Sådan foregår jagten på agurkebakterier

Hvordan foregår opklaringsarbejdet ved sygdomsudbrud forårsaget af fødevarer, som det der netop nu hærger i Nordtyskland?

For det første skal det registreres, at der er et udbrud i form af en ophobning af sygdomstilfælde med samme bakterie, og så skal myndighederne finde ud af, hvad de ramte personer har spist og finde en fællesnævner.

Og inden det er fastlagt, kan det sagtens være, at de inficerede fødevarer er ude af handlen igen.

E.coli på agarplade. Foto: SSI Illustration: SSI

Men retter mistanken sig eksempelvis mod nogle specifikke agurker, som man stadig kan få fingrene i, kan man få analyseret i laboratoriet om de bærer på netop de bakterier, som har forårsaget sygdom hos de ramte forbrugere.

I det aktuelle tilfælde er det E. coli O104 VTEC, de leder efter i laboratoriet.

»Standardmetoden er, at man først blander - i dette tilfælde agurken - op, så man ender med 250 ml 'bouillonsuppe'. Dette lader man stå natten over, så bakterierne opformeres,« forklarer Jeppe Boel, der er forsker ved Zoonoselab, DTU Fødevareinstituttet.

Når bakterierne har vokset natten over, laver man en såkaldt PCR-analyse på DNA oprenstet fra en ml af suppen. Her påviser man gener, der koder for det toksin, som bakterien producerer.
Giver det et negativt resultat, kan man konkludere, at der ikke var den bestemte bakterie på denne agurk. Dette kan gøres inden for 24 timer.

Gror bakteriekolonier

Får man derimod et positivt PCR-resultatet må man arbejde videre med bakteriekulturen, så man kan få bekræftet, at det er den bakterie, som man jagter. Man laver derfor udsæd på såkaldte agarplader, hvor der så kan vokse bakteriekolonier frem på. På den måde får man isoleret bakterierne.

Praksis er, at man skal undersøge 50 enkeltkolonier. Dette gør man som regel ved at lave PCR på ti kolonier ad gangen. Får man et positivt resultat må man så udelukke sig frem til hvilken af kolonierne, der er den skyldige.

Alt efter hvor mange PCR-reaktioner man laver kan det tage ned til 48 timer at få bekræftet om bakterien var på agurken.

»I nogle tilfælde kan man dog få positive PCR-reaktioner uden at finde bakterien efterfølgende. PCR er en meget følsom metode, og i analysen kan der ikke skelnes mellem DNA fra levende og døde bakterier, der ikke vokser frem på agarpladen. For verotoksin gælder endvidere, at dette gen er kodet af bakteriofager, der kan være til sted i fri form. Og så kan det blive en større opgave,« siger Jeppe Boel.

Antibioitkaresistens kan hjælpe

Der findes fælles internationale forskrifter for, hvordan man analyserer for disse bakterier, og når der er aktuelle sager som denne bliver der desuden sendt særlig viden rundt i relevante faglige fora om, hvordan man kan isolere netop denne bakterie.

»Hvis man kender bakteriens karakteristika får du nemlig flere værktøjer til at identificere den. I dette tilfælde er bakterien f.eks. resistent over for en del forskellige antibiotika og man kan derfor give bakteriekolonierne antibiotika og se om de overlever og på den måde ellers udelukke, at det er dem,« siger Jeppe Boel.

Har man så identificeret, at en agurk bærer på den frygtede bakterie skal man have trukket partiet tilbage og opsporet oprindelsesstedet, hvilket kan være svært, da agurkerne ofte går gennem flere mellemled inden de når fra landbrug til supermarked.

Meget få udbrud

Men heldigvis oplever vi ikke ret mange udbrud som dette, påpeger Jeppe Boel.

»Disse bakterier findes vidt udbredt i naturen, og hvis du leder i kvæg og får, så findes de der i meget store tal. Det er dog kun en mindre del af disse bakterier, der hyppigt associeres med sygdom hos mennesker. Så det gode ved historien er, at selvom de er der i stort antal, så forårsager de et begrænset antal sygdomstilfælde, men når det så sker, kan det være meget alvorligt,« siger han og fortsætter:

»For man skal ikke spise ret meget før man kan blive syg, så de behøver ikke være til stede i særlig mange agurker for at forårsage problemer. Derfor finder vi dem heller ikke nødvendigvis.«

Svag mistanke mod danske agurker

Tyskernes hovedmistænkte er spanske økoagurker, som er blevet trukket tilbage fra markedet i både Tyskland og Danmark. Men også danske agurker er blevet trukket tilbage fra markedet.
Fødevarestyrelsen kalder dog denne mistanke for svag, men er ved at undersøge agurkerne og forventer laboratoriesvar tirsdag.

I Tyskland er 13 døde, og det skønnes, at i alt 1200 tyskere er blevet syge af bakterien. I Danmark er der indtil videre registreret 14 patienter, der primært er ramt af bakterien efter besøg i Tyskland. Syv af dem har fået nyresvigt.

Da der stadig er uafklarede spørgsmål om smittekilden anbefaler Fødevarestyrelsen, at forbrugerne ikke bør spise rå agurk fra Spanien og rå agurk, tomat og salat fra Nordtyskland.

Dokumentation

Se Fødevarestyrelsens nyhed om sagen her
Følg sagen hos Statens Serum Institut her