Sådan kan ny støtteordning betale solcelleanlæg tilbage på ti år

Giv solcelleejere en rimelig pris for deres elproduktion og lad hurtigt faldende solcellepriser klare resten. Så vil solcelleanlæg kunne tjene sig selv ind på ti år.

Det demonstrerer en gruppe energiplanlægningsforskere fra Aalborg Universitet med et forslag til en ny støtteordning. Med den nuværende ordning er tilbagebetalingstiden for samme anlæg ni år.

Udmeldingen kommer, efter at klima- og energiminister Martin Lidegaard har varslet med en ny støtteordning til solceller, fordi han mener, den nuværende ordning er for dyr for staten. Det har vakt stor bekymring blandt solcellevirksomheder. De frygter, at en mindre attraktiv støtteordning vil sætte en stopper for et marked i stor vækst.

Men sådan behøver det ikke gå, lyder det fra forskergruppen på Aalborg Universitet, der foreslår, at solcelleejere, i modsætning til i dag, skal sælge deres elproduktion. Da solenergi endnu ikke kan konkurrere med fossile brændstoffer, skal der oven i markedsprisen tilføjes et tillæg, som sikrer, at solceller er en god investering.

I dag bytter solcelleejerne deres overproduktion af el lige over til el på tidspunkter med svag sol. Elmåleren kører populært sagt baglæns. Derfor mister staten en masse afgiftsindtægter på den el, som solcelleejere slipper for at købe som betaling for solstrøm.

Men hvis solcelleejerne ikke længere får el i betaling for deres solstrømsproduktion, må de som andre kunder købe el og staten får sine afgiftsindtægter, der jo er inkluderet i elprisen.

Derfor foreslår forskerne, at nye solcelleejere får tilbudt en fastlåst pris for deres elproduktion, som de kan regne med 20 år frem i tiden. Den fastpris skal sættes ned med ti procent om året for at kompenserer for faldende priser for solceller.

Det betyder helt konkret, at køber du et solcelleanlæg i 2014 får du 1,6 kroner pr. kWh, du sælger over de næste 20 år. Hvis du derimod venter til 2015 med at købe et solcelleanlæg, må du nøjes med 1,44 kroner pr. kWh. Til gengæld får du et billigere solcelleanlæg, fordi priserne falder hvert år.

Når de 20 år er gået, bliver elproduktionen fra solcelleanlæggene solgt til almindelig markedspris.

Aalborg-forslag opfordrer til at spare på strømmen

Større solcelleanlæg skal have en lavere fastpris for elproduktionen, fordi de har lavere produktionsomkostninger pr. kWh. Forskerne foreslår fem forskellige fastpriser baseret på anlæggenes størrelse.

For at sikre sig at anlæg fra 2012 også får en rimelig tilbagebetalingstid, skal de anlæg have 1,7 kroner som fastpris pr. kWh. Derudover skal de kunne modregne op til 1.500 kWh overproduktion på elregningen indtil udgangen af 2014. Det vil give en tilsvarende tilbagebetalingstid på ti år.

Ifølge forskerne er fordelen ved deres forslag, at det opfordrer solcelleejerne til at nedbringe deres elforbrug, frem for som nu, hvor de skal bruge den strøm, de har til gode, for at få det fulde udbytte af støtteordningen.

Hele solgildet skal betales over de såkaldte PSO-afgifter. Forskerne foreslår altså at flytte tilskuddet fra statskassen og over på forbrugernes elregning.

Fakta: Her er præmisserne for regnestykket

Beregningen er et overslag baseret på forskernes forslag til, hvordan en støtteordning kan skrues sammen.

  • 6 kW anlæg til 100.000 kroner i 2012 betalt med et lån med en rente på 3 procent
  • Samme anlæg koster 90.000 kroner i 2014.
  • Elproduktionen falder med 0,5 procent om året.
  • En ny inverter til 20.000 kroner skal købes efter 15 år.
  • Et bundfradrag på 7.000 kr. (den nuværende skematiske ordning) - virksomhedsordningen gælder ikke længere - det drejer sig om et privat anlæg.
  • En afskrivning på 4 procent på investeringen om året
  • Rentefradrag er ikke regnet med - det vil sandsynligvis forbedre tilbagebetalingstiden i alle tilfælde.
  • Håndværkerfradraget er der heller ikke taget højde for.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har set i Belgien, at de giver den fuld gas omkring opsætning af sol paneler. Det firma jeg var udsendt for, havde lejet nogle haller til opbevarings formål. Vi lagde mærke til at der var lagt sol paneler op over alt i vildskab, alle ny opførte haller havde en tagflade pegende mod syd.

Hvis nu vi ændre de gældende regler omkring privat opsætning af sol paneler som det lyder til, kunne det så gavne samfundet hvis private kunne få lov til at ligge mere kW op end de 6kW man som privat person har lov til i dag. Der er jo mange private som har en nedlagt gård, hvor der mange gange står en stor bygning, hvor der er plads til eks. Et anlæg på 18kW og der over.

God weekend.

  • 0
  • 0

Hvis nu vi ændre de gældende regler omkring privat opsætning af sol paneler som det lyder til, kunne det så gavne samfundet hvis private kunne få lov til at ligge mere kW op end de 6kW man som privat person har lov til i dag.

Der er jo mange private som har en nedlagt gård, hvor der mange gange står en stor bygning, hvor der er plads til eks. Et anlæg på 18kW og der over.

Dansk Energi har udgivet en rapport, hvor de regner på hvor mange solceller der kan opsættes i DK uden at vi skal forstærke vores distributionsnet, eller foretage andre ændringer i nettet. De regner på en anlægsstørrelse på op til 5,0 kWp.

Hvis 50 % af vores boligmasse får installeret et 5,0 kWp anlæg og disse er jævnt fordelt i hele landet (svarende til at 100% af boligerne får 2,5 kWp), vil det betyde at der skal foretages forstærkninger på ca. 10 % af vores 0,4 kV udføringer.

Hvis det tillades at enkelte husstande opsætter større anlæg end 6,0 kWp og det kan betale sig, så vil det alt andet lige betyde at flere udføringer skal forstærkes.

  • 0
  • 0

Jeg vil gerne slå et slag for det danske sprog - Det hedder ikke " ligge ud" - men "lægge ud" - hvorfor ? : Hønen ligger og lægger æg. Altså ligge > er et verbum, der signalere forbliven på stedet (ikke bevægelse) lægge > signalere (modsat ligge) en bevægelse.

og så lige - der er ikke noget der hedde >åbne op< Det hedder >åbne eller lukke op< - fordi man også kan lukke i - man kan ikke åbne i - åbne op er alt så en slags pleonasme

Jens Fisker

  • 0
  • 0

(Nu håber jeg virkelig at mine evner til at udtrykke mig på dansk lever op til Hr. Fiskers ønskede standard) Jeg kan altså stadig ikke forstå at nettoordningen gang på gang kaldes for et tilskud/støtte. I min verden svarer de indtægter staten 'mister' på min elproduktion til at jeg udskifter min 13,8km/liter bil med en 25,6km/liter bil. Det er der da ingen der kalder 'støtteordning'.

  • 0
  • 0

Nej, det er at skifte fra glødepærer til sparepærer.

Skal du bruge et bileksempel, så kører du kun i bil om vinteren, men producerer benzin om sommeren. Din årsproduktion af benzin er det samme som dit årsforbrug, hvorved du hverken skal betale afgifter for køb eller salg, ligesom du forventer at tankstationen gratis opbevarer og transporterer din benzin for dig.

  • 0
  • 0

Når nettomåleordningen tilstrækkeligt ofte i den offentlige debat betegnes som tilskud, så HEDDER det efterhånden tilskud, uanset hvad det faktisk er. Det er svært at bekæmpe.

  • 0
  • 0

Jeg minder om mit tidligere indlæg i anden tråd. Her viste jeg, at alene moms-indtægten for etablering af solcelleanlæg svarer til 5 års tabte afgifter. Regn selv efter.

Så statens tabte afgifter er på det korte sigt forkert. Det er nærmest en penge-maskine for staten når private opsætter solceller.

Noget andet er forsyningsselskabernes tabte provenu, som trods alt bruges til infrastruktur og forsyningssikkerhed.

Så nye beregninger er påkrævet.

  • 0
  • 0

(Nu håber jeg virkelig at mine evner til at udtrykke mig på dansk lever op til Hr. Fiskers ønskede standard) Jeg kan altså stadig ikke forstå at nettoordningen gang på gang kaldes for et tilskud/støtte. I min verden svarer de indtægter staten 'mister' på min elproduktion til at jeg udskifter min 13,8km/liter bil med en 25,6km/liter bil. Det er der da ingen der kalder 'støtteordning'.

Det er støtte i det dit forbrug af strøm ikke har ændret sig. Du har stadig lige stort peak-forbrug juleaften om du har solceller eller ej. Du har stadig behov for at trække på kulkraften hele vinteren, det koster penge at have sådan en stående.

Dit argument svarer til at vi ikke skal betale for at køre i bilerne når vi kører på arbejde, for vi kører jo bilen tilbage igen. Vejene bliver anvendt alligevel.

  • 0
  • 0

Et koncept som det foreslåede vil helt sikkert kalde på nogle løsninger med private batterier - så man selv kan gemme sin strøm fra om dagen til om aftenen - og fra solrige dage til regnvejrsdage. Med nuværende teknologier er det nok urealistisk dyrt, men det skal nok komme! Men det er måske også godt nok? Det sparer jo kapacitet for elværkerne og distributionsnettet.

  • 0
  • 0

Hvis støtten er beregnet til at give en tilbagebetalingstid på 10 år, hvorfor fortsætter støtten så i 20 år?

Umiddelbart lyder det logisk at opkræve over PSO. Men når støtten fortsætter længe efter at anlægget er tilbagebetalt, så handler det vist mere om at give visse borgere en skattelettelse og lade de øvrige elkunder betale for dette over PSO.

  • 0
  • 0

Ret beset hører dette ikke hjemme i tråden; MEN hvor er jeg enig. Der er efterhånden så mange sprogfejl og pleonasmer i mange indlæg at man krummer tæer. ;o|

  • 0
  • 0

Jeg vil gerne slå et slag for det danske sprog - Det hedder ikke " ligge ud" - men "lægge ud" - hvorfor ? : Hønen ligger og lægger æg. Altså ligge > er et verbum, der signalere forbliven på stedet (ikke bevægelse) lægge > signalere (modsat ligge) en bevægelse.

og så lige - der er ikke noget der hedde >åbne op< Det hedder >åbne eller lukke op< - fordi man også kan lukke i - man kan ikke åbne i - åbne op er alt så en slags pleonasme

Jens Fisker

Det må være nu at man henleder Hr. Fiskers opmærksomhed på Muphry´s lov.

  • 0
  • 0

Hvis støtten er beregnet til at give en tilbagebetalingstid på 10 år, hvorfor fortsætter støtten så i 20 år?

Hvis man starter med en pris på 1,60 kr/kWh og beskærer denne pris med 10 % om året, så vil prisen være nede på 0,62 kr/kWh efter 10 år. Dvs den er meget tæt på den nuværende gennemsnitlige elpris. Jeg kan ikke se nogen grund til at prisen skal sikres ud over dette niveau, for vi får nok ikke en faldende elpris i et liberalt marked. Efter 20 år er mindsteprisen nede på 0,22 kr/kWh, og så må man formode at den er under markedsprisen.

Spørgsmålet er derfor om man forventer at solcellekunderne får markedsprisen for det de producerer (og supleret op til mindsteprisen) eller om de får mindsteprisen, uanset om markedsprisen er over eller under...

  • 0
  • 0

Hvis man starter med en pris på 1,60 kr/kWh og beskærer denne pris med 10 % om året, så vil prisen være nede på 0,62 kr/kWh efter 10 år.

Prøv at nærlæse artiklen. Det er ikke forslaget.

Det betyder helt konkret, at køber du et solcelleanlæg i 2014 får du 1,6 kroner pr. kWh, du sælger over de næste 20 år. Hvis du derimod venter til 2015 med at købe et solcelleanlæg, må du nøjes med 1,44 kroner pr. kWh.

Det er altså opførselstidspunktet der bestemmer din pris de næste 20 år. Din pris falder ikke løbende.

Forslagsstillerne forventer formodentlig at prisen på anlæg på et tidspunkt er faldet så meget, at der ikke længere er brug for støtte til nye anlæg. Det er fint nok, men det svarer ikke på hvorfor anlæg opført i den nærmeste fremtid skal have dobbelt op på støtten. Hvorfor støtte i 20 år når anlægget er betalt efter 10?

  • 0
  • 0

Hvis 50 % af vores boligmasse får installeret et 5,0 kWp anlæg og disse er jævnt fordelt i hele landet (svarende til at 100% af boligerne får 2,5 kWp), vil det betyde at der skal foretages forstærkninger på ca. 10 % af vores 0,4 kV udføringer.

Det forstår jeg ikke, så længe strømproduktionen fra solcellerne holdes under 8-10% af årsforbruget, så svarer peak produktion til det der på et hvilket som helst tidspunkt er lokal afsætning for, derved løber strømmen lokalt i lavspændingsnettet den kortest mulige vej fra solceller til forbrugsenhed, det må give mindre strømme overalt, og stort set ingen strøm ved transformatorstationen og i det overordnede net, og dermed stort set ingen tab.

Peak produktionen fra solcellerne vil altså fjerne behovet for at forstærke og udbygge, og kun hvis vi forudsætter at folk med solceller øger deres forbrug i spidsbelastningerne, f.eks med el-biler eller varmepumper mens de laver aftensmad kan det give behov for udbygning, det er kun i helt specielle og konstruerede tilfælde vi med rimelighed påstå at et øget forbrug skyldes solcellerne.

Hvis vi lige tager den med 2,5kWp med det samme, så er der altså masser af uegnede tagflader, og masser af etage ejendomme incl rækkehuse, hvor der ikke er plads til så store anlæg, på vores rækkehus er der plads til en 5,5meter lang stribe over tagvinduerne dvs næppe meget over 1,5kWp, etage ejendomme har endnu mindre egnet tagareal per bolig, og drømmen om at 100% skulle ønske solfangere er meget urealistisk jeg tror højst 30% er positive, resten skal ikke have nogen til at pille ved deres tag, eller have noget der i teorien kan blæse af, eller på anden vis fejle eller øge vedligeholdelses omkostningerne, så lad da endelig parcelhusejerne komme til, det er det bedste for alle.

Hvis vi tager det meget store anlæg på 6kWp, og forestiller os at det i løbet af sommerhalvåret har høstet 6.000kWh, og at vi har været ude og rejse eller af anden grund, stort set intet har brugt, så står vi sent på efteråret og skal beslutte og om vi skal se og få brugt strømmen som har kostet os 250øre per kWh (vi gav jo 80.000kr for solcellerne) eller vi skal lade elselskabet overtage den til 60øre per kWh. Det er meget tænkt og konstrueret før vi kan komme i situationen, om vi skal dække det nødvendige behov som vi har vænnet os til eller vi skal tvinge os selv til at bruge los, i det tilfælde vil det være en hjælp med en feed in tarif på 170øre i stedet for de 60øre, men at stable nye love og ordninger på benene for at imødegå et dilemma der kan ramme så få af solcelle ejerne, og selv om en hel promille ikke havde incitament til at spare, så vil det under ingen omstændigheder kunne ses i det store billede.

Det værste vi kan gøre er at skabe splid og misundelse med feed-in tariffer som betales med PSO, det er at gøre reglerne komplicerede og uigennemskuelige, for at hente nogle potentielle afgifter, det vil lægge en kraftig dæmper på den ellers positive udvikling med bedre energi effektivitet i de private husholdninger, altså de potentielle indtægter er blandt regeringens bedst brugte penge, forsøger de at hapse dem som foreslået vil summen bare svinde ind, de er stadig kun potentielle, og det vil koste meget mere i arbejdspladser, og i de miljø tiltag der skal laves for at opnå tilsvarende virkning som de planer om solcelle anlæg der i den forbindelse droppes.

Hvis et maskineri (nettomåleordningen) virker, så lad for guds skyl være med at pille, det koster arbejdspladser som ikke automatisk kan genskabes ved om et par år at rulle tilbage til det vi har nu.

PSO virker fint til havmøller, og til forsøg med bølgekraft, biobrændstoffer, brint til biler, og mange andre ting der skal styres stramt for at opnå målsætninger på faste tidspunkter, men det er ikke egnet til at styre private og deres solceller.

Jo friere markedet for solceller er jo hurtigere og jo flere får vi sat op, processen er selvforstærkende og selvreklamerende, vi skal bare se op.

At en politiker eller en minister kan overveje at dræbe en selvforstærkende proces, og på samme tid råbe og håbe på mere aktivitet, det går over min forstand.

  • 0
  • 0

Jeg minder om mit tidligere indlæg i anden tråd.

Her viste jeg, at alene moms-indtægten for etablering af solcelleanlæg svarer til 5 års tabte afgifter. Regn selv efter

I anlæggets levetid, skulle du da gerne betale MINDRE i moms, end hvis du fortsatte uden solceller.

(Ellers ville du jo ikke tjene noget ved at installere solceller)

  • 0
  • 0

Det forstår jeg ikke, så længe strømproduktionen fra solcellerne holdes under 8-10% af årsforbruget, så svarer peak produktion til det der på et hvilket som helst tidspunkt er lokal afsætning for, derved løber strømmen lokalt i lavspændingsnettet den kortest mulige vej fra solceller til forbrugsenhed, det må give mindre strømme overalt, og stort set ingen strøm ved transformatorstationen og i det overordnede net, og dermed stort set ingen tab.

Jeg ved ikke hvad du mener med at holde forbruget under 8-10 % af årsforbruget? Jeg har været med i et projekt hvor vi har målt på solcelleproduktionen i en udføring hvor der er sat solcelleanlæg op på alle hustage (3,2 kWp) Denne produktion svare meget godt til det årlige forbrug i de pågældende boliger. I første måling var resultatet at den samlet solcelleproduktionen var ca 2,5 gange så høj som den maksimale belastning (over et døgn i sommerperioden). Vi er i gang med at få verificeret disse målinger for formålet var ikke produktionen, men hvor meget støj solcellerne lavede på nettet.

Det som elforsyningen er mest intresseret i, i forbindelse med belastningen er om den dimensionerende faktor skal være solcellernes produktion eller den maksimale samtidige belastning. Dette er så et meget nyt net som er stærkere end vores normale net, da man var forberedt på den store udrulning af solceller, men det vil være interessant om den samtidige produktion bliver større end den samtidige belastning og i det senarie er det meget vigtigt om folk installerer et 3,2 kWp anlæg eller et 6,0 kWp anlæg. Det er også mere interessant om et paracelhuskvarter, alle får lagt sol på taget eller om en boligblok ikke kan...

Hvis vi lige tager den med 2,5kWp med det samme, så er der altså masser af uegnede tagflader, og masser af etage ejendomme incl rækkehuse, hvor der ikke er plads til så store anlæg, på vores rækkehus er der plads til en 5,5meter lang stribe over tagvinduerne dvs næppe meget over 1,5kWp, etage ejendomme har endnu mindre egnet tagareal per bolig, og drømmen om at 100% skulle ønske solfangere er meget urealistisk jeg tror højst 30% er positive, resten skal ikke have nogen til at pille ved deres tag, eller have noget der i teorien kan blæse af, eller på anden vis fejle eller øge vedligeholdelses omkostningerne, så lad da endelig parcelhusejerne komme til, det er det bedste for alle.

Rapporten fra Dansk Energi skelner ikke mellem forskellige boligtyper og derfor kan der være områder hvor der ikke kommer solceller og andre områder hvor den nærmer sig 100 %. Rapportens formål var at vurderer hvor mange solceller der er plads til i det danske lavspændingsnet uden at der bliver behov for at forstærke nettet. Igen skal man se på en enkelt radial, hvis der ikke kommer solceller her, så skal den ikke forstærkes. Hvis der kommer 100 % belægning så skal den i op til 65 % af tilfældende forstærkes. Kommer der 50 % belægning, skal den forstærkes i 10 % af tilfældende... Det er en helt anden diskution om hvormange der så reelt kommer :)

Men jeg er enig, fasthold netomålerordningen i den nuværende form og lad dem der vil invisterer deres opsparing få et afkast for denne. Det koster formentlig ikke elselskaberne noget og staten får en undskyldning til at fjerne afgifterne på el for alle os andre...

  • 0
  • 0

En af begrundelserne for omlægningen af den yderst simple netto-ordning er, at folk skal spare på elforbruget! Den lader vi lige stå lidt, for det er jo det de gør med solcellerne. Huset bruger mindre el udefra. Hvordan kan man så samtidig lovprise omlægning til varmepumper. For det første så stiger elforbruget ved en sådan omlægning, for det andet så kommer en del af energien fra jorden eller luften ligesom med solceller, hvor energien kommer fra solen, men de sparer jo ikke noget opvarmning vel, de henter bare en del af varmen fra den store gratis pool udenfor. Jeg kan ikke se anden årsag til omlægningen, end at ordningen faldt for meget uden for planøkomiens rammer. Nok skal vi have VE og spare, men det skal foregå på den rette kontrollerede måde.

  • 0
  • 0

[quote]Hvis man starter med en pris på 1,60 kr/kWh og beskærer denne pris med 10 % om året, så vil prisen være nede på 0,62 kr/kWh efter 10 år.

Prøv at nærlæse artiklen. Det er ikke forslaget.

Det betyder helt konkret, at køber du et solcelleanlæg i 2014 får du 1,6 kroner pr. kWh, du sælger over de næste 20 år. Hvis du derimod venter til 2015 med at købe et solcelleanlæg, må du nøjes med 1,44 kroner pr. kWh.

Det er altså opførselstidspunktet der bestemmer din pris de næste 20 år. Din pris falder ikke løbende.

Forslagsstillerne forventer formodentlig at prisen på anlæg på et tidspunkt er faldet så meget, at der ikke længere er brug for støtte til nye anlæg. Det er fint nok, men det svarer ikke på hvorfor anlæg opført i den nærmeste fremtid skal have dobbelt op på støtten. Hvorfor støtte i 20 år når anlægget er betalt efter 10?[/quote]

Du har ret, jeg havde lige misforstået det...

  • 0
  • 0

Den lader vi lige stå lidt, for det er jo det de gør med solcellerne. Huset bruger mindre el udefra

Svend.

Hvis du nu alligevel vil spare på strømmen, har det jo kun en værdi på 60,- øre / kwh under den igangværende ordning, hvorimod feed-in vil spare dig for omkring 2,- / kwh el. Læg mærke til at forslaget gør op med en øvre grænse for størrelsen af solcelleanlægget.

  • 0
  • 0

I den debat der kører pt. om fordelen ved producerer el og få penge for det, savner jeg en holdning til, at der inden man går igang med at få betaling for sin strøm, så har man på et anlæg til 100.000 kr. betalt 20.000 kr. i moms til statskassen! Hilsen Erik Næhr

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke hvad du mener med at holde forbruget under 8-10 % af årsforbruget?

Jeg mener den samlede produktion fra alle netkoblede solceller, skal være under 8-10% af samlede årlige strømforbrug, da det efter de kurver man kan finde rundt omkring er mætningspunktet hvor solcellerne peak producerer 100% af øjebliks forbruget, det er ikke noget vi skal bekymre os om, 8% af 34TWh er 2.720GWh, altså svarende til 2,7GWp, og vi ligger lige nu og roder nede på et par hundrede MW, der er uoverskueligt langt igen, og tænk så på at disse forskere vil have 5GWp, det er stadig 8-10%, bare målt når samfundet er omstillet til el, det er altså ikke solcellernes skyld hvis nettet skal forstærkes, men snarere omstillingen til det fossilfri elektriske samfund anno 2050.

Det skal godt nok være nogen meget skæve fordelinger af solceller hvis de skal mætte de lokale net indenfor en overskuelig årrække, men selvfølgelig kan du lave store kvarterer med lavenergi typehuse, og vedtage en lokalpan der siger at al tagflade skal hælde 20° mod syd og være dækket af solceller, men så er det jo også nybyggeri hvor du kan tage højde for dimensioneringen i anlægsfasen, og ikke en overraskende udvikling i den bestående boligmasse.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg ved ikke hvad du mener med at holde forbruget under 8-10 % af årsforbruget?

Jeg mener den samlede produktion fra alle netkoblede solceller, skal være under 8-10% af samlede årlige strømforbrug, da det efter de kurver man kan finde rundt omkring er mætningspunktet hvor solcellerne peak producerer 100% af øjebliks forbruget [...] [/quote]

Det er faktisk ikke vigtigt, vi kan bare slukke for de overskydende solceller. Det er kun, hvis overhovedet, et økonomisk problem.

  • 0
  • 0

I den debat der kører pt. om fordelen ved producerer el og få penge for det, savner jeg en holdning til, at der inden man går igang med at få betaling for sin strøm, så har man på et anlæg til 100.000 kr. betalt 20.000 kr. i moms til statskassen!

Hilsen Erik Næhr

Og, er jeg lige ved at spørge.

Hvor meget moms ville du skulle betale i i solcelleanlæggets levetid, uden solceller for dit elforbrug. ??

Forhåbentlgit mere, ellers ville du da sætte penge til på at installere solceller.

  • 0
  • 0

Svend.

Hvis du nu alligevel vil spare på strømmen, har det jo kun en værdi på 60,- øre / kwh under den igangværende ordning, hvorimod feed-in vil spare dig for omkring 2,- / kwh el.

Den forstår jeg ikke. Hver kWh jeg sparer svarer til 2kr+ mindre på elregningen. Om jeg sparer den ved at slukke her og der, eller ved at lave det selv på solceller eller en cykeldynamo er ligegyldigt.

  • 0
  • 0

I den debat der kører pt. om fordelen ved producerer el og få penge for det

Der er ingen der får betaling under nettomålerordningen, hvor tit skal man sige det. Du betaler for den strøm du bruger totalt i huset. Kun hvis du laver mere end du årligt bruger, får du et symbolsk beløb, som ikke dækker investeringen.

  • 0
  • 0

Svend.

Hvis dit solcelleanlæg producerer 4000 kWh / år, så vil du kun spare 60 øre / kWh, hvis din besparelse bringer dit forbrug under 4000 kWh / år.

I det tilfælde er det en overskydende kWh, som sælges til nettet for 60 øre.

Hvis du derimod bruger mere end 4000, så vil besparelser ned til den grænse, være 2 kroner værd / kWh.

  • 0
  • 0

(Nu håber jeg virkelig at mine evner til at udtrykke mig på dansk lever op til Hr. Fiskers ønskede standard) Jeg kan altså stadig ikke forstå at nettoordningen gang på gang kaldes for et tilskud/støtte. I min verden svarer de indtægter staten 'mister' på min elproduktion til at jeg udskifter min 13,8km/liter bil med en 25,6km/liter bil. Det er der da ingen der kalder 'støtteordning'.

Det er kun politikere der kan lave spin således at fordi jeg ikke betaler grønne energi afgifter af min co2 frie strøm så støtter de mig.

Det er typisk måden hvormed man langsom får vendt en folkestemning, så ukorrekte justeringer af måden man omtaler tingene på, der langsomt bliver overdrevet mere og mere til det bliver fakta i den dumme pøbels hoveder

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten