Sådan skal nazi-ubåd hæves vest for Norge
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan skal nazi-ubåd hæves vest for Norge

I 2011 skal nazi-ubåden U-864 atter bryde havoverfladen vest for Norge. Det bliver første gang siden 9. februar 1945, hvor ubåden blev torpederet af den britiske ubåd HMS Venturer og sank med 73 mand, 27 torpedoer og 1857 stålbeholdere med omkring 67 tons kviksølv ombord.

På grund af forureningsfaren fra kviksølvet har den norske regering besluttet at hæve ubåden.

U-864 var på vej mod Japan med kviksølv til sprængstofproduktion og tegninger og materialer til brug for den japanske krigsindustri. Men det fik briterne forhindret. Imidlertid udgør ubåden stadig en fare. Det konstaterede det norske Kystverket, da de i 2003 fandt vraget på 150 meter vand vest for øen Fedje og undersøgte området omkring ubåden.

Læs også: Se hvordan nazi-ubåden U-864 bliver hævet

Målinger i de følgende år viste kviksølvforurening i et 30.000 m2 stort område omkring vraget. Kviksølvforureningen er generelt under EU's grænseværdier, men i enkelte prøver har forureningen oversteget grænseværdierne. Det skriver Kystverket på sin hjemmeside.

I februar 2007 besluttede fiskeri- og kystministeren efter råd fra Kystverket at vraget skulle tildækkes for at minimere risikoen for yderligere kviksølvforurening. Der er nemlig store risici forbundet med at hæve det, blandt andet fordi kviksølvbeholderne er i vragets stævn, der er begravet så dybt i mudderet, at man ikke har været i stand til at vurdere dens tilstand.

Specialudstyr hæver begge ubådsdele med gribearm

Men folkelige protester fik regeringen til at bede Kystverket komme med en ny vurdering af muligheden for at hæve vraget. I november 2008 konkluderer Kystverket, at der er mindst risiko forbundet med at tildække vraget, men at det er teknisk muligt at hæve vraget. I januar 2009 besluttede regeringen så, at U-864 skal hæves, og at det hollandske firma Mammoet Salvage, der tidligere har hævet den russiske ubåd Kursk, skal stå for opgaven.

Hollænderne har præsenteret en hævningsløsning, hvor de med udstyr specialudviklet til opgaven vil hæve de to dele, som ubåden er knækket over i.

Den første opgave bliver at teste en såkaldt gribearm, for, om den kan grave sig tilstrækkeligt ned i havbunden til at få fat om det delvist begravede vrag. Derefter skal vraget så vidt muligt tømmes for olie.

Pram skal suge sig fast til havbunden

Gribearmen monteres efter testen på en pram, der er udstyret med fire skruer (thrustere) på 2.000 hk. De skal gøre det muligt at placere og styre prammen præcist på plads over vraget, der ligger i et område med relativt meget strøm og risiko for høje bølger.

Herefter sænker prammen et antal sugeankre omkring vraget. Sugeankrerne skal fungere som fæste for styrekabler, som gribearmen skal kontrolleres med.

Vrag skal inspiceres med robot

Styrekabler sænker så sænkes en kasse kaldet Transport Safeguard ned ved siden af vraget. Efter denne del af operationen er overstået, skal sugeankre, kassen og vraget inspiceres med en undervandsrobot.

Hvis er alt er ok, sænkes gribearmen ned over vraget. Vandfyldte bælge/balloner på indersiden af gribearmens kløer sørger for at trykket bliver ligeligt fordelt omkring hele skroget, når kloen lukkes.

Når kloen har fat, hæves vraget nogle meter over havbunden og justeres, så det er vandret. Derefter kan vragsektionen sænkes ned på kassen og både kasse og vrag hæves mod overfladen. Hele processen bliver overvåget ved hjælp af undervandsrobotten.

De 150 meter mod havoverfladen vil ifølge Kystverket tage omkring 12 timer. Når kassen bryder havoverfladen løftes den så højt op, at kassens sider er over havoverfladen. Så hvis der går hul på vraget, så vil evt. forurening blive i kassen i stedet for at ryge i havet.

Kviksølv skal sendes til godkendt deponi

Overfladetransporten vil foregå ombord på et semisubmersible fragtskib, der sejler vraget i land, hvor det skal tømmes og renses, så kviksølvet kan komme i et godkendt deponi. Derefter returnerer fragtskibet til vraget for at hente den anden halvdel.

Når alle vragdele er væk bliver hele det forurenede område dækket med et nyt lag sand.

Sådan ser planen ud, men en ny rapport har skabt tvivl om, det nu også bliver Mammoet, der skal hæve U 864.

I december 2009 kom en uafhængig rapport bestilt af den norske regering imidlertid frem til, at prisen for at hæve ubåden i værste fald kan blive fordoblet til 2,2 mia. norske kroner, fordi kontrakten mellem Kystverket og hollænderne er for dårlig. Rapporten anbefalede, at regeringen ophæver kontrakten med Mammoet Salvage - der i øvrigt er betinget af en godkendelse i Stortinget - og begynder kontraktforhandlingerne forfra.

Ifølge Fiskeri- og Kystdepartementet overvejer Regeringen for øjeblikket, om kontrakten skal laves om, men Stortinget vil komme til at stemme om mulighederne i god tid før sommerferien.

Dokumentation

Læs Kystverkets side om U 864
Læs Kystverkets rapport om hævningen
Læs præsentation af udfordringen ved at hæve U 864

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

anvendes ikke til sprængstofproduktion, men til ammunitionsproduktion, da det indgår (indgik) i detonatoren. I øvrigt er det vist kun en brøkdel af cylindrene der er rustet igennem endnu (heldigvis).

  • 0
  • 0

Et er at de vil hæve U-båden, men hvorfor deponere de 50+ tons kviksølv?.

Godt nok bruger man ikke kviksølv til helt så meget mere (der er ikke helt så sor brug for knaldkviksølv længere), men det bliver stadig brugt i industrien mange steder.

Ville det ikke være bedre at genbruge det når man endelig har fået det op? (prisen er jo ca 600 US$/34.5 kg for 99.9% ren kviksølv) I de tilfælde hvor flaskerne ikke er tæret igennem vil kviksølvet formegentligt stadig være lige så rent som da det blev produceret.

  • 0
  • 0

Ikke spøge med miljø-farlige stoffer!

At der vil være utrolig forurening og sikkert også dødsfald under produktion af den kviksølv, der skal produceres i stedet er lige meget...

De bedste hilsner
Peter Kamp

  • 0
  • 0

Kviksølvskandalen fra den japanske sø Minnamata, hvor den fiskespisende befolkning var blevet livsfarligt invalideret og mange døde, gik verden rundt og var med til at Danmark indførte miljøloven.
Den norske befolkning er dog langt mere miljøbevidst end den danske og med denne beslutning som resultat. I Danmark har vi stadigvæk meget store og uløste miljøsager som vi vil gå i arv til vore børn og børnebørn.
Blot få eksempler:
1. Sennepsgas bomber i Østersøen
2. Grundvandsforurening i Århus Universitets Cheminova dels ved Agger dels i Ballerup
3. grundvandsforureninger under København f.eks depotet i Damhusåen der konstant truer Hvidovre vandforsyning og gasværksgrundene dels i København (Østre gasværk og Valby gasværk) og Frederiksberg, der konstant truer grundvandet dér.
4. Grundvandsforureningen i Kjærgård plantage
og mange mange flere der blot er i glemmebogen fordi der ikke er poltisk vilje til at løse disse mange sager.
Den samlede udgift kan sikkert nemt løbe op i 10.000.000.000 kr, men det vil kræve at befolkningen stiller krav om dette lige som i Norge så Folketinget kan vedtage en særlov som med kviksølvoprensningen i Norge.
Hvem ka' Norge ka'
Hvad skal væk? Barsebæk (som sikkert bliver genåbnet uanset risikoen for den københavnske befolkning).

  • 0
  • 0

Partikelforurening er da en større 'uløst miljøsag' end dem du nævner. Skibe, biler, lastbiler, tog sender giftig dieselos lige ned i vores lunger og invaliderer/dræber mange mennesker.

  • 0
  • 0

Kan vi læsere til nyhedsbrevet opliste de for os vigtigste og uløste miljøssager?
Jeg skal gerne tilbyde mig til at gå til Miljøministeren og Folketingets Miljøudvalg og gennemgå sagerne og økonomien for at få sagerne løst bedst.
Det er rigtigt som Peter Hansen siger at miljøsager der har sundhedsmæssige konsekvenser for befolkningen bør have højeste prioritet.
WHO havde i 1999 en konf hvor miljø og sundhedsministre underskrev aftale om netop at foretage denne type prioriteringer.
Danmark har dog bare glemt at komme igang i forhold til WHO aftalen.
Luftforurening i børnehøjde med bly fik jo da en lovændring stærkt støtte af prof P.Grandjean.
Måske kan han bidrage med denne liste som jeg synes samtlige læsere kan byde ind med, her og nu.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten