Sådan bygger Kina en grøn storby fra grunden

Risplanterne står grønne på markerne på øen Chongming, der ligger i Yangtsee-flodens udmunding ud for millionbyen Shanghai. Endnu. For om tre år rykker 10.000 beboere ind i den kommende bydel, og om 40 år skal der bo 500.000 kinesere i det område, som i dag er dækket af marker. Men planen er, at området skal forblive lige så grønt som i dag.

Den nye bydel skal nemlig være 100 procent bæredygtig, så hverken de udrydningstruede fugle i de nærliggende strandenge eller de i forvejen forureningsplagede indbyggere i Shanghai mærker noget til den nye by, der bliver næsten dobbelt så stor som Århus.

Det er kravet fra Shanghai Industrial Investment Corporation (SIIC), der ejer og udvikler Dongtan-området. Selskabet er ejet af bystyret i Shanghai, og bæredygtighedskravet støttes af den kinesiske regering, der gerne vil vise verden, at Kina er andet end miljøforagtende produktion og stærkt forurenede storbyer.

Samtidig har regeringen brug for at finde en måde at udbygge de kinesiske byer til de rundt regnet 400 millioner kinesere, som vil flytte fra landet og ind til byerne i løbet af de næste 20 år uden at smadre landets ressourcer.

Nul udledning - stor opfindsomhed

Til at klare opgaven har kineserne hyret det engelske ingeniørfirma Arup, hvis løsning har gjort det til en af favoritterne til at vinde verdens største designpris, Index, der uddeles i København fredag den 24. august.

Alt i masterplanen er underlagt kravet om, at der under ingen omstændigheder må udledes klimaskadelige stoffer fra Dongtan, fortæller arkitekten, Alejandro Gutierrez, der er chefdesigner på Arups masterplan.

»Opfindsomheden skyldes, at vi ikke må udlede skadelige stoffer. Vi skal lave en by, hvor 80.000 mennesker kan bo, og som 15.000 mennesker kan besøge hver dag. Alt skal køre på fornybare energiformer.«

For at få energiregnestykket til at gå op har Arup lavet et beregningsprogram, der viser hvad hver lille ændring i masterplanen betyder for energiforbruget. Det giver et klart indtryk af, om nul-emissions-målet kan nås.

Landbrugsfabrikker lægges under jorden

Hvis regnestykket skal gå op, skal hele Dongtans energibehov dækkes med fornybare energikilder fra nærområdet. Og energiforbruget skal begrænses så meget som muligt.

Den første del af opgaven klarer Arup med et kraftvarmeværk, der forbrænder affald i form af skaller fra risplanter, en vindmøllepark og et biogas-anlæg, som bruger menneskeligt affald. Endelig udstyres bygningerne med solceller og husstandsvindmøller.

Men alle teknologierne er kendte. Umiddelbart kan det være svært at se, hvad der er nyt. »Det innovative er ikke, at vi bruger nye teknologier. Det nye er den smarte måde vi sammensætter de eksisterende teknologier på,« forklarer Alejandro Gutierrez.

Det er dog lidt af en underdrivelse. For opgaven med at begrænse energiforbruget vil betyde et goddag til helt nye opfindelser.

Et af kravene i masterplanen er, at al transport inden for bydelen skal være emissions-fri. Det betyder i praksis at busser, biler og både skal drives af brændselsceller eller batterier, der får energi fra lokal el- og brintproduktion. Og mens Shanghai allerede har bestilt brint-drevne busser til Verdensudstillingen i 2010, kniber det mere med at få brint-drevne biler. Det er dog også noget, som Arup arbejder på at få klart i samarbejde med en bilproducent, siger arkitekten - uden at ville oplyse mere.

En anden innovation er de underjordiske landbrugsfabrikker, som Arup vil bygge. Fabrikkerne skal erstatte de marker, der bliver dækket til med beton og asfalt.

»Vi tester for øjeblikket en ny teknologi, hvor planterne får lys fra LED-lamper, der forsynes med strøm fra solcellepaneler,« forklarer Alejandro Gutierrez.

Udbyttet i de 10 km2 underjordiske fabrikker bliver seks gange så højt som i konventionelt landbrug, hævder Arup. Hvis forsøget går galt, er der dog andre - lidt mindre intensive metoder - der kan tages i brug i stedet, forsikrer han.

København er forbilledet

Selvom energiproduktionen bygger på fornybare energikilder, er den dog stadig begrænset både af affaldsproduktion og økonomi. Derfor skal energiforbruges hamres helt i bund.

Hvor man i eksisterende byer ofte prøver traditionelle metoder som at motivere beboerne til at energirenovere deres huse og spare på strømmen, kan Arup gribe sagen an på en langt mere radikal måde, fordi Dongtan skal bygges op helt fra bunden.

Da projekteringen gik i gang, fik Arups folk øje på København.

»København har den optimale befolkningstæthed for et lavt energiforbrug,« siger Alejandro Gutierrez.

»Med den tæthed kan de fleste gå eller cykle til arbejde, og på den anden side er tætheden ikke så stor, at det kunstigt skabte bymiljø bliver for overvældende. Når al ting er tæt på kan du bruge mere tid på dig selv, på din familie og på at nyde livet. Det understreger, at bæredygtighed ikke handler om at begrænse folks valgmuligheder, eller om at gøre livet sværere. Det handler om at gøre livet meget bedre.« Konkret betyder det, at byen er designet, så der fra de fire til otte etagers bygninger aldrig er længere end otte minutters gang til lokalcentre og offentlig transport.

Tilsammen skærer tiltagene 1,8 millioner rejsekilometer af indbyggernes daglige transportbehov, der i en tilsvarende by ville være seks millioner kilometer.

3D versus Feng shui

En anden stor energisluger er opvarmning og nedkøling af boliger. Men i Dongtan er hele byen både fjernvarmet og fjernkølet og husene skal isoleres ekstra godt, så energibehovet kommer ned på en tredjedel af standarden i Shanghai.

En af metoderne til at sænke energiforbruget krævede dog et opgør med de kinesiske opdragsgivere.

»I Kina er der en lang tradition for Feng shui (en filosofi, der blandt andet opstiller regler for indretning, red.), og den har påvirket byplanlægningen, så det er et krav, at der i det dårligst oplyste opholdsrums skal være mindst to timers sol på årets korteste dag, 21. december."

Feng shui-kravet betyder, at alle bygninger vender mod syd for at få nok sol, men orienteringen giver de kolde vintervinde, der typisk kommer i nord-syd gående retning frit spil. Derfor ville Arup have lov til at orientere Dongtans bygninger i en anden retning, så vinterstormene blev blokerede, og de milde sommervinde kan svale byen i sommerheden.

Men først da Arups folk med en 3D-animation havde vist, at feng shui-kravet kunne overholdes, fik de lov til at tviste bygningerne i Dongtan væk fra nord-syd aksen.

Til sammen fylder Dongtans "bæredygtige guidelines for design" over 600 sider, og opstiller krav som at alle byggematerialer skal være bæredygtige, og at halvdelen af materialerne skal være produceret indenfor en afstand på 500 kilometer fra byggepladsen.

Som om de eksisterende krav ikke var nok, så lægger masterplanen op til, at kravene hele tiden skal strammes, så man er sikker på, at Dongtan i hele sin udviklingsfase vil blive afprøvningssted for de nyeste teknologier.

Kinesisk succes afgørende for verden

Samarbejdet med kineserne har sat den chilensk fødte arkitekts tålmodighed på prøve.

»Man finder ud af, hvor forskellige vi vesterlændinge er i forhold til kineserne. For dem handler det om kollektivet. Derfor kan man sjældent få et klart svar på sine spørgsmål på et møde, for de skal først afstemme deres holdninger, før de svarer.«

Til gengæld kan kinesernes prioritering af det fælles bedste være det, der gør Dongtan til det projekt, som får de kinesiske myndigheder til at satse helt på økologisk byudvikling.

»Kineserne er fantastisk gode til at kopiere en model, som de synes, er en succes. Det så man i den lille fiskerby Shenzhen, der i 1980 blev åbnet for udenlandske investeringer. I dag er det en by med over ti millioner indbyggere, og hele Kina er åbnet for udenlandske investeringer,« forklarer arkitekten fra Arups kontor i London.

»Vi håber, at Dongtan kan blive for det økologiske agenda, hvad Shenzhen har været for det økonomiske.«

Tidligere har man dog set flere eksempler på, at store planer fra udenlandske arkitekter og rådgivere er blevet ændret til ukendelighed af de kinesiske myndigheder og investorer. På Dongtan er faren også reel. Således er resten af Chongming øen udlagt i otte zoner, hvor der både skal være industri og en forlystelsespark.

Alejandro Gutierrez kender risikoen, men håber på, at Arups masterplan bliver ført ud i livet, som den er tænkt, og at de kinesiske magthavere bliver så overbeviste af succes?en, at de kopierer den til resten af landet.

Hvis det ikke sker, er det ikke bare synd for Arup, men for hele verden. Konsekvensen er at vi bliver ramt af de klimaproblemer, der vil følge med, når 400 millioner kinesere flytter fra land til by over de næste 20 år og dermed nærmer sig et energiforbrug som i Europa«, advarer Gutierrez.

»Hvis Dongtan ikke bliver en succes, som Kina kan kopiere, så har vi ikke en fremtid på denne planet.«

Dokumentation

Projektchef Peter Heads fremlæggelse om Dongtan
Arups hjemmeside om projektet
Animeret flyvetur over Dongtan

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Netop i Kina skulle de nok kunne presse 16.600 indbyggere ind pr. km2. (66 m2 pr. indbygger alt inclusiv (veje m. m.)) Et møbelfirma her i udkanten af Holstebro byggede en møbelfabrik Kina. Det kræver jo arbejdere, så de byggede også 3 boligblokke med lejligheder på 48 m2. De mente så at 4 kinesere pr. lejlighed var passende. Det mente den lokale styrelse ikke. Det ville skabe misundelse hos arbejdere i andre firmaer. Danskerne måtte bøje sig for overmagten, så nu bor der 12 kinesere pr. lejlighed. (4 m2 pr. kineser) En boligblok er så udlejet til andre firmaer, og 1 står tom. (ihvertilfald for et par år siden)

  • 0
  • 0

Hvordan kan sådan en grønt utopi tænkes i et land som Kina hvor menneskerettighederne agtes så ringe. En bonde i Heilongjiang-provinsen som havde fået frataget sin jord og dermed sin mulighed for at eksistere som bonde gik fra dør til dør i landsbyerne og indsamlede 7000 underskrifter fra ligestillede bønder på et åbent brev til IOC præsident Rogge: Kina behøver menneskerettigheder - ikke OL. Nogle mennesker - Falun Gong udøvere - er frataget rådigheden over deres egne kroppe - som er reservedelslagre som betalingsdygtige patienter kan rekvirere en ny nyre fra.

  • 0
  • 0

ja mennesker er sørgelige underlige væsner.. også morsomt et sted at man snakker miljø og bærerdygtighed i lande hvor mappedyrerne ikke ser nogen anden vej end vækst? det som er klimavenligt i dag er det nok ikke om 20år..

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten