Sådan bragede 500 kvm tag ned over hundredevis af grise

Der ser eventyrligt ud i Nordjylland i øjeblikket, hvor store snemængder ligger som en tung, hvid dyne og bløder landskabet op. Men for nogle har det kraftige snevejr været alt andet end eventyrligt: Det har hverken været sjovt at være gris eller griseejer.

Staldtage er kollapset på stribe siden nytår, fordi de ikke har kunnet klare snebelastningen, og et af de mange staldtage, som er bukket under - eller resterne af det - ligger på staldgulvet på et landbrug ved Frederikshavn.

Her styrtede taget på en stor svinestald ned sidste søndag i januar, og godt en uge senere er bygningsingeniør og taksator hos forsikringsselskabet Alm. Brand, Lars Eriksen, i gang med at besigtige skaderne. Det værste oprydningsarbejde er overstået, og grisene flyttet, men det er svært at komme rundt, for store snebunker og tagdele fylder gulvet, hvor der normalt går 300 slagtesvin.

I det nuværende bygningsreglement regnes med den mængde sne pr. m2 på to tage med den samme hældning uanset bredden af taget. Det er ifølge Statens Byggeforskningsinstitut ikke realistisk. Det foreslås derfor, at snelastnormen ændres, så brede tage skal belastes med større mængder sne pr. m2 end smalle. (Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut - Grafik: Martin Kirchgässner) Illustration: Grafik: Martin Kirchgässner
I det nuværende bygningsreglement regnes med den mængde sne pr. m2 på to tage med den samme hældning uanset bredden af taget. Det er ifølge Statens Byggeforskningsinstitut ikke realistisk. Det foreslås derfor, at snelastnormen ændres, så brede tage skal belastes med større mængder sne pr. m2 end smalle. (Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut - Grafik: Martin Kirchgässner) Illustration: Grafik: Martin Kirchgässner

Læs også: Ingeniør forklarer tagkollaps på svinestald

Læs også: Se kort: Her er danske tage kollapset - hjælp med at finde flere

»Det ligner ragnarok,« siger Lars Eriksen, mens han står under åben himmel, midt i stalden, og betragter skaderne. En uge tidligere er taget på næsten halvdelen af den ene side af stalden, der samlet huser omkring 2.000 svin, kollapset og styrtet ned.

En meter sne på taget

Præcis som det er sket på op mod 40 andre landbrugsejendomme i Nordjylland siden nytår. Omkring 500 kvm tag er styrtet sammen på gården ved Frederikshavn, og fra staldgulvet er der nu udsigt til den del af tagets konstruktion, der indtil videre er blevet stående.

Ødelæggelserne viser, at træspær og en enkelt række brædder som afstivning ikke var nok til at modstå trykket fra over én meter sne, der lagde sig på den ene siden af tagryggen. Bag tagkippen og en nabobygning, der ligger næsten klos op ad stalden, har sneen haft god mulighed for at ligge i læ, uden det har været synligt for staldens brugere. Det har til sidst fået konstruktionen til at give efter.

Tyder noget på, at konstruktionen har været underdimensioneret?

»Nej, jeg er ikke i tvivl om, at spærene er dimensioneret til den belastning, der var på det tidspunkt, de blev opført i midt-halvfemserne. De levede op til normerne,« siger Lars Eriksen, der vurderer, at der har ligget 1,2 m sne på den kollapsede del af taget, som kun er beregnet til at kunne klare omkring det halve.

Flere af de lodrette spær på den del af bygningen, der stadig står, bøjer faretruende, og på grund af sammenstyrtningsfare er det ikke muligt at rydde sneen af taget. Derfor er det samlede skadesomfang svært at opgøre, før vejret bliver bedre og sneen forsvinder. Men et hurtigt overslag sender regningen op på tre millioner kroner. Heldigvis kom ingen til skade, da ulykken skete om aftenen, men opfordringen fra Lars Eriksen er klar:

»Der skal samles op på snenormerne. Det er ikke nok, det man har gjort indtil videre.«

Sneen bliver liggende på brede tage

Den sammenstyrtede svinestald er knap 20 år gammel, men Lars Eriksen tror heller ikke, at en bygning opført efter de nyeste normer havde klaret snebelastningen.

»Vi har to andre sager med tage, der kun er få år gamle, og de er også kollapset. Samme fænomen. Den ene spærhalvdel er styrtet sammen.«

Staldtaget er godt 40 meter bredt, og når det især er denne type bygninger, der styrter sammen, skyldes det den store bredde og lave taghældning. Den lave taghældning betyder, at sneen bliver liggende, og den store bredde betyder, at kippen er flere meter høj og virker som en læskærm.

Kaj Larsen, der ejer bedriften, var ikke opmærksom på problemet for denne type tage. Før det var for sent.

»Det er et stort problem, fordi det er alle mulige forskellige tage og belastninger. Vi har flade tage, vi har skovlet fri og støttet ekstra under, men de her tage, der har en svag hældning, der var vi ikke opmærksomme på, at det var et problem,« siger han og afviser, at der skulle være blevet sparet under opførelsen.

»Der er overhovedet ikke noget der er sparet. Den er lavet efter forskrifterne og godkendt af de myndigheder, der skulle godkende det. Vi har en forventning om, at sådan en tagkonstruktion er lavet til de vejrforhold, der er her i landet,« siger landmand Kaj Larsen.

Kortlæg tagene

Ing.dk har indledt en kortlægning af snekollapsede tage. Kender du til et, så send en e-mail til redaktion@ing.dk. Skriv: "Tagkollaps" i emnelinjen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dette kollaps lader til "blot" at være sket fordi der var mere sne på taget end det var dimensioneret til, og det kan vel altid ske. Måske kun een gang ud af 10 eller 20 vintre, men når nu de har fået så meget sne i Nordjylland (mere end 1/2meter) så ville det være fornuftigt at få noget af sneen væk. Det gør de i Tyskland og Sverige, men i Danmark lader det til at ingen tænker på det. Har kun hørt om fabrikken der skovlede sne væk, da det begyndte at bøje. Måske SBI skulle informere om at over 1/2 meter sne er farligt, så se at få det væk.

  • 0
  • 0

PHK havde et blog-indlæg omkring ansvar. Hvem står til ansvar hvis alle bare siger "vi fulgte jo normen!" men normen er forkert skruet sammen?

  • 0
  • 0

Hvis man bevidstløs læser last-normen for en bygning med saddeltag, selvom den ligger lige op ad en anden bygning, så mener jeg det er dybt ansvarspådragende...

Det stod tydeligt at det kun gælder for enligt beliggende bygninger. Det seriøse havde været for eksempel at dimensionere for en sne-mængde, der nåede op til kip på den tilstødende bygning - hvis man synes det er for dyrt, kunne man have valgt en anden løsning.

Situationen kunne jo have været den samme, hvis vinden var kommet fra den modsatte retning.

Så jeg er enig med Svend Ferdinandsen: Fjern store snemængder!

De bedste hilsner Peter Kamp

  • 0
  • 0

Også i Norge tager man det alvorligt og skovler sneen væk, når der kommer en meter eller mere. Vi ve djo normen siger 0,75 tør sne ca. som last. Så det er kalrt, at når der er skæv last og læ burde man være opmærksom på problemet.

Jeg griner dog lidt af nordmændene, der er i byen alle steder sætter farebanner/skilte op med 'ras' fare. Det kan man da kalde ansvarsfraskrivelse så det batter.

  • 0
  • 0

Skal normen måske laves til 100års hændelse, og øge omkostningerne? Det er da helt reelt at regne med 1/2 meter, og så må ejeren altså ud og skovle hvis det bliver til mere. Det gør man faktisk i andre lande, så hvorfor ikke her. Man kunne måske stille krav til at taget skal kunne skovles. I øvrigt vil man uanset hvad taget er lavet til, kunne risikere at det overskrides på et tidspunkt.

  • 0
  • 0

Det er noget som jeg kan tillade mig at sige. At jeg endeligt har fået ret.

Ponten til den debat som vi her har haft og tilmed i gennem flere år. Har til min favør båret frugt, langt om længe endeligt.

Da jeg starte på AAU med at læse til civili ingeniør, i 2004 få vi der fortalt nogle ting og sager om sne lasten, som er standard efter DS (Dansk Standard) normkrav. Pga. jeg kan godt lide også at kunne tegne i både 2D & 3D måtte jeg derfor starte på NOEA. Stadivæk, holdte jeg fast i min argument, der er fejl i snelast tabelen. Noget som jeg har set som uddannet mestersven (bygningstømre).

Udviklingen og viden vi har i dag er lagt større som den vi havde for blot 10 år siden. Vi bygge i dag i helt andre skalaer, som dem der blev bygget indtil 1944. Efter 2.verdenskrigen er der kommet mange nye materialer til bl.a. isolering. Kort sagt vi arbejder i dag med nye produkter der opførre sig på anden vis, giver anden stabilitet eks. skive og punkt last.

Måske vi mangler noget af sikkerheds kontrol? Måske vi skal ha en regel der siger, at man skal x antal gange op og kikke på taget, for om der er større mængde af sne? Der skal fjernes. Hertil vi skal ha en gang bro, så folk kan færdes der sikkert og forsvarligt. Altså sådanne noget som det her, http://www.bar-ba.dk/Faggrupper/Tag/Materi...

Det er noget vi godt kan tage op her. For de her tag sammen brasning er ej første gang, det er noget som er sket før og kan og vil ske igen. såfremt vi ikke når, at finde en gylden mellem vej. En løsning, som ikke vil koste, nogen det helt vilde ekstre, i anskaffelse.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten