Sådan virker DAB+
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sådan virker DAB+

Illustration: Pure

DAB+ kommer til Danmark 1. oktober, og vi bevæger os dermed videre ned af den digitale radiovej sammen med Norge. Broderlandet i nord er dog et par skridt foran, og vi ser derfor på, hvordan det går, og hvordan teknikken er indtrettet.

FM i Norge synger på sidste vers. Det har stået klart i mange år - men jo tættere på virkeligheden rykker, desto mere højlydte bliver protesterne mod, at FM må vige pladsen til fordel for DAB+. Ikke mindst fordi Norge er det første land, der lægger FM helt ned.

I debatten har mange slået til lyd for, at man uden problemer kan fortsætte med at sende på FM, mens andre synes, at streaming af radio er alt, man behøver. Og alle har ret - eller i det mindste lidt ret på hver deres måde.

Digitalisering af tv gik fint

Lad os først se på argumenterne og derefter på selve teknologien:

For at sætte tingene i perspektiv: Norge digitaliserede det jordbaserede tv-net for ikke særlig mange år siden - uden de store protester. Folk oplevede, at de modtog støjfrie signaler - og mange af dem i HD. Det ville have været umuligt med de gamle analoge PAL-signaler.

Heller ikke dengang kunne de gamle tv-apparater modtage de nye digitale signaler, og man måtte anskaffe sig sin egen boks, der forbandt UHF-antennen og tv’et. I dag har alle moderne tv-apparater en DVB-T-modtager indbygget - måske en slags analogi til biler, hvor de fleste i dag kommer med indbygget DAB+.

Hvorfor beholde FM?

Til dato er der ingen, som har meldt ud, at de ønsker at benytte de 20 MHz, som bliver ledige, når FM-senderne bliver stille. Så hvorfor ikke fortsætte med at sende, når nu nettet er der?

Der er to vigtige modargumenter - det ene er omkostningerne, det andet er kapaciteten.

Dyrt i drift

At fortsætte med at drive FM-nettet vil være meget omkostningstungt. Alle senderne kræver en hel del strøm samt vedligeholdelse.

Mange af dem er også modne til udskiftning. Teoretisk set er det muligt at have omkring 20 kanaler på FM-båndet, men det ville have været ekstremt omkostningstungt at udbygge kapaciteten.

En eventuel videreføring af FM-nettet vil kræve betydelige tilskud fra den norske regering i størrelsesordenen 200 millioner kroner om året. Naturligt nok er hverken NRK eller de kommercielle kanaler interesserede i at finansiere dobbeltdækning.

I andre lande er dette et mindre problem, hvilket skyldes befolkningstæthed og topografi. Radiomæssigt er Norge et dyrt land at udbygge i, både når det gælder radio, tv, mobiltelefoni eller nødnetværk.

I et land som Danmark er problemet med paralleldistribution meget mindre. Der skal ikke mange sendere til hverken på DAB+ eller FM for at dække landet, og netværkene er ikke dyre i drift, når man sammenligner med Norge.

Det er ikke muligt at øge kanalkapaciteten på FM, hvilket er en tungtvejende grund til at gå over til DAB+.

Skal man helt droppe det?

Mange har argumenteret for helt at droppe DAB+-nettet og i stedet bruge mobilnettet. Fordelen ved mobilnet er, at de har mange basestationer - langt flere, end DAB+-nettet har sendere. Telenor har omkring ti gange så mange basestationer, som NRK har DAB+-sendere.

Ved første øjekast burde det være et enkelt valg, men det er ikke så enkelt, som det ser ud. Den laveste mobilfrekvens (foruden ICE, som sender LTE på 450 MHz) er 800 MHz. DAB-nettet sender ved cirka 200 MHz og har meget længere rækkevidde. Mange af de store sendere har også ganske høj sender-styrke, således at de rækker langt. Derfor er dækningen på DAB+ bedre end på mobil.

I fremtiden vil man dog tage 700 MHz-båndet i brug og få 5G, så dette vil ændre sig på langt sigt.

En overgang til mobilnettet vil også belaste nettet betydeligt. Specielt i store byer, hvor mange bilister lytter til radioen, når de sidder i bilkø.

Et andet argument mod at bruge streaming over mobilnettet er, at det koster. For dem med mange med gode dataaftaler betalt af arbejdspladsen betyder det ikke meget.

Radiostationerne frygter også, at det vil begrænse lytningen, hvis det kommer til at koste penge at modtage signalet. Streamingen er jo ‘gratis’ over wifi derhjemme, så længe man ser på internet som en ‘sunk cost’, men det er måske ikke sådan, når man befinder sig i sit sommerhus. Her vil man behøve en ny type radio med SIM-kort, hvis ikke man skal binde sig til telefonen og streame fra den over Bluetooth.

Dækning

På FM-nettet kræver hver kanal sin egen sender. Derfor er det kun den norske P1, der har virkelig god dækning - men det kræver over 1.200 sendere.

De fire andre landsdækkende kanaler; NRK P2, NRK P3, P4 og Radio Norge har langtfra den samme dækning, fordi de har langt færre sendere.

Med DAB+ vil alle NRK’s 14 kanaler få den samme dækning som P1, fordi alle udsendes fra den samme sender, en såkaldt multiplekser, eller MUX, hvor alle kanalerne er pakket ind i en bitstream på omkring 1,2 Mbit/s.

De kommercielle kanaler har langt færre sendere, men de 162 sendere er placeret på hovedsender-netværket, som ligger på de højeste toppe og sender med stor signalstyrke. Det dækker mere end 92 pct. af befolkningen, hvilket er langt højere dækning end de to tidligere landsdækkende kanaler havde på FM-båndet.

Tilsammen er der nu 24 landsdækkende kanaler på DAB+. I storbyerne, og i visse regioner, er der langt flere.

Masser af plads

I Norge er der tilsammen 37 tilgængelige frekvenser, som hver især i teorien kan formidle omkring 14 kanaler. Det betyder ikke, at de kan have så mange radiostationer. De allerfleste bruges til at formidle lokalradio og regionsendinger til NRK, hvor man ikke kan bruge nabofrekvenserne.

Derudover har man aftaler med nabolande, som begrænser den norske frekvensbrug - akkurat som man har med tv og mobiltelefoni.

Alligevel er kapaciteten i det digitale radionet formidabel. Sandsynligvis løber Norge tør for mennesker, der er villige til at etablere nye radiokanaler, før de løber tør for digitale frekvenser.

Modulation og kompression

Dette er to stikord, som er værd at bemærke, når det drejer sig om digital broadcasting.

Modulation på FM-båndet vil sige, hvordan man modellerer lydsignalet ind i en bærebølge. Det er ganske enkelt, selv om teknologien gennem årene har udviklet sig med stereo og RDS.

I modsætning til, hvordan man modulerede AM, som på mellem- og langbølgen, hvor man varierede bølgehøjden i takt med lyden, så varierer FM selve frekvensen på bølgerne. Digital modulation er noget helt andet. Her bruges to faseforskudte bærebølger til at overføre data.

I DAB/DAB+ bliver 2 bit overført pr. bærebølge pr. symbol: Det gør overføringen robust, men går ud over bitraten. Dertil kommer fejlkorrektionen i overføringen af hver enkelt kanal.

Her handler det om at forme to bærebølger, som er adskilt 90 grader fra hinanden i fase.

De 90 grader udgør et kvadrat, og derfor kaldes denne form for modulation (Q) kvadratur, eller QPSK. Inden for hver af bølgerne varierer amplitude og fase, og så kan man udskille et antal punkter.

I DAB-nettet er der fire punkter i en sådan modulation. Havde der været garanti for, at signalet kommer frem, kunne man have ‘ofret’ robusthed frem for kapacitet. Det fungerer godt, når man sidder nogle meter fra en wifi-router, men ikke, hvis man befinder sig mellem bakker eller bjerge.
Det andet stikord er kompression. Hvis man skulle gå efter at overføre CD-lyd ukomprimeret, ville der ikke engang være plads til én radiokanal. En CD leverer en bitrate på 1,41 Mbit/s, mens en DAB-MUX på op til 14 kanaler blot er på 1,2 Mbit/s.

Heldigvis er der kommet effektiv teknologi til at komprimere lyd, akkurat som stort set alle videoer, vi ser, er komprimerede. Moderne tv ville heller ikke have været muligt uden kompression.

Radio til vanskelig topografi

Digital broadcasting har en vældig stor radioteknisk fordel set i forhold til analog broadcasting som FM og AM. Hver DAB-sender bruger et frekvensbånd på 1 536 kHz, og her moduleres det digitale signal med det, som kaldes OFDM - Orthogonal Frequency Division Multiplexing.

Tilsammen er bitstreamen i en sådan digital kanal på brutto 2,46 Mbit/s. Det er som nævnt en meget moderat modulation for at gøre signalet robust.

Derudover har man i Norge valgt at bruge 50 procent af kapaciteten til fejlkorrektion. Det kan lyde voldsomt, men er nødvendigt på grund af den vanskelige topografi, og fordi radioerne skal kunne bruges, selv om signalet er langt fra senderne.

Der bruges også lidt ekstra korrektion i kodningen i DAB+ og en del datatjenester. Netto er bitstreamen derfor i en MUX på 1,2 Mbit/s.

Forstærker i stedet for at forstyrre

Men selv en bitstream på 1,2 Mbit/s ville have gjort det vanskeligt med mobil modtagelse, der hvor forholdene varierer kontinuerligt. Det er her, modulationsteknikken OFDM er til hjælp.

OFDM deler signalet ind i mange underbærebølger, eller hjælpebærebølger. Hele 1.536 styk i en MUX. Inden hver af disse er symbolhastigheden for nedadgående, og det gør det let at skille 1 og 0 fra hinanden. Tager vi udgangspunkt i bruttostrømmen på 2,46 Mbit/,s så er bitraten i en underbærebølger omkring 1.600 bits/s.

Mellem hvert symbol ligger et såkaldt ‘gradinterval’; det vil sige et område, som ikke har betydning for signalet.

På den måde vil forskellige sendere og reflekser, som rammer antennen, ikke forstyrre hinanden, selv om de er lidt forskudt i tid i forhold til hinanden.

Hvis man havde fyldt hele bitstreamen ud med relevante data, ville det ikke have været lige så enkelt.

Det geniale med denne type digital radiotransmission, som også bruges til wifi og tv-jordnettet, er, at reflekser bidrager til at forstærke signalet i stedet for at forstyrre det. I analog broadcasting vil reflekser give interferens.

DAB+ er altid helt fri for interferens, men når signalet bliver for svagt, så selv fejlkorrigeringen må give op, bliver det væk. En svag FM-sender har en længere ‘hale’, før den drukner i interferens.

Fejlkorrektion

Ganske meget af brutto-datakapaciteten til digital broadcasting, som er beregnet til mobil modtagelse, bruges til fejlkorrektion.

Da man gik fra første til den anden generation, fra DAB til DAB+, blev fejlkorrigeringen mere effektiv, fordi DAB+ fik et ekstra lag med såkaldt Reed-Solomon-kodning, som lægges rundt om de kodede AAC+-pakker.

Det skulle i det mindste rent teoretisk gøre det muligt at modtage et dårligere DAB+-signal end et DAB-signal, så de derved kan modtages, når man befinder sig lidt længere væk fra senderen.

Risikospredning

I tillæg til de andre metoder til at gøre det digitale radiosignal robust og støjfrit bruges der en teknik til at fordele informationen over hele frekvensblokken. Det betyder, at bitsene, som skal blive til NRK P1, ikke kommer efter hinanden, men fordeles over de tilgængelige bit.

Og fordelingen varierer. Derfor kan man tillade sig at optage nogle bit, hvis en del af frekvensen skulle have problemer med at komme frem. Man mister altså dermed ikke hele kanalen, og fejlen bliver fordelt ud på alle kanalerne i MUX'en.

En frekvens

En konsekvens af OFDM er, at man slipper for at bytte frekvens mellem senderne. Med analoge udsendelser ville det ikke være muligt, fordi senderne ville forstyrre hinanden meget. Det er årsagen til, at der er så dårlig kapacitet i FM-båndet.

På trods af, at man bruger hele 20 MHz, er der kun plads til lidt over 20 stationer, fordi man ikke kan genbruge frekvensen på sendere, som er tæt på hinanden.

I det digitale radionet er det omvendt. Her vil signaler fra nabosendere forstærke hinanden i stedet for at ødelægge hinanden.

Men når nabosendere skal sende forskellige programmer, går det selvfølgelig ikke at sende på samme frekvens. Så må man bytte, sådan som i den såkaldte Regionblokka, som NRK benytter. Her vises lokaludsendelserne, og den deler Norge op i 7 regioner.

I Nordnorge bruger man to frekvenser på grund af forhandlinger med russerne. Derfor må nettet bruge flere frekvenser. I Regionblokka bruges 5 forskellige frekvenser. Det kan give problemer, når man skifter fra den ene region til den anden.

Moderne digitalradioer til bil har det, man kalder ‘service following’. Det gør, at radioen holder sig til samme station, selv om frekvensen skifter.

Det samme fænomen findes på FM, men her optræder frekvensbytte meget oftere. Problemet er dog blevet løst med teknologien RDS - Radio Data System.

I mange bilradioer og biladaptere er Service Following ikke aktiv og må sættes til under indstillinger.

En evolution

DAB er et resultat af forskning, som begyndte i Europa i 80’erne. I Norge var der prøvesendinger helt fra 1995, men der kom ikke rigtig fart i tingene, før Kulturministeriet valgte at udfase FM til fordel for DAB+ i 2011.

DAB er en sendestandard, som omfatter mange lag. Det ene er altså selve radiotransmissionen. Det andet er, hvordan kanalerne pakkes ind i den tilgængelige bitrate.

Da DAB blev etableret, var teknologien for lydkompression ikke så udviklet, og man valgte forløberen til mp3, mp2, som standard. Det er en god kodeks, men hvis lydkvaliteten skal være bedst mulig, kræver den en høj bitrate, helst mere end 128 kbit/s.

Selv om standarden er ‘frosset’, vil kodningen altid udvikle sig inden for standarden. Over 20 år er måden, hvorpå mp2 kodes, blevet væsentlig bedre, og det er muligt at gengive kvalitetslyd på en lavere bitrate.

Men skal man opnå store gevinster, skal man skifte hele kodeksen, og det er det, som skete i 2007. Da blev DAB+ lanceret med AAC-HE som kodeks, eller AAC+, som den også kaldes. Med et blev det muligt at komprimere lyden meget mere uden at gå ned i lydkvalitet.

Nogle påstår, at kodeksen er op til tre gange mere effektiv end mp2, men det er måske lige i overkanten. Under alle omstændigheder vil en kanal på 96 kbit/s give udmærket lydkvalitet.

Også ud med DAB

Det er ikke bare FM-radioer, som vil holde op med at virke næste år. Det vil de gamle DAB-radioer, som ikke havde DAB+, også.

Norges indbyggere skulle også have nye telefoner, da 3G og 4G kom. Det var ikke muligt blot at få en softwareopdatering, der skulle også en hardwareopdatering til. Overgangen fra FM til DAB+ kan måske mere sammenlignes med, da de byttede analoge mobiltelefoner ud med digitale.

Fleksibelt

Det, en DAB-modtager står tilbage med efter at have taget imod og behandlet signalet fra senderen, er en ‘netto bitstream’. Den kan i praksis bruges til hvad som helst, men her er det selvfølgelig radiokanaler, som er formålet.

Der er intet i vejen for at blande gammel og ny teknologi, således at kanaler kan sende både på DAB og DAB+ på samme MUX.

Det gør NRK på sin regionsblok, men når FM slukker, vil alle kanalerne går over til det meget mere effektive DAB+, og så bliver der plads til flere kanaler.

Ud over lyd sender mange kanaler billeder ud i form af et slideshow, som modtageren kan vise, hvis den har farveskærm. Der sendes også mere tekst og trafikmeldinger over DAB+ end over FM.

Hvad med bilerne?

At skifte fra FM til DAB+ på en almindelig radio er som regel ikke noget problem, når dækningen er i orden. Over årene er priserne faldet rigtig meget, og mange radioer er bygget til flere platforme. Ikke blot FM, DAB og DAB+; mange har også internetradio over wifi og fungerer som højttaler til Bluetooth.

Hvis man har et intenst kærlighedsforhold til sin gamle radio, er det let nok at sætte et DAB-adapter i, som man gør i gamle biler.

Det er frem for alt bilerne, som er udfordringen, når man skifter radioteknologi. De fleste biler, som sælges, har nu DAB+ OG FM (samt mellem- og langbølge). Der er mange løsninger for disse biler, men et DAB+-adapter er det billigste og enkleste.

DAB+-adaptere er enkle at montere, og de sender lyden over FM, som kan modtages på den gamle radio. Nogle har også AUX-udgang, som lydmæssigt er langt at foretrække, men det forudsætter, at bilen har en AUX-indgang.

Det, som mange kløjes i, er antennen. Det er en dårlig idé at prøve at genbruge FM-antennen. En ny udvendig DAB-antenne er bedst, men gode antenner, som klistres på en af routerne har vist sig at fungere godt. Det seneste år er flere DAB-adaptere blevet opgraderet på antennesiden.

Alt er ikke fryd og gammen

Det er åbenlyst, at der er mange forskellige meninger om, hvorvidt FM-båndet skal nedlægges, og mange forbrugere klager over, at de ikke kan tage de nye digitale signaler.

Det er utvivlsomt en del områder, som har brug for bedre signalstyrke.

NRK er godt i gang med at rulle DAB-nettet ud. Mindst 100 nye sendere er bestilt, og derudover har Statens vegvesen lovet, at alle tunneler, som i dag har FM, får DAB+, når FM-signalerne forsvinder.

Men en del af problemerne skyldes antenner. Specielt i biler skal der sørges for gode antenneforhold. Desværre er der stor forskel på de forskellige løsninger og ikke mindst på, hvordan de monteres.

Artiklen har tidligere været bragt på Teknisk Ukeblad, TU.NO

Emner : 5G
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Desværre en teknologibegejstret artikel, hvor det kun en passant nævnes de problemer, der er med modtagelsen af DAB/DAB+ og som afsluttes med, at det sikkert er brugerne, der har for dårlige antenner.

1) strømforbruget er meget større ved modtagelse dvs. små lette radioer med små batterier, der kan holde i lang tid som for FM eksisterer ikke.

2) det endnu større problem er, at modtagelsen af FM er langt mere stabil end af DAB. Når jeg kører rundt i Danmark i en helt ny bil med originalmonteret DAB+ modtager, så oplever jeg det ene sorte hul efter det andet, senest på en lang strækning på Helsingørmotorvejen og et meget stort sort hul i Midtjylland. Over Fyn er det lidt af et lotteri, nogen gange OK, andre gange elendigt. To steder i min lokale store sjællandske by er der altid 100% DAB-dødt. Derimod fungerer FM altid fint, når jeg skifter over fra DAB for at fortsætte lytningen.

  • 13
  • 1

Jørgen Thomsen - der må helt klart være en fejl et sted i din installation. Enten er det en FM-antenne du bruger, der kun er beregnet til FM/AM og ikke DAB - eller så er der ikke den rigtige forbindelse. Eller måske har du en meget ineffektiv indendørs antenne.

Hvis man bruger en tagmonteret bilradioantenne, der er beregnet til DAB/DAB+ (og FM/AM), så er der dækning stort set over alt i Danmark.

  • 2
  • 8

Der er ikke meget dækning for overskriften om, at artiklen også skulle præsentere argumenter imod DAB+. F.eks. intet om, at DAB/DAB+ signaler i en beredskabssituation er langt dårligere end FM, bl.a. fordi signaler på de højere frekvenser der anvendes til DAB/DAB+ vanskeligere kan trænge igennem beton og ned i kældre end FM kan.

Men hvad være er. Det er simpelthen lodret forkert, når artiklen påstår at "det ikke er muligt at øge kanalkapaciteten på FM, hvilket er en tungtvejende grund til at gå over til DAB+" og så den helt absurde påstand, at "teoretisk set er det muligt at have omkring 20 kanaler på FM-båndet".

Enhver der har lyttet FM båndet igennem i de fleste hovedstæder i verden (på nær København - og sikkert også Oslo), kan forvisse sig om, at der er langt flere end 20 kanaler på FM båndet. For et par år siden var jeg i El Salvador og optalte i hovedstaden der (på en lille transistorradio) 49 FM-stationer i fin kvalitet. Med en kanalseparation på 0.4 MHz var der altså masser af gode, forskellige tilbud på FM båndet for de 2 mill. indbyggere i San Salvador. Man kunne tage lignende eksempler fra mange andre. Italien, Spanien, USA, Brasilien osv.

Det er alene et spørgsmål om effektiv frekvensplanlægning. Der så dog i nogle tilfælde vil give et ringere tilbud uden for byerne.

I Nederlandene valgte man for nogle år siden, at øge kanalkapaciteten på en særlig raffineret måde. Man begyndte at bruge SFN eller (N)SFN på FM-båndet. Der blev plads til langt flere landsdækkende net, flere lokale stationer og samtidig blev modtagelsen bedre for lytterne (kraftigere signaler) (bedre stedsandsynlighed). Gennemførelse af en lignende replanlægning af FM-båndet var også på tale i Danmark, men blev desværre forpurret af magtfulde embedsmænd i Kulturministeriet.

  • 13
  • 1

Det er frem for alt bilerne, som er udfordringen, når man skifter radioteknologi. De fleste biler, som sælges, har nu DAB+ OG FM (samt mellem- og langbølge). Der er mange løsninger for disse biler, men et DAB+-adapter er det billigste og enkleste.

Er det nu også rigtigt? Jeg synes at opleve at DAB kun findes i få nye biler.

DAB+-adaptere er enkle at montere, og de sender lyden over FM, som kan modtages på den gamle radio. Nogle har også AUX-udgang, som lydmæssigt er langt at foretrække, men det forudsætter, at bilen har en AUX-indgang.

Det er muligt at sådan en fætter er nem at montere, men adaptere der videredesender lyden over FM har alle dage været noget skidt.

  • 5
  • 0

Denne artikkelen er bare tull og tøys. Når man mener at dab som sender rundt 200mhz har dobbelt så lang rekkevidde som Fm som sender rundt 100Mhz, da har man ingenting i et ingeniør blad og gjøre .Dab har halvparten av rekkevidden. Det trengs seks -6- dab sendere for og dekke samme område som en FM sender , satsingen på dab i Norge er en skandale folk er forbannet og det fungerer overhodet ikke. Dere kan lese mer her. http://publicaccess.se/ Og her. https://www.facebook.com/groups/1092412062...

  • 8
  • 1

TV-modtagere er som regel stationære hvorfor optimale modtageforhold er lettere at opnå. Radio-modtagere er som oftest mobile og er derfor mere afhængige at god signaldækning. Og god signaldækning er en by i Rusland for digital radio.

  • 3
  • 0

Det är helt fel att skriva att Norge stänger FM helt. Bandet kommer att fortfarande vara öppet eftersom alla grannländer fortsätter på FM. Kommersiell och icke-kommersiell lokalradio fortsätter på FM och det finns inga beslut tagna om vad som händer efter 2022. Det är NRK och de två utlandsägda reklamradiobolagen som stänger FM.
Med tanke på det stora motståndet mot FM-stängningen i Norge ser inte förutsättningarna så goda ut för att politikerna vågar ta ännu ett impopulärt beslut. Och varför ska man stänga FM-bandet? Förutom lokalradio så lyssnar många norrmän på svensk radio på FM.
Ett land försöker stänga FM, det återstår de andra 219 länderna som alla har FM. Jag tror inte Danmark kommer att bli så nyttiga idioter för DAB-lobbyn (EBU och WorldDAB).

  • 4
  • 0

Drop dog det forældede DAB+. Med betydeligt færre ord end ovenstående artikel, formidles det, at DVB-T2-Lite er betydeligt bedre end DAB+ (dog vil FM-mono stadig dække bedre end selv DVB-T2-Lite). Anbefal folk at købe multi-standard modtagere som kan modtage fra 100kHz-2GHz uanset standard (DRM+, DAB(+), DVB-T2-Lite, FM). Chipsene til standard frekvensbånd har eksisteret i flere år, endda med MRC-diversity.

Endnu bedre er det hvis modtageren kan software opgraderes så den også kan suppleres med forbedrede digital-radio standarder (software dekodning vil dog øge energiforbruget):

DVB-T2 Lite vs. DAB+ for Digital Radio:
Citat: "...
At Thailand’s Engineering Expo 2014, Mr. Kenneth Wenzel from Open Channel in Denmark shared the experiences gained, from being the world’s first to deploy and trial digital radio based on the new DVB-T2 profile T2-Base-Lite. The presentation proved the superiority and robustness of T2 Lite for digital radio, instead of DAB+, which is widely regarded as obsolete today.
...
Comparison between T2 Lite and DAB+

(Page 35 on the presentation)

A: If using the same propagation model as DAB+
* You get 3 times more capacity ~ 48 radios with T2 Lite but only 16 radios with DAB+

B: If using the same capacity as DAB+

  • The broadcasting strength, with the same propagation model as DAB+, can be reduces 6 times with an equivalent reduction of the transmission costs with T2 Lite

  • Or 6 times better broadcasting strength with significantly larger coverage using T2 Lite.

C: Or
* Double capacity ~ 36 radios and 2 times better broadcasting strength with an equivalent reduction of the transmission costs using T2 Lite compared with DAB+.
..."

Kenneth Wenzel er dansker og har testet DVB-T2-Lite siden ca. 2011 i København.

Juni 2009, avm.dk: Boxer-TV får hjælp af ildsjæl:
Citat: "...
Kenneth Wenzel er ildsjælen der i 10 år var ankermand for Universitets-TV. Nu er han og hans DTV-forsøg medvirkende til, at Boxer-TV er kommet ekstra hurtigt ud til seerne i københavnsområdet – ligesom han allerede i forvejen sendte Kanal København, Folketings-TV og G-TV på digital form.
..."

  • 2
  • 0

Det er langt fra den teorien artikkelen skryter av, til hvordan DAB+ i praksis oppleves. Riktig antenne eller ikke.
Da nordmenn gikk over til digital bakke-TV, fikk vi høyere kvalitet og mange flere kanaler. Med digital radio får vi dårligere dekning og lavere lydkvalitet.
Og så er det forunderlig, at man i 2017 skal innføre en teknologi som er så lite robust, at brukerne skal ha kostbare og kompliserte antenneinstallasjoner for å motta signaler i bil.
Mange lokalradioer får fortsette å sende på FM. Men ikke de som potensielt konkurrerer om annonsene med riksdekkende kanaler som har gått over til DAB+.
Og hele veien, de siste 20 år, er det de samme aktørene som har økonomiske interesser i DAB, som har vært rådgivere for norske politikere og Storting!
Døm selv.

  • 6
  • 0

DAB(+) er efter storskala test også droppet i:

Canada:
Citat: "...
All DAB bouquets in Canada have been discontinued.
..."

udover:

Sverige:
Citat: "...
In 2014 the radio industry saw the commercial licenses issued. However the Switchover Plan put forward by the Digital Radio Industry Coordinator .[51] was rejected by the government June 2015 after a negative consultation round which included the telecom authority (PTS). The government also received serious objections by the National Audit Office. The rejection of the DSO plan was finally confirmed by a unanimous vote in the Parliament February 3, 2016.[52][53]
..."

  • 6
  • 0

Der tales SÅ meget for alle de maaaange fordele ved DAB og DAB+ og hvor utrolig lidt fejl det har, ja næsten forsvindende lidt så perfekt er systemet.... NEJ! faktisk er DAB/DAB+ på ingen måde et bedre system, ej heller bedre dækkene ift FM.

Sandheden er vel snarer at man forsøger sig med en charmeoffensiv til at få flere Danskere til at skrotte et velfungerende system med et mangelfuldt og ringere system, her taler jeg ikke blot om lydkvaliteten, for de fleste ved at at det er HIFI lyd kontra 128Kbit hårdt komprimeret datastream der konverteres til noget der ligner lyd, til tale kan det fint bruges, og mere er der ikke at sige til den ting.

I artiklen snakkes der om fejlkorrektion, rigtig at der bruges mange ressourcer i datastrømmen på at korrigere for datafejl, men det er brugerens radio der skal slås med systemet da bare 1 ubetydelig databit i sin helhed kan gøre at signalet falder helt ud i få sekunder,ja bare en gnist fra en knallert´s tænding 50meter væk kan gøre en DAB tavs, bedre bliver det ikke med DAB+ der jo har en endnu ringere streamkvalitet, sammenligner man DAB+ med FM og udgør det i procent der kommer frem til brugeren så er vi tæt på 100% ved Fm, og knap 10% ved DAB+ de resterende procent er spist op af kompensering for fejlkorrektion mv.

Der snakkes nok så meget om at det er Åhh så dyrt at transmittere FM, men sammenlignet med DAB/DAB+ er det vand i forhold til hvor meget et fuldt udbygget DAB net vil koste, alene i driftomkostninger for at kunne dække landet på ligefod med FM (FM i Danmark dækker 98%), man skal så huske at skrive sig bag øret at det ikke vil være rentabelt endsige teknisk muligt at få en dækningsprocent i Danmark der er bedre end 80%..! du læste rigtigt, omregnet i tal vil det svare til at hele Danmarks befolkning kunne høre DAb, bare ikke i København da de udgør den sidste million hvor DAB ikke kan nå ud.

Hvorfor er det at DAB ikke kan nå ud til alle? Danmark er et relativ fladt land, alligevel så spiller det en stor betydning for udbredelsen af signalet fra senderne, jo højere frekvens desto mere spiller den ind, af samme grund stillede man også TV2 sendemasterne andre steder end hvor DR havde deres sendemaster, DAB arbejder på lidt over den dobbelte frekvens, og da man har placeret senderne på DR´s TV/FM master så spiller det også en væsentlig faktor for hvor god udbredelsen er.

En sidste vigtig faktor der taler ned for DAB og til fordel for FM er at en DAB modtager har en modtagerfølsomhed der ligger ca 30 Decibel ringere i forhold til en FM radio, 30 Decibel er 100 gange ringere følsomhed, så allerede her er systemet helt tabt.

Det evindelige argument om flere kanaler synes at være "standardsvaret" der forhåbentlig kan få alle til at købe en DAB radio, og 20 kanaler som man påstår der kun er plads til på FM er en lodret løgn, der kunne ligge 100 hvis man ville, i Europa hvor landene ligger tæt op ad hinanden ligger der 30 kanaler på FM båndet uden at de forstyrre hinanden, det er blot et spørgsmål om hvad man vil eller gider, og eftersom vi har et eksisterende godt FM system der virker og er opdateret , virker det som rent tågesnak at man argumentere for et nyt hundedyrt system, og som i øvrigt vil blive endnu dyrere såfremt det skal udbygges så det kommer op på noget der ligner FM.

DAB er en dødssejler, og nu prøver man at udbrede et system hvor man har lappet skønsomt på det, i Norge har man allerede gjort stor modstand over slukningen, rigtig mange kan ikke få signal på DAB radioen, end ikke udenfor, det anslås at dækningen ligger på 50-60%, rigtig mange Nordmænd har følt det trukket henover hovedet, lad det aldrig komme såvidt i Danmark, kom der en krisesituation ville en del aldrig få noget af vide pga systemet ikke virker, så er det måske nok lidt bedre med en radio hvor der er lidt sus på hvis senderen ligger langt væk, på en DAB er lyden væk... helt væk, DAB= DEAD AUDIO BROADCAST, og det lever op til navnet

  • 9
  • 2

Artikkelen er en direkte oversettelse fra DAB lobbyen i Norge - og er full av løgner.

Dekningen her i landet er begredelig - og man er nødt tl å sette opp en masse ekstra sendere.

I stedenfor å beholde et kvalitets FM nett - har innbyggerne i Norge fått tragisk dekning, makaber lyd og en løsning som er helt ubegripelig for majoriteten.

3 av 5 nordmenn er motstandere - og flere blir det for hver dag.

Stå på Danmark - ikke finn dere i dette - behold FM som resten av verden!!!

  • 11
  • 0

Man kan ikke sammenlikne slukkingen av analog tv med radio. En tv står i stuen. Radio har man overalt, i bil, på hytta osv. Og radioen brukes til bakgrunnsmusikk for eksempel.

I Sverige fortsetter man på FM. I Norge sies det at FM har ikke plass til flere kanaler. Men trenger vi flere kanaler? NRK sine P1, P2, P3 og de kommersielle P4 og Radio Norge bør dekke de aller fleste. I tillegg er det lokalradio. Særinteresser er det alltids. Men dette kan fint dekkes av streaming over mobiltelefon og internet. Med streaming har man tusenvis av kanaler tilgjengelig, i beste kvalitet, med DAB+ ikke.

Lydkvaliteten med DAB+ er ikke tilfredsstillende. Med DAB var lyden ok. Men DAB+ ga muligheten til å dele båndbredden med mange kanaler. I Norge sender kanaler som skulle ha god lyd med båndbredde på 64kbps. En ren fornærmelse mot den kritiske lytter. Et hifimagasin i Norge sammenlikner lyden av DAB+ med lyden av glass som knuser.

Mange sliter med mottak på DAB+ radioen. Jeg har selv kjørt på hovedveier i Norge der man til stadighet er plaget med utfall av signalet. Det blir helt stille, ikke slik som med fm der signalet blir litt svakere. Dessuten har man jukset med statistikken når det gjelder dekning ved å si at DAB+ skal ha like bra signal som fm i stereo. Alle vet at man kan lytte til fm lenge etter at stereolampen har sluknet.

De leste som bor i Norge er ikke interessert i DAB+, det er foreldet teknologi, 30+ år gammel datateknolgi. DAB+ gir ingen merverdi i forhold til fm.

En eneste måten å innføre DAB+ på er å tvinge det på menneskene. Og mange av oss vil slutte å lytte på radio. Vi er ikke interessert i å bruke 1000-vis av kroner på dette.

Fremdeles vil mange høre på lokalradio i Norge, ikke glem det.

  • 9
  • 0

DAB(+) bliver misbrugt til at smadre lyden i Norge ligesåvel som i Storbritannien i det hellige navn, at der mases så mange kanaler ind som muligt ("regnearkstyranni"?):

12 November 2002, whathifi.com: BBC Admit DAB Sounds Worse Than FM (from What Hi-Fi magazine):
Citat: "...
However, she admitted that the BBC has been altering bit-rates. Some Radio 3 transmissions have been reduced to 160Kbps from the usual rate of 192Kbps, while Radio 4 broadcasts have been cut to 128Kbps, and even 80Kbps mono at times. ?We did change the bit-rate of transmissions to accommodate five new services this year,? said Fox. ? We have to strike a balance between improved programming choice and sound quality.? [og i dén proces smadrer BBC lydkvaliteten for mange kanaler]
..."

Sverre Holm«S. Holm, "Audio quality on the air in DAB digital radio in Norway," in Proc. 31st Audio Engineering Society International Conference, London, UK, June 2007»:
Citat: "...
5 CONCLUSIONS
...
The listening tests have only been done on 128 and 192 kbit/s DAB. It was beyond the scope of this investigation to test 160 kbit/s. Based on that the conclusion is that DAB at 128 kbit/s has audible impairments that are not present in a good quality FM stereo signal.
..."

  • 1
  • 0

DAB+ er ikke meget bedre. DAB+ graver sin egen grav for DAB+ selv og for broadcasting generelt. Hvem vil lytte til DAB+ når internetradio lyder langt bedre?

Selvfølgelig er DAB+ meget billigere per kanal, når man smadrer mange kanaler ved at minske de indgående kanalers leverede bits/sekund og dermed ødelægger kvaliteten (mellem dækningsudfaldene).

2017, youtube: BAD DAB in The UK.

2017: Eirik Newth slakter myndighetenes satsing på DAB.

27 March 2017, digitalradioinsider.blogspot.dk: Not A Better Sound With DAB Technology in Norway. Public broadcaster admits DAB+ is not quality improvement. A widespread myth about DAB is now killed:
Citat: "...
However, noticeable difference in that which is most common in the DAB network 96 kbps AAC SBR with deterioration. It will also send 48 and 32 kbps, but it does not work for music.
...
The DAB[+] receiver you buy in order to bring the countryside cabin, will probably sound worse than your old FM radio.
...
But if you would listen to the music from NRK via the stereo system the choice is Internet radio with not the DAB+ bandwidth problems.This means that you receive using a higher bitrate, and thus higher quality. NRK broadcasts online [internetradio] reaches up to 320 kbps, which is superior to both FM and DAB+.
...
the sound quality is one of the main motives when the DAB technologyin was developed in Munich in the 1980’s. The public broadcaster in Bayern wanted to supplement the FM radio to achieve even better - a HiFi experience - mainly in cars. But then it was planned that a smaller number of channels (4-6) would share a multiplex and thus provide a wide bandwidth per channel far beyond today's FM radio.
[]
Today prioritized quantity over quality in DAB networks with 16-24 channels per multiplex.
...
The past year in Norway there has been much criticism of the inadequate sound experience with DAB+ not only via stereo systems but also in cars. Such criticism is also on the agenda in other countries, including DAB's "mother country", the U.K. For example the music sounds too treble and sometimes associated with elements of the "glass breaking".
...
Neighbouring Finland and Sweden have no plans to replace FM with DAB+.
..."

10 March 2016, theguardian.com: Can you give me some tips on buying a DAB radio?:
Citat: "...
but it wasn’t until 2013 that DAB+ was added to the government’s Digital Radio Action Plan. Even then, the spec only mandated a maximum of 96kbps for DAB+. That should have been the minimum.
...
Radio manufacturers haven’t always helped. To pick one example, the Pure Evoke D2 is a good-looking mono radio at a not-so-cheap £89.99. The spec still says the UK version supports only DAB and FM but “non-UK products receive DAB/DAB+/DMB-Radio/FM depending on region”. I assume disabling DAB+ saves on license fees, but this kind of thing has not helped the already-backward UK market.
...
Having said all that, the three new DAB+ stations – Magic Chilled, JazzFM Stereo and Fun Kids – are broadcasting at 32kbps. It’s entirely typical of UK radio to introduce a new technology such as HE-AACv2 at the worst-possible audio quality, and to provide the least possible incentive to upgrade your old radio. Try comparing JazzFM with the HQ version of Smooth Jazz Florida streamed at 256kbps.
..."

  • 1
  • 0

Flere kanal/Surround ?

Eller er det for moderne?

Ordet du leder efter er "umoderne"

Der laves ikke længere ret meget musik med flere kanaler end almindelig stereo. Man kan sagtens sende Dolby Surround PLII over HE-AAC (DAB+), men hvad hjælper det, når der ikke bliver lavet musik i surround længere?

Hvis du vil høre hvordan Dolby Surround PLII lyder via HE-AAC, så tænd for dit TV, stil ind på en af DRs kanaler (via DVB-T) og lyt til den surroundlyd som DR har på f.eks. film.

  • 0
  • 0

Det er tankevækkende så mange nordmænd der her har givet deres erfaringer videre. Tak for det.

Derudover har jeg svært ved at se behovet for de mange nye kanaler. Der bliver jo ikke større valgfrihed - vi får bare mere af det samme.

  • 0
  • 0

Derudover har jeg svært ved at se behovet for de mange nye kanaler. Der bliver jo ikke større valgfrihed - vi får bare mere af det samme.

Ja, jeg har også uendeligt svært ved at se hvad jeg skal bruge 27 kanaler, eller 40 til.

P1, 24syv, P3 og RSH er mine foretrukne. Og tænk at en FM sender i Flensborg alligevel dækker hele sydvestfyn....

P1 er så lidt problematisk nu om et øjeblik hvis jeg kører hjem fra Sjælland om aftenen på min DAM modtager. Men streaming it is hvis det bliver aktuelt.

De smalle niche kanaler jeg kunen finde på at høre, er noget jeg kan streame til mit SONOS system via internet - det kunen jeg så også finde på at gøre i bilen fremadrettet. Køber gerne en dims der kan streame og betaler da gerne for et datakort.

  • 0
  • 0

Hej Glenn,
Sådan en radio vil jeg gerne købe. Hvor kan jeg købe den?

Hej Ulrik

Det vil jeg også gerne - og selvfølgelig til en fornuftig pris - og jeg leder stadig.

PantronX Titus ||: Sælges ikke pt og har nok ikke DABx:
https://ing.dk/artikel/tusindvis-dab-radio...

Hvem kan finde ud af hvilke radioer, som har dette modul indbygget?:

Parrot Faurecia Automotive:
https://ing.dk/artikel/svenskerne-saar-tvi...
Citat: "...
Parrot successfully met the challenge with the new family of STH Modules, integrating up to 4 Octopus chips using MRC diversity.
...
A STH module version is dedicated to radio reception, supporting AM/FM and digital radio (DAB/DAB+, DRM/DRM+, ISDB-Tsb, HD-Radio or DVB-T2 Lite). High-class features like station following with seamless audio blending are also offered.
..."
Ny Parrot Faurecia Automotive link:
Octopus 3+: Worldwide radio reception & connectivity solutions.
Tuner-processor and media features. ARM Cortex-A5 processor
Citat: "...WORLDWIDE RADIO. AM/FM, DAB, DAB+, DMB, DVB-T2 Lite, DRM, DRM+,
HD Radio* *requires iBiquity agreements...MULTIPLE TUNERS. 3 FM tuners (phase diversity & background scan). 2 DAB...".

Gør-det-selv multi-demodulationsradio (se nederst):
https://ing.dk/artikel/hjaelp-os-hvor-hull...

-

Jeg efterlyste følgende:

Anti-klippe-effekt: Many-modulations-fits-all (modulationshybrid):
https://ing.dk/artikel/svenskerne-saar-tvi...
https://ing.dk/artikel/svenskerne-saar-tvi...
https://ing.dk/artikel/svenskerne-saar-tvi...

Noget af det findes; hierarkisk modulation findes i fx DRM og DVB-T (jeg ved ikke om det er i DVB-T2(-Lite)). Er det blevet brugt i praksis - eller er hierarkisk modulation blevet "ofret i effektivitetens navn"?:

Wikipedia: Hierarkisk modulation.

  • 0
  • 0

Lyder Internetradio nu meget bedre Glenn... ? Sådan en gang FUD.

Er sagen ikke, at mange radiokanaler netop sender i HE-AAC i 64 Kbit/s, HE-AAC i 96 Kbit/s eller AAC i 128 kbit/s... Altså i bitrates og en lydkvalitet som man også kan levere over DAB+

Hej Johnny

Det er faktisk for det meste rigtigt.

Beviset på at for meget kompression fx DAB(+) ødelægger musikken:

Lidt om hvad vi kan høre: Queen Mary University of London. (2016, June 27). People can hear the difference in high resolution audio, study finds. ScienceDaily:
Citat: "...
Listeners can hear a difference between standard audio and better than CD quality, known as high resolution audio, according to a new study. The study compared data from over 12,000 different trials from 18 studies where participants were asked to discriminate between samples of music in different formats.
...
Both streaming services launched in the last two years have been met with scepticism. However, this new study found that listeners can tell the difference between low and high resolution audio formats, and the effect is dramatically increased with training: trained test subjects could distinguish between the formats around sixty per cent of the time.
...
The samples analysed were mainly classical and jazz music, though it's not clear for which type of music high resolution recording and playback made the biggest difference.
..."

Der er mere om emnet her.

  • 0
  • 0

Uden at ville blande mig i hverken konklusioner eller argumenter for og imod DAB, er der en nærmest ufattelig mangel på præcision i beskrivelsen af systemet, selvom der bliver brugt mange ord på sagen.

For eksempel virker det som om, at forfatteren ikke kan skelne imellem QPSK og OFDM/COFDM. At en sender skulle være en "såkaldt multiplekser", og at en DAB-blok på 1,536 MHz er et "frekvensbånd", er også nyt for mig.

Der ligger heller ikke et "gradinterval" imellem hvert DAB-symbol, derimod et guard-interval (beskyttelsesinterval). "Risikospredning" har heller ikke det fjerneste med den korrekte betegnelse "interleaving" at gøre. At et DAB-signal bare "bliver væk" er heller ikke rigtigt, det kan derimod være for svagt eller på anden måde støjfyldt til at kunne dekodes.

At FM "varierer frekvensen på bølgerne", at "reflekser" måske burde være refleksioner, og at et "kodeks" nok er et codec, er lidt nemmere at tilgive.

Hvorfor er der tilsyneladende ingen på Ingeniørens redaktion, som kan eller vil rette faktuelle tekniske fejl som disse?

Venlig hilsen
Niels Dreijer

  • 1
  • 0