Kig i klima-krystalkuglen: Sådan ser Danmark ud i 2050

Skoleelever står tætpakket foran Christiansborg, mens de holder skilte i vejret med teksten: ‘Verden har brug for en voksen’. I aviserne kan man læse om insektdød og faldende biodiversitet kloden over, mens valget står for døren. Et klimavalg, mener nogle.

Året er 2019, og klimaforandringerne er en realitet. Årsagen kender alle: Den hedder CO2. Og ifølge FN’s klimapanel, IPCC, skal vi stoppe udledningen af CO2 inden 2050, hvis vi vil holde temperaturstigningen på et sted mellem 1,5 og 2 grader celsius i forhold til det førindustrielle niveau.

Men hvordan vil Danmark egentlig se ud i 2050 med en sådan temperaturstigning? Ingeniøren har spurgt en lang række forskere på tværs af de fagområder, hvor klimaforandringerne sætter deres aftryk.

Denne artikel er et forsøg på at samle buddene fra de forskellige forskningsområder og spå om fremtidens Danmark – hvorfor vi ser bort fra alt det, som er næsten umuligt at forudsige: politik, socioøkonomiske forhold, og hvordan vi mennesker i fremtiden forsøger at tackle klimakrisen.

Den er også et forsøg på at vise fremtiden, som en hypotetisk, fremtidig dansker vil kunne se den. Vi kunne jo kalde hende Ida – det mest brugte pigenavn for tiden.

Derimod forsøger artiklen ikke at beskrive de klimaskabte forandringer, der vil ramme andre dele af verden. Dér vil tørke, storme og et endnu isfattigere Arktis muligvis lede til hungersnød, klimaflygtninge og andre menneskelige katastrofer, som nok vil være en del af Idas nyhedsbillede.

Selve Danmark vil Ida formodentlig ikke opleve nævneværdigt farligere eller fattigere end i dag. Men det vil være et anderledes Danmark.

Milde vintre og våde handsker

I Idas Danmark anno 2050 er vintrene milde, og sneboldkampe giver våde handsker. Om sommeren kan der opstå hidsige regnbyger, som med et par minutters brølen forvandler landskabet og skaber pytter og glinsende regnvåde asfaltveje, så langt øjet rækker.

Klimamodeller er et stort tag selv-bord fyldt med usikkerhed og forskellige bud på, hvor varmt der bliver. Flere modeller, herunder DMI’s, bruger det såkaldte RCP 8,5-scenarie, som vi også lægger os op ad i denne artikel. RCP (Representative Concentration Pathway) er et IPCC-udtryk for koncentrationen af CO2 i atmosfæren, og ved RCP 8,5 vil der i 2050 være 1-1,5 grader varmere end klimanormalen for 1986-2005.

»Når vi anvender business- as-usual scenariet, som forudsætter, at udledningen stiger som hidtil, så vil der i 2050 vil være 1-1,5 graders temperaturforskel i forhold til gennemsnittet fra 1986-2005,« siger Rasmus Anker Pedersen, klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

»I 2050 vil der nok kun være to måneder med frost, mod tre i dag, der vil komme lidt mere nedbør over hele året, og om sommeren vil den komme som pludselige og mere heftige regnskyl, selvom der samlet set kan blive mindre sommernedbør – det vil blive endnu mere udpræget frem imod år 2100, hvor der er potentiale for længere tørre perioder om sommeren,« siger han.

Selvom DMI med RCP 8,5 anvender et forsigtigt bud på stigningen i atmosfærens CO2-koncentration sammenlignet med flere andre klima­modeller, så giver den en noget højere temperatur i 2050 end klimamålet i Parisaftalen.

Ifølge den skal temperaturen holdes mellem 1 og 1,5 grader højere end det førindustrielle niveau. Men ifølge RCP 8,5 vil vi havne mellem 1,6 og 2,1 grader højere. For når RCP 8,5 tager udgangspunkt i klima­normalen for 1986-2005, så skal vi lægge til, at temperaturen i den periode allerede var steget 0,6 grad i forhold til det før­industrielle niveau.

Temperaturstigningen vil dog langtfra være ligeligt fordelt kloden over. Arktis vil for eksempel opleve vintre, der er 4-5 grader celsius varmere – med dertil­hørende afledte effekter som smeltende is og sne. I troperne vil de store monsunsystemer skabe endnu voldsommere storme – så voldsomme, at de vil påvirke temperaturen og gøre det svært at forudsige den.

Voldsomt vejr er ingen nyhed

Ida ved, at klimaet er under forandring. I nyhederne taler forskere og politikere om mindre is ved polerne og om verdenshave, der stiger. Og Ida har vænnet sig til, at rekorderne overgås hvert år. Engang hørte hun om det, hver gang en ny og hidtil uset voldsom monsun ramte landene i Asien. Nu fylder det mindre, fordi det sker hvert år, ligesom der hvert år er historier om landmænd i Sydeuropa, der må give op på grund af tørke. Ida ved, at klimaforandringerne vil fortsætte årtier ud i fremtiden, selv hvis mennesket fra den ene dag til den anden holdt op med at udlede drivhusgasser.

Man kan næsten tegne en streg igennem Europa, lidt syd for Danmark. Nord for den vil man få mere nedbør, syd for den mindre. I dele af Sydeuropa vil det blive så tørt, at landbrug bliver meget vanskeligt. I Danmark vil temperaturen dog være ret konstant og ganske behagelig, i hvert fald i starten.

Og hvad med vinden – vil det blæse mere? Vind er meget svært at forudsige, især 31 år ude i fremtiden. Varmere havvand giver potentiale for kraftigere vind, og der vil formentlig komme flere store sommerstorme i Danmark, men det er endnu ret uvist.

Endelig er der bunker af ubekendte faktorer, som fordampning fra vegetation og frigivelse af me­than fra områder, som nu er under permafrost, men mange af disse effekter er endnu ikke modelleret. Eksempelvis vil Golfstrømmen muligvis blive påvirket af den store afsmeltning af is fra Arktis, men det tyder ikke på, at det vil være nok til at modvirke en temperaturstigning på 1,5 grader i 2050, lyder det fra blandt andre Jens Hesselbjerg Christensen, professor i is-, klima- og geofysik på Niels Bohr Institutet.

»Det kan til gengæld have en masse andre konsekvenser, som vi endnu ikke har overblik over. I hvert fald giver det et vist usikkerhedsmoment til vores estimater – som sådan set kan påvirke dem lidt i hver retning,« siger han.

Nye fisk i gamle sunde

Ida er ofte på fisketur med sin far, og det er multer, hun fanger flest af. Den blanke middelhavsfisk kom hertil for mange år siden, men nu yngler den i stort antal. Ved havblik kan Ida også se koldtvandsdelfiner, som svømmer langs kysten. Torsk kan hun stadig fange lidt af, men fisk som rød mulle, havbars og guldbras får hun også på krogen. Stillehavsøsters blev for flere år siden kaldt en invasiv art, men ingen finder det længere underligt, at de kan findes mange steder ved danske kyster. Hvert år skyller store klumpfisk også op på strandene. De er svømmet ind i Østersøen om sommeren, men om vinteren forsøger de forgæves at slippe ud, når vandet bliver for koldt.

I 2017, for første gang i næsten 40 år, blev en blåfinnet tun observeret i danske farvande. Også ansjoser er ved at gøre deres indtog omkring Danmark, og i 2050 er det meget muligt, at delfiner og store ansjosstimer bevæger sig op igennem danske sunde og bælter, mens tun kan fanges af danske fiskere i danske farvande.

