Sådan skal vestjysk supersygehus se ud

I et udskilningsløb, der lagde ud med 14 deltagere i startopstillingen, har Region Midtjylland nu valgt det aarhusianske byggekonsortium CuraVita som totalrådgiver for vestjydernes nye supersygehus i Gødstrup.

CuraVita vandt foran fire andre prækvalificerede konsortier: det britiske BDP, svensk-danske Team Medic DNV samt C.F. Møller og Niras, begge Aarhus.

Det vestjyske sygehusprojekt har ført en omtumlet tilværelse. Vestjydernes vrede over placeringen i Gødstrup ved Herning har været stor. Desuden er det oprindelige budget beskåret med 1 milliard kroner. Nu lyder det foreløbige tilsagn fra regeringen på 3,15 mia. kr. i 2009-penge.

Efter planen bliver spaden stukket i jorden om et år, dvs. i sensommeren 2012. Og sidst i 2016 begynder hospitalerne i Herning og Holstebro at flytte til Gødstrup.

Totalrådgiveren skal udarbejde en samlet plan for vestjydernes supersygehus, slå de arkitektoniske streger og står for byggestyringen af projektets 1. etape.

Det var et skræddersyet projekt, regionsrådet valgte, målrettet mod både landskabet og de behov, som hospitalet i Gødstrup skal udfylde.

»Projektet er langt fra metervarer. Det er tydeligt, at CuraVita har lyttet til vores behov og virkelig formået at tegne stregerne til et vestjysk hospital,« siger hospitalsdirektør Henning Vestergaard og hentyder til, at projektet har taget udgangspunkt i patientens behov for sammenhæng under indlæggelsen eller det ambulante besøg.

»Med valget af totalrådgiver har vi taget et stort skridt på vejen mod at få bygget vores fagligt ambitiøse og attraktive hospital, der skal sikre Vestjylland et hospital i verdensklasse,« sagde regionsrådsformand Bent Hansen (S) ved offentliggørelsen af vinderen onsdag formiddag.

Dokumentation

Læs mere:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er jo fint at sygehus slagterne i regionen kalder det et Vestjysk sygehus, men det ligger altså ikke i Vestjylland. Når sygehuset står færdigt slagtes alle tilbageværende Vestjyske sygehuse, og Vestjylland bliver en landsdel uden sygehus. Men afstand spille jo ingen rolle siger de glade mennesker, så i grunden burde man måske bygge et super- super sygehus på Samsø, der jo ligger midt i riget, og så lukke alle landet andre sygehuse.

  • 0
  • 1

Håber de husker at mange har højdeskræk og ikke kan færdes på trapper hængende ud i rummet eller gå lang rækværk med flere etager ned.

  • 0
  • 1

Så må vi da håbe de ikke laver dørene smallere end sengene, ligesom sidst de byggede et nyt sygehus i Herning.

Det med sengene er bredere end dørene er en tradition,sådan var det også da man byggede Herlev Sygehus. Derfor havde Sct Lucas hospitalet så gode senge

  • 0
  • 1

Man bygger nye sygehuse i gødstrup, odense og hillerød. Alle steder er barmarksprojekter med et par fællestræk -grundene er billige -der er ufatteligt dårlige forbindelser for folk der ikke ejer en bil.

Er det - på længere sigt - værd at lægge sygehusene steder med så dårlig offentlig transport? Det må alt andet lige være mere optimalt at have sygehusene placeret centralt - både i forhold til befolkningen og transportmulgiheder.

  • 1
  • 0

Det nye sygehus i odense bliver forbundet med en letbane, der har forbindelse til Odense Banegård, og til Hjallese station (svendborgbanen) Og det får sin egen afkørsel fra motorvejen...

  • 0
  • 0

Man bygger nye sygehuse i gødstrup, odense og hillerød. Alle steder er barmarksprojekter med et par fællestræk -grundene er billige -der er ufatteligt dårlige forbindelser for folk der ikke ejer en bil.

Er det - på længere sigt - værd at lægge sygehusene steder med så dårlig offentlig transport? Det må alt andet lige være mere optimalt at have sygehusene placeret centralt - både i forhold til befolkningen og transportmulgiheder.

Jeg vil lige påpege at Struer-Vejle banen ligger lige ud til Gødstrup, hvorfor man vel kunne forestille sig at et trinbræt var en smal sag at få oprettet her. Samtidigt mener jeg at der er planer om at Odenses kommende letbane skal gå ud forbi det kommende OUH. Hillerød skal jeg ikke udtale mig om, da jeg ikke kender nok til projektet.

  • 0
  • 0

Jeg vil lige påpege at Struer-Vejle banen ligger lige ud til Gødstrup, hvorfor man vel kunne forestille sig at et trinbræt var en smal sag at få oprettet her.

Herning kommune havde foreslået at ligge sygehuset i Birk, på den anden side af byen, hvor der er både egen motorvejsafkørsel (tæt på to motorveje), trinbræt og bybusser, samt er tættere på befolkningstyngdepunktet for regionen, eksisterende infrastruktur, samt uddannelsesinstitutioner.

Nu bygger de skidtet på en mark.

For en regionspolitisk studehandel har bestemt at det partou skulle ligge mellem Herning og Holstebro, og det krav opfyldte Birk placeringen ikke´, selvom den kun ligger få km fra Gødstrup. Årsagen var at venstreborgmesteren i Holstebro gerne ville genvælges.

Nogle kalder det lokalpolitik. Jeg kalder det ekstremt dumt og kortsigtet.

Vh Troels

  • 1
  • 0

Men afstand spille jo ingen rolle siger de glade mennesker, så i grunden burde man måske bygge et super- super sygehus på Samsø, der jo ligger midt i riget, og så lukke alle landet andre sygehuse.

For hjertetilfælde er det faktisk sådan i dag at folk alligevel bliver kørt il større sygehuse, hvilket redder liv: http://www.dr.dk/NETTV/Update/Forside.htm?...{2f302848-f7fe-4c51-b925-6de338022c32}

Det vigtige i dag er faktisk ikke hvor hurtigt man kommer på sygehuset. Det handler om hvor hurtigt redderne og/eller lægen er fremme, da det er dem som kan stabilisere en patient indtil de kan komme under behandling.

Det er nemlig ikke så sort og hvidt.Men det er præcist den type af holdninger som har gjort at der er blevet indgået den lokalpolitiske studehandel, som ender med ikke at gøre nogen tilfredse og som en dårlig og dyr løsning for samfundet.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Som det korrekt er anført ligger hospitalsgrunden lige ved siden af jernbanen mellem Herning og Holstebro. Banedanmark og Trafikstyrelsen er igang med at regne på tingene, så man skal næppe forvente en ambitiøs løsning, hvilket illustrationen også vidner om = lille, forkølet trinbræt i lang gåafstand fra selve hospitalsbygningen, det er en ommer.

Faktisk er Gødstrup den af de otte screenede placeringer i et bælte mellem Herning og Holstebro, hvor jernbanen ligger mest fordelagtigt i forhold til den kommende motorvej. Hvis beslutningstagerne mente noget med alle de smukke ord om miljø, bæredygtighed, kollektiv trafik, skåltaleblabla sørgede man for at lave en ordentlig station = sidespor og udtræksspor, så Arriva-togene fra Århus kan vende her i stedet for i Herning og rykkede hospitalet nærmere på jernbanen.

Men det ville jo nærmest være et eventyr.....

  • 0
  • 0

Nu var der væsentligt billigere steder her i vestjylland at placere sygehuset, men der var det så ikke vennerne til Hernings borgmester som ejede jorden.

Og Gødstrup skulle netop vælges fordi det lige præcist er i sådan en afstand til Viborg at Bent Hansens hjemegnssygehus kunne overleve. En placering i Aulum hvor jorden faktisk er rigtigt billig, ville få Viborgs sygehus til at falde for afstanden, og det i Silkeborg ville overleve i stedet, det var nok ikke så fordelagtigt for en Viborg-regionsformand.

At Holstebros tidligere borgmester så ikke var den mest talentfulde politiske strateg har nok også sin del af skylden for at byen blev totalt holdt uden for indflydelse på placeringen.

  • 0
  • 0

En placering i Aulum hvor jorden faktisk er rigtigt billig,

I Aulum? Der bor ingen mennesker og jorden er nok den mindste investering i det her projekt. Der er nok en hel del om det du ellers skriver. Desværre.

At man har udlagt en beslutning som placeringen af disse sygehuse til lokalpolitikere som kun tænker på at mele sin egen kage, er noget af det dummeste i mands minde. For de tænker ikke i helheder eller langsigtet. Bare til næste lokalvalg.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Odense, Århus og Herning, Supersygehuse, men hvorfor laver vi dem ikke ens???

Hvorfor skal vi opfinde den dybetallerken igen og igen. 20 % eller det der er værre går i et projekt af denne type til arkitekter, ingeniørere og øvrige rådgivere. Der havde da været milliarder sparet hvis vi byggede disse super sygehuse ens, copy and paste.

Jeg ved godt det ikke er vand på ingeniør møllen, men det giver samfundsøkonomisk mening.

  • 1
  • 0

Odense, Århus og Herning, Supersygehuse, men hvorfor laver vi dem ikke ens???

Forskellige sygehuse har forskellige specialer. Nogle går selvfølgelig igen, men fx Universitetshospitalet i Odense har nogle specialer, som ikke findes på alle sygehuse. Alt efter hvilke afdelinger, der skal findes på sygehuset, udarbejdes der formentlig en mere eller mindre skræddersyet løsning, hvor der er plads til at "flytte væggene", hvis det skulle blive nødvendigt.

Det største problem ved opførslen af nye sygehuse og udbygningen af eksisterende er den indre logistik. Når man fx i Esbjerg planlægger at flytte blodbanken så langt væk fra resten af sygehuset som man næsten kan, så har man fx ikke tænkt sig særlig godt om ift. portører og laboranter, der skal bruge ekstra tid på transport, når de hhv. skal hente blod (ifølge Sundhedsstyrelsen må man kun hente én portion af gangen) og tage blodprøver. Det skal lige siges, at det bliver der gjort en "hel del" af (underdrivelse) i løbet af et døgn, så det bliver til en del spildtid, når man lægger det sammen.

Så er der selvfølgelig de klassiske bommerte, hvor man glemmer afløb i gulvet på fødestuerne, ikke laver plads nok til, at der kan udvides rundt omkring, eller flytter intensivafdelingen i sidste øjeblik, så konstruktionen pludselig skal forstærkes (tungt udstyr), der hvor den skal hen.

  • 1
  • 0

Ifølge arbejdstilsynet har bygherren PLIGT til at udpege en sikkerhedskoordinator i projekteringsfasen. Denne koordinator skal bl.a. lave en journal, der skal indeholde en liste over de særlige forhold om sikkerhed og sundhed, som alle bør tage hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejdsopgaver. I forbindelse med denne granskning af udbudsmaterialet vil en professionel sikkerhedskoordinator påpege uhensigtsmæssigheder som dørbredder, vedligeholdelse af højtsiddende vinduer og meget andet.

Desværre "glemmer" mange bygherrer dette, med det resultat, at det færdige byggeri ikke kommer til at fungere helt efter hensigten. Sygehuse med for smalle døre har allerede været nævnt, og Kulturværftet i Helsingør http://www.tv2lorry.dk/artikel/71894 .

MVH Jan - der bl.a. laver disse granskninger af udbudsmateriale - og derved sparer bygherren for mange penge i den sidste ende.

Kilde: http://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/bran...

  • 1
  • 0

Herning kommune havde foreslået at ligge sygehuset i Birk, på den anden side af byen, hvor der er både egen motorvejsafkørsel (tæt på to motorveje), trinbræt og bybusser, samt er tættere på befolkningstyngdepunktet for regionen, eksisterende infrastruktur, samt uddannelsesinstitutioner.

Nu bygger de skidtet på en mark.

For en regionspolitisk studehandel har bestemt at det partou skulle ligge mellem Herning og Holstebro, og det krav opfyldte Birk placeringen ikke´, selvom den kun ligger få km fra Gødstrup. Årsagen var at venstreborgmesteren i Holstebro gerne ville genvælges.

Nogle kalder det lokalpolitik. Jeg kalder det ekstremt dumt og kortsigtet.

Vh Troels

Så vidt jeg husker var Birk et stykke nede på listen, hvor der var andre ting end infrastrukturen der diskvalificerede, bl.a. noget med grundens beskaffenhed. Rent faktisk ligger Birk rigtig dårligt i forhold til befolkningcentrum for optagområdet, både for dem, der kommer vest og nordfra. Placerer man sygehuset syd for befolkningscentrum, vil der helt naturligt komme flest patienter nordfra. Nordfra er der reelt ingen alternativer, hvilket der er fra øst og til dels syd.

Men jeg vil give dig så meget ret, at hele forløbet omkring placeringen af sygehuset er bygget mere på magtkampe end på saglige argumenter. Man har ikke formået at komme frem med argumenterne i tilstrækkelig grad til at overbevise folk om at det er en rigtige løsning.

Men en ting har regionsrådet dog gjort rigtigt og det er at vælge en placering med gode muligheder for offentlig transport - skinner.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg husker var Birk et stykke nede på listen, hvor der var andre ting end infrastrukturen der diskvalificerede, bl.a. noget med grundens beskaffenhed.

Det lyder da utroligt hvis der skulle være noget jord som kan være ringere end den valgte sump i Gødstrup. Hvilket naturligvis blev holdt hemmeligt lige indtil placeringen var vedtaget, som lokal i området er det ikke ligefrem en overraskelse. Hvor er det trist at se på når et så stort projekt skal misbruges til at føre plat lokal-politik.

  • 0
  • 0

Det er Arkitema og ikke C.F. Møller, som har tegnet den.

  • 0
  • 0

Anna Blond Jensen Var Enevælde's Dronning.

Der er taget beslutning på at lukke Herning sygehus.

Det er Anna Blond Jensen der finansierede Herning Sygehus der ligger en kontrakt. Herning byråd, sygehus direktøren, Koncerndirektør, Regionsrådet mm, har ikke overholdt den kontrakt der blev indgået med Anna Blond Jensen. Det er Herning kommune der sider med kontrakten. Der ligger bestemmelser for sygehuset i denne kontrakt. Intet af de bestemmelser der er indgået er overholdt.

Herning kommunalbestyrelse, Herning sygehus direktøren, region koncernen mv. har valgt at se bort fra den kontrakt der er indgået, det svare til tyveri i milliard klassen. Herning sygehus et ”privat ejet sygehus”. Anna Blond Jensen fik det lavet så borger kunne få behandling på sygehuset. Grunden var at der manglede behandlings muligheder i området.

Intet af det var en donation, der er et ejerskab på bygninger og inventar samt overskud. Det er et privat ejet sygehus der varetager offentlige pligter.

Bygninger og inventar er Anna Blond Jensen’ s efterkommers ejendom overskud på drift er vores ejendom. Der er Arveret. Arveretten er Dennis Blond Hald Jensen’s Ved Anna Blond Jensen’s død der burde kontrakten have været i arveretten. Det har været fremme i radioen forskellig år tilbage at hun lod det bygge de forskellig bestemmelser mv. Køb af diverse scanner, bla. at det var muligt at opgrader dem, der var en læge der hjalp hende med indkøbet, de var i kontakt med fabrikanten, Samsung. Herning kommunalbestyrelse og Herning sygehus sider med kontrakten. Jeg kan ikke få fuld aktindsigt ved kommunen eller sygehuset. Herning sygehus og Herning byråd har bevist lavet embedes svindel.

Straks bedes i indhente den kontrakt der blev indgået med Anna Blond Jensen. Der ligge mange papir, så lad jer ikke føje med kun lidt. Der står også i de papir at vi er en royal slægt. Nogle få af disse papir har lagt fremme på Herning sygehus museum. Andre papir har lagt ved Herning By museum.

Jeg er Dennis Blond Hald Jensen, Anna Blond jensen’s tip oldebarn. Blond er royale, der deles ”hus” ud til vores familie medlemmer. Jeg er Konge, familiens overhoved, min dåbsattest ligger i Viborg domkirke, den er lavet af læder og der er skrevet et nummer. Mit hus blev tildelt mig ved fødslen i 1977. Blond er den royal slægt i kirken. Vi er verdens ældste slægt.

Herning sygehus, Herning byråd, Regionsrådet mv. fortager embedes svindel samt tyveri.

Dennis Blond Hald Jensen Haunstrup Hovedgade 19 7400 Herning.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten