Sådan vandt universiteterne kampen om at uddanne ingeniører

Det går ikke altid, som præsten prædiker, eller som politikerne ønsker sig. Det gælder også for ingeniøruddannelserne.

Med fusionen mellem Ingeniørhøjskolen i København og Danmarks Tekniske Universitet fra 1. januar 2013 kan der gøres status.

Bortset fra ingeniøruddannelsen ved professionshøjskolen VIA i Horsens er alle ingeniøruddannelser nu havnet i universiteternes favn. Det er sket på trods af politikernes ønsker om, at professionshøjskolerne - også kaldet university colleges - skulle have spillet en central rolle for uddannelsen af ingeniører i Danmark.

I fremtiden spøger dog den mulighed, at erhvervsakademierne i 2015 bliver slået sammen med professionshøjskolerne og laver en ny form for ingeniøruddannelse med adgangskrav og indhold, der matcher diplomingeniøruddannelserne.

Muligheden er til stede, men om der vil være behov for en sådan ingeniøruddannelse kan dog diskuteres.

I en redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem, som regeringen udsendte i denne uge, er der dog under alle omstændigheder lagt op til, at der skal skabes større sammenhæng mellem alle videregående uddannelser ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter.

Det begyndte med Ørsted

Historien om de danske ingeniøruddannelser begyndte i 1829, da H.C. Ørsted stod i spidsen for oprettelsen af Polyteknisk Læresanstalt.

Der var på daværende tidspunkt en diskussion om behovet for teknisk uddannelse for at tilfredsstille håndværket og den tidlige industri. Det blev Ørsteds mere akademisk orienterede tilgang, bl.a. inspireret af Ecole Polytechnique i Paris, der sejrede.

Af samme årsag viste der sig behov for at oprette mere praksisorienterede ingeniøruddannelser, da industrialiseringen for alvor kom godt i gang.

Fra de tekniske skoler blev i årene 1905 til 1922 oprettet teknika til uddannelse af teknikumingeniører i Odense, Horsens, Aarhus og København, hvor de studerende blev rekrutteret blandt de håndværkeruddannede. Flere teknika kom til, og ingeniøruddannelserne blev efterhånden god spredt ud over landet.

I 1957 blev det muligt at læse til en tredje form for ingeniør: akademiingeniør. Danmarks Ingeniørakademi (DIA) fik først en afdeling i tilknytning til Danmarks Tekniske Højskole (som Polyteknisk Læresanstalt fik tilføjet som navn i 1933). Senere kom en DIA-afdeling til i Aalborg, som blev et væsentligt element i det nye universitetscenter, der blev oprettet i 1974.

Kortet over ingeniøruddannelser var mest broget omkring 1993. Herefter gik en oprydning i gang. Teknikum- og akademiingeniører blev til diplomingeniører, teknika blev til ingeniørhøjskoler, og DTH blev til DTU.

De mindre teknika i Helsingør og Haslev blev opslugt af DTU og efterfølgende hurtigt lukket. Aalborg Universitet snuppede Esbjerg Teknikum. Ingeniøruddannelserne i Odense og Sønderborg blev en del af Syddansk Universitet i 2006, og Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning kom under Aarhus Universitet.

Universiteterne var på fremmarch i kampen om at uddanne ingeniører.

Undtagelsen var Horsens, hvor ingeniørhøjskolen allerede i 2001 indgik i et bredere center for videregående uddannelse kaldet Vitus Bering Danmark, som senere blev en del af VIA University College.

Dødsstød til ingeniørhøjskolerne

Tilbage var de to store ingeniørhøjskoler i Århus (IHA) og København (IHK) - med campus i Ballerup.

I 2007 blev der indgået en bred politisk aftale om at samle de mellemlange videregående uddannelser i professionshøjskoler til afløsning for centre for videregående uddannelser.

I aftalen anførte politikerne, at Ingeniørhøjskolen i Århus passende kunne fusioneres ind i den midtjyske professionshøjskole VIA, hvor ingeniøruddannelserne i Horsens allerede indgik, og at Ingeniørhøjskolen i København kunne blive en del af københavnske professionshøjskoler.

I modsætning til alle andre uddannelser fik ingeniørhøjskolerne dog lov at fortsætte som uafhængige institutioner indtil 2014.

Politikerne gav denne forklaring: 'Ingeniørhøjskolerne står over for særlige udfordringer og har dermed et særligt behov for at blive styrket, især fordi uddannelsesområdet har vigende tilgang, navnlig fra erhvervsuddannelserne. Der er derfor enighed om at give dem mulighed for en overgangsperiode på 7 år.'

I realiteten skete dette på lobbyarbejde fra bl.a. rektor Ove Poulsen fra Ingeniørhøjskolen i Århus.

To forskellige strategier

De store ingeniørhøjskoler arbejdede i forskellige retninger.

Ove Poulsen ville fusionere med Aarhus Universitet, hvor diplomingeniøruddannelserne på Ingeniørhøjskolen kunne kombineres med en overbygning til civilingeniør ved universitetets institutter.

Behændigt blev IHA udstyret med en bestyrelse, hvor der var flertal for Ove Poulsens strategi. Fusionen mellem de to institutioner trådte i kraft med virkning fra 1. januar i år.

Efter en veludført opgave trådte Ove Poulsen tilbage som rektor for dog umiddelbart efter at blive hentet til Lindoe Offshore Research Center som ny direktør.

Rektor Flemming Krogh arbejdede for størst mulig selvstændighed for den københavnske ingeniørhøjskole ved at arbejde for, at den skulle indgå som et selvstændigt fakultet i en stor københavnsk professionshøjskole.

Adgangen til at læse videre til civilingeniør blev løst ved, at IHK indgik et samarbejde med Aalborg Universitet, som tilmed placerede afdelinger og medarbejdere i Ballerup.

Den nye bestyrelsesformand for Ingeniørhøjskolen i København, direktør Lars Goldschmidt fra DI, ønskede en fusion mellem IHK og DTU.

Flertallet skiftede

I første omgang var der ikke opbakning til Lars Goldschmidts strategi i bestyrelsen, men efter en udskiftning i bestyrelsen skiftede flertallet til fordel for Lars Goldschmidt.

Flemming Krogh gik af som rektor og fik en fratrædelsesordning. Afløseren som rektor for IHK blev Conni Simonsen, der havde mange års erfaring fra erhvervslivet via topposter i Ericsson og Grundfos. Hendes opgave blev at få fusionen gennemført.

I forbindelsen med fusionen med IKT har DTU erklæret, at Ballerup skal være et flagskib for diplomingeniøruddannelserne i Danmark.

Det sker, samtidig med at Aalborg Universitet opruster i københavnsområdet ved at flytte sine Ballerup-afdelinger til Nokias forhenværende hovedsæde i Københavns Sydhavn, Aarhus Universitet erklærer, at fusionen med IHA har til hensigt at styrke ingeniørfagene i Vestdanmark, og Syddansk Universitet beretter, at de uddanner de ingeniører, der står for fremtidens teknik.

For 35 år siden var valget let for de studerende. Hvis man ville være civilingeniør gik turen til Lyngby og Aalborg. Hvis man ville være teknikumingeniør, var det indlysende valg det lokale teknikum.

I dag er der færre institutioner, der udbyder ingeniøruddannelser. De konkurrerer til gengæld meget hårdere om de studerende i samme geografiske område. Forhåbentlig er denne konkurrence både til gavn for de studerende og virksomheder, som skal aftage de nyuddannede ingeniører.

Emner : Uddannelse