Sådan hjælper du bedst klodens klima

Handlinger, som giver en reel effekt i form af energibesparelser eller mere vedvarende energi. Det er kriteriet for de anbefalinger, som Det Økologiske Råd har samlet i et hæfte til brug for private, kommuner og virksomheder, der gerne vil være CO2-neutrale, men som er i tvivl om, hvad de helt konkret skal vælge blandt de mange tilbud.

»Debatten for et par år siden om miljøeffekten af forskellige grøn-strøm-produkter resulterede i rigtig mange forespørgsler til os om, hvad der er 'rigtigt' at gøre. Så vi fandt ud af, at der manglede en samlet og tilgængelig information om de forskellige handlemuligheder og deres reelle effekt for klimaet i Danmark og Europa,« siger civilingeniør Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd om årsagen til, at hæftet blev udarbejdet.

Ifølge Søren Dyck-Madsen var det både elhandlere, virksomheder og kommuner, der henvendte sig, fordi de gerne ville undgå at foretage 'forkerte' grønne investeringer, som de bagefter kunne blive kritiseret for.

Invester selv i grøn energi

Rådene tager udgangspunkt i, at Danmark skal omstille sig til et fossilfrit samfund og derfor er investeringer i energibesparelser den første anbefaling og i vedvarende energi den næste. Dog fraråder rådet individuel solvarme i fjernvarmeområderne, hvor man ikke kan lukke ned for overskudsvarmen og dermed spare energien.

»Det har vist sig, at der er rigtig god økonomi for mellemstore og store virksomheder samt kommuner i at investere i vedvarende energikilder selv og anvende oprindelsesgarantierne herfra til at forbedre deres CO2-regnskab med, i stedet for - som husholdningerne kan gøre det - at donere penge til en fond, der foretager investeringen for dem,« siger Søren Dyck-Madsen.

Smykker sig med lånte fjer

Omkring køb af 'grøn strøm' blåstemples ordninger, hvor forbrugerne betaler til opstilling af ny vedvarende energikapacitet, mens køb af grøn strøm fra gamle vandkraftværker og vindmøller frarådes. Også køb af oprindelsesgarantier fra vedvarende energianlæg, der er resultat af et statsligt udbud, bandlyses.

'De virksomheder som opkøber de herved fremkomne oprindelsesgarantier, har ikke selv foretaget en direkte indsats for mere vedvarende energi og kan derfor med rette anklages for at smykke sig med lånte fjer,' hedder det i hæftet - med slet skjult adresse til Dong Energy, som via deres klimapartnerskaber sælger oprindelsesgarantier fra for eksempel Horns Rev 2 og Anholtparken, når den tid kommer.

Endelig diskvalificeres annullering af kvoter i EU's kvotehandelssystem, som hidtil har været betragtet som en effektiv og politisk korrekt måde at reducere sit CO2-udslip på. Begrundelsen er, at systemet - som beskrevet her på opslaget - er i krise, fordi der er så mange kvoter i markedet i dag, at der ikke er nogen garanti for, at destruktion af en CO2-kvote fører til en ekstra indsats for at reducere CO2-udslippet i EU.

»Derfor fraråder vi forbrugerne at købe kvoter og destruere dem,« siger civilingeniør Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd.

Frivillige kreditter i ulandene

Nogle steder er det dog i orden at købe kreditter og annullere dem; nemlig på det såkaldt frivillige kreditmarked uden for FN, hvor reduktionerne ikke giver anledning til, at andre bare forurener mere. Men ifølge Det Økologiske Råd er ikke alle projekter lige gode, så man skal se sig for.

Bedst er det at anvende reduktioner, som kommer fra energibesparelser, generel energieffektivisering og fra etablering af vedvarende energi, og fokus bør være på de fattigste lande, som Afrika, fattige små ø-stater og enkelte lande i Asien og Caribien m.fl., hvor enhver reduktion vil være ekstra.

De frivillige reduktionsprojekter certificeres ved en lang række certificeringssystemer med forskellig troværdighed og forskellig sikkerhed for reduktioner. Nogle certificeringssystemer kan umiddelbart anbefales; det er Gold Standard, hvor WWF har været involveret, Social Carbon og Plan Vivo, mens Chicago Climate Exchange fra USA har et meget dårligt rygte.

»Det kan være ganske svært at finde rigtige projekter,« erkender Søren Dyck-Madsen.

Dokumentation

Find pjecen fra Det Økologiske Råd her