Sådan leder du hjemmemedarbejdere
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan leder du hjemmemedarbejdere

Skab klare rammer

Selvfølgelig skal medarbejderens kontorstol være i orden, men det vigtigste er, at de psykologiske rammer er på plads. Medarbejderne skal vide, om du forventer, at de sidder klar ved deres telefon kl. 8:30, om de logger på senere, eller de helt selv bestemmer, hvordan de tilrettelægger deres dag. Skal I kommunikere via mail, MSN eller telefon? Samtidig skal du sikre, at alle på arbejdspladsen ved, hvordan de skal håndtere henvendelser til de medarbejdere, der arbejder hjemme, for eksempel viderestilling af telefon.

Udvis tillid

Hav tillid til, at medarbejderen arbejder, selv om han ikke melder sig på hovedkvarteret hver dag. Hvis en ingeniør arbejder hos kunder tre dage om ugen, så er det spild af hans tid, hvis han hver dag skal komme ind og gøre honnør på arbejdspladsen for din skyld. Prøv at sætte dig ind i medarbejdernes livssituation og vær åben over for de sælige behov for hjemmearbejdsdage, som medarbejdere med småbørn eller gamle, syge forældre har. Udviser du respekt for dem, sikrer du ofte højere effektivitet - og skaber samtidig gensidig respekt.

Kommunikation

Overvej, hvad medarbejderne har brug for at vide, for at arbejde effektivt. Når det gælder elektronisk 'snak', så begræns antallet af cc-mails. De tager tid og kan forvirre medarbejderen, der sidder hjemme, og som ikke lige kan spørge ud i lokalet, hvad en given sag handler om. Sørg også for at kommunikere meget klart og umisforståeligt - gerne med 'ja' eller 'nej'. Når du ringer medarbejderen op, skal du have en konkret anledning, så det ikke virker som en kontrolopringning. En god tommelfingerregel er, at medarbejderen eller du selv er blevet klogere af samtalen. Sørg dog også for, at medarbejderen ikke føler sig glemt,

Pauser er tilladt

Selv om folk arbejder hjemme, skal de ikke være bundet af computer eller telefon. Send derfor det signal, at det er tilladt at slukke telefonen. På kontoret holder folk jo også småpauser, for eksempel ved kaffemaskinen.

Kontoret er vigtigt

Undersøgelser viser ifølge Helle Søndergaard, at de fleste medarbejdere bliver mindre effektive, hvis de arbejder hjemme hver dag. Samtidig er det vigtigt for videndelingen, at kolleger mødes jævnligt. Derfor bør ingen arbejde hjemme hele tiden. Husk, at medarbejderne skal være gode til at planlægge deres kontortid, så de kolleger, de har brug for at tale med, faktisk er til stede. Ellers kan det jo være, at kollegaen arbejder hjemme, netop den dag de selv tager på kontoret.

Helle Søndergaard
Cand.mag. i fransk og internationale studier og indehaver af Partner HR, hvor hun rådgiver virksomheder om distanceledelse og distancekommunikation.
Har ledet det EU-støttede projekt Virtuel Mobilitet om distancearbejdets potentialer og har netop udgivet bogen 'Distanceledelse'.

Jeg er nu heller ikke helt enig i Helle Søndergaards konklusioner. Jeg arbejder selv 100 procent hjemmefra, og har gjort det i mange år. Og det var en nødvendig ordning, som kom i stand takket være en stor velvillighed fra arbejdsgivers side.

Min erfaring er, at fra arbejdsgivers side kræves kun en god portion tillid til medarbejderen, så man er nødt til at kende hinanden lidt i forvejen.

Fra arbejdstagers side kan man roligt skære igennem alt det med faste regler om at logge ind på bestemte tidspunkter, aftalte pauselængder osv. - Det væsentlige er, at man holder en jævn og rigelig produktion, så det er synligt, at alting fungerer fint. Og det er ikke så svært at holde en høj produktion, når man kan holde sig uden for det meste af mødeaktiviteten. Det giver tid og uforstyrrethed. Og det er også rart for kollegerne på kontoret, at der er nogen, der producerer hele tiden, mens der er møder.

Små beskeder om dette og hint, der skal laves, kører fint over messenger eller lignende it-funktioner, mens man er nødt til at ringe op, så man kan høre hinandens stemmer, hvis et emne er så kritisk, at der ikke må være tvivl om fortolkningen.

Min generelle erfaring er, at 100 procent hjemmearbejde fungerer bedre end "en hjemmearbejdsdag ad gangen"- modellen. For ved "end dag ad gangen" skal man ruske sig ud af sine fritidsvaner, når man er hjemme - og det kan måske være svært for nogle. Det skal man ikke, når man har en fast arbejdsplads hjemme. Der vænner man sig hurtigt til, at der skal arbejdes, når man sidder i stolen - nøjagtigt som i kontorstolen henne i arbejdsgiverens kontorlokaler.
Det meget omtalte problem med at "arbejde døgnet rundt", som nogle taler om i denne slags debatter, er lette at løse - kik på klokken, "mød frem" på kontorstolen i ordentlig tid og "gå hjem", når arbejdstiden er gået. Men lidt fleksibilitet skader selvfølgelig ikke.

/Kent Krøyer

  • 0
  • 0