeg havde 100 % styr på alt basal matematik, så da jeg nåede 8-9 klasse + gym var det at lære sværere matematik meget minde krævende fordi hele mit matematik fundament var solidt.
Selv på uni hjælpen min træning i tabeller og at ligge et "utal" af tal sammen mig gevaldigt, f.eks. ved matrice regning.

Mit budskab: Basale egenskaber (tabeller mv) skal ind i knolden på børnene og så skal de, som har lyst (og andre opfordres til det) have mulighed for at lave ekstra matematik som styrker deres fundament.
Det har helt uden tvivl hjulpet mig enormt.

  • 0
  • 0

Lige overordnet konklusion: Det behøver ikke at være dyrt. A4 ark koster ikke meget og jeg husker dem som ganske hyggelige og samtidig overkommelige. Hvorfor bruge teknologi (f.eks.). Det gør det både dyrere og så skal børnene bruge endnu et redskab for at lære noget andet. Pencil and paper is enough :)

  • 0
  • 0

Jeg vil så lige komme ind og være lidt uenig med dig Kristian. Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, og om undervisningen igennem systemet var anderledes da du var igennem det, men jeg har det lige omvendt.

Jeg var meget dårlig til at koncentrere mig i folkeskolen (som så mange drenge), og har derfor aldrig taget det basale til mig. Da jeg så kom på gymnasiet var jeg modnet og havde stor interesse for matematik. Det gjorde jeg havde nemt ved at lære, vel og mærke selvom jeg ikke kunne mine tabeller, eller løse multiplikation eller division på papir (jeg ville nok hurtigt regne ud hvordan man gjorde, men i skrivende stund ved jeg det ikke). Jeg fik rigtig gode karakterer i matematik.

Jeg kom så på universitetet, hvor jeg er nu, og har stadigvæk ikke fået fat i tabellerne osv. da jeg aldrig har fået brug for det (kan selvfølgelig regne stykke relativt hurtigt, men kan ikke ud fra hukommelsen af tabeller). Jeg føler på ingen måde det hindre mig, og grunden til jeg ikke har lært det er fordi det er irrelevant for alt undervisning efter 9. klasse. (for stadigvæk gode karakterer i matematik).

Det har for mig betydet at jeg nu altid skelner mellem matematik og regning som to forskellige ting (som selvfølgelig hænger sammen).

Bare min erfaring :)

  • 0
  • 0

Der er nu ikke noget så godt, som indsigt i, hvad ting skal bruges til.
Hvis man kun skal "ligge" tal sammen, så har man behov for regning,
men skal tallene lægges sammen så kan matematik være aktuel.

Radikal politik skal der til, men dét har intet med de radikale at gøre. Hvis man spørger dem der tror de ved noget så får man ikke de rigtige = brugbare løsningsmodeller.

Regnefærdigheder er fint i grundskolen sammen med den lille tabel, som kan bruges til mange ting senere. Der er noget der hedder overslagsregning, og drenge og piger har da også godt af at kunne "regne" med potenser. ;-D

Fint med motion til at friske knoppen hvorefter man kan behovsrelatere lysten til at kunne regne den ud.
Der vil så være nogle elever, der opdager et behov for at kunne regne den lidt bedre ud, og her kan de matematiske færdigheder komme i spil - igen baseret på et konstateret behov og dermed lyst til at lære nyt. Det er dér faget skal tilbyde tilstrækkelig individuel vidde i sporet.

Tag lige og få maset det ind mellem ørerne. Der er ikke noget så røvsygt som en lærer, der ikke er i stand til at motivere eleverne, så de føler og synes, det er skideskægt at deltage i faget. De er sammen om at få det til at virke.

Eleverne ved ofte mere om, hvem der har svært ved hvad, end som og læreren gør. De skal hjælpe hinanden og få hjælp detil af læreren efter behov. Derved kommer alle med og kan derved komme længere sammen.
Derved bliver der også plads til lidt "pace" af dem der har dét behov.

Jeg havde en meget tør kollega, der med tre A4 ark i hånden, skrev og skrev matematik på tavlerne. Da han vendte sig om, for at tale til klassen, måtte han konstatere, at eleverne var smuttet allesammen, uden at han havde opdaget det!
(Gammel painsjonist, der bare ku dét dér! Så kan du lære det, ka do!)

  • 0
  • 0

2+4 = 4+2 erfarer man i regning. Med x+y = y+x kan man udtrykke den egenskab, at erfaringen fra regning vil gælde alle tal som x og y kan erstattes med. Så er vi på vej over i matematik, hvor man kan [i] bevise [/i] egenskaben; men i skolen tager man den som en lovmæssighed.

Hvorfor finder skolernes lærere det acceptabelt at kalde regning for matematik? Hvorfor affinder folketingsmedlemmer og deres partier sig med en så sjusket tilgang i skolerne til et par vigtige fag? Hvorfor forvirre unge mennesker så systematisk?

Alle skal kunne regne ordentligt, et mindretal skal beherske matematisk viden. Begge dele er vigtige, men i forskellig betydning. Hvor er nuancerne og klarheden blevet af i diskussionen?

  • 0
  • 0

Skolen får IKKE flere penge! Så forbedringen skal ske indenfor de ressourcer der er i dag. At matematik har det skidt kan skyldes flere faktorer hvoraf jeg kan nævne 2. Personer som er gode til matematik har ofte sværere ved sprog og derfor ikke kvalificeret til at være lærer. At man breder sig for meget i det teoretiske univers ved at lære børnene matematik i stedet for at holde sig til regning som jo er det alle har brug for i hverdagen.
Hvad der reelt skal gøres, for at få en bedre undervisning med færre penge, er et stort spørgsmål. Det er måske på tide at der kigges på om alle de ønsker politikkerne har presset ned over folkeskolen er med til at forbedre den. Flere krav har nok ført læreressourcer fra undervisning til administration uden at eleverne er blevet dygtigere.

  • 0
  • 0

Jeg tror ganske simpelt ikke at vi får forbedret vores Pisa-score, sålænge vi fortsætter med en enhedsskole der kører efter Ritt Bjerregaards berygtede dictum: »Hvad ikke alle kan lære må ingen lære«.

Da vi stadig havde en realeksamen gik halvdelen af børnene i den boglige linje. Her havde man rigtig matematik, med matematisk abstraktion og bevisførelse. I dag har man kun den ikke-boglige linje tilbage, og halvdelen af børnene får altså ikke udnyttet deres potentiale.

Det tragiske er så at de unge lærere, men linjefag i matematik, slet ikke ville kunne undervise på realskoleniveau, idet de ikke formodes at skulle lærere børnene mere end det de skal lære på det ikke-boglige niveau. Så ikke engang mere undervisningsdifferentiering ville hjælpe, medmindre disse lærere fik en god, gammeldags matematisk-fysisk studentereksamen i fagene matematik, fysik og kemi.

Og så skal jeg gøre opmærksom på at Pisa-undersøgelsen ikke taler om de børn, der er svagest til matematik, men om gennemsnittet. Et gennemsnit som naturligt er rykket ned, når halvdelen af eleverne får en sub-optimal undervisning, med et sub-optimalt mål.

  • 0
  • 0

Lad lærerne bestemme undervisningen, men lad eksamensopgaver angive det nøjagtige niveau for det, vi som samfund ønsker at børnene skal kunne. Får børnene gode karakterer, så har lærerne gjort det godt, og får de dårlige karakterer, har de gjort det dårligt.
Jeg kan dog have svært ved at forestille mig, at niveauet kan blive så højt, som da klasserne blev opdelt efter evner og flid i henholdsvis 5. og 7. klasse.
Konkret vil jeg påpege, at matematik bøger fra 2. klasse og opefter, er umulige at indlære sund matematisk praksis efter, ligesom de sprogligt er meget uklare. Dette er dog hverken pædagoger eller undervisningsministeriet ansvarlige for, da indholdet alene fastlægges af Gyldendal og andre forlag.
Endelig vil jeg sige, at det for de dårligst stillede, er en katastrofe, at pædagogerne har indført de 7 intelligenser. De lidt dovne eller knapt så motiverede drenge bliver nemt stigmatiseret og ender i en kasse for motorisk intelligens. Der er derfor ingen grund til at de skal lære at regne og skrive, da de er gode med en hammer, og så kan de jo blive håndværkere. Disse børn fortjener at blive holdt til ilden, således at de både kan læse og regne når de kommer ud af folkeskolen. Så ville vi også få tekniske skoler der kunne videreuddanne dem som håndværkere.

  • 0
  • 0

Der er 2 årsager til at jeg i dag er god til matematik:

  1. Min matematiklærer fra 1. - 6. klasse tvang tabeller ind i knolden på os.

  2. Man blev opfordret til at lave "ekstra ark", en A4 side med forskellige matematik spørgsmål (der var MANGE ekstra ark).

De to ting gjorde at jeg havde 100 % styr på alt basal matematik, så da jeg nåede 8-9 klasse + gym var det at lære sværere matematik meget minde krævende fordi hele mit matematik fundament var solidt.

Selv på uni hjælpen min træning i tabeller og at ligge et "utal" af tal sammen mig gevaldigt, f.eks. ved matrice regning.

Mit budskab: Basale egenskaber (tabeller mv) skal ind i knolden på børnene og så skal de, som har lyst (og andre opfordres til det) have mulighed for at lave ekstra matematik som styrker deres fundament.

Det har helt uden tvivl hjulpet mig enormt.

Jeg kan overhovedet ikke være uenig med dig.
De første 6 år i min folkeskoletid foregik i en lillebitte landsbyskole med engagerede lærere. I 1. og 2. klasse fik vi lært at lægge til og trække fra, i 3. og 4. klasse fik vi lært at gange og dividere, og tabellerne blev TERPET sådan at forstå, at de første 10 minutter af matematiktimerne gik med at terpe dagens tabel. 2 års terperi á 10 minutter dagligt har sat sine tydelige spor, således at tabellerne stadig efter en hel del år (jeg er 43 år nu) sidder godt fast oppe i knolden på mig. En egenskab jeg helst ikke ville have været foruden.
Så terperi er altså ikke det værste, der findes... :o) - Selv om nogle moderne lærere vil påstå det modsatte.

  • 0
  • 0

Det kan da være meget praktisk at kunne huske den store og lille tabel, men generelt er der vel i dag ingen der har brug for andet end lidt overslagsregning når man handler ind, og her er jeg enig i at et kendskab til regnestok og logaritmetabel havde været godt; det er dog gået ud af skolen samtidig med lommeregnerens indtog.

At kunne den store og lille tabel er ikke det samme som matematisk abstraktion og bevisførelse, og det er det der mangler. I dag bruger alle vel en lommeregner, hvis de ikke bruger en tilsvarende applikation på deres iPhone, herunder ikke mindst WolframAlpha. Lommeregnerens tidsalder sluttede med smartphonens indtog. Ja, vel egentlig da vi fik PDAere, som iPod Touch.

  • 0
  • 0

Matematik gavner matematiklærere lige så meget som latin ditto.
Jeg overlevede gymnasiets matematik og bestod Dtu matematik fjerde gang og har lavet mange nyttige dimser som holder rige børn fri for hæderligt arbejde.
Matematik er dybt forældet.
Ihvert fald så længe man ikke tager Goedel med at al matematik til sidst bliver selvrefererende.

  • 0
  • 0

Jeg må istemme mig de yngre debattører her, og stille mig uforstående over for lovprisningen af terperier af tabellerne.
Hvem har dog brug for at lære en tabel udenad? En tabel er noget man slår op i, ikke noget man bruger værdifuld hjernekapacitet på at rende rundt og gemme på.

Grundlæggende regning er en god ting, det giver fornemmelse for tal og størrelser. Men når vi når de højere klassetrin så skal vi altså have noget mere rigtig matematik på banen, og ikke mindst skal vi være meget bedre til at vise hvorfor matematik generelt er en smuk måde at behandle og overlevere viden på.

Det store problem ligger i begrebet faglighed. I dagens kanon-danmark hvor faglighed og viden skal standardiserers og udmåles præcist så vi ved at eleverne lærer hvad vi synes er vigtigt er det en umulig opgave for lærerne at udføre en engagerende og inspirerende matematikundervisning.

  • 0
  • 0

Vi har selvfølgelig computere mv. til at hjælpe os i dag, men min erfaring er at det at kunne tabellerne mv. har gjort yderligere matematiklæring meget lettere. Derudover bruger jeg også hurtig hovedregning til at checke om noget kan være rigtigt. Så et godt fundament gør al yderligere arbejde og læring meget lettere. I hvert fald for mig :)

Fansy teknologi og smarte systemer er der ikke brug for. Engagerede lærere, forældre som kan hjælpe deres barn, basale redskaber (som papir og blyant) og mulighed for og opfordring til ekstra øvelse, vil gøre alle til mestre!

  • 0
  • 0

Vi har selvfølgelig computere mv. til at hjælpe os i dag, men min erfaring er at det at kunne tabellerne mv. har gjort yderligere matematiklæring meget lettere. Derudover bruger jeg også hurtig hovedregning til at checke om noget kan være rigtigt. Så et godt fundament gør al yderligere arbejde og læring meget lettere. I hvert fald for mig :)

Fansy teknologi og smarte systemer er der ikke brug for. Engagerede lærere, forældre som kan hjælpe deres barn, basale redskaber (som papir og blyant) og mulighed for og opfordring til ekstra øvelse, vil gøre alle til mestre!

Nemlig!
At kunne lægge sammen er et grundlag (fundament) til at kunne trække fra. Ligesådan er det at kunne gange et grundlag (fundament) til at kunne dividere. Hovedregning/færdighedsregning er et fundament til at kunne regne matematik. OG hvis man kan den basale overslagsregning, kan man også nemmere se, om den matematiske udregning man nu har lavet, ser sansynlig ud. Jeg har selv brugt den fremgangsmåde utallige gange.
Desuden - den lille og den store tabel - kan man disse tabeller på fingerspidserne, sparer man en masse tid i forhold til f.eks. at taste 12*8 på en lommeregner/smartphone. Det ER hurtigere at kunne tabellerne i hovedet!

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig, det er jo vel egentligt et faktum at kunne tabellerne er hurtigst (dit eksempel er dog ikke så godt, da det er for nemt at løse med hovedregning), men netop det er ikke pointen. Du har sjældent brug for det i "virkeligheden", og når det indtræffer vil et eksempel som dit kun kunne løses marginalt hurtigere hvis man har det i hukommelseslære istedet for at regne det ud. Og det gælder med de fleste regnestykker. Ikke at kunne sine tabeller betyder ikke at man har brug for en lommeregner, det betyder blot at man skal bruge et sekund eller to mere på at regne stykket ud.

Jeg siger ikke tabeller er ubrugelige, nuvel selvfølgelig tjener de et formål, men som det f.eks. blev nævnt tidligere er der altså nogle der har brugt 10min, hver mattime i 2 år på tabellerne, og deres fordele lever simpelthen ikke op til det. Det er forældet, ligesom det meste andet hukommelseslære, det er også derfor vores skolesystem (stortset) ikke har noget hukommelseslære tilbage.

Det er ikke en hindring at man har lært dem, og når man kan dem bliver de jo også brugt en gang i mellem når regnestykker skal regnes, men at bruge tid og energi på at banke det ind i hoved på skoleelever idag er simpelt hen spildt og forældet.

  • 0
  • 0

@ Jacob

Jeg håber du en dag kommer ud og flyve med en pilot der har glemt al sin udenadslære om flyvning, eller bliver opereret af en læge der ligeså ikke har sin grundlæggende viden i orden.

Du kan læse andetsteds i dette forum om haller der styrter sammen.Hvorfor mon?

Det er klart, at der er ting der er er svære at lære for den enkelte, inden for forskellige fag, men at gøre som du gør at erklære al nødvendig viden for spildt og forældet.

Det der er forældet er Ritt Bjerregårds indstilling til ""at det alle ikke kan lære skal ingen lære" er den største skandale for det danske undervisningssystem.

Jeg har selv en underviseruddannelse og må tilstå at jeg ikke er enig med dine betragninger.

  • 0
  • 0

@ Jacob

Jeg håber du en dag kommer ud og flyve med en pilot der har glemt al sin udenadslære om flyvning, eller bliver opereret af en læge der ligeså ikke har sin grundlæggende viden i orden.

Du kan læse andetsteds i dette forum om haller der styrter sammen.Hvorfor mon?

Sikke fromme ønsker du har om dine medmennesker.
Kan du dokumentere eller i det mindste bare sandsynliggøre som et flystyrt/uheld eller en sammenstyrtet hal der har noget som helst at gøre med manglende tabelkundskaber eller har nogen som helst relation til manglende udenadslære?

Det der er forældet er Ritt Bjerregårds indstilling til ""at det alle ikke kan lære skal ingen lære" er den største skandale for det danske undervisningssystem.

Det du citerer Ritt Bjerregaard for har hun aldrig udtalt. Så jeg går ud fra det ikke er noget du reelt har undersøgt, men tilsyneladende bare lært det udenad.

  • 0
  • 0

<

Bolden er her: Hvordan styrker vi matematikundervisningen!

Er al matematik nyttig og hvilken anden undervisning skal så fjernes?
Har selv både undervist og arbejdet fine steder og det fornemste jeg brugte var de hyperbolske funktioner.Var det værre omformuleredes problemet eller der spurgtes nogen der kunne mere end mig.Det var ofte let klaret.
Hvis man havner under en ledelse der synes at vindkraft,bio og naturgas er godt behøver man alligevel ikke matematik.Det er vigtigere at få diskuteret hvad der manglede undervejs.
Mine forslag:
Dimensionsanalyse
Fysik .
Dyreadfærd (Ledelsespsykologi)
Patentvæsen
Dimensionsanalyse
Fysik

  • 0
  • 0

Et af problemerne med den for ringe matematikkyndighed er måske at man fra de styrende organer tror at det er billigtat rette op på.
En tavle,en lærer, papir og blyant; så kan vi i al fremtid opretholde vort høje moralske og bedrevidende stade.
Det er efter min erfaring fysikundervisningen( koster penge hvis det skal du overfor andre end genier) som er kørt alt for langt ned og væk.

  • 0
  • 0

Vi har været nødsaget til at fjerne et par indlæg med personangreb samt de indlæg, der svarede herpå. Som altid beder vi Jer gå efter bolden, ikke manden, så vi kan holde debatten på ing.dk sober og behagelig.

Fortsat god debat:)

Julie M. Callesen, Community builder, ing.dk

  • 0
  • 0