Sådan kan stormflodssikring betale sig selv
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan kan stormflodssikring betale sig selv

I Danmark er kyst- og klimasikring mange steder et stort debatemne, fordi løsningerne ofte er dyre og i nogle tilfælde bare flytter problemerne videre til naboerne. I Holland arbejder man på at få kystsikringen til at løse flere problemer og endda generere indtægter. I badebyen Katwijk har man således indrettet parkeringshus inde i de kunstigt anlagte klitter, der fungerer som et dige mod havet. Foto: Royal HaskoningDHV

Umiddelbart virker det måske ikke som en indlysende god idé at bygge et underjordisk parkeringshus ud til stranden i en oversvømmelsestruet by. Men det er præcis, hvad bystyret i den hollandske badeby Katwijk gjorde i 2013.

En analyse af digerne langs den hollandske nordsøkyst havde vist, at de eksisterende diger mange steder var utilstrækkelige. Et af stederne var i Katwijk.

Løsningen lå lige for: Byg et dige, som man har gjort overalt i Holland. Problemet i Katwijk var bare, at byen lever af sommerturisterne, der kommer for at bade på byens lange sandstrande. Derfor var en stor vold mod vandet ikke en ideel løsning.

Indkørslen til parkeringshuset i de kunstigt anlagte klitter, der er opført i den hollandske badeby Katwijk. Foto: Royal HaskoningDHV

Sammen med provinsregeringen, den lokale vandmyndighed og det statslige Rijkswaterstaat fik bystyret i stedet skabt et alternativ, hvor stranden blev udvidet, og der blev anlagt diger skjult i kunstige klitter på de lavest liggende steder. I en af klitterne blev der bygget en parkeringsgarage med plads til 650 biler.

Udfordringen med at beskytte sig mod stigende vandstand fra havet, søer, floder og åer uden at miste den højt værdsatte nærhed til og udsyn over vandet er den samme i Danmark og Holland. Og også i Holland forsøger man at holde udgifterne til sikringen nede. Derfor bad den hollandske regering allerede for syv år siden arkitektfirmaet De Urbanisten om at udarbejde et katalog over, hvordan opgaven med at forstærke og forhøje landets diger kunne kombineres med andre ønsker og hensyn.

Park oven på diget

I Rotterdam længere mod syd er der ikke så god plads til at udvide digerne, men dér har myndighederne tænkt ud af boksen, da de skulle anlægge et ni meter højt dige på et gammelt rangerterræn, fortæller Florian Boer, der er leder af De Urbanisten:

»Behovet for at forstærke digerne i Rotterdam er ikke så stort som i andre dele af Holland, men vi har allerede nogle gode eksempler (på hvordan man kan integrere forskellige funktioner i digerne, red.), som den såkaldte Dakpark, hvor et dige er anlagt med en park på toppen af nogle store butikker, der er bygget ind i diget.«

De kunstige klitter i Katwijk har udvidet stranden rummer en parkeringsgarage med plads til 650 biler. Foto: Royal HaskoningDHV

Parkeringshuset og tagparken er eksempler på, hvordan myndigheder flere og flere steder prøver at kombinere sikring mod stigende havvandstand med indtægtsgivende byggerier, der kan være med til at finansiere klimatilpasningen.

Selv for velhavende lande er det nemlig både dyrt og besværligt at finde midlerne til at beskytte sig mod havet.

»Der er mange steder, hvor man arbejder med at samtænke oversvømmelsessikringen med rekreative formål, så man får skabt byrum og nye grønne områder til gavn for byernes indbyggere og turister. Og når vi regner på det, kan vi se, at der overordnet set er en samfundsøkonomisk gevinst. Udfordringen er bare, at dem, der investerer i sikringen, sjældent er dem, som får gevinsten bagefter,« siger Søren Gram, der er seniorprojektleder i Teknologirådet.

Projekter får flere funktioner

I Københavns Kommune forventer byplanlæggerne, at havvandet vil stige med 70-100 cm frem mod 2100. At forhøje kajkanter og anlægge diger gennem den ældre del af midtbyen vil være ødelæggende for byen og adgangen til vandet, som er et af byens kendetegn. Derfor planlægger bystyret at bygge diger og sluser både nord og syd for byen, så vandet kan lukkes ude i tilfælde af stormflod.

Projektet er beregnet til at koste 3,5 mia. kr., og på grund af den danske lovgivning er det endnu uvist, hvem der kommer til at betale regningen. Men lige meget, hvem der skal betale hvad, skal regningen blive så lav som mulig. Derfor er kommunen nødt til at tænke kreativt, ifølge fungerende borgmester for byens teknik- og miljøforvaltning Morten Kabell (Enh.).

»Når vi sikrer os mod klimaforandringer, skal projekterne helst have mere end én funktion og mere end én fordel,« siger han.

København er i den heldige situation, at der bygges meget – både af offentlige og private investorer. Det giver store mængder jord, som bygherrerne skal betale for at komme af med – og det er kommunen, der kan bestemme, hvor det skal køres hen. I dag bliver jorden brugt til at indvinde land i Nordhavn. Men Nordhavn vil være fyldt op i 2020, og derfor er kommunen allerede ved at planlægge, hvor jorden fra de kommende årtiers byggeprojekter skal havne. Et af stederne er i det område, hvor kommunen forventer at skulle anlægge dæmninger.

»Det er en af måderne, vi kan dække vores udgifter på: Vi kan dirigere jorden hen, hvor vi alligevel skal bruge den til kystsikring. Nogle steder vil vi kunne gøre som i Nordhavn og udvikle grundene, så vi kan sælge dem efterfølgende. På den måde kan kystsikringen enten betale sig selv eller måske endda give kommunen et lille overskud,« siger Morten Kabell.

Boliger oven på diger

I Holland er der overvejelser om at lave trappeformede superdiger, der er så brede, at der er plads til decideret bebyggelse eller andre funktioner på diget. Grundsalg eller udlejning vil på den måde kunne finansiere stormflodssikringen. Men det kræver en byggeform, der er fleksibel, advarer Peter Duus fra Orbicon.

»Egentlig kunne det jo være et rart at bo på toppen af et dige, for udsigten vil være god. Men vi har også et krav om, at vores løsninger skal fleksible, og hvis det viser sig, at vi er nødt til at forhøje digerne endnu mere en dag, vil det være svært, hvis der er anlagt traditionelt byggeri på toppen,« påpeger han.

Derfor tror han på en tilgang, hvor man kan finansiere stormflodssikring gennem såkaldt resilient (modstandsdygtig) byudvikling på kanten af vandet og traditionelt byggeri bag diger, sluser og andre typer sikring. Det arbejder man blandt andet på i Nykøbing Sjælland, Svendborg og Randers, hvor kommunen har besluttet at anlægge et såkaldt ‘klimabånd’, der skal beskytte byen mod højvande i Gudenåen og fjorden.

»I Randers vil man finansiere en del af klimabåndet med byggeretter til områder, der ligger ned mod vandet, men hvor man ikke kan bygge i dag på grund af risikoen for oversvømmelser. Det er både med til at skabe finansiering og plads til flere indbyggere og dermed skatteindtægter. Nærheden til vand er meget værd, hvis man gør det rigtigt,« siger Peter Duus.