Sådan vil Mærsk genopfinde sine gamle skibe
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan vil Mærsk genopfinde sine gamle skibe

Mere end 100 udviklingsprojekter er i gang for at skal sikre, at A.P. Møller-Mærsks flåde på omkring 500 skibe samt de kommende års nybygninger bliver markant mindre forslugne, både i forbruget af brændstof og elektricitet til at drive vitale systemer som luft- og vandkøling.

Desuden begynder man nu at udnytte de store mængder udstødningsenergi fra hovedmotoren.

For selv om nybyggede containerskibe som Ebba og Emma Maersk bliver brugt som udstillingsvindue for brændstofbesparende skibsteknologi, fylder de kun minimalt i rederiets samlede flåde.

Ebba Mærsk forlader Lindø. Ved Enebærodde på Fyn er der ikke mange meter ud til kæmpen (Niels Nyholm/POLFOTO) Illustration: NYHOLM NIELS/POLFOTO

»Med omkring 500 egne skibe i flåden handler det også om at gennemgå vores ældre skibe og retrofitte dem med energioptimerende højteknologi så deres motorer og interne energiforbrugene systemer tager et stort teknologispring fremad,« siger Ivan Seistrup, vicedirektør i rederiets skibstekniske organisation.

Problemet angibes på alle fronter, fortæller han:

»En forbedring på undervandsskrog, propeller og roret hæver måske skibets fart med 0,3 knob ved den samme motorydelse, men det giver altså en besparelse på 200 ton brændstof om året, hvilket svarer til en udledning på 600 ton CO2. Derfor går vi meget langt ned i de tekniske detaljer.«

Bedre ruteplanlægning

De to teknologier, som ifølge rederiet kan indbringe de største brændstofbesparelser - og dermed reducere CO2-udledningen mest er:

  • Waste heat recovery teknologier som kan retrofittes på de ældre skibe i flåden og som kan udnytte spildenergi fra motoren

  • Forbedrede it-systemer til at styre det komplicerede net af skibe og terminaler, hvor forsinkelser og ændringer et sted i rutenettet lynhurtigt skaber forsinkelser for de andre skibe i nettet.

Kæmpe udfordring

Skibene i A.P. Møller - Mærsk flåden brugte ifølge rederiets egne tal 5,7 mio. ton brændstof i 2006. Det svarer til en CO2-udledning på 17 mio. ton. Tallet dobles op til 34 mio. ton CO2, når indchartrede skibe regnes med.

Til sammenligning var det korrigerede danske CO2-udslip - dvs. private og virksomheders samlede udslip - i 2006 på 52,5 mio. ton CO2. Og det ser naturligvis ikke godt ud, selv om hele branchen understreger, at skibstransport er den mest miljøvenlige form for godstransport. Rederiet har slået fast, at det står over for en kæmpe udfordring på miljøområdet og forpligter sig nu til en gradvis reduktion i CO2-udslippet.

Fakta: Mærsks otte indsatsområder:

*** Forbedret ruteplanlægning:** Videreudvikling af software og intelligente navigationssystemer. Målet er, at skabe et bedre it-baseret ruteplanlægningsværktøj der kan sikre, at alle containerskibe ankommer til terminalen på det helt rigtige tidspunkt og samtidig sikrer, at intet skib i flåden sejler med en hastighed, som er højere end det strengt nødvendige. Der arbejdes i øjeblikket med systemer, der kan behandle informationer om rederiets containerskibe, og hvor information om ændrede sejlplaner for et enkelt skib fører til justeringer af de øvrige skibe i nettet. Hvis farten reduceres med blot én knob på en rute spares omkring tre pct. på brændstofforbruget. Der er tale om opbygningen af et ekstremt komplekst system, der skal sikre, at selv ganske perifere oplysninger som en nedbrudt containerkran i Kina øjeblikkelig bliver registreret i et globalt it-system, hvor oplysningerne kan blive bearbejdet, så antallet af påvirkede skibe lynhurtigt bliver udregnet og informationer straks afsendt til de enkelte skibe.

*** Reducere ballast:** A. P. Møller-Mærsk arbejder på at udvikle og forbedre brugen af den såkaldte Loading Master Computer til brug for besætningen på containerskibene. Teknologisystemet kan hjælpe besætningen med at sikre den mest optimale vægtfordeling på skibet og dermed reducere behovet for ballast. Hvis der er ubalance i lastens vægtfordeling bliver der som hovedregel kompenseret ved at fylde vand i ballasttankene. Men jo mere ballast, jo mere stiger brændstofforbruget.

*** Waste-heat recovery:** Teknologien rummer det største potentiale for brændstof- og CO2-besparelse på flertallet af skibene. Teknologien udnytter de store energimængder, som forlader skibet sammen med udstødningsvarmen. På nybygninger er et teknologien etableret i form af en turbine, som genvinder energi fra hovedmotorens røggas. Dermed regenereres udstødningsvarmen til energi, som både kan transformeres til elektricitet, som dækker hele skibets behov og kan drive en elektromotor på skrueakslen mellem hovedmotor og propel, som hjælper til med at drive skibet fremad. På nybygningerne kan waste heat recovery systemet optimalt levere 8 MW, hvilket er nok til at forsyne en mindre dansk by med el. Ældre skibe kan retrofittes med enten gas- eller dampturbine, som producerer energi til at forsyne skibets systemer med elektricitet. Skibe med waste heat recovery reducerer typisk forbruget ca. 10 pct.

*** Optimering af motorteknologi: ** En ny teknologi kan installeres på eksisterende skibe, og gør besætningen i stand til at regulere brændstofindsprøjtningstidspunktet manuelt. Det skal ske ved at installere en trykføler i motorens cylindre, som gør det muligt at aflæse motorens maksimale forbrændingstryk og optimere trykket. Et modul bliver i øjeblikket afprøvet. Den nye teknologi vil kunne minimere brændstofforbruget pr. skib med op til 3 pct.

*** Optimering af systemer: **Energiforbruget kan sænkes på skibets forskellige flow-systemer med både luft (ventilation, aircondition) og væsker (eks. kølevand). I dag transporteres kølevandet rundt i systemet i en slags tomgang også selv om der ikke er brug for aktuel køling - med det nyudviklede system kan kølevandet holde en fast temperatur centralt og kun sendes ud i systemet, når der er brug for det.

*** Superoptimering af skibsdesign: ** I Holland tester rederiet netop nu forskellige muligheder for et forbedret skibsdesign til kommende nybygninger. Man forventer, at kommende nybygninger vil give et 3 pct. lavere brændstofforbrug end den seneste generation af nybygninger. Både skrog, ror og propel kan optimeres yderligere i forhold til de seneste nybygninger. De konkrete projekter drejer sig om konstruere en bedre sammenhæng mellem vandstrømmene under agterskibet og videre til propel og ror. Ved at optimere agterskrogets facon er det muligt at forbedre vandets tilstrømning til propelleren og dermed optimere propellerens virkningsgrad. Propeller og ror bliver ligeledes optimeret så de fungerer mest optimalt i forhold til vandets flow omkring skroget. A.P. Møller-Mærsk overvejer at afprøve rorblade med såkaldt 'twisted leading Edge', dvs. en vredet forkant, hvilket ligeledes kan bidrage til at forbedre propellerens virkningsgrad.

*** Rent skrog: **Rederiet deltager blandt andet i udviklingen af en undervandsrobot, som kan bevæge sig rundt på skroget under vandoverfladen og rense det for plantevækst, mens skibet ligger i havn. A. P. Møller Mærsk deltager samtidigt i forskellige forskningssamarbejder om nye malingstyper, der både kan sikre et fuldstændig rent skrog og samtidig holder virkningen længst muligt.

*** Supertrimmet skib:** Nye eksperimenter har påvist, at containerflådens skibe trimmes bedst ved at have overvægt forrest, så skibets næsesektion bliver tynget ned i vandet. Herved forbedres fremdriften overraskende meget. For rederiet er der her tale om en hidtil uudnyttet kilde til brændstofbesparelse, som der for alvor vil blive satset på i fremtiden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nej, det betyder nok ikke en gammel svensk kusse, det må vist betyde at modernisere. Uoversat udenlandsk bruges hyppigt af hjemvendte fremmedarbejdere som enten har glemt deres modersmål eller som synes at det lyder smart.

  • 0
  • 0

som synes at det lyder smart.

Eller vi kan bruge dagevis på at ransage ordboegerne foe mulige fejl. Get a life.

  • 0
  • 0

"Nye eksperimenter har påvist, at containerflådens skibe trimmes bedst ved at have overvægt forrest, så skibets næsesektion bliver tynget ned i vandet. Herved forbedres fremdriften overraskende meget. "

Sjovt at søfolk skal være så længe om at genopdage dråbefomen! ;-)

  • 0
  • 0

[quote]som synes at det lyder smart.

Eller vi kan bruge dagevis på at ransage ordboegerne foe mulige fejl. Get a life.[/quote]
Redaktøren oversatte fejlagtigt 'retrofitte' til 'genopfinde'. Hvis man vil kommunikere er det hensigtsmæssigt at bruge gammelkendte ord til gammelkendte begreber. Hvis man derimod vil dupere kan man med fordel bruge fremmedord.

  • 0
  • 0

Det har du nok ret i.

Det engelske sprog har lige knap en million ord i det. Man kalder det sommetider "beholderen" af ord - når et ord er indgået i store leksikon, så går det aldrig ud igen.

Er der en særlig grund til at bekæmpe udviklingen af dansk? Det giver bøvl at udtrykke sig udelukkende på dansk, som man kendte det - spørg fx en computerperson.

I mit tilfælde blev, hvad ikke var glemt, slettet af 'lyn'. Men du er da velkommen til at 'marvel'.

mvh knud

  • 0
  • 0

Hvad med fimaet XXX´s (glemt navnet) forsøg med at blæse luft ned under skibene for at reducere vandmodstanden - er der nogen der ved hvordan det går med de forsøg??

/J

  • 0
  • 0

Er der en særlig grund til at bekæmpe udviklingen af dansk? mvh knud

Når visse teknikere skriver på dansk skal læseren kunne engelsk for at forstå det, og når de skriver på engelsk skal læseren kunne dansk for at forstå det. Mener du for alvor at 'retrofitte' skal være et nyt ord på dansk, og skal det så betyde 'genopfinde' ?

  • 0
  • 0

'retrofitte' skal være et nyt ord på dansk, og skal det så betyde 'genopfinde' ?

Nej ikke nødvendigvis. Det får vel den betydning på dansk, som folk vil tillægge den over tid. Fx det latinske ord for kålhoved blev eventuelt det franske for hoved. (Med lidt romanticism kan man nok forestille sig, hvad de romerske soldater kaldte fjendernes afloppede hoveder).

Mht 'retrofitte' - at 'fitte' baglæns, bagefter eller igen. Genopfinde? - ja, hvorfor ikke?

Hvad jeg finder interessant ved denne artikel er, at Mærsk vil spare penge 'og gå grøn' ved at foretage deres vedligeholdelse med rettidig omhu.

Pudsigt at de ikke allerede gør det.

mvh knud

  • 0
  • 0

Joda, men retrofit(ting) kan vist også nok indebære en hel omlægning af maskinsammensætningen.
*
All this beating around the bush n shadow boxing the meaning of 'fitting', gets me to remember a good old yarn:
These two nough-noughs got the boot from the funny farm, due to govt. cutbacks. At the emplyoment agency they were duly registered as "diesel fitters". One was send out to a job immediately.
After the owner called the agency back, the other loony was called in - Could she please explain hers, and her friend's experience in 'diesel fitting'?
"oh yes", in eager reply. "we worked in the sheltered lingerie workshop, where the knickers come off the line. We put them on our heads to see if 'd'ese 'll fit her', before putting them in the box".
*
mvh knud

  • 0
  • 0

[quote]gætter sig frem.

Temmeligt godt gæt, Bo: Gyldendals Røde Ordbøger.
Du bliver altså vores engelsklærer, Bo! mvh knud[/quote]
Slog du op i den danske eller den engelske ordbog ?
Står der 'genopfinde'? Min ordbog er ikke den nyeste, og der står det ikke. Jeg skal ikke være nogens engelsklærer, ellers tak for tilliden, Knud!

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke en Sterling motor til Møller-Mærsk skibende? En typisk diesel motor kan ikke opnå mere en 50% udnyttelse af brandstof, men en Sterling motor kan gøre det bedre i kraft af spille varme genbruges. Næsten alt kan blive brugt til brændstof i en Sterling motor, dog er det nok bedst at brænde brint siden det er den mest effektive væske til af føre mellem den varme stemple og kolde stemple. Legering skal nok være krom-silikone. En tredje og nok fjerde element skal nok til for at stabilisere kornende mod angreb fra kvælstof. Krom-silikone legering er rat modstandsdygtig ovre for brint og vil også være det ovre for ilt og kvælstof hvis den bliver legerede med en meget et element der ikke bliver angrebet af brint. Nikkel, jern og mange af de populær metaller bliver angrebet af brint og bliver skøre.

  • 0
  • 0

Det er i virkeligheden en "gammel sag", der har været fremme før. Jeg husker medens jeg sejlede i ØK, at man foreslog, at vi trimmede skibene, således, at de lå ½ - til en meter "på snuden". Det viste sig at være en rigtig dårlig ide, idet, det man muligvis vandt på den reducerede fremdrivningsmodstand, tabte man på dårligere styreegenskaber. Skibene siksakkede sig frem over verdenshavene. Desuden er/var skibene bygget til at være på et lige eller agterligt trim, og afløb fra dæk, maskinrum, pantryer og badeværelser fungerede ikke eller meget dårligt med et negativt trim.

mvh Claus Petersen

  • 0
  • 0

Goodnessgraciousme!

Til Hr Ivan Seistrup;

Forbedret ruteplanlægning/ Reduceret ballast/ Spildvarme genbrug/ Optimering af motorteknologi/ Optimering af systemer/ Superoptimering af skibsdesign/ Rent skrog/ Supertrimmet skib.

Udmærket - har man vurderet naturgas? Og har man nogen planer om at tilmelde sig CO2fri sejlads?

Sejle langsommere - vistnok en ommer - mens det er frit at forurene, og resten af verdens skibe sejler så hurtigt som muligt?

mvh knud

  • 0
  • 0

...gør besætningen i stand til at regulere brændstofindsprøjtningstidspunktet manuelt. Det skal ske ved at installere en trykføler i motorens cylindre, som gør det muligt at aflæse motorens maksimale forbrændingstryk og optimere trykket.

Det lyder som en effektiv metode til at maximere NOx. :-(

I en emissionsreguleret verden skal folk ikke have lov til at pille ved timingen selv.

mvh Jens

  • 0
  • 0

Yeah, you certainly can't accuse Mærsk of risking innovation.

And you certainly can't accuse Ivan Seistrup of bothering to answer.

mvh knud

  • 0
  • 0