Sådan ser ITS-eksperterne den danske trafik anno 2020

I 2020 vil meget af den intelligente transportstyring ligge i bilerne, og der vil blive brugt rejsekort frem for billetter og sms. Sådan lyder budene fra ITS Udviklingsforum, som i en nylig strategi beskriver det fremtidsbillede, der vil vise den danske trafik om blot ni år.

Billedet er delt ind i ni punkter:

**1. Trafikinformation: **Trafikanterne får realtidsinfo over mobilen eller på displays i bilen, der fortæller, hvordan vejsituationen ser ud. På den måde kan de skifte transportmiddel eller rykke afgangstidspunktet, hvis der er kø, glat eller har været uheld. På den måde forventer gruppen, at trafikken vil dele sig mere jævnt over døgnet, så vejenes kapacitet bruges bedre.

**2. Trafikstyring og regulering: **Trafikanterne kan på displays i bilerne se hastighedsbegrænsninger og advares om farlige situationer. Trafikken kan styres via hastighedstavler og vognbanetavler. I 2020 er 95 procent af bilerne online med for eksempel en eftermonteret ITS-boks. Rampedosering er etableret til de travleste motorvejstilkørsler, og nødspor inddrages, hvis nødvendigt. Dertil er der bedre trafikafvikling i byerne, fordi signalanlæggene er blevet optimeret.

3. Betalingssystemer: Papirbilletter, klippekort, månedskort og sms-billetter er næsten forsvundet og erstattet af mobilen og det elektroniske rejsekort, som i 2020 vil have eksisteret i mange år. Mobile enheder kan også bruges til at reserverer parkeringspladser med til både biler og cykler.

4. ITS i bilerne: Alle nye biler vil have en boks, der understøtter eCall samt f.eks. dynamisk rutevejledning og individualiserede informationer. Kørselsafgifter i udlandet kan betales automatisk ved hjælp af boksen, og udgiften til danske kørselsafgifter bliver lavere, fordi boksene er standardiserede.

5. Sikkerhedsfremmende systemer: Elektronik i bilerne reagerer på farlige situationer og advarer bilens fører, som kan begynde at bremse. Både bilister, cyklister og fodgængere kan bruge systemet, og der vil være automatisk opkald til alarmberedskabet over eCall. Bliver bilister gentagne gange snuppet for at køre for stærkt, kan man kræve, at de får installeret intelligent farttilpasning, så bilen kun kortvarigt kan køre stærkere, end den må. Spritbilister må i en periode kun køre med alkolås.

6. Miljøbeskyttelse: Instrumenter i bilen giver anvisning om gearskift eller for lavt dæktryk. Gaspedalen minder om for lavt gear ved en lille vibration. Signalanlæggene i byerne er optimeret, så bilisterne får færrest mulige stop, hvor de er prioriteret. I elektroniske rutevejledningssystemer får bilisten besked om den mindst miljøbelastende rute og får hjælp til at finde parkeringspladser. Flere bilister rykker over i bus og tog som følge af mere trafikinfo, og teletaxaer afløser nogle af de store busser i yderområderne.

7. Godstransport: Bedre mulighed for planlægning af transporttider og for overvågning af godset undervejs. Systemerne indeholder info om spærretider, frihøjder og tvangsruter samt kapacitet på rastepladser. Konvojkørsel, der sparer 50 procent energi og øge kapaciteten vil blive testet i Tyskland, og i 2022 forventes det, at også lastbilerne på E45 mellem Tyskland og Aarhus vil være med.

**8. ITS-industri: **Der er etableret en ITS-klynge af danske virksomheder med speciale i software- og systemudvikling samt trådløse og mobile teknologier. Danske virksomheder vil være stærke i udstyr til eftermontering i biler. Der vil være gennemført udviklingsprojekter med både offentlige og private.

**9. Organisation og samarbejde: **Kommunerne og Vejdirektoratet etablerer fælles system til vedligeholdelse af vejdata. Dette skal sikre en effektiv drift.