Sådan skal Danmarks nye biobank beskyttes mod skybrud

En katastrofal oversvømmelse som den, der ramte Kræftens Bekæmpelses biobank i weekenden, skal for enhver pris undgås i den nye nationale biobank, der åbner til januar næste år.

Statens Serum Institut har fået 121 mio. kr. fra Videnskabsministeriet og Novo Nordisk Fonden til at lave et nyt nationalt biobankcenter i tilknytning til instituttets bygninger, som har til huse på den lavtliggende Ørestads Boulevard (tidligere Artillerivej) på Amager.

Ligesom i Kræftens Bekæmpelses biobank skal prøverne i Den Nationale Biobank køles med kvælstof. Det betyder, at et strømsvigt ikke umiddelbart får nogle konsekvenser, for temperaturen falder kun i takt med kvælstoffets afdampning, og det kan tage flere uger, før al kvælstoffet i tankene er væk.

Oversvømmelse ikke mulig

Problemet hos Kræftens Bekæmpelse var, at beholderne blev oversvømmede. Men det kan ikke ske i den nye biobank, siger sektordirektør Mads Melbye fra Statens Serum Institut (SSI), som leder Den Nationale Biobank.

»Alle vores biologiske prøver og store maskiner kommer til at stå i stueniveau. Og der vil være overvågningssystemer, som med sekunders varsel går i gang, hvis der sker ændringer i temperaturen i prøverne.«

Når biobanken åbner næste år, bliver det med omkring seks millioner prøver på lager, og banken forventer at få omkring 500.000 nye prøver ind hvert år. Med så værdifuld og uerstattelig en last er der tænkt i risikoanalyser lige fra starten, siger Preben Schou fra Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniører, som arbejder for totalentreprenøren Pihl & Søn:

»Vi startede med at lave en risikoanalyse. Det er standard fremgangsmåde, når man bygger for Seruminstituttet. Bygningen ligger 1,5 meter under det normale vandspejl i området, så den er designet til at modstå direkte grundvandstryk. Den kan også klare, at der er op til ti centimeter vand i terrænet omkring den.«

Stor fokus på sikkerhed

Biobanken har en traditionel dobbeltkælderkonstruktion, hvor der er drænet mellem den ydre og indre konstruktion. Der er omfangsdræn og en ydre varmeisolering fungerer som kapilarbrydende lag mod jorden. Ydervæggen er en 200 mm armeret betonvæg og indvendigt er en drænplade monteret for at fjerne evt. vandtryk, hvis de ydre systemer skulle svigte. evt. indtrængende vand bliver ledt til det indvendige drænsystem, før det kan nå den indvendige kælderkonstruktion.
Bundpladen er dobbeltarmeret og udført i vandtæt konstruktionsbeton. Den er desuden forankret i undergrunden.

Men det vigtigste tiltag mod det problem, som ramte Kræftens Bekæmpelse - indtrængende grundvand - er, at der ikke er nogen direkte forbindelse mellem kælderen og kloaksystemet. I stedet er der tre pumper, et til udvendigt dræn, en til drænet mellem ydre og indre kælderkonstruktion og en til at bortlede evt. vand på kældergulvet. Alle pumperne er sikret med forbindelser til nødgeneratoren, der er placeret over terræn i en anden bygning i nærheden.
»Generelt er man meget fokuseret på sikkerhed på instituttet, og derfor har vi også forsøgt at tænke på alt her,« siger Preben Schou.

Almindelige sprinklersystemer er eksempelvis også udelukket, fordi der er tanke, som er nedkølet til enten -80 eller -196 grader Celsius, så vandet ville fryse til is, når det blev spredt ud. I stedet får den nye bygning et brandundertrykningssystem baseret på den inaktive gasblanding inergen, som består af argon, nitrogen og kuldioxid. Gassen fortrænger ilten i et rum, hvor der er opstået en brand, og får ilden til at gå ud.

Den nye biobank på 3.400 etagemeter er tegnet af Dissing + Weitling og opføres i totalentreprise af Pihl & Søn A/S med Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniører som underrådgivere. Den åbner i januar 2012.

Dokumentation

Læs mere hos SSI

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor laver man overhovedet en kælder i stedet for at blot at bygge en etage mere? Altså udover der naturligvis kan være begrænsninger i forhold til lokalplaner.

  • 0
  • 0

Hvorfor overhovedet bygge et sted hvor man ved man skal kæmpe med at holde vand ude? Byg på en bakketop på sandjord så er det problem løst simpelt og billigt. Men så er adressen nok ikke så "fin" som nu...

  • 0
  • 0

Hvorfor overhovedet have de prøver stående i stueplan? Jeg ville nok have placeret dem mindst på 2. etage over jorden. Så er de nok også sikret mod klimaændringernes vandstandsstigninger om 50-100 år.

Og så undrer det i den grad at man regner med at overvågningssystemerne og dobbeltvægge etc. vil være det mest sikre. At regne med overvågningssystemer på den måde er da totalt uansvarligt.

  • 0
  • 0

Jeg undrer mig tit over at man ikke stiller det der ikke må oversvømmes oven på en "tømmerflåde" af en slags.

Lidt kæder til forankring og nogle vandtætte kabler, så skulle det vel være på plads.

  • 0
  • 0

121 millioner for at lave en biobank.. Hvis disse data er så vigtige, hvorfor bruger vi ikke lige 121 millioner ekstra og bygger et mere i jylland?

Fint nok at man beskytter det best muligt mod alle former for uheld (oversvømmelse, brand, strømtab osv) men en kopi ville nu give en ekstra beskyttelse mod det man ikke har forudset...

  • 1
  • 0

Ja, netop. Men byg en som står højt (Underjordisk Bunker mod naturlige/menneskelige angreb fra luften/vandet), fx. i himmelbjerget, og en som står lavt, men har selve banken stående i flere etagers højde, beskyttet mod vandstandsstigninger. Evt. brug nogle af de gamle bunkere som står rundt omkring i landet, som var beregnet til at beskytte landets magthavere i tilfælde af krig. Eller en "tømmerflåde" som også er nævnt.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten