Sådan ser regeringens nye pesticidafgift ud

Der findes ifølge Miljøministeriet omkring 600 forskellige pesticider på det danske marked.

Den nye, differentierede pesticidafgift, som regeringen har fremsat, kigger nærmere på dem alle for at identificere, hvor stor deres miljøbelastning er. Det sker for at finde frem til, hvilke pesticider der skal rammes hårdest af den nye afgift.

»Vi har lavet en mere målrettet pesticidafgift, der gør, at landmændene kan se en økonomisk fordel i at sænke pesticidforbruget og dermed begrænse miljøbelastningen,« fortæller miljøminister Ida Auken (SF).

Afgift kigger på tre mål

Vurderingen af miljøbelastning sker inden for tre overordnede områder:

  • Sundhed - hvor stor en belastning et menneske udsættes for ved at anvende pesticiderne.
  • Miljøadfærd - en vurdering af, hvor lang tid det tager for pesticidet at nedbrydes, dets potentiale for at blive ophobet i fødekæder eller sive ned i grundvandet.
  • Miljøeffekt - hvilken skadelig effekt pesticiderne har på dyr på og omkring marken.

Inden for de tre overordnede områder vurderes pesticidet ud fra en række risikosætninger. Under sundhed kigges der for eksempel på, om den irriterer lungerne, kan give overfølsomhed eller muligvis skader forplantningsevnen.

Hvis pesticidet har en risiko for at gøre skade inden for et område, tildeles det point ud fra, hvor stor skade det potentielt kan gøre.

Derefter gives en samlet pointscore i hver af de tre overordnede kategorier, som samles til én score for, hvad miljøbelastningen er for et pesticid.

Ud fra det tal fastsættes der en endelig afgift.

Miljøministeriet har kigget på alle de 600 stoffer, der er godkendt i dag. Ud fra den nye beregningsmetode kommer afgiften på nogle af de mindst miljøbelastende pesticider til at falde, mens specielt insekticiderne står over for en markant stigning på op til 650 procent.

Dokumentation

Læs detaljerne om den nye pesticidafgift her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fuldt ud i orden, at de mest skadelige stoffer forbydes. På ca. et areal svarende til spidsen på en knappenål. Få nu stoppet befolkningsvæksten og det deraf følgende krav om fødevarer, dyrket på effektive landbrug. Og det foregår jo næppe i Afrika. Dansk landbrug sørgede for et overskud på handelsbalancen sidste år som intet andet erhverv kan stå for. http://www.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2011/Janu...

Som maskinmester og tidligere landmandselev, aner i ganske enkelt ikke hvad i snakker om. Sidste gang i så bacon, var i køledisken i Bilka. Vores drikkevand er ganske enkelt så rent, at når jeg i forbindelse med mejerier og bryggerier (på landet) efter installering af RO-anlæg (også før), knap kan måle forskel, ledningsevne, iltindhold (calcium & magnesium) etc. er ganske enkelt i top! Importeret drikkevand er ganske enkelt MEGET ringere"!!!!!! Giv mig venligst et eksempel på nogle, som er blevet syge af forurenet drikkevand??? Minus Coli-bakterier hvor boring ligger for tæt på kloak!. Hvor mange er døde af sprøjtegift i DK? NUL mennesker, der dør 6000 pga. rygning årligt. Det er sjovt nok når vi er i nærheden af store byer, at kvaliteten af vandet daler! Er det så også landbrugets skyld? Eller for mange mennesker et sted? Er i dumme?????? Men det bliver en umulig opgave at overbevise "kloge" mennesker, der skal altid være en ny måde at dø på, når vi har vænnet os til den gamle måde at dø på. Der er ganske enkelt ikke andet erhverv, som er så dårligt lønnet, så hårdt betyngdet af afgifter og så lavt på rangstigen, som landbruget. Og alligevel omsætter de for langt mere end AP Møllers koncern og langt større overskud. Og ja, de burde ikke have alverdens tilskud, men ej heller alverdens afgifter, beklageligvis er jord etc. stærkt overvurderet, men det har bankerne nu selv sørget for, da de inderekte bestemmer hvor meget landmanden skal svinge pisken. F.eks. går 25% af EUs samlede tilskud til landbrug til franske landmænd?? Selv om de INTET levere i forhold til danske landmænd! 6% af dks befolkning bidrager med mere end resten af den danske befolkning tilsammen på handelsbalancen. Så lad nu være med at hetze de stakler sådan, arbejdet er elendigt (har sgu selv prøvet i næsten 10 år), ringe betalt, og man har aldrig fri. 37 timer???? Hahahah, det er vist kun folk her som kan nøjes med det! PS: har selv 60-80 timer om ugen, og ja, er single, men åben for forslag.

  • 1
  • 0

I år 2013 vil der forøvrigt også komme krav om f.eks. løsgående søer etc. hvilket udløser milliardkrav til landmanden. Hmmm, betaler de danske landmænd for det, eller bliver der bare importeret kød fra f.eks Polen?? Kravet er egentligt ikke urimeligt pga. dyrene, men skulle det så ikke gælde hele EU? Næh da, vi laver da bare særordninger Et skud fra hoften, så vil 50% af nuværende driftige landbrug være insolvente, da investeringen ca. vil være 15-25% af ejendommens værdi. Lidt ligesom at jeg forlanger at alle her skal have tag af rustfaste plader belagt med 1 my bladguld. NU

  • 1
  • 0

Klip fra foodculture: Den første januar 2013 skal alle drægtige søer i EU gå løse senest fire uger, efter de er blevet befrugtede og indtil syv dage før forventet faring. Det er et af hovedbudskaberne i EUs dyrevelfærdskrav, som med truende alvor snart bliver virkelighed for danske svineproducenter. Joh, Jan - det skal gælde hele EU - . Vi tjener vist mere valuta ved at sælge TV-serier, film og e-spil, end svinekød - hvis vi modregner tilskud og særordninger.

  • 1
  • 0

Som maskinmester og tidligere landmandselev, aner i ganske enkelt ikke hvad i snakker om. Sidste gang i så bacon, var i køledisken i Bilka.

Din argumentationsteknik er... speciel.

Vores drikkevand er ganske enkelt så rent, at når jeg i forbindelse med mejerier og bryggerier (på landet) efter installering af RO-anlæg (også før), knap kan måle forskel, ledningsevne, iltindhold (calcium & magnesium) etc. er ganske enkelt i top!

Ja, når man ikke måler efter pesticider, så finder man dem da heller ikke.

Hvor mange er døde af sprøjtegift i DK? NUL mennesker

En korrekt formulering ville nok nærmere være, at man ikke har konstateret forgiftning med sprøjtegift som dødsårsag - hvilket jo ikke udelukker muligheden. Desuden behøver man altså ikke dø af noget, selvom det har en betydende påvirkning på ens krop.

Forplantningsevnen er jo ofte der menneskerne rammes - vi dør måske ikke, men vi kan så heller ikke formere os.

Additiv virkning med ANDRE giftstoffer kan man heller ikke udelukke, og mange bække små... Hvorfor tage chancen blot for at spare penge? Vi kan ikke tage dem med os når vi dør alligevel.

Er i dumme?????? Men det bliver en umulig opgave at overbevise "kloge" mennesker, der skal altid være en ny måde at dø på, når vi har vænnet os til den gamle måde at dø på.

Næsten alt lægen ikke kunne gætte sig til som dødsårsag i gamle dage blev jo kaldt 'hjertestop' - hvilket jo blot er et symptom på at være død :-)

Verden er blot langt mere nuanceret i dag, end da du var barn. Beklager.

  • 0
  • 1

Forplantningsevnen er jo ofte der menneskerne rammes - vi dør måske ikke, men vi kan så heller ikke formere os.

Her troede jeg, strukturudviklingen er skyld i færre landbrugsbedrifter.:-) Der er ikke belæg for manglende forplantningsevne hos landmænd eller medhjælpere.

  • 0
  • 0

[quote]Forplantningsevnen er jo ofte der menneskerne rammes - vi dør måske ikke, men vi kan så heller ikke formere os.

Her troede jeg, strukturudviklingen er skyld i færre landbrugsbedrifter.:-) Der er ikke belæg for manglende forplantningsevne hos landmænd eller medhjælpere.[/quote]

Det var nu altså blot et eksempel på noget "usynligt" i forhold til et egentligt dødsfald. ;-)

Men siden du selv bygger videre på eksemplet, hvordan kan man så forvente en ændring i landmænds sædkvalitet (jeg antager hér at du har ret i dit udsagn, omend jeg gerne vil kende din kilde), hvis vi alle drikker af de samme grundvandsmagasiner?

Grundvandsmagasinerne er jo ikke just opdelt efter hvad Homo sapiens opfatter som land og by, og vandværksboringer placeres jo også hvor man kan komme til at opfylde nok faktorer (bl.a. pris, kvalitet, fredningsbestemmelser, kommuneplaner osv.). Så jo flere ikke-landmænd der drikker det samme vand som landmændene, desto mere mudret bliver billedet af en evt. undersøgelse.

  • 0
  • 1

Når man er bosiddende i Norge, som har tæt forbindelse til især Sverige, kan man ikke undgå at opleve den danske samfundsdebat som mere og mere surrealistisk - især når man - som jeg - er dybt engageret i teknik og biologi på et bredt plan, fordi det er en forudsætning for at løse de overordnede visioner om en fortsat fredelig udvikling af det globale samfund, uden at mangel på land, råstoffer og andre resurser igen skal være årsag til krig og befolkningsreduktioner.

I de tilsvarende norske og svenske igeniørtidsskrifter ser man næsten ingen af disse "bekymringsopslag", som det her danske er fuldt af - og debatten der går tilsvarende på gennemførbarheden mht. teknik og økonomi.

Tidligere gik jeg meget efter at sætte den enkelte debattør fast i det udokumenterede og påviseligt u- eller irrationelle i hans argumentation. Nu indser jeg, at det ikke hjælper, fordi vildfarelsen i Danmark mht. farerne ved det moderne teknologiske samfund er så stor, at folk bare går i forsvar, når man prøver at korrigere dem, fordi de er lammet af angst, og fordi de ikke kan forestille sig, at livet i vort moderne samfund er uendeligt meget tryggere, end det på noget tidspunkt har været. - Det er en angstholdning, der næsten er sammenlignelig med indbyggernes i Nordkorea, hvor ingen godt nok har tillid til styret, men hvor de frygter Vesten så meget mere, at de blot giver sig hen til frygten og undlader at tage ansvar.

Der er god statistisk belægning for at påstå, at Danskerne ganske enkelt lider af en kollektiv livsangstneurose. Mine undersøgelse af brugen af ordene gift, farer, pesticider, forurening osv. - og studier af sider med de ord - fortæller om ikke bare nuancer, men at danskerne bruger disse ord 10 til 50 gange mere end tilsvarende lande - med nogle få lokale undtagelser.

Hvis det så bare have været et reelt og sundt fokus på "et godt liv" hjulpet på vej af en sund livsstil, så havde det været både forståeligt og sympatiskt. - Det er det dog tvært imod.

Her i Norge har man altid været asketisk og optaget af "det sunde" - måske lever vi derfor 3 år længere end danskerne på trods af, at det er kort tid siden, der både var fattigdom og sult her. - Som de fleste individer styret af frygt, får danskernes bekymringer imidlertid ingen indflydelse på deres handlinger. Faren ved rygning, fedme, mangel på motion osv. skubbes bare til side og erstattes med stadigt højere anklager mod alt og alle om at være skyld i denne uudholdelige angsttilstand.

Måske er det derfor danskerne går så meget til læge, at de har et af verdens højeste helsebudgetter - og tilsvarende klager på alle, der omgås "gift og kemikalier", så man efterhånden har bragt både landbrug og industri på randen af gældsdøden. - Livsstilen gør man derimod ikke noget ved og har derfor også - sammen med USA - den korteste levealder af vestlige lande. - [b] Chilenerne, der har et nationalt helsebudget på 1/10 af det danske - og hvor mange indianere er ludfattige - lever faktisk lige så længe som danskerne!! [/b]

Et typiskt argument mod "gifte og kemikalier" er, at de kan have ukendte virkninger - især i kombination med anden påvirkning. Hvis ikke ens evne til indlæring og rationel tænkning bevisligt er stærkt reduceret, når man er i en tilstand af frygt, ville det være enkelt at se, at det argument kan man bruge mod alt - absolut alt - og at det samtidigt ville være umuligt at blive af med den bekymring, fordi man aldrig turde prøve stofferne af i virkeligheden, hvor man kunne registrere evt. skadelige "cocktaileffekter".

  • "Det naturlige" er nu så langt borte, at man længes efter det. - Dette til trods for, at dengang, "det naturlige" rådede, og videnskaben ikke havde haft indflydelse, levede folk i gennemsnit under 30 år, og 45-50 år var en meget høj alder. - Måske var de alligevel lykkeligere, fordi de prøvede at leve uden frygt. - Døden var jo lige så nærliggende som næste dags måltid, så det var ikke noget at frygte - det var kun livets grundvilkår.

Mvh - og god bedring - Peder Wirstad

  • 1
  • 0

Udgifterne reduceres med 12 kroner pr. hektar for kvægbrug og stiger ikke som jeg fejlagtig fik skrevet. For svineproduktionen stiger udgifterne med 14 kroner pr hektar.

  • 0
  • 0

"Når pengene i kisten klinger Straks sjælen ud af skærsilden klinger"

En lignende indskrift siges det, stod på kisterne til pavens indsamlingssvende før reformationen. - Om det er sandt, er omdiskuteret, men dødsangst kan i hvert fald gøre folk villige til at betale næsten hvad som helst for at få den fjernet.

Peder Størup har netop påvist, at ændringen i udgifterne til sprøjtemidler er betydningsløse - og derved også effekten på forbruget.

Dem, der må le hele vejen til banken må være de analyselaboratotier og forskningsinstitutioner, der nu skal holde denne teoretiske "belastningsgradering" - der altså ikke har noget med reel skadevirkning at gøre - kun med et teoretisk potentiale - opdateret ved analyser af myriader af prøver og beregninger. Dernæst må alle djøfferne glæde sig, da de herved får nye stillinger til at erstatte dem, der bliver væk i de sparerunder, alle nye regeringer prøver at gennemføre.

Dem, jeg dog har medlidenhed med, er dem, der gemmer sig i statistikken: Jeg kender nogle få engagerede intensive avlere af specialprodukter. Det er den ene procent af de "tilbage til naturen folk", der skulle dyrke jorden på en ny og resurssparende måde i 70erne. De mest realistiske indså hurtigt, at der var forskel på at have to hindbærbuske og nogle jordbær i haven, og så have så mange, som var nødvendigt for at betale for kølehuse mm., og for at kunne indgå forpligtende kontrakter med kunderne. De folk satte sig på skolebænken og er i dag utroligt dygtige, fordi de er drevet mere af engagement end af pengetrang.

Desværre er det også dem, der bruger de specialmidler, der vil stige med op til 600 %. - Da er det slut på deres livs eventyr - og danske kvalitetsbevidste forbrugere må igen henvises til import fra Sydeuropa, hvor reglerne både er slappe, kontrollen svag og kompetencen lille.

Mvh Peder Wirstad

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten