Sådan skaber du øjeblikkelig produkthistorie

Hvad har Concorden, Rubriks Terning, Ipoden, Ericssons Ericofon og Phillipe Starcks mærkværdige juicepresser Juicy Salif til fælles?

Hvis man spørger designer og brandekspert Jens Martin Skibsted, som også er manden bag Biomega-cyklen, så er et af fællestrækkene for de fem design, at de alle er såkaldte "instant icons".

Begrebet dækker over produkter, som på kort tid har fået en særlig plads i vores hverdag og bevidsthed i så høj grad, at de har opnået ikonstatus.

»Først og fremmest skal det se tiltrækkende ud, ellers tager vi det ikke til os. Men faktisk skal det skille sig mere ud på vision end på form, så man ikke har fornemmelsen af at sidde med et bizart projekt, men snarere med en sjov idé,« siger designer og brandingekspert Jens Martin Skibsted. (Foto: Das Büro) Illustration: Das Büro

Sammen med journalist og historiker Sune Aagaard har Jens Martin Skibsted udforsket de øjeblikkelige ikoner i bogen Instant Icon, som udkom i slutningen af 2008.

Løsningen er ikke en hurtigere hest

I bogen bliver instant icon-princippet beskrevet sådan:

»En af fællesnævnerne for instant icons er, at de er resultatet af en udviklingsproces, hvor ideen kommer først. Form og funktion følger så at sige efter ideen. Udviklingen har været drevet af en vision, og der er tænkt nyt og innovativt undervejs i produktets tilblivelse.«

For hvis man har hovedingredienserne som visionen og viljen, behøver man hverken at hedde Apple eller Alessi for at kunne tænke ikon-begrebet ind i sin produktion.

»Det er som regel virksomheder, der har en meget klar vision for deres projekter og ved, hvad de vil, som producerer ikonisk design. Visionsdelen er langt vigtigere end designdelen. Der er masser af eksempler på designdrevne virksomheder, som ikke laver ikoner, fordi de mangler den visionære tilgang,« forklarer Jens Martin Skibsted.

Henry Ford er en god inspiration til det visionære aspekt. Et af hans kendte citater lyder: "Hvis jeg havde spurgt folk, hvad de ville have, havde de svaret hurtigere heste." Det nytter altså ikke at hænge sig for meget i, hvad kunderne ønsker - det gælder om at skabe det, de endnu ikke ved, de vil have.

Så her duer det klassiske produktudviklingsapproach med at fokusere på at forbedre specifikationerne til en god pris ikke.

»På den måde når man kun frem til en hurtigere hest, man tager ikke springet over til bilen. Det skridt kommer fra visionsdelen. Man skal være lidt ligeglad med, hvad man har med at gøre og bare se på, hvad folk egentlig vil. De vil måske ikke nødvendigvis cykle, de vil bare hurtigt frem - og hvad kan vi så få ud af det. Når man begynder at se på, hvad man vil opnå, kommer man op i et helt nyt abstraktionsniveau, hvor visionerne opstår.«

Visionen er vigtigst

Der er flere aspekter, der spiller ind på, om et produkt lynhurtigt får ikonstatus eller ej.

»Først og fremmest skal det se tiltrækkende ud, ellers tager vi det ikke til os. Men faktisk skal det skille sig mere ud på vision end på form, så man ikke har fornemmelsen af at sidde med et bizart objekt, men snarere med en sjov idé,« forklarer Jens Martin Skibsted.

Men hvad er så lynhurtigt, når man taler om ikonstatus? Det er der ikke en bestemt formel for; det afhænger nemlig af den industri, som produktet er oppe imod.

»Hvis det for eksempel normalt tager en motorcykel to år at blive accepteret, så vil et år være instant. Så jeg kan forestille mig, at Nimbus motorcyklen var et instant icon i sin tid. Et andet godt eksempel er Nilfisk støvsugeren, som var en splinterny idé på den tid, og med sin flotte form var den ikke svær at tage til sig,« lyder Jens Martin Skibsteds bud på et par danske eksempler på instant icons.

Nilfisk-støvsugeren er et godt eksempel på, at det ikke kun er form, der har betydning for, om et produkt får instant icon-status. For oftest opstår ikonerne, når der skabes nye produkttypologier.

»I dag virker Nilfisken måske ikke revolutionerende, men da den blev udviklet, var støvsugere store trækvogne, som blev parkeret uden for lejlighedskomplekserne, og så blev der trukket store rør op til lejlighederne. Pludselig kunne man få sin egen lille motor, som sugede skidtet ned i en lille pose. Det var virkelig stort, og samtidig havde den en flot og karakteristisk form,« forklarer Jens Martin Skibsted.

Ha' det bedste hold

Han har tre gode råd til produktudviklere, som gerne vil skridtet videre i retning af at skabe ikoner:

  1. Tænk i nye typologier. 2. Tænk i social innovation snarere end i teknologisk innovation. 3. Ansæt de bedste i verden til det, de skal lave.

Det sidste havde Jens Martin Skibsted især fokus på, da han skabte sin Biomegacykel. For ham er en af de allervigtigste ting at bruge de dygtigste folk på området.

»Hver gang du har et værdiskabende led i din produktion, så find den bedste på feltet. For mig var det helt ned i, at farvedesigneren var en anden end den industrielle designer, som igen var en anden end den, der lavede konstruktionen. Og visionen blev designet af endnu en person. Nogle er dygtige til at tænke form, andre er super til funktion - find dem!«

Dygtige folk koster, men det betaler sig på bundlinjen, understreger Jens Martin Skibsted:

»Steve Jobs mente engang, at gode ansatte er dobbelt så gode som gennemsnitlige. Men tallet er en faktor otte eller noget i den stil. Dygtige folk er forbløffende billige i forhold til, hvor meget mere de leverer. For man får et produkt, som er 800 procent bedre, men folkene er ikke 800 procent dyrere, selvom de koster mere.«

Desuden skal man som ansvarlig for en udviklingsafdeling turde satse mere på designprocessen.

Det kræver ifølge Jens Martin Skibsted, at man bruger mindst tre typer designkompetencer.

»Man skal bruge nogle harddesignere, som har de klassiske ingeniørkompetencer og kan skabe indholdet, nogle softdesignere, som synes det vigtigste er, at produktet ser fedt ud, og endelig nogle visionsdesignere, som forstår at få koncepter til at hænge sammen, og så kan drive de to andre grupper.«

Tænk i megatrends

Jens Martin Skibsted råder også til at forsøge at foregribe i stedet for blot at følge efter og at tænke i megatrends frem for blot trends.

»Ofte går det galt, når man tænker i trends. For så bliver det hurtigt meget konkret, som f.eks. at næste års modefarve bliver lilla, og så laver man lilla produkter. Men det rykker ikke. Det skaber ikke noget kvalitativt af betydning,« fastslår Jens Martin Skibsted og bruger Segwayen som et godt eksempel på et produkt, som er opstået ud fra den tankegang.

»Den er resultatet af en klar vision om, at biler passer cirka lige så godt ind i indre by som cykler i vand, så man ville komme med et reelt alternativ. Det skulle kunne bruges på fortovet, fordi vejene er fyldt med biler, busser og lastbiler, og det skulle være lige så intuitivt som at gå, men på en ny måde.«

Ikon er ikke lig med salg

Segwayen er desuden et godt eksempel på, at et instant icon kan få en betydelig plads i folks bevidsthed uden at være en storsællert.

»Man har lavet en fantastisk konstruktion i både tankemæssig og ingeniørmæssig forstand, og den er et fantastisk eksempel på et ikon. Folk kender måske ikke dens navn, men den er i deres bevidsthed, og de ved, hvad det er, når de ser den,« forklarer Jens Martin Skibsted.

Efter hans opfattelse begik folkene bag Segwayen én fejl: At de ikke havde flere produkter i pipelinen, som kunne lukrere på interessen for Segwayen.

For selv om der måske ikke umiddelbart er økonomi i et instant icon, kan interessen bruges på at sælge andre produkter i porteføljen.

»Hos Segway har man ikke formået at udnytte interessen og opmærksomheden. Hvorfor for eksempel ikke lave Segwayrulleskøjter, som også kan bruges på fortorve?,« spørger Jens Martin Skibsted, og fortsætter:

»Det gælder om at have en masse produkter i pipelinen i den samme portefølje, som måske ikke siger tjubang, men som er almindelige gode produkter. For så kan ikonet nemt blive rentabelt, fordi det gennem sin marketingseffekt driver salget i resten af porteføljen, og så tjener investeringen sig ind igen.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man køber den fordi den er elegant at have stående fremme, og ikke for at presse citroner. Forbrugerne skal bare gøre det sig klart, førend de køber en. Og det har Politikens anmelder ikke, når hun efterlyser saftopsamlere, bedre riller osv. til presseren. Der skal ikke mange ændringer til for at ødelægge det simple og elegante design.

  • 0
  • 0

Peter Vestentoft! Dét er jeg jo sådanset godt klar over! - Læser du ikke de indlæg du besvare?

Mit spørgsmål gik på om design kunne/burde være dét eneste parameter!!!!!!!

  • Der er sq da intet ved et 'pissesmart produkt' som intet formål tjener! Medmindre man kalder det for kunst - punktum!
  • Brugskunst har en funktion!
  • 0
  • 0

John: Det er netop din reaktion, som har gjort Phillipe Stark til en kontroversiel designer. Udover at havde designet nogle smukke møbler osv., arbejder han også med at jonglere med designbegreberne. Citruspresseren er et eksempel: den tog udgangspunkt i en blæksprutte-form, som han tegnede på og endte med denher form. Han ente med denher form og tænkte, at den måske kunne gå under dække af at være en citruspresser. Men den egentlige 'funktion' er faktisk, at den skal være et samtaleemne.. Noget man også kalder for et 'non-object'.

Så, ja, det er nok mere kunst/formgivning end design - og det er en spændende diskussion, hvis man går op i sådannoget :)

  • 0
  • 0

Jeg går ind for, at det jeg bruger- også i mit køkken- er funktionelt.

Jeg har også en 50 år gammel buet kniv til at hakke persille og mandler med. Den virker- er nemere at rengøre.

4 gange ud af 10- bruger jeg ikke hvidløgspressen, men min store gode kniv. (Fra Coop- ikke noget japansk). Den kan slibes på strygestålet.

Ja- mig kan man ikke sælge noget nyt. Mine gryder er også 50 år snart.

Forresten kom vi ud af Middelalderen- med et mere hensigtsmæssigt seletøj til heste. Det gamle lagde trykket på hestens hals, det nye på bringen. Eller med kumteseler- bagtil. Så hesten kunne trække med kroppens vægt- uden at kvæles. Ikke en hurtigere hest mr. Ford- men en bedre kraftudnyttelse.

Mvh Tine

  • 0
  • 0

Tak David. Præcis som jeg ville have formuleret det. @ John. Drik noget kamille og nyd det gode vejr fremfor at få en blodprop. Du tænker stadig på det som en citruspresser, siden du reagerer sådan, og hvis DU læste MIT indlæg, som du var så venlig at besvare, burde du opfange at jeg skriver, at det er noget man skal have stående fremme og ikke rent faktisk bruge.

  • 0
  • 0

Som presser kan vi hurtigt blive enige om, at den er uduelig. Og jeg synes også at presseren fra Alessi er et ret ekstremt bud på et stykke brugskunst. Man kunne lige så have valgt stelton termokanden, som i bund og grund virker.

Ikke destomindre, tjener presseren et formål. Og det formål blev vistnok nævnt et stykke længere oppe; den skal nemmelig stå og se pen ud på køkkenbordet! Et tegn på plads og overskud. Og lidt overskud kræver det, når man bruger det på et grej til 430 kr, man ved ikke duer!

  • 0
  • 0

Et tegn på plads og overskud. Og lidt overskud kræver det, når man bruger det på et grej til 430 kr, man ved ikke duer!

Ja, lige præcis. Og overskud af den slags siges at være et attraktiv - som måske fører til beundring og måske til sex. Og, vupti, de 430.- kroner er måske ikke givet så dårligt ud alligevel ;)

Men, man skal huske, at dether er design fra en anden tid (1995 vistnok), hvor der ikke var finanskrise. Idag er det nok nogle andre ting, der skal til for at få bukserne af folk, som f.eks. hjemmelavet hommus og økologisk bønnesalat - og kan man smide en henslængt bemærkning om, at man har været til yoga-coach, er det nok heller ikke af vejen ;)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten