Sådan bygges sarkofagen, der skal beskytte verden mod Tjernobyls stråling
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan bygges sarkofagen, der skal beskytte verden mod Tjernobyls stråling

En kilometer fra Tjernobyl atomkraftværk ligger broen, som har fået tilnavnet "the bridge of death".

»Da reaktoren sprang i luften, kom folk hen på broen for at se på branden. Det var utroligt smukt med lilla og røde farver. Nogle havde deres børn med. Da de, der havde stået på broen, begyndte at dø, blev der posteret politibetjente for at forhindre folk i at gå derhen,« fortæller Dennis Zabarin, der er guide i området, om broens makabre tilnavn.

Ingeniøren er rejst til Tjernobyl for at få et sidste glimt af den rustne og hullede sarkofag, der skjuler den forulykkede reaktor 4 og i tvivlsomt omfang beskytter omverdenen mod radioaktiv stråling.

Læs også: Sådan bygges Tjernobyls nye sarkofag

Den 23 år gamle konstruktion blev opført af 90.000 hårdtarbejde mennesker fra hele Sovjetunionen i løbet af kun syv måneder efter ulykken 26. april 1986.

Det faldefærdige byggeri skal nu lukkes inde af en 108 meter høj og 18.000 ton tung metalsarkofag. Ved dette års udgang skal området være klar til, at byggeriet af den nye sarkofag kan gå i gang.

Ur viser strålingen

Efter udsigten over værket fra "the bridge of death" er 100 meter det tætteste, man som journalist får lov at komme på reaktor 4. Her står en mindestatue for de tusindvis af mennesker, som var med til at bygge Tjernobyls midlertidige overdækning i 1986.

Reaktor 4's ventilationstårn står stadig intakt og kaster sin skygge på den gamle overdækning. Den ligner en ødelagt blikdåse, og rustpletterne har ædt sig ind overalt på dens overflade.

Til højre for mindestatuen ligger kontoret for den statslige organisation Chnpp (Chernobyl Nuclear Power Plant). Bygningen er nybygget til de ingeniører, som skal arbejde med opførelsen af den nye sarkofag.

Ingeniøren møder Sergey Deriuga, ingeniør og teknisk chef hos Chnpp, i hvad der ligner et helt almindeligt mødelokale.

I midten af rummet står en model af reaktor 4 og dens overdækning, som den ser ud nu, og ved vinduet sidder et udvidet digitalt ur, som viser klokkeslet, temperatur - og strålingsniveau.

Ifølge Sergey Deriuga blev en stor del af området omkring reaktor 4 dækket af et fem-seks meter tykt lag jord i forbindelse med opførelsen af den nu 23 år gamle overdækning.

»Vi får desværre en del overraskelser på vejen. Vi har fundet radioaktivt materiale under jorden fire gange. Og både jorden og affaldet skal fjernes, inden byggeriet kan gå i gang,« fortæller han.

Det er for eksempel kraner og murbrokker, som blev slynget ud af den eksploderende reaktor og i panik gravet ned i jorden, hvor de senere blev fundet.

Det er en af årsagerne til forsinkelsen i forhold til den oprindelige plan for den nye sarkofag. Ifølge planen, der blev vedtaget i 2007, skulle hele byggeriet faktisk have været færdigt med udgangen af i år.

Ingen plan for affaldet

Den nye sarkofag, som skal stå færdig i 2012, har en levetid på 100 år, og til den tid vil man forhåbentlig have fundet ud af, hvad der skal stilles op med de store mængder radioaktivt affald, overdækningen skal omslutte, indtil det kan fjernes.

Alt arbejdet med afmontering og håndtering af det radioaktive affald kommer til at ske, når den nye sarkofag er bygget. Kraner og mennesker skal altså arbejde inde i sarkofagen.

»Når sarkofagen er bygget, har vi 100 år, og til den tid vil der helt sikkert være udviklet nye teknologier til at håndtere radioaktivt affald,« siger Sergey Deriuga.

Hvilke teknologier har han dog ikke noget bud på. Og håndteringen af affaldet er faktisk et stort problem. Ifølge vicedirektør i Den Europæiske Udviklingsbank (EBRD), Balthasar Lindauer, har Ukraine nemlig ingen opbevaringsmuligheder.

»Der er ikke nogen strategi for, hvad der skal ske med det radioaktive affald. Den nye overdækning køber noget tid, men myndighederne ønsker at fjerne alt det radioaktive affald og de gamle bygninger,« siger han.

Hvis man ikke finder på noget bedre, kan det, ifølge Balthaser Lindauer, ende med, at området bliver erklæret opbevaringszone for affaldet.

Fundament af radioaktivt affald

Det gik stærkt, da man efter nedsmeltningen af reaktor 4 i 1986 opførte den gamle sarkofag for at lukke af for radioaktiv stråling.

»Man havde ikke tid til at afmontere resterne af den nedsmeltede reaktor. Så sarkofagen blev bare placeret oven på resterne af reaktoren og på de radioaktive murbrokker, som lå hulter til bulter,« fortæller Sergey Deriuga.

Fordi byggeriet skulle gå så stærkt, var der ikke engang tid til at vurdere stabiliteten af de tilbageværende murbrokker, påpeger han.

På trods af, at det var vedtaget at bygge en ny sarkofag, besluttede de ukrainske myndigheder i 2004 at gå i gang med et omfattende arbejde, som skulle stabilisere den gamle faldefærdige sarkofag.

»Man mente, at der var en stor risiko for, at den simpelt hen ville kollapse,« fortæller Sergey Deriuga.

Og det ville være katastrofalt, fortæller Balthasar Lindauer fra EBRD.

»Et kollaps ville skabe store mængder støv, som så ville kunne flyve ud over området,« siger han.

Sarkofagens bærende mure hælder

Ud over store huller i taget, hvor sne og regnvand og sågar fugle kunne komme ind, var sarkofagens vestlige bærende mur begyndt at hælde, forklarer Julia Marusyeh, som er international assistent for projektet.

»Det største og mest komplicerede stykke arbejde var stabilisering af taget i den vestlige del af reaktoren,« fortæller hun.

Det 1.000 ton tunge tag hvilede kun på den vestlige mur, som var begyndt at hælde faretruende. For at lette den store vægt på muren har man stillet en kæmpe metalkonstruktion op.

To høje jernsøjler støtter taget og har fjernet 80 procent af vægten fra vestmuren. Desuden går en kæmpe jernbjælke ind under taget og nærmest løfter det.

»Den store bjælke kalder man moderbjælken,« siger Julia Marusyeh, mens hun peger ind i den model af reaktoren og den nuværende sarkofag, som står midt i rummet.

Nu er man sikret mod kollaps i 15 år, så der er tid til både at bygge den nye sarkofag og afmontere den gamle.

Efter en rundvisning i området vender vi næsen tilbage mod Kiev, men først efter at være blevet målt for stråling. Heldigvis er vi clean og får uden problemer lov at forlade Tjernobyl.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Pudsigt, i går så jeg dokumentaren "Battle Of Chernobyl" hvor denne konstruktion kort bliver nævnt. Jeg kan varmt anbefale, at man ser den.

Men rart at vide at de nu er i gang med at forbedre situationen i området. Eller rettere, jeg håber det kan forbedres. Det radioaktive affald/uran (mener det er uran) har jo en halveringstid på ca. 250.000 år - så der er i hvert fald "tid" til at finde på løsninger og bedre løsninger efterhånden som vi udvikler og opfinder med tiden (selvom Tjernobyl er ubeboelig et par millioner år andnu)...

Gad vide om vi i fremtiden (hvis det er muligt) er i stand til at opfinde noget der kan af-radioaktivisere området. Tvivler lidt ... men man skal aldrig sige aldrig. Vi kan da håbe...

  • 0
  • 0

Nu er det så heldigvis ikke uran, der er skyld i størstedelen af strålingen men derimod caesium-137, som "kun" har en halveringstid på ca. 30 år. Så millioner af år går der trods alt ikke.

  • 0
  • 0

Gildet betales vist af en række vestlige lande. Søg selv på "Chernobyl Shelter Fund".

Jeg er ikke helt sikker på hvem du reffererer til som "atomlobbyen" og om du synes de burde betale... Men vi kan vel forhåbentlig blive enige om at vestlige firmaer ikke bærer noget ansvar for en ulykke på et statsligt værk i det socialistiske utopia Sovjetunionen.

  • 0
  • 0

Til vores PFBC kulforbrænding
http://www.iea-coal.org.uk/site/ieacoal_ol...?
ved 16 bars tryk behøvede vi pastapumper, og fandt Putzmeister bl. a.
http://www.putzmeister.de/cps/rde/xchg/SID...

Putzmeister hade bl. a. leveret pumper for den kalkslurry, som pumpedes ud efter boring af tunnelen under kanalen.

Vi fik noget længere leveransetid af vores pumper på grund af leveranserne til Chernobyl, og Putzmeister viste stolt de blykapslede monster.

Putzmeister tjente penge, men jeg ved ikke hvem, der betalte de pumper.
Vi betalte vores pumper med bidrag fra DOE.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Dengang i skolens fysiktimer fik vi at vide, at der var sket en nedsmeltning i Tjernobyl.
Vores fysiklærer fortalte i detaljer hvorledes (og hvorfor) ulykken var sket.

Det er imidlertid længe siden, og i mellemtiden så jeg en dokumentar i TV for et par års tid siden.
I denne dokumentar viste de den dårlige forfatning "jerntaget" over resterne af kraftværket var i.
Samtidig var der også optagelser fra kælderen, som var i fin stand.

Humlen i dokumentaren var, at der slet ikke var sket nogen nedsmeltning dengang under ulykken, men istedet en eksplosion opad, ud i det fri...
Kælderen var i fin stand på dokumentaren - og teorien var, at man havde ladet verden tro at der var sket en nedsmeltning, der jo givetvis ikke får så vidtrækkende konsekvenser for fjernere liggende egne, i sammenligning med en eksplosion, hvor "sagerne" ryger op i luften og bæres langvejs omkring.

Ak ja... Men eet er "Dokumentar" som kommer ud af TV, ment som underholdning... Noget andet er muligvis sandheden.

Det ligger fast at der ikke er tale om eksplosion ?

mvh kim

  • 0
  • 0

ehh hvis det ikke var en eksplotion, så var vel ikke taget sprengt hull i ? :-)
Spørgsmålet er vel blot om hvor meget af det radioaktive materiale som blev sprengt ud, og hvor meget som er tilbage. I følge dokumentaren gik det hele ud i luften... da man ikke kunne måle meget radioaktivitet tilbage i krateret hvor reaktoren var.
(så kan man jo lure på hvad det er man kapsler der ind, hvis dem faktisk har haft "guide ture" inde i ruinene af reaktor rummet. Eller også misforstod jeg det hele i dokumentaren...... :-)

  • 0
  • 0
  • det har du naturligvis ret i.
    Og måske roder jeg også lidt rundt i begreberne... jeg er jo ikke ligefrem expert på området.

Det, som vi unger fik forklaret dengang var, at kernen var blevet så varm til sidst (pga. den manglende køling), at den var smeltet sig nedaf i undergrunden.

Inden så voldsom temperatur nås er kølevandet jo forlængst fordampet, sikkert opad igennem det der engang var taget.

Dokumentaren (hvis jeg husker rigtigt) støede stor tvivl om, hvorvidt kernen var smeltet sig vej ned igennem undergrunden - da kældrene var ubeskadigede ?

Nu er det naturligvis ikke let at vide, om kælderen som man viste i dokumentaren vitterligt VAR den ægte vare.

  • Og oven på det hele har jeg måske også misforstået eet eller andet hehe c",)

God weekend

  • 0
  • 0

Der er jo slet ikke noget problem med affaldshåndteringen på atomkraftværker, så hvorfor ævler de om at de skal bruge 100 år på at udvikle en teknologi der kan håndtere affaldet?

  • 0
  • 0

Ja- jeg kan også svagt huske den udsendelse. Påstanden var at hele reaktorindholdet var blæst op gennem taget og at projektet med en ny indkapsling kun havde til formål at dræne vestlige støttekasser. Man påstod at den stråling der var lige efter katastrofen kom fra stoffer med meget kort halveringstid og at der ikke længere var strålingsfare.

Filmen var optaget inde i den hullede indkapsling hvor man så fuglene fløj ud og ind og ynglede.

Endelig var der ikke tale om en nedsmeltning! Det blev checket under katastrofen, da man beordrede folk ind under reaktoren. Dísse åndede lettet op da de opdagede at strålingsniveauet var normalt og at de ikke skulle dø. (tv for nyligt)

  • 0
  • 0

Det var en knaldgaseksplotion og ikke en nuklear eksplotion http://www.akraft.dk/ se under "Ulykker/uheld" Kun ca 4% af kernen blev blæst væk, har jeg læst andetsteds.

Fra artiklen

»Da reaktoren sprang i luften, kom folk hen på broen for at se på branden. Det var utroligt smukt med lilla og røde farver. Nogle havde deres børn med. Da de, der havde stået på broen, begyndte at dø, blev der posteret politibetjente for at forhindre folk i at gå derhen,« fortæller Dennis Zabarin, der er guide i området, om broens makabre tilnavn.

Det lyder meget usandsynlig, da det tager minimum flere dage at dø af stråling, og området blev evakueret efter 36 timer. Og hvad så med politibetjentene? De ville jo så også bare blive bestrålet.

  • 0
  • 0

Nu var det ikke strålingen jeg talte om, men den radioaktive affald og nedfald der er ved stedet og omkring (lad os sige x antal km fra stedet), der udsender stråling. Om 30 år vil det stadig være der og Tjernobyl vil stadig være ubeboelig.

Se dokumentaren :)

  • 0
  • 0