Sådan farvelægger astronomerne universet

Sådan farvelægger astronomerne universet

Ny bog beskriver de viden­skabelige principper og æstetiske overvejelser bag de spektakulære teleskopbilleder af universet.

Er billederne ægte? Ville jeg se det samme, hvis jeg stod lige ved siden af? Det er nogle af de spørgsmål, som Travis Rector fra University of Alaska Anchorage ofte bliver stillet, når han fremviser spektakulære billeder af universet for offentligheden.

Det første spørgsmål er let at besvare, forklarer han i forordet til en ny bog, han har skrevet sammen med Kimberley Arcand og Megan Watzke, der er tilknyttet Nasas Chandra røntgen-rumobservatorium.

‘Alt er virkeligt, billederne viser reelle objekter i det ydre rum.’

Det andet spørgsmål er straks noget sværere at besvare.

‘Teleskoper ‘ser’ på en helt anden måde, end vores øjne. Teleskoper giver os en form for overmenneskeligt syn. I de fleste tilfælde gør de rent bogstaveligt det usynlige synligt’, skriver Travis Rector.

Med dette udgangspunkt beskriver de tre forfattere i den flotte og rigt illustrerede bog, hvordan billederne er taget, hvordan de er farvelagt, og hvilke videnskabelige overvejelser og æstetiske hensyn der ligger til grund for de billeder, som vi ofte bringer i Ingeniøren og på ing.dk.

Travis Rector tog selv kontakt til Ingeniørens redaktion for et par måneder siden med denne e-mail.

‘Jeg er professionel astronom og laver de fleste farvebilleder, der kommer fra Kitt Peak National Observatory (24 optiske og 2 radioteleskoper i Arizona, red.) og Gemini Observatory (to store optiske/infrarøde teleskoper i henholdsvis Hawaii og Chile, red.). Gennem mange år har I været flinke til at bruge mange af mine billeder i jeres artikler. Ville I være interesseret i at se bogen?’

Mere end en flot bog

Det tilbud var for godt til at sige nej til, selvom jeg frygtede, at det ‘blot’ ville være en bog med flotte billeder til placering på sofabordet til almindelig beskuelse og beundring.

Men bogen er meget mere. Den giver læseren et helt andet forhold til billederne af universet og en forståelse for, hvorfor de både kan begejstre astronomer og helt almindelige mennesker uden den store astronomiske forhåndsviden.

Bogens helt store styrke er, at den giver læserne mulighed for at få endnu mere ud af teleskopernes billeder, som uden viden om deres frembringelse af mange ‘kun’ opfattes som kunstværker.

Månen er mørkegrå, men i dette billede er benyttet falske farver, der viser sammensætningen af Månen. Det store mørkeblå område, Mare Tranquillitatis, er eksempelvis mere rigt på titan end de grønne og orange områder i nærheden. De nyeste kratere på Månen, der er særligt rige på mineraler, er angivet med lyseblå farve. Falske farver er betegnelsen, der anvendes, når billeder er optaget med to eller flere filtre, og de anvendte farver i billedet ikke har nogen som helst forbindelse til filterets farve. Et andet begreb inden for astrofotografi er pseudofarver, som eksempelvis kan benyttes til fremhæve den relative lysstyrke af objekter, der er optaget med et enkelt filter, eller til at fremhæve forskelle i relative hastigheder af gasser. Ved billeder optaget med flere smalbåndsfiltre er det almindeligt at vise resultatet for filtret for lys med den laveste energi med rød farve, og filteret med den højeste energi med blå farve – også selv om alle filtrene eksempelvis måtte være i det infrarøde område. Alle billeder fra teleskoper ledsages af en indikation af, hvilke filtre der er benyttet, og den farve disse er vist med i det endelige billede. (Foto: Nasa/JPL)

Særligt imponerende er, at forfatterne formår at give et indblik i astronomernes daglige arbejde og teleskopernes billeder på en måde, så alle læsere kan få et udbytte – uanset deres forhåndsviden.

Bogen som helhed er derfor et svar på det andet spørgsmål: om en person i princippet ville kunne se det samme, som teleskoperne. Svaret er hverken et rent ja eller rent nej. Som Travis Rector skriver i forordet, er alle astronomiske billeder oversættelser af, hvad teleskoper kan se, til noget, som vores øjne kan se.

Spiralgalaksen IC 342 befinder sig 11 millioner lysår fra Jorden. Dette billede er taget med Kitt Peak National Observatory 1. oktober 2007. Det er optaget med fire filtre – tre bredbåndsfiltre og et smalbåndsfilter. Inden for astronomi benytter man almindeligvis fem bredbåndsfilte, de såkaldte Johnson-Cousins-filtre U, B, V, R og I, der går fra det ultraviolette område (U) over blå (B), grøn (V), rød (R) til det infrarøde område (I). Filtrene B, V og R svarer i følsomhed nogenlunde til øjets tappe, der er følsomme over for blåt, grønt og rødt lys. Billeder taget med BVR-filtre er det nærmeste, vi kommer på billeder af objekter, som vi ville se på samme måde med vores øjne, hvis vi ellers kunne se lige så lyssvage objekter som teleskoperne. Det aktuelle billede er optaget med bredbåndsfiltrene B, V og I, som er gengivet i farverne blå, grøn og orange. Desuden er anvendt et smalbåndsfilter omkring 656 nm. Dette signal er i billedet vist som rødt, da 656 nm netop er rødt. På Jorden er vi vant til at bruge farve som en indikator for afstand. Fjerne objekter som bjerge synes blålige på grund af luften mellem disse og iagt­tageren. Vore hjerner er derfor programmeret til at opfatte objekter med blå og grønne farver som værende længere borte end objekter med gule eller røde farver. Det udnyttes i dette billede, hvor de orange stjerner synes at hænge som glødende kugler foran galaksen. Rent faktisk er de også tættere på, da de er stjerner i vores egen galakse. (Foto: T.A. Rector, University of Alaska Anchorage og H. Schweiker, WIYN og NOAO/AURA/NSF)

Forfatterne har gennem næsten 20 år været involveret i fremstillingen af billeder af universet. De beretter på overbevisende måde, hvad astronomer og astrofotografer gør – og lige så vigtigt ikke gør – når de skaber billeder fra universet, som både er videnskabeligt interessante og æstetisk tiltalende.

Coloring the Universe’ af Travis Rector, Kimberly Arcand og Megan Watzke, University of Alaska Press, ISBN 978-1-60223-273-0

Kommentarer (9)

...lige med den her side.
Er det kun min browser der ikke kan vise siden korrekt?
Jeg har tilsyneladende en skaermbredde paa omkring 10000 pixels ;-)

Ubuntu, Firefox

De andre sider paa ing.dk vises korrekt.

  • 0
  • 0

En god og forklarende artikel. Øjet er nu det de fleste 'ser' bedst med, så godt at man kan gøre det usynlige synligt.

  • 0
  • 0