Sådan vil partierne styrke matematik-undervisningen
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan vil partierne styrke matematik-undervisningen

Ing.dk har spurgt partiernes folkeskole- og uddannelsesordførere, hvordan de mener, at matematikundervisningen i Danmark skal højnes.

Pisa-undersøgelsen har nemlig vist, at de danske elever kun lige ligger over OECD-gennemsnittet i matematik og bliver slået af Finland og flere lande i Asien.

Læs mere i Ing.dk's tema 'Matematik: Sådan!'

Hvilket parti er du enig med? Diskuter forslagene i debatten.

Venstre: Danmark skal være i top i Pisa i 2020

Anne-Mette Winther Christiansen, der er uddannelsesordfører i Venstre, mener ikke, at de danske elevers matematikresultater i Pisa-undersøgelserne er gode nok.

»Målet er, at vi i 2020 skal være i top inden for Pisa. Vi har et klart mål om, at i 2020 skal eleverne i 8. klasse kunne det, som de kan i 9. klasse i dag. Vi skal leve af vores faglighed, og derfor skal vores folkeskole også være bedre til at give kundskaber til eleverne.«

I indskolingen foreslår Venstre, at eleverne er i skole fra 8-14, og at der er mere bevægelse lagt ind i undervisningen, så der bliver mulighed for at få de urolige til at bruge uroen til noget godt.

»Vi skal ikke fra Folketinget bestemme de metoder, der undervises efter! Derfor må 'hvordan' ligge hos lærerne,« siger Anne-Mette Winther Christiansen.

Derudover vil Venstre have, at der oprettes 100 ph.d.-studiepladser, som forsker i fag i folkeskolen.

»Vi ville gerne give skolerne mulighed for at sætte skemaer sammen på en helt anden måde. Det ville være spændende at se, hvordan de naturvidenskabelige fag kunne samarbejde meget mere, end det sker i dag. Derfor vil vi gerne lave ti forsøgsskoler, som skal prøve ting af, og som så skal give meldinger tilbage om, hvilke erfaringer de har høstet.«

Hun henviser til, at hele regeringens folkeskoleoplæg 'Faglighed og frihed' giver forslag til forbedringer til Folkeskolen. Se oplægget her (pdf).

»Vi vil sammen med folkeskoleforligskredsen gennemføre 'Faglighed og frihed' i sin helhed, så vi kan komme videre for at få folkeskolen på rette spor.«

Konservative: Det skal være i orden at være dygtig

Uddannelsesordfører for Det Konservative Folkeparti og formand for Folketingets uddannelsesudvalg, Charlotte Dyremose, er ikke tilfreds med det danske Pisa-resultat i matematik.

»Vi har brug for at ligge i toppen for at klare os i den internationale konkurrence med hensyn til arbejdskraft og drivkraftige virksomheder.«

Hun er ikke i tvivl om, at niveauet skal løftes:

»Vi satser på at løfte undervisningen ca. det, der svarer til et klassetrin. Det skal ske hurtigst muligt netop for at give danske elever de bedste forudsætninger i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det har vi brug for, for at vi som samfund kan klare os godt og have råd til velfærd i fremtiden.«

Det Konservative Folkeparti mener, at der skal tilføres flere timer til matematikfaget og at der skal uddannes flere matematikvejledere og ressourcelærere, ligesom lærernes efteruddannelse skal styrkes.

Dertil kommer, at lærere og skoler skal have flere redskaber til at undervise eleverne bedst muligt på deres eget niveau. For eksempel skal det være muligt at benytte mere holddannelse, påpeger hun.

»Det er også nødvendigt at gøre op med nogle af dogmerne i folkeskolen. Det skal være i orden at være dygtig. Vi skal dyrke talenterne og støtte dem, der kan noget ekstra. Det er utroligt vigtigt at støtte de svageste elever og give dem særlig hjælp. Men det er tilsvarende vigtigt, at de dygtigste elever får de nødvendige udfordringer, både for at vi kan drage nytte af deres talent, men også for at undgå, at de ganske enkelt sakker bagud, fordi de keder sig i timerne og derfor ikke engagerer sig. Så der skal meget mere fokus på både top og bund. Og i det hele tager fokus på, at hver elev skal udfordres til sit eget yderste.«

Charlotte Dyremose fortæller, at partiet vil kæmpe hårdt for ovenstående i forligskredsen, også selvom der er modstand mod det.

Dansk Folkeparti: Mere idræt og disciplin

Marlene Harpsøe, der er uddannelsesordfører i Dansk Folkeparti er ikke tilfreds med de danske Pisa-resultater i matematik.

»Vi bruger som samfund mange penge på folkeskolen, og derfor skal vi også kunne tillade os at have store forventninger til denne.«

Hun er ikke i tvivl om, at matematikundervisningen skal løftes, men påpeger, at man ikke bare kan sige, at hvis vi gør lige præcis sådan og sådan, så lærer vores elever dét og dét. Ellers var det jo allerede sket for længst, påpeger hun - ikke mindst taget i betragtning af, at Danmark netop bruger mange penge på området.

»Men området skal løftes, da det er vigtigt at beherske matematik. Uanset hvilket job, du bestrider, skal du kunne matematik på et rimeligt niveau, når du bor i Danmark. Ellers vil du have svært ved mange ting. Det kan være sådan noget som at udregne sin trækprocent, få sin økonomi til at hænge sammen, men det er også sådan noget som at forstå det samfund, du bor i. Nu siger jeg ikke, at man skal være nationaløkonom for at kunne følge med i samfundsudviklingen, men det kræver en fornemmelse af, at pengene ikke bare hænger på træerne. Men hvis vi i fremtiden skal klare os i globaliseringskapløbet, så er det også af yderste vigtighed, at vores børn bliver bedre til matematik. Det kræves for at udføre forskning og være innovativ, og ikke mindst for at få sine innovative ideer realiseret.«

Hvad skal der til for at løfte matematikundervisningen?

»Først og fremmest skal der disciplin i klasserne. Børnene lærer ikke noget, hvis der er uro i klassen. Der skal også mere idræt i folkeskolen, da alle undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem indlæring og motion. Det lyder måske ikke umiddelbart som noget, der har ret meget med matematik at gøre, men jeg mener, at de nævnte ting er store problemer i forhold til børns indlæring i folkeskolen. I forhold til fremtidens matematikundervisning er det jo ikke til at sige, hvordan den teknologiske udvikling kommer til at påvirke folkeskolen. Men her og nu ønsker jeg langt mere brug af alternative læringsstile i folkeskolen,« siger Marlene Harpsøe.

Liberal Alliance: IT skal gøre matematik spændende

Uddannelsesordfører for Liberal Alliance, Villum Christensen, er ikke tilfreds med de danske elevers matematikevner.

»Det er naturligvis ikke tilfredsstillende. Vi tror ikke på, at test og flere prøver er midlet, og der er ikke råd til flere timer. Vi bør gøre matematiktimerne mere spændende via IT-mediet, som slet ikke er udnyttet nok. Det kunne være en god opgave for det nye naturvidenskabscenter at arbejde intensivt med metodeudvikling i matematikfaget.«

Radikale Venstre: Fagfolk skal forbedre undervisning

Marianne Jelved, der er folkeskole- og uddannelsesordfører for Radikale Venstre, er ikke nødvendigvis tilfreds med de danske Pisa-resultater, men det afhænger af kvaliteten af Pisa, mener hun.

»Desværre er det ikke muligt at få en faglig diskussion af kvaliteten af Pisa, eftersom testene/prøverne ikke offentliggøres. Det er et grundproblem ved Pisa, at der testes, men testene kan ikke evalueres.«

Hun så bestemt gerne, at matematikundervisningen i Danmark blev løftet. Men til hvilket niveau og hvor hurtigt må afhænge af faglige vurderinger.

»Hvem kan være imod, at niveauerne hæves - men hvilke omkostninger er der? Det må jo belyses af de fagligt kompetente, før politikerne kan forholde sig til det.«

Hun mener, at det er brug for, at matematiklærerne går sammen og inddrager forskning mm. og kommer med deres bud på den bedste undervisning i faget.

»Politikere har ikke forudsætninger for at forholde sig til matematikundervisning som sådan. Det er fagfolk, der må komme med anbefalinger og forskning, der kan bruges. Det er på tide, at vi baserer undervisning på viden og ikke på vaner, som statsministeren har udtrykt det. Jeg vil opfordre de fagfolk, der har viden om området, til at lægge den viden frem for politikerne. Er det flere timer? Er det efteruddannelse af lærerne Er det ...? Hvor er fagfolkene henne?« spørger Marianne Jelved.

Socialdemokraterne: Flere timer og digital værktøjskasse

Folkeskoleordfører for Socialdemokraterne Leif Lahn Jensen, mener, at eleverne generelt skal lære mere - og det gælder også i matematik.

»Vi arbejder for flere timer til eleverne og med et særligt løft i indskolingen. Her ønsker vi to-lærerordninger i dansk og matematik som de grundlæggende fag, alle elever skal mestre så tidligt som muligt. Samtidig vil vi indføre et loft på 24 elever i klassen, så der er mere lærertid til hver enkelt.«

Desuden henviser han til det nye S-SF skoleudspil. Se hele udspillet her (pdf).

»Vi ønsker, at alle elever skal have en digital værktøjskasse, herunder adgang til en transportabel PC. Det skal være fagfolk, der udvikler undervisningsmetoderne også i matematik. Det er ikke os politikere, der skal gøre det. Men vi vil styrke mulighederne for dels efteruddannelse af lærerne, så de hele tiden er opdateret på de nyeste undervisningsmetoder, dels styrke etablering af nationale videncentre samt udvide det netop vedtagne professions-ph.d.-program i samarbejde mellem læreruddannelserne og universiteterne for at styrke udviklingen af bl.a. undervisningsmetoder.«

Dette vil de opnå med planen for 'en ny start for folkeskolen', hvor der er øremærket et løft på to mia. kr. årligt til folkeskolen.

Socialistisk Folkeparti: To-lærer-ordninger

Pernille Vigsø Bagge, der er folkeskoleordfører for Socialistisk Folkeparti er bestemt ikke tilfreds med de danske elevers resultater i matematik i Pisa-testen. Hun mener, at vi bør kunne gøre det bedre.

»Matematikundervisningen skal løftes hurtigst muligt, fordi det er af afgørende betydning, at vi klarer os bedre i de naturvidenskabelige fag. Tilfredsstillende matematikkundskaber er en forudsætning for at kunne tage næsten en hvilken som helst ungdomsuddannelse, og da der endnu er en stor gruppe, der ikke får en ungdomsuddannelse, skal vi løfte det matematikfaglige niveau. Desuden har vi alt for få studerende på naturvidenskabelige fag, hvilket også skal løftes gennem bedre matematikkundskaber hos grundskoleleverne.«

Hun mener, at løsningen blandt andet er, at lærerne skal have en bedre uddannelse og bedre mulighed for efteruddannelse.

»Desuden foreslår vi to-lærer-ordninger i 1.-3. klasse i matematik, og højst 24 elever i klassen, så alle elever kommer med på vognen fra skolestart. Nye undervisningsmetoder og bedre forskning i, hvordan undervisningen differentieres og udvikles bedst, skal prioriteres.«

Hun påpeger, at de i S og SF's udspil til en folkeskoleplan har afsat to milliarder fra bankernes lønsumsafgift til udvikling af en bedre folkeskole med fokus på både tid til det enkelte barn og efteruddannelse af lærerne.

Enhedslisten: Spild ikke tid på nationale test

Enhedslistens folkeskoleordfører Johanne Schmidt-Nielsen er ikke tilfreds med resultaterne i Pisa-testen.

»I Enhedslisten så vi da meget gerne, at de danske elever var bedre og - måske mindst lige så vigtigt - mere interesserede i matematik og i de naturvidenskabelige fag generelt. Hvis faget skal løftes, er det helt afgørende, at de danske skoleelever får nogle flere timer. Alt for mange skoler lever ikke engang op til minimumstimetallet.«

Men der skal mere til end det, mener hun.

»Derudover så vi gerne, at der blev mulighed for en langt mere eksperimenterende folkeskole. Også i forhold til at udvikle matematikundervisningen. Og så er den løbende efteruddannelse af vores folkeskolelærere naturligvis afgørende. Bedre muligheder for tolærerordninger - og lektiecafeer til de elever, der ikke kan få hjælp ved mor eller far - står også højt på vores liste.«

Hun påpeger, at Enhedslisten både arbejder for, at der tilføres flere ressourcer til folkeskolen og for at de ressourcer, der bruges i dag, bruges bedre.

»Vi synes for eksempel, det er tåbeligt at spilde både lærernes og elevernes tid på de nationale test. I England er man rent faktisk ved at gå væk fra de nationale test. Man har simpelthen fundet ud af, at de ikke virker efter hensigten. Flere ressourcer er for eksempel forudsætningen for, at vi kan få banket timeantallet op.«

Ingeniøren har også sendt spørgsmålene til Kristendemokraternes folketingsmedlem, men har ikke fået noget svar.

Hvilket parti er du enig med? Diskuter forslagene i debatten.

Er de eneste der siger noget fornuftigt; nemlig at man skal spørge dem der ved noget om at undervise.

  • 0
  • 0

Der er 2 årsager til at jeg i dag er god til matematik:
1. Min matematiklærer fra 1. - 6. klasse tvang tabeller ind i knolden på os.
2. Man blev opfordret til at lave "ekstra ark", en A4 side med forskellige matematik spørgsmål (der var MANGE ekstra ark).

De to ting gjorde at jeg havde 100 % styr på alt basal matematik, så da jeg nåede 8-9 klasse + gym var det at lære sværere matematik meget minde krævende fordi hele mit matematik fundament var solidt.
Selv på uni hjælpen min træning i tabeller og at ligge et "utal" af tal sammen mig gevaldigt, f.eks. ved matrice regning.

Mit budskab: Basale egenskaber (tabeller mv) skal ind i knolden på børnene og så skal de, som har lyst (og andre opfordres til det) have mulighed for at lave ekstra matematik som styrker deres fundament.
Det har helt uden tvivl hjulpet mig enormt.

  • 0
  • 0

Lige overordnet konklusion: Det behøver ikke at være dyrt. A4 ark koster ikke meget og jeg husker dem som ganske hyggelige og samtidig overkommelige. Hvorfor bruge teknologi (f.eks.). Det gør det både dyrere og så skal børnene bruge endnu et redskab for at lære noget andet. Pencil and paper is enough :)

  • 0
  • 0