De stigende temperaturer i Danmark giver betingelser for nye fisk, men ude i verden er fisk og andre dyr i store problemer. Det gælder ved de sidste koralrev, men endnu værre ser det ud i ishavene:

»Det er helt klart, at der er en kæmpe ødelæggelse i gang ved koralrevene, men fiskene der kan i princippet svømme væk. Fiskene i ishavene har intet sted at svømme hen,« siger John Fleng Steffensen, professor i marinbiologi ved Københavns Universitet.

Isfisken, hellefisken, grønlandshajen og mange af de sæler, som nu lever i Ishavet, vil allerede i 2050 have alvorlige problemer, for deres fysiologi er tilpasset koldere vand – men der vil ikke være noget koldere vand at svømme til.

»Det vil nok være problematisk for fiskeri af hellefisk og for bestanden, som kan uddø. Til gengæld kan vi se på gydeområdet Fylle Banke ud for Nuuk, at hver gang der har været varmere, kommer der et par år senere mange flere torsk,« siger han.

Den største ændring af det danske havmiljø vil formodentlig fortsat være iltsvind forårsaget af alger. De vil få bedre vilkår i varmere vand, men hovedårsagen til algevækst vil fortsat være, at de får for mange næringsstoffer at leve af – primært grundet udvasket gødning fra landbruget.

Bønder tyer til nye afgrøder

Når Ida går hjem fra skole, ser hun ud over byg- og hvedemarker. En enkelt vinmark viser sig også i landskabet, ligesom hun kan ane majsmarker, som de seneste år er begyndt at levere fede, gule majskolber til supermarkedet. Ved hendes hus står æbletræerne i fuld blomst ligesom nogle få kirsebærtræer, der er fremavlet til at springe sent ud. Ved et af træerne skræpper en indisk huskrage op og hakker i en forladt agerhønserede, som den er ved at gøre kål på.

For landbruget er temperaturstigninger ikke det store problem, men det er vejromslag. Hvornår regnen falder er vigtigere end en grad eller to her og der. De lange og regnfattige somre vil bringe en anderledes hvede og byg ud på de danske marker frem mod 2050, og kornet vil blive fremavlet med meget længere rødder, så det kan nå fugten dybere nede.

I nye rodforskningsfaciliteter har forskere og landmænd allerede vist, at det kan gøres. På samme måde vil man fremavle kornsorter, hvis spalte­åbninger og transpiration passer bedre til det nye vejr og klima.

»Man forædler kontinuerligt på kornsorterne, man har gjort det i årtier og vil helt sikkert fortsætte med at gøre det, Gennemsnitligt øger forædlingen udbyttet med ca. 0,8 pct. hvert år,« siger Kristian Thorup-Kristensen, professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Majs dyrker man allerede i Danmark, men den må høstes, inden den er moden. I en fremtid med højere temperatur vil den modnes hurtigere, og vi vil kunne dyrke majs som kornafgrøde, hvor vi høster det modne frø, på samme måde som vi gør med byg og hvede i dag . Solsikker og andre planter, som i dag gør sig godt længere sydpå, vil også kunne dyrkes.

Dræn og en ændret jordbearbejdning er blandt landmændenes svar på de stigende regnmængder, som også giver mere udvaskning af kvælstof. Men klimaet i Danmark vil stadig være for godt til at opgive landbrug.

»Danmark ligger ret godt til at fortsætte med at drive landbrug – faktisk lader det til at være et af de lande, hvor landbrug vil blive berørt mindst af klimaændringerne,« siger Kristian Thorup.

Dyr og planter lider under ploven

Det vil være muligt at dyrke en masse nye planter i Danmark, og mange nye arter vil kunne overleve i det danske klima. Men i takt med, at nyt kommer til, vil vi også miste dyr og planter. De danske Natura 2000-områder, som er udpeget for at »beskytte truede, sjældne eller karakteristiske dyre- og plante­arter«, huser flere hundrede arter af padder, fugle og dyr, som er truet af invasive arter.

Generelt vil biodiversiteten i langt højere grad være afhængig af, hvor intensivt landbruget dyrkes, end af klimaet. Ifølge den seneste rapport fra IPBES, en mellemstatslig organisation, der rådgiver om biodiversitet, er over en million arter ved at uddø, og Jordens naturlige økosystemer er næsten halveret – og det med en hastighed, der er op til hundrede gange højere end gennemsnittet for de seneste 10 millioner år. Her er Danmark interessant, fordi vi med over 50 procent opdyrket areal er et af de absolut mest intensivt dyrkede lande i verden.

»Der er blevet for langt mellem levestederne for flora og fauna; kun dyr og planter med stor spredningsevne kan overleve i Danmark,« siger Niels Holst, seniorforsker på Institut for Agroøkologi - Entomologi og Plantepatologi ved Aarhus Universitet.

»Klimaforandringer vil altså accentuere den forarmelse af landskabet, som landbruget allerede er skyld i. Landbruget har kort sagt gjort det danske landskab mindre resilient; det har mindre evne til at komme sig efter forstyrrelser såsom klimaforandringer,« siger han.

Nye insekter – nye sygdomme

Ida har haft Vest Nil-virus og havde feber, diarré og kvalme i nogle dage. Det var dog ikke værre, end at det kunne klares med nogle dage hjemme fra skole. Hendes farfar var mere uheldig og fik meningitis. Han måtte indlægges og have medicin. Folk får ikke virussen nær så tit som influenza, og kun når der er masser af myg. Ida ved dog, at den lokale rideskole skal være forsigtig, for heste dør af og til af virussen eller af hestepest.

»Vi får nye sygdomme i Danmark, og en del af dem er allerede blevet et stort problem omkring Middelhavet. Men Danmark er også et rigt land, og når man kan behandle de tilfælde, der er, hurtigt, smitter det ikke så mange, og det vil ikke komme til at koste så mange døde,« siger Rene Bødker, seniorforsker på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet og ekspert i vektorbårne sygdomme.

I sommer var antallet af infektioner med Vest Nil-virus ifølge ECDC (Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme) langt højere end de syv foregående år. Sygdommen spreder sig med myg og fugle op igennem Europa i takt med, at vores klima bliver varmere og bedre passer til myggene. Over 1.500 mennesker blev smittet i Europa, og 180 døde på tværs af lande som Grækenland, Italien, Rumænien og Serbien.

I 2006-2008 spredte bluetongue-virus sig til kvæg i Danmark. I Italien og Spanien kom smitten med bluetongue fra ret få imicola-mitter. De spreder også afrikansk hestepest, den mest dødelige hestesygdom, og derfor blev et udbrud i 1987 begrænset til Sydspanien og Portugal – så hvis imicola flytter nordpå, får Danmark også problemer.

Netop som Danmark i 2011 blev erklæret fri for bluetongue-virus, blev den hidtil ukendte Schmallenberg- virus i 2011 spredt til kvæg og får.

Andre eksempler som sandfluen, der spreder sygdommen Leishmaniasis omkring Middelhavet, vil formodentlig også blive en gæst i Nordeuropa og Danmark. Vi vil formentlig også få en del nye flåter, som engflåten, der netop nu spreder sig i Tyskland og Holland.

Rene Bødker understreger, at man bør skelne mellem effekten af temperaturstigninger og ændringer i vejret. Eksempelvis er myg mere afhængige af, at de har vandpytter at formere sig i, end af temperatur alene.

»Temperaturen er ikke så vigtig i sig selv – nedbør er faktisk meget mere udslagsgivende. Hvis det bliver regelmæssigt, at vi skal have pludselige, voldsomme skybrud i en varm sommer, så vil man have ekstremt mange vektorer, og sådan noget her bliver meget mere udpræget,« siger han.

På samme måde vil vi i Danmark ikke få det store problem med malaria, for selvom malariamyg kan leve i Danmark, vil der ikke være god mulighed for smitte. Der er for få myg, og der er for få inficerede mennesker at sprede smitten fra.

»Når de her sygdomme bliver alvorlige epidemier, er det typisk, fordi der mangler infrastruktur. De områder, hvor der er borgerkrig, hvor infrastrukturen bryder sammen, og folk ikke modtager behandling, er langt værre ramt, end vi vil blive i Danmark – også selvom klimaforandringer muliggør, at vi får sygdommene. Eksempelvis er det blusset op med borgerkrigen i Syrien, hvor tusindvis netop nu er ramt af vektorbårne sygdomme,« siger han.

Invasion af invasive arter

Kort opsummeret vil stort set alle de dyr og planter, som er succes­fulde i Sydeuropa, kunne blive det samme i Danmark – ligesom Sydeuropa nu plages af dyr og planter, som er kommet til fra troperne. En hel masse arter, som i dag ikke kan overleve vores vinter, vil kunne overleve den lidt mildere vinter i 2050.

Ida sjosker igennem det lange græs på udkig efter de orange, gule og blå-sorte sommerfugle, som hun har hørt er set i Danmark. De kommer oprindelig fra steder som Bali, Sydeuropa og Florida, men hun ser dem ikke. De er sjældne. Kun en enkelt admiral og en hvid kålsommerfugl ser hun flagre bort. Og det er heldigt, for de er også sjældne.

Bynkeambrosia er invasivt ukrudt og dens pollen er meget allergi­fremkaldende. Planten er allerede et ganske stort problem i Sydeuropa, og i 2050 vil den kunne trives glimrende i Danmark. Den følger efter en masse andre planter, som allerede nu er på vej frem, herunder japansk pileurt, gyldenris og vandpest, der alle udkonkurrerer og fortrænger eksisterende planter.

Parakitter og papegøjer er blevet en pestilens i Barcelona. Kanariefugle er undsluppet fangenskab, og byens klima passer dem så godt, at der nu er en stor population i byen. Også Danmark vil få nye dyr, som de coloradobiller, vi allerede er udsat for. Og når danske landmænd begynder at dyrke majs, vil plager som rootworm, der angriber majsplanternes rødder, nok også komme til og få et dansk navn, vi kan forbande den ved.

Ida ved, at der er mange flåter i græsset ved hendes hjem, både de gamle og de nye flåter, som er kommet i løbet af et par år. Men hun har lange bukser på og bekymrer sig ikke – til gengæld går hun uden om de gule blomster på giftige pastinakker. Og mellem hårfrugtet bjørneklo kan Ida se vandløbet, hvor en ibis lydløst går og stikker i mudderet med sit lange sorte næb. Ofte leder hun forgæves efter de dyr og planter, som findes i hendes fars gamle opslagsbøger. Og hun tænker tit på, om naturen vil se helt anderledes ud, når hun engang får børn.

Fem grader i 2100?

IPCC’s klimamodeller viser, at hvis udledningen af klimagasser fortsætter i samme omfang som i dag, så vil vi i 2100 opleve en global temperaturstigning på knap fem grader. Ifølge forskerne vil Danmark være et af de mindst påvirkede lande i verden – selv om palmer vil have afløst sne, og vi vil opleve oversvømmelser på de fleste kyster og i havnebyerne.

Ude i verden vil kaos herske flere steder med dødbringende hedebølger hængende over hovedet på 60 procent af klodens befolkning. Pakistan, Indien og Bangladesh vil nærme sig et ubeboeligt klima, og Sydeuropa vil være tørkeramt det meste af året. Hvor alle de mennesker skal flytte hen bliver op til politikerne. Men det sker naturligvis kun, hvis stigningen i atmosfærens CO2-koncentration fortsætter.

Den seneste måling fra Mauna Loa-observatoriet på Hawaii viste en koncentration på 415 ppm (parts per million) – det højeste nogensinde, siden Homo sapiens opstod på Jorden